Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del
Offentligt
2355755_0001.png
Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 2176
Doknr.
397771
Dato
16-03-2021
Svar på spørgsmål fra Heidi Bank (V) stillet den 17. februar 2021.
Spørgsmål nr. 109:
”Hvilke
tiltag vil ministeren tage ift. at bringe dokumentationskravene ned på bygge-
sagsbehandlingen?”
Svar:
Det er afgørende, at byggeriet er sikkert, og det er vigtigt, at vi stiller krav om, at sik-
kerheden er dokumenteret af personer med de rette kompetencer. Brugerne af vores
bygninger skal føle sig trygge i at vide, at de fx kan komme ud i tilfælde af brand.
Men jeg anerkender også vigtigheden af, at niveauet for dokumentation og kontrol
ikke bliver højere end nødvendigt. Derfor har Bolig- og Planstyrelsen siden indførslen
af certificeringsordningen og BR18 løbende evalueret og justeret ordningen. På den
baggrund har styrelsen fremlagt en række tiltag, der skal være med til at lempe kra-
vene til dokumentation. I den forbindelse kan jeg henvise til mine svar på BOU alm.
del spørgsmål 100 og 102.
Pr. 1. juli 2021 lempes kravene til dokumentation ved ansøgning om byggetilladelse.
Kravene til kontrollen af dokumentationen lempes ligeledes, og der indføres mulighed
for, at brandrådgiveren kan lave en
”brandteknisk begrundelse” for, at byggeriet
er til-
strækkeligt sikkert, hvilket er en simplere og mindre tidskrævende dokumentations-
metode end den gældende.
Jeg mener ikke, vi kan gå på kompromis med sikkerhed. Derfor er det vigtigt at vur-
dere konsekvenserne nøje, inden der gennemføres flere ændringer og lempelser.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
Bilag
BOU alm. del
svar på spm. 100
BOU alm. del
svar på spm. 102