BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om et notat, der belyser boligområdet i Schweiz, herunder med fokus på belastede boligområder og ghettoområder m.v., til boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del
Offentligt

BOLIGMINISTEREN

Dato 17. november 2020

J. nr. 2020-8349

Boligudvalget

Folketinget

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Boligudvalget har i brev af 23. oktober 2020 stillet mig følgende spørgsmål

(BOU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske

fra Alex Ahrendtsen (DF).

Spørgsmål nr. 11:

Vil ministeren oversende et notat, der belyser boligområdet i Schweiz, herun-

der med fokus på belastede boligområder og ghettoområder samt omfanget

heraf, inklusive en belysning af blandt andet strukturer på boligområdet og ud-

bredelsen af almene boliger kontra andre ejerformer samt forklaringer herpå?

Svar:

Transport- og Boligministeriet har anmodet Udenrigsministeriet om at ind-

hente svar på spørgsmålet. Nedenstående notat er fremsendt fra den danske

ambassade i Berlin, som dækker Schweiz:

”Berlin:

Svar på instruktion vedr. belastede boligområder i Schweiz

Sammenfatning



I Schweiz bor flertallet af befolkningen til leje (58 pct.). En lidt mindre

del af boligmassen udgøres af ejerboliger (37 pct.) og almennyttige boli-

ger (<5 pct.). Der er store regionale forskelle, og almennyttige boliger

findes primært i de større byer.

Langt størstedelen af almennyttige boliger ejes og drives af almennyt-

tige andelsboligselskaber. Disse subsidieres ikke direkte af staten, men

kan modtage lån på gunstige vilkår eller garantier. Huslejen i almennyt-

tige boliger fastsættes efter de faktiske omkostninger og følger således

ikke markedslejen.

Boligsociale og integrationsmæssige udfordringer ses ikke særligt for-

bundet med den almennyttige boligsektor, selv om der i denne del af

boligmassen bor en overvægt af personer med lavindkomstjobs og korte

uddannelser.



BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om et notat, der belyser boligområdet i Schweiz, herunder med fokus på belastede boligområder og ghettoområder m.v., til boligministeren

Side 2/5



I 2008-2015 gennemførte forbundsstaten et omfattende projekt med

fokus på forbedringer af infrastrukturen, det offentlige rum og den soci-

ale sammenhængskraft i socialt udsatte boligområder (ikke nødvendig-

vis almennyttige boligområder), hvor der ikke tidligere havde været fo-

kus på integration. Projektet betragtes overordnet som en succes af for-

bundskontoret for boliganliggender.

Detaljer

Generel beskrivelse af boligsektoren i Schweiz

I Schweiz bor flertallet af befolkningen i (fortrinsvist konventionelle, dvs. pro-

fitdrevne) lejeboliger. På landsplan bor ca. 58 pct. af alle husstande i konventi-

onelle lejeboliger, ca. 37 pct. i ejerboliger og knap 5 pct. i almennyttige boli-

ger. Der er dog store regionale forskelle. I bykantonerne Genève og Basel bor

hhv. 78 pct. og 84 pct. af husstandene til leje, mens tallene i kantonerne Wallis

og Jura er hhv. 39 pct. og 42 pct. Dette billede gør sig også gældende for almen-

nyttige boliger, som udgør 11 pct. i Basel, 10 pct. i Zürich og 4 pct. i Genève,

mens der kun findes et marginalt antal almennyttige boliger i kantonen Wallis.

Generelt bor flere til leje i de større byer. Dette forklares med høje priser på

ejerboliger, som kun giver et mindretal af befolkningen mulighed at købe fast

ejendom i byerne.

Beskrivelse af den almennyttige boligsektor i Schweiz

I Schweiz defineres almennyttigt boligbyggeri som ethvert boligbyggeri, der bi-

drager til at dække behovet for betalelige/billige boliger, og som ikke drives i

økonomisk øjemed. Der skelnes mellem almennyttigt og socialt boligbyggeri,

idet kun sidstnævnte subsidieres direkte af staten. Således er udgangspunktet,

at almennyttige boliger i Schweiz ikke subsidieres af staten, og at denne bolig-

form er privat ejet af enten almennyttige andelsboligselskaber eller andre al-

mennyttige bygherrer (fx velgørende organisationer). Dog udgør almennyttige

bygherrer, som ikke er organiseret som andelsboligselskaber ikke en statistisk

signifikant andel, hvorfor der i det følgende alene fokuseres på almennyttige

andelsboligselskaber.

Gennem forbundsforfatningen er forbundsstaten forpligtet til at fremme al-

mennyttigt boligbyggeri. Konkret gøres dette gennem en række love og be-

kendtgørelser. Selvom almennyttige boliger i Schweiz er privat ejet af andelsbo-

ligselskaber og ikke subsidieres direkte af staten, findes der en række finansie-

ringsordninger. Ifølge lovgivningen kan forbundsstaten fremme almennyttigt

boligbyggeri gennem lån med lave eller ingen renter og garantistillelse for lån.

De vigtigste institutioner i denne sammenhæng er

Emissionszentrale für ge-

meinnützige Wohnbauträger, Fonds de Roulement

Hypothekar-Bürgschaf-

Side 3/5

tsgenossenschaft.

Dog bemærkes det, at kun omkring 10 pct. af andelsboligsel-

skaberne gør brug af disse finansieringsmuligheder fra forbundsstaten. Der fin-

des også lokale finansieringsordninger i nogle kantoner.

Da almennyttige boliger i Schweiz er privat ejet af de almennyttige andelsbolig-

selskaber, står det dem som udgangspunkt frit for at tillade enhver at leje en al-

mennyttig bolig. Således er boligerne ikke forbeholdt lejere med lav indkomst

el.lign. Dog kan der være tilknyttet sådanne betingelser, hvis forbundsstaten el-

ler kantonen som led i en boligsocial indsats har ydet lån til et almennyttigt bo-

ligbyggeri.

I modsætning til konventionelle lejeboliger, fastsættes huslejen i almennyttige

boligbyggerier efter de faktiske omkostninger forbundet med driften og ikke

markedslejen. Således er almennyttige andelsboligselskaber ikke profitdrevne.

Den almennyttige boligsektor var for relativt nylig genstand for politisk debat i

Schweiz, idet et borgerinitiativ om at forpligte forbundsstaten til at bringe den

almennyttige boligsektor op på 10 pct. af den nationale boligmasse kom til fol-

keafstemning den 9. februar 2020. Folkeafstemningen var kulminationen på

længere tids offentlig debat. Fortalerne for borgerinitiativet

–

herunder særligt

lejerorganisationen

Mieterinnen- und Mieterverband Schweiz

–

gjorde bl.a.

gældende, at flere almennyttige boliger ville komme middelklassen til gode

gennem lavere husleje samt mindske spekulation på boligmarkedet. På den an-

den side gjorde modstanderne af borgerinitiativet

–

herunder særligt forenin-

gen for bolig- og grundejere

Hauseigentümerverband

–

bl.a. gældende, at en

sådan pligt ville medføre uhensigtsmæssig statslig indblanding i boligmarkedet

og forøget bureaukrati i byggebranchen. Ved folkeafstemningen fik forslaget

opbakning fra 43 pct. af vælgerne og blev således ikke vedtaget. I kølvandet på

folkeafstemningen besluttede forbundsregeringen dog at støtte den almennyt-

tige sektor gennem et tilskud på 250 mio. schweizerfranc (svarende til knap

1,742 mia. kroner) udbetalt henover ti år til finansieringsinstitutionen

Fonds de

Roulement.

Beskrivelse af socialt udsatte boligområder i den almennyttige boligsektor i

Schweiz

Det bemærkes indledningsvist, at man i Schweiz ser den almennyttige boligsek-

tor som et vigtigt redskab til at løse boligsociale og fattigdomsrelaterede udfor-

dringer og sørge for socialt blandede og integrerede boligområder.

I modsætning til i den danske almenboliglov arbejder man i den schweiziske

boligsektor ikke med begreberne ”vestlige” og ”ikke-vestlige” indvandrere og ef-

terkommere. I demografiske statistikker sondres der i stedet grundlæggende

mellem befolkningen uden migrationsbaggrund og befolkningen med migrati-

onsbaggrund. Blandt sidstnævnte skelnes der mellem udlændinge (uden

schweizisk statsborgerskab) og schweizere med migrationsbaggrund (med

Side 4/5

schweizisk statsborgerskab). Specifikke statistikker inkluderer også personers

oprindelsesland eller -region.

Der findes tal for antallet og fordelingen af udlændinge og schweizere med mi-

grationsbaggrund i boligtyperne ejerbolig, privat lejebolig og almennyttig an-

delsbolig. Disse tal er senest blevet offentliggjort af forbundskontoret for bolig-

anliggender i 2017. Generelt bemærkes det, udlændinge er overrepræsenteret

på det private boliglejemarked. Dette har flere forklaringer, herunder særligt

schweizisk lovgivning der forhindrer udlændinge fra uden for EU/EFTA i at er-

hverve fast ejendom i Schweiz. Således ses det, at schweizere med migrations-

baggrund, som har opnået statsborgerskab, er bedre repræsenteret i ejerboliger

og almennyttige boliger. Denne forskel kan ifølge forbundskontoret for boligan-

liggender muligvis også tilskrives lange ventelister til almennyttige boliger samt

vigtigheden af sociale netværk i boligjagten. Således er andelen af schweizere

med migrationsbaggrund omtrent lige stor i almennyttige boliger og konventio-

nelle lejeboliger. Blandt de udlændinge, som bor i almennyttige boliger, udgør

personer fra Sydeuropa (særligt Italien og Portugal), Balkan og Tyrkiet flertal-

let. Dette betyder, at andelen af schweizere med migrationsbaggrund i almen-

nyttige boliger overstiger andelen i konventionelle lejeboliger, hvis man frareg-

ner personer med oprindelse i Nordeuropa og ikke-europæiske OECD-lande.

Der findes ikke tal for indkomstniveauet i almennyttige boligbyggerier, men

uddannelsesniveauet og tilknytningen til arbejdsmarkedet bruges som indicier

på indkomstpotentialet i de respektive boligformer. I denne sammenhæng ses

det, at blandt de tre nævnte boligtyper har beboerne i almennyttige boliger de

klart korteste uddannelser, hvilket tyder på, at personer med en lavere social

status er overrepræsenterede i almennyttige boliger. Dog er tilknytningen til ar-

bejdsmarkedet i almennyttige boligbyggerier omtrent ligeså stærk som blandt

boligejere, selv om andelen af beboere med lavindkomstjobs ligger over gen-

nemsnittet i de almennyttige boligbyggerier.

Indsats mod sociale udfordringer i boligsektoren

I modsætning til i Danmark arbejder man i Schweiz ikke med begreberne ”ud-

satte boligområder” eller ”ghettoområder” i lovgivningen. Således kan der ikke

foretages en direkte sammenligning med den danske almenboliglov m.v. Der er

dog fokus fra statens side på sociale udfordringer i boligsektoren, herunder

også samspillet mellem socioøkonomiske udfordringer og indvandreres særlige

vilkår. Disse problemer ses dog ikke særligt knyttet til almennyttige boligbygge-

rier, men findes også i den private lejesektor, hvor højere huslejer bidrager til

de sociale udfordringer. Således bemærker forbundskontoret for boliganliggen-

der, at udlændinge generelt betaler højere huslejer end schweizere. Dette for-

hold tilskrives bl.a. dårligt kendskab til boligmarkedet, mindre udbyggede soci-

ale netværk, hyppigere flytninger eller ringere uddannelsesniveau.

Side 5/5

Et boligsocialt tiltag, der særligt fremhæves af forbundskontoret for boliganlig-

gender, er det såkaldte

Projets urbains.

Projektet var en del af en omfattende

integrationsindsats fra forbundsregeringens side og havde til formål at fremme

den samfundsmæssige integration i boligområder

–

særligt i områder der ikke

allerede havde en igangværende integrationsindsats. Det geografiske fokus var

således på boligområder med en højere koncentration af sociale og integrati-

onsmæssige udfordringer, men hvor der ikke var igangsat integrationsindsat-

ser, dvs. i mindre og mellemstore byer snarere end de større byer.

De samfundsmæssige udfordringer i disse områder blev fortrinsvist tilskrevet

ringere boligforhold, mangelfuld infrastruktur og en lav grad af social sammen-

hængskraft i nærmiljøet, og den ofte højere andel af udlændinge og andre med

migrationsbaggrund i disse områder blev anset for at være et resultat af disses

generelt ringere stilling på boligmarkedet snarere end årsagen til problemerne i

disse boligområder. Således var projektets tematiske fokus at løfte livskvalite-

ten for de eksisterende beboere i de berørte boligområder snarere end at ændre

beboersammensætningen. Dette blev gjort bl.a. ved at forbedre infrastrukturen,

gadebelysningen, byggekvaliteten, de offentlige rum m.v. men også gennem

inddragelse af de lokale beboere og styrkelse af sammenhængskraften i nærmil-

jøet. Selv om forbundsstaten var stærkt involveret i både finansieringen og gen-

nemførelsen af projekterne, blev de enkelte tiltag besluttet med udgangspunkt i

lokale forhold og behov og med inddragelse af lokale beboere.

Virkningen af indsatsen, som forløb i perioden 2008-2015, blev evalueret i

2012 og 2016. Den overordnede konklusion var, at indsatsen havde været en

succes på flere niveauer. Man så således ikke blot den direkte virkning af de en-

kelte delprojekter i boligområderne, men også en strukturel forandring i, hvor-

dan boligsociale problemer gribes an. Som et positivt resultat af projektet frem-

hæves særligt et stærkere vertikalt og horisontalt samarbejde på tværs af byer,

kommuner, forbundsstaten samt ministerier og forbundskontorer. Der blev

også udgivet en håndbog i kvarterudvikling for at sikre den vedvarende og

fremtidige virkning af projektet.

Kilder: Åbne kilder samt samtale med Kathrin Schriber, leder af fondsrådgiv-

ningen ved sammenslutningen af almennyttige andelsboligselskaber i

Schweiz.”

Med

venlig

hilsen

Kaare Dybvad Bek