BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om at opgøre den effektive og formelle gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i Danmark nu, samt når »Aftale om en ny ret til tidlig pension« gennemføres sammenlignet med øvrige OECD-lande, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Hans Andersen (V)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2020 - 8622

8. december 2020

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 10. november 2020 stillet følgende spørgsmål

nr. 96 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans

Andersen (V).

Spørgsmål nr. 96:

”Vil

ministeren opgøre den effektive og formelle gennemsnitlige tilbagetræknings-

alder i Danmark nu, samt når »Aftale om en ny ret til tidlig pension« gennemføres

sammenlignet med øvrige OECD-lande?”

Svar:

Jeg er rigtig glad for regeringens aftale med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folke-

parti og Enhedslisten om ret til tidlig pension.

Aftale om en ny ret til tidlig pension

(oktober 2020) giver fra 2022 mennesker med

lange og ofte hårde fysiske arbejdsliv ret til at trække sig tidligere tilbage.

Retten til tidlig pension baseres på anciennitet på arbejdsmarkedet som objektivt

kriterium. Personer, som opfylder et krav til anciennitet på arbejdsmarkedet, vil

kunne opnå ret til tidlig pension 1, 2 eller 3 år før den til enhver tid gældende folke-

pensionsalder.

Tabel 1 viser den formelle pensionsalder og den effektive tilbagetrækningsalder i

OECD-landene. Tallene er opgjort af OECD for 2018 på baggrund af OECDs me-

toder.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om at opgøre den effektive og formelle gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i Danmark nu, samt når »Aftale om en ny ret til tidlig pension« gennemføres sammenlignet med øvrige OECD-lande, til beskæftigelsesministeren

Tabel 1

Den formelle pensionsalder og effektive tilbagetrækningsalder i OECD lan-

dene i 2018, opgjort af OECD og ekskl. virkningerne af tidlig pension

Formel*

Island

Norge

Italien*

Irland

USA

Nederlandene*

Tyskland*

Portugal*

Australien

Belgien

Canada

Chile

Danmark*

Finland*

Mexico

New Zealand

Spanien*

Sverige*

Schweiz

Japan*

OECD gennemsnit

Estland*

Frankrig

Letland

Tjekkiet

Slovakiet

Israel

Ungarn

Grækenland

Luxembourg*

Litauen*

Slovenien

Sydkorea

66,6/67,0

65,8

65,5

65,2

64,0/65,0

63,5/64,2

63,3

62,8

62,7/65,0

62,7/63,2

62,2

62,0/67,0

62,0/63,5

61,9/63,6

61,7/62,0

Effektiv (kvinder)

65,9

64,1

61,5

64,1

66,5

62,5

63,6

65,4

64,3

60,5

66,7

62,5

63,4

66,5

66,4

61,3

65,4

69,1

63,7

65,7

60,8

64,7

63,6

61,3

59,9

61,3

60,1

72,3

Effektiv (mænd)

68,1

66,1

63,3

65,6

67,9

65,2

68,5

65,3

61,6

65,5

65,1

64,3

71,3

69,8

62,1

66,4

70,8

65,4

65,5

60,8

65,7

64,7

63,2

61,1

69,4

63,4

61,7

60,5

64,3

63,1

72,3

Anm.: Den formelle pensionsalder er i nogle lande opdelt efter køn, i tabeller fremgår de to forskellige aldre som

xx/xx, med kvinders pensionsalder først efterfulgt af mændenes.

*Landet har en regulering af pensionsalderen og/eller pensionsudbetalingerne, som følger fx forventes levetid

eller holdbarheden i pensionssystemet.

Kilde: OECD

–

Pensions at a Glance 2019.

Bemærkninger vedr. formel pensionsalder

Tallene for formel pensionsalder er behæftet med en række forbehold. Der henvises

til svaret på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 149 (Alm. del) af 4. december

2018 for en uddybning.

Det skal bl.a. bemærkes, at den formelle pensionsalder kun er ét aspekt af mange

ved landenes pensionssystemer, som varierer betydeligt fra land til land, hvorfor en

sammenligning af pensionsalderen isoleret set ikke giver et fuldstændigt billede af

forskellene mellem systemerne. Nogle lande har således i stedet for stigninger i

pensionsalderen bl.a. indført mekanismer, som reducerer de offentlige pensions-

ydelser, når levetiden stiger (fx Sverige). Derudover giver nogle lande (herunder

Danmark) visse muligheder for tidlig tilbagetrækning.

Herudover afhænger den konkrete pensionsalder i nogle lande

–

ud over personens

køn

–

også af fx antal år på arbejdsmarkedet, antallet af børn og faggruppe.

Der er ligeledes variationer i dækningsgraden af pensionsudbetalingerne og reg-

lerne for bidrag til pensionsordningerne. Det skal også bemærkes, at der kan være

enkelte lande, som har gennemført reformer af deres pensionssystem, siden

OECD’s opgørelse blev lavet.

I Danmark er der en lovgivningsfastsat formel pensionsalder, om end der også er

forskellige muligheder for både fleksibel senere tilbagetrækning (opsat folkepen-

sion) og frivillig tidlig tilbagetrækning.

Bemærkninger vedr. effektiv tilbagetrækningsalder

Det bemærkes, at beregningen af den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder ikke er

identisk med tilsvarende beregninger for Danmark foretaget af Finansministeriet.

Beregningen er baseret på OECDs metode, som bl.a. adskiller sig ved at måle tilba-

getrækning allerede fra 40-årsalderen, hvilket bidrager til et lavere gennemsnit end

Finansministeriets opgørelse, der måler tilbagetrækning fra 50-årsalderen.

OECD anvender Eurostats spørgeskemaundersøgelser, de såkaldte

labour force

surveys

(i Danmark kaldet Arbejdskraftundersøgelsen eller AKU). Oplysninger om

beskæftigelsesstatus er selvrapporterede og kan afvige fra Finansministeriets

registerbaserede opgørelser af gennemsnitlig tilbagetrækningsalder.

Ændring i gennemsnitlige tilbagetrækningsalder som følge af ret til tidlig pension

Der er foretaget en illustrativ beregning over virkningen på den gennemsnitlige til-

bagetrækningsalder af at indføre en ny ret til tidlig pension. Skønnet er baseret på

antallet personer, som forventes at benytte tidlig pension. Det forventes, at den

gennemsnitlige tilbagetrækningsalder for alle personer vil blive reduceret med

knap 0,2 år. For kvinder og mænd forventes den gennemsnitlige tilbagetræknings-

alder reduceret med hhv. ca. 0,1 år og 0,2 år.

Virkningen på den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er dog ikke direkte sam-

menlignelig med OECDs opgørelse pga. forskelle i datagrundlag. Desuden er tilba-

getrækningsalderen opgjort for 2018, hvor folkepensionsalderen var 65 år, mens

tidlig pension først indføres fra 2022, hvor folkepensionsalderen er 67 år.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard