BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om, hvor mange henholdsvis gifte og samlevende par, der er underlagt og ydelsesreguleres under regler om ægtefælle-/samlever afhængighed, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Torsten Gejl

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2020 - 9144

27. februar 2021

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 10. november stillet følgende spørgsmål nr. 99

(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Gejl

(ALT).

Spørgsmål nr. 99:

”Vil ministeren oplyse, hvor mange henholdsvis gifte og samlevende par, der er

underlagt og ydelsesreguleres under regler om ægtefælle-/samlever afhængighed?

Ministeren bedes samtidig oplyse antallet af samlevende, hvor samlivet har været

under 2 års varighed.”

Svar:

De ydelser, der vurderes at være relevante for spørgsmålet, omfatter ydelserne i

kontanthjælpssystemet og de sociale pensioner, dvs. folkepension og førtidspen-

sion, idet disse ydelser er individuelle og afhænger af eventuel ægtefælles eller

samlevers indkomst.

Ydelser i kontanthjælpssystemet

Kontanthjælpssystemet er baseret på, at ”enhver

mand og kvinde har i forhold til

det offentlige ansvar for at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18

år.” (Lov om aktiv socialpolitiks § 2). Det betyder i praksis, at ægtefæller har gen-

sidig forsørgelsespligt. Derfor beregnes hjælpen til et ægtepar som summen af de

beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til, med fradrag krone for krone af

eventuelle indtægter. Er der tale om arbejdsindtægter gælder dog, at der ikke sker

fradrag for 28,40 kr. pr. arbejdstime (2021-niveau). Det bemærkes, at gensidig for-

sørgerpligt ikke gælder for samlevende i kontanthjælpssystemet, men alene for æg-

tepar.

Fradraget af evt. ægtefælles indkomst i kontanthjælpssystemet skal ses i lyset af, at

kontanthjælpssystemet udgør det nederste økonomiske sikkerhedsnet. Det betyder,

at ydelserne hverken kan udbetales, hvis der er adgang til andre offentlige forsør-

gelsesydelser, eller hvis der er adgang til andre private forsørgelsesmuligheder,

herunder egen eller en evt. ægtefælles formue eller indkomst.

En opgørelse af, hvor mange personer, der påvirkes af reglerne om gensidig forsør-

gerpligt, skal foretages for to grupper af borgere:

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om, hvor mange henholdsvis gifte og samlevende par, der er underlagt og ydelsesreguleres under regler om ægtefælle-/samlever afhængighed, til beskæftigelsesministeren

borgere, som efter de gældende regler modtager

en lavere kontanthjælp

som følge af fradrag af ægtefælles indkomst,

og til borgere, som efter de gældende regler

ikke kan modtage kontanthjælp

som følge af fradrag af ægtefælles indkomst.

Opgørelsen af borgere, der er påvirket af reglerne om gensidig forsørgerpligt, er

tidligere opgjort i BEU alm. del spm. 321 (2019-20). Nedenfor gengives opgørel-

sen, for de to grupper hver for sig.

Borgere, der modtager lavere kontanthjælp

På baggrund af foreliggende registerdata på lovmodellens datagrundlag, blev det i

BEU alm. del spm. 321 skønnet, at der i dag er omkring 3.300 borgere i kontant-

hjælpssystemet, målt i fuldtidspersoner, som er reduceret i kontanthjælp som følge

af fradrag af ægtefælles indkomst.

Borgere, der ikke kan modtage kontanthjælp

Hertil kommer borgere, som efter de gældende regler ikke kan modtage kontant-

hjælp. Af samme svar er det oplyst, at det ikke er muligt præcist at afgrænse grup-

pen af borgere, som i dag ikke modtager kontanthjælp som følge af ægtefællemod-

regningen, da disse borgere ikke indgår i kontanthjælpssystemet. Gruppen af bor-

gere er derfor skønnet med udgangspunkt i en skematisk opgørelse af denne

gruppe.

Personer i ægtepar må tilsammen højst have en formue på 20.000 kr. for at være

berettiget til kontanthjælp. Opgørelsen af, hvad der tæller med som formue, er del-

vist baseret på en skønsmæssig vurdering. Kommunen kan fx se bort fra formue,

som er nødvendig for at bevare en nødvendig boligstandard eller bør bevares af

hensyn til arbejde eller uddannelse. Det er derfor ikke muligt entydigt at opgøre an-

delen af personer uden for kontanthjælpssystemet, der vil leve op til formuekravet

(dvs. har en formue på under 20.000 kr.), på baggrund af registeropgørelser.

Det skønnes med væsentlig usikkerhed, at omkring 12.700 personer i gruppen vil

leve op til formuekravet, idet de har en nettoformue, som ikke overstiger 20.000 kr.

Opgørelsen tager ikke højde for, at kommunerne kan vælge at se bort fra dele af

formuen, ligesom der ikke er taget højde for, at det er muligt at nedbringe sin for-

mue med henblik på at leve op til formuekravet, hvilket trækker i retning af at virk-

ningen er undervurderet. Modsat vil nogle personer ikke ønske at træde ind i kon-

tanthjælpssystemet blandt andet som følge af rådighedsforpligtigelsen, hvilket bi-

drager til at virkningen overvurderes.

Samlivslængde i kontanthjælpssystemet

Udover, at der spørges til, hvor mange gifte og samlevende par, der er underlagt og

ydelsesreguleres under regler om ægtefælle-/samlever afhængighed, spørges der

også til antallet af samlevende, hvor samlivet har været under 2 års varighed.

På baggrund af registerdata skønnes det, at ca. 25.000 borgere i kontanthjælpssy-

stemet, har været samlevende (herunder gift) i mindre end 2 år.

Tabel 1

Ægtefælleafhængighed for borgere i og udenfor kontanthjælpssystemet samt samlivslængde

Antal borgere (skøn)

Borgere, der modtager lavere kontanthjælp som følge af ægtefælleafhængighed

Borgere, der ikke kan modtage kontanthjælp som følge af ægtefælleafhængighed

Borgere i kontanthjælpssystemet med mere end 2 års samliv

3.300

12.700

25.000

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellen

Sociale pensionsydelser

Antallet af pensionister, der er underlagt samleverafhængig modregning, er i besva-

relsen opgjort som gifte og samlevende pensionister, der alt andet lige får en lavere

ydelse som følge af, at en partners indtægt indgår i indtægtsgrundlaget ved bereg-

ning af den udbetalte pensionsydelse. Det bemærkes i den henseende, at hvem og

hvordan de enkelte pensionister berøres afhænger af, hvad der ellers vil være gæl-

dende af regler for gifte og samlevende pensionister, herunder i forhold til satser,

fradragsbeløb og aftrapningsregler, hvis det alene er pensionistens egne indtægter

der indgår i indtægtsgrundlaget. I opgørelsen er det forudsat, at gældende satser,

fradragsbeløb og aftrapningsregler fastholdes uændret og ikke konsekvensrettes.

På det grundlag skønnes det, at der i 2021 er ca. 30 pct. af folke- og førtidspensio-

nister for hvem en partners indtægt medfører en indtægtsregulering, svarende til ca.

400.000 pensionister. Heraf har knap 1,5 pct. af persongruppen været samlevende

(inklusiv gifte) i mindre end 2 år, hvilket svarer til ca. 5.000 pensionister. Af de

5.000 omfattede pensionister skønnes ca. 1.500 at være førtidspensionister og ca.

3.500 at være folkepensionister, jf. tabel 2

Tabel 2

Samlivslængde for pensionister underlagt samleverafhængig modregning

Førtidspensionister

Samlivslængde

Under 2 år

Over 2 år

N/A

Alle

Antal

1.500

38.500

40.000

Andel

3,8

96,3

0,0

100,0

Folkepensionister

Antal

3.500

355.000

2.000

360.500

Andel

1,0

98,5

0,6

100,0

Antal

5.000

393.500

2.000

400.500

Alle

Andel

1,3

98,1

0,6

100,0

Anm.: Afrunding kan medføre at beløb ikke summer til totalen. Antallet af pensionister, der er omfattet af ægtefællemodregning,

er i opgørelsen opgjort som gifte eller samlevende pensionister, der alt andet lige får en lavere ydelse som følge af, at partnerens

indtægt indgår i indtægtsgrundlaget ved beregning af den udbetalte pensionsydelse. N/A = der foreligger ikke data.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens pensionsmodel (ver173) på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af

befolkningen.

Det bemærkes, at en egentlig afskaffelse af ægtefællemodregning på pensionsom-

rådet, hvor det alene er pensionistens egne indtægter der indgår i indtægtsgrundla-

get, kan føre til såvel højere som lavere social pension hvis gældende satser, fra-

dragsbeløb og aftrapningsregler også konsekvensændres. Såfremt gældende fra-

dragsbeløb og aftrapningsregler konsekvensændres vil der også være pensionister,

der vil opleve øget indtægtsregulering ved en afskaffelse af ægtefællemodregning.

Det skyldes, at der vil være pensionister, som i dag ikke får reduceret deres pensi-

onsydelse, som følge af, at indtægtsgrundlaget opgøres samlet for par.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard,

Beskæftigelsesminister