Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2286200_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
20. november 2020
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 98 (Alm. del) af
10. november 2020 stillet efter ønske fra Hans Andersen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren bedes redegøre for, hvor meget prisen på et realkreditlån påvirkes
som følge af det såkaldte
”samfundsbidrag”
der pålægges som ekstra skat til den
finansielle sektor i
”Aftale
om en ny ret til tidlig pension”? Ministeren bedes i be-
svarelsen tage udgangspunkt i samme antagelser m.v. som i svar på FIU alm. del
spørgsmål nr. 357 (folketingsåret 2019-20).
Svar
Besvarelserne af Finansudvalgets spørgsmål nr. 357 og 358 af 29. januar 2019 om-
handler virkningerne af en balanceskat
1
og ikke en skat på overskuddet i den fi-
nansielle sektor. For en balanceskat kan det lægges til grund, at skatten overve-
jende vil blive overvæltet i kreditinstitutternes priser på udlån. Det skyldes, at en
skat på balancen øger marginalomkostningerne ved udlån direkte og påvirker virk-
somhedernes valg af priser og sammensætningen af kapital og arbejdskraft i pro-
duktionen. Når der er ufuldkommen konkurrence, viser den økonomiske litteratur
desuden, at det kan forventes, at balanceskatten overvæltes mere end fuldt ud i
priserne, idet der også er mark-up på skatten.
Derimod påvirker en skat på overskud i mindre grad virksomhedernes marginal-
omkostninger, hvis der er overnormal profit. Graden af overvæltning i priserne
for en skat på den finansielle sektors overskud afhænger derfor af konkurrence-
forholdene og prisfølsomheden hos forbrugere mv.
Det er derfor usikkert, hvor meget priserne på finansielle ydelser til husholdninger
og virksomheder vil stige som følge af det foreslåede tillæg til selskabsskatten for
den finansielle sektor.
Den del af den særlige selskabsskat, der falder på normalafkastet af den investe-
rede kapital i sektoren, må forventes enten at blive overvæltet i højere priser på
kunderne i sektoren eller nedvæltet i det generelle lønniveau. I det omfang, der er
overnormal profit i den finansielle sektor, vil ejerne kunne bære en del af byrden
1
En balanceskat kan udformes på flere måder. Det er i besvarelserne af Finansudvalgets spørgsmål nr. 357 og
358 af 29. januar 2019 lagt til grund, at der med en balanceskat menes en skat på kreditinstitutters balance.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om, hvor meget prisen på et realkreditlån påvirkes som følge af det såkaldte samfundsbidrag, der pålægges som ekstra skat til den finansielle sektor i »Aftale om en ny ret til tidlig pension«, til finansministeren
Side 2 af 2
ved en særlig selskabsskat. Ejerne må forventes at bære den fulde byrde af den del
af den særlige selskabsskat, der falder på det overnormale afkast (ren profit).
Det er ministeriernes vurdering, at der ikke er tilstrækkelige holdepunkter for at
foretage et konkret skøn for, i hvilket omfang det foreslåede tillæg til selskabsskat-
ten for den finansielle sektor overvæltes i priserne.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i en række analyser gennem de senere år
påvist, at den finansielle sektor er karakteriseret ved mangelfuld konkurrence, hvil-
ket kan indikere at der er overnormal profit i sektoren. Desuden er der indikatio-
ner på, at der er en såkaldt lønpræmie i den finansielle sektor, således at de ansatte
i den finansielle sektor er højere lønnet end beskæftigede i andre sektorer med til-
svarende uddannelser mv. Derfor vurderes fuld overvæltning (eller fuld lønned-
væltning) ikke at være et sandsynligt scenarie.
Nationalbanken har til Børsen oplyst, at der er tre måder, bankerne kan tilpasse
sig til den nye skat.
”De
kan reducere udbetalingen til aktionærerne, de kan redu-
cere omkostningerne, eller de kan hæve priserne.” Nationalbanken forventer, at
det i praksis bliver ”lidt af det hele”, jf. Børsens artikel ”Nationalbanken:
Arne-skat
deles med kunder og ejere”
27. august 2020.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister