Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del
Offentligt
2354997_0001.png
Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 2173
Doknr.
398864
Dato
15-03-2021
Svar på spørgsmål fra Eva Kjer Hansen (V) stillet den 19. februar 2021.
Spørgsmål nr. 111:
”Kan
ministeren bekræfte, at shelters som primitiv overnatningskonstruktion i dag
ikke er undtaget fra krav om byggetilladelse på privat grund, jf. § 5 i bygningsregle-
mentet om undtagelser for byggetilladelse?”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Bolig- og Planstyrelsen. Styrelsen oplyser følgende,
som jeg kan henholde mig til:
”Et shelter er typisk en lav primitiv konstruktion, som er lukket på tre sider og åben i
fronten, og anvendes til midlertidig overnatning i naturen. Styrelsen kan bekræfte, at
der er krav om byggetilladelse, når der opstilles et shelter enten i en privat have eller
andre steder i naturen. Det skyldes, at byggetilladelsen giver myndighederne kendskab
til, hvor der sker overnatning, hvilket giver beredskaberne de bedste forudsætninger
for at iværksætte redning i tide i tilfælde af brand. De byggerier, der kan opstilles uden
krav om byggetilladelse på privat grund, er mindre byggerier, hvor der ikke må over-
nattes, f.eks. skure, garager og drivhuse.
Shelters på campingpladser samt campinghytter, mobilehomes og lignende, der er
omfattet af campingreglementet, er undtaget for kravet om byggetilladelse, men skal
stadig overholde reglerne i bygningsreglementet, herunder brandsikkerhedsregler og
konstruktive regler. Det, der er kendetegnende for campingpladser, er, at de er god-
kendt til overnatning, og at der er personale, der kender forholdene, og har ansvar for
sikkerheden, hvis der f.eks. opstår en brand.
Det kan oplyses, at der i forbindelse med den næste ændring af bygningsreglementet
med virkning fra den 1. juli 2021 lægges op til en lempelse af brand- og konstruktions-
klasserne i bygningsreglementet, så der herefter ikke længere er krav om certificerede
rådgivere, når der ansøges om byggetilladelse til opførelse af et shelter.”
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek