Beskæftigelsesudvalget 2018-19
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 149
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
28. februar 2019
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 149 (Alm. del) af
4. december 2018 stillet efter ønske fra Leif Lahn Jensen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse den forventede gennemsnitlige tilbagetrækningsalder og den
forventede restlevetid for 60-årige for alle følgende generationer fordelt på årgan-
gene (1930, 1935, 1940, 1945, 1950, 1955, 1960, 1965, 1970, 1975, 1980, 1985,
1990, 1995, 2000, 2005 og 2010) i tabeller?
Hvor mange EU-lande vil i 2022 have en formel pensionsalder på mere end de 67
år, som vil være gældende i Danmark med de nuværende regler?
Svar
Den forventede gennemsnitlige tilbagetrækningsalder for årgangene 1935-2005
1
er
tidligere beregnet i forbindelse med besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr.
204 af 16. januar 2017. I indeværende svar er beregningen af den gennemsnitlige
tilbagetrækningsalder opdateret svarende til grundlaget for den seneste mellemfri-
stede fremskrivning fra august 2018,
jf. tabel 1.
En oversigt over den formelle pensionsalder på tværs af EU-lande er tidligere
oplyst i forbindelse med besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 203 af 16.
januar 2017. Denne oversigt er opdateret i indeværende svar,
jf. figur 1 og tabel 2.
Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder og forventet restlevetid for 60-årige
Årgangenes forventede gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er beregnet på bag-
grund af oplysninger om årgangenes aldersspecifikke erhvervsfrekvenser. På de
alderstrin, hvor erhvervsfrekvensen endnu ikke er observeret (det senest anvendte
historiske år er 2016), er tilbagetrækningsmønsteret fremskrevet. Beregningen af
den forventede gennemsnitlige tilbagetrækningsalder kan adskille sig fra andre
opgørelser. Den er således ikke egnet til internationale sammenligninger.
Fra og med årgang 1967 er det i overensstemmelse med principperne for levetids-
indeksering af folkepensionsalderen forudsat, at folkepensionsalderen løbende er
baseret på udviklingen i restlevetiden for 60-årige
2
. Princippet om levetidsindekse-
ring følger af Velfærdsaftalen 2006, som et bredt flertal i Folketinget står bag.
1
Årgang 1931 er den ældste årgang, hvor der forefindes tiltrækkelig data om historisk tilbagetrækning til den anvendte
beregningsmetode. Årgang 2005 den yngste årgang, for hvilken Finansministeriets Befolkningsregnskab fremskriver årgan-
gens tilbagetrækning for alle relevante alderstrin.
2
Baseret på kalenderårets overlevelsessandsynligheder (tværsnit).
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk