BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 91: Spm. om at øge arbejdsudbuddet med 9800 personer, til finansministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

8. december 2020

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 91 (Alm. del) af

10. november 2020 stillet efter ønske fra Hans Andersen (V)

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for, hvor meget der vil skulle justeres på nedenstående

elementer for at øge arbejdsudbuddet med 9.800 personer:

Forkortelse af dagpengeperioden

Reduktion af SU-taksten

Reduktion af dimittendsatsen for dagpenge

Sænkning af topskatten

Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget

Forhøjelse af den generelle pensionsalder

Sænkning af beløbsgrænsen i beløbsordningen for udenlandsk arbejdskraft

Svar

Beskæftigelsen bliver som følge af aftalen om tidlig pension og sidste års finanslov

reduceret med 11.000 personer varigt. Regeringen mener, at det skal modsvares af

tiltag, der øger beskæftigelsen tilsvarende. Derfor vil vi i 2021 fremlægge initiati-

ver, som øger beskæftigelsen varigt med 11.000 personer.

For at løse den opgave vil regeringen blandt andet bede kommissionen for 2. ge-

nerationsreformer om at fremrykke den del af sit arbejde, som har størst potenti-

ale til at øge beskæftigelsen, til 2021. Derudover vil regeringen øge den varige be-

skæftigelse som en del af de næste faser af en grøn skattereform ligesom vi vil se

på hvilke andre områder, der kan bidrage til at opfylde målet.

Regeringen ser det som en bunden opgave, og det vil ske inden for de rammer for

den økonomiske politik, der er aftalt i forståelsespapiret.

Nedenfor er der foretaget skøn for, hvor meget der skal justeres på de enkelte ele-

menter nævnt i spørgsmålet, for at den pågældende regelændring isoleret set øger

arbejdsudbuddet til omtrent det efterspurte niveau.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 91: Spm. om at øge arbejdsudbuddet med 9800 personer, til finansministeren

Side 2 af 8

Opnåelse af en arbejdsudbudsvirkning på 9.800 fuldtidspersoner gennem en isole-

ret ændring på et enkelt område indebærer for flere af de betragtede ændringer, at

der vil være tale om så relativt store ændringer, at ændringerne hovedsagelig må

betragtes som illustrative beregningseksempler. Dertil kommer, at markante æn-

dringer indebærer, at erfaringsgrundlaget, som beregningsforudsætningerne er ba-

seret på, har mindre relevans end ved marginale ændringer, og at usikkerheden

ved skønnene derfor er betydelige.

Endvidere beskrives alene de kvantitative effekter på strukturel beskæftigelse mv.,

som Finansministeriets beregningsprincipper giver anledning til. Der er ikke be-

skrevet øvrige fordele og ulemper ved de forskellige ændringer.

De efterspurgte ændringer, som hver især vurderes at øge arbejdsudbuddet sva-

rende til knap 10.000 fuldtidspersoner, fremgår af tabel 1.

Tabel 1

Ændringer som skønnes at lede til en forøgelse af arbejdsudbud på ca. 10.000 personer i 2025.

Initiativ

Ændring

Forkortelse af dagpenge-

perioden fra 24 måneder til

19 måneder og to uger

samt afskaffelse af mulig-

heden for fleksibel forlæn-

gelse af dagpengeperio-

den.

SU-satsen reduceres med

20 pct. og den maksimale

periode med SU på videre-

gående uddannelser redu-

ceres med 10 måneder til

5 år.

Dimittendsatsen for dag-

penge reduceres til kon-

tanthjælpsniveauet for

ikke-forsørgere under 30

år.

Afskaffelse af topskatten.

Beskæftigelsesfradraget

øges med 19,18 pct.-point

til 29,83 pct. suppleret med

en forhøjelse af det maksi-

male beskæftigelsesfra-

drag med 73.900 kr. til

115.000 kr.

Folkepensionsalderen hæ-

ves fra 67 til 67,5 i 2025.

Det er indregnes ikke ar-

bejdsudbudsvirkninger af

ændringer i beløbsordnin-

gen.

Stigning i arbejdsudbud i

2025

Forkortelse af dagpengeperioden

9.800

Reduktion af SU-taksten

9.300

Reduktion af dimittendsatsen for dagpenge

8.700

Sænkning af topskatten

9.400

Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget

9.800

Forhøjelse af den generelle pensionsalder

Sænkning af beløbsgrænsen i beløbsordningen

for udenlandsk arbejdskraft

12.000

Anm.: 1: Den maksimale periode med SU på videregående uddannelser er i dag 5 år og 10 måneder. Reduktionen af

SU-taksten gælder for ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Forslag b er først fuldt indfaset

med arbejdsudbudsvirkningen på 9.300 i 2026.

”-” angiver, at der pga. usikkerhed om virkningerne af forsla-

get ikke er foretaget skøn for den pågældende ændring.

Kilde: Finansministeriets egne beregninger.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 91: Spm. om at øge arbejdsudbuddet med 9800 personer, til finansministeren

Side 3 af 8

Det skal i forhold til de betragtede ændringer bemærkes, at der er betydelig forskel

i de økonomiske konsekvenser forbundet ved ændringerne. Således skønnes den

betragtede forhøjelse af beskæftigelsesfradraget at være forbundet med en saldo-

svækkelse på i størrelsesorden 32 mia. kr., mens fx den forkortede dagpengeperi-

ode skønnes at være forbundet med forbedring af saldoen med i størrelsesorden

2,3 mia. kr. (begge opgjort efter tilbageløb og adfærd i 2021-niveau).

De betragtede ændringer i tabel 1 er nærmere beskrevet nedenfor.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 91: Spm. om at øge arbejdsudbuddet med 9800 personer, til finansministeren

Side 4 af 8

a. Forkortelse af dagpengeperioden

Dagpengeperioden består af en ordinær dagpengeperiode på to år (3.848 timer) in-

den for en periode på tre år. Personer, der har haft beskæftigelse under ledigheds-

forløbet, har mulighed for at forlænge dagpengeperioden, hvor hver arbejdstime

giver mulighed for at forlænge dagpengeperioden med to timer. Dagpengeperio-

den kan maksimalt forlænges i op til et år (1.924 timer) inden for en periode på

halvandet år efter den ordinære dagpengeperiode ophører.

Det vurderes, at en forkortelse af dagpengeperioden til 19 måneder og to uger

uden mulighed for forlængelse af dagpengeperioden vil øge den strukturelle be-

skæftigelse med 9.800 fuldtidspersoner. Ændringen skønnes at forbedre de offent-

lige finanser med omkring 2,3 mia. kr.

Så store ændringer i dagpengesystemet risikere at påvirke balancen mellem dag-

pengesystemets forsikringsegenskaber og betalingen for medlemskab af dagpenge-

systemet i et sådan omfang at forsikringsgraden falder. Det kan som afledt virk-

ning reducere fleksibiliteten og dermed dynamikken på arbejdsmarkedet, ligesom

det risikerer at gøre dansk økonomi mere følsom over for konjunkturtilbageslag.

b. Reduktion af SU-taksten

Hvis den månedlige SU-sats reduceres med 20 pct. for SU-modtagere på ung-

domsuddannelser og videregående uddannelser, forventes det at føre til et forøget

arbejdsudbud på ca. 6.500 fuldtidspersoner fuldt indfaset

. Det kan kombineres

med fx en reduktion af SU-rammen til videregående uddannelser fra 70 til 60

klip, svarende til at SU-modtagere på de videregående uddannelser maksimalt vil

kunne modtage SU i 5 år (mod 5 år og 10 måneder efter gældende regler). Fuld

indfaset forventes en sådan justering at give et arbejdsudbud på ca. 3.300 fuldtids-

personer.

Dog vil der være overlap mellem justeringerne, hvorfor den samlede

stigning i arbejdsudbuddet forventes at udgøre i størrelsesordenen 9.300 fuldtids-

personer.

c. Reduktion af dimittendsatsen for dagpenge

Dimittenddagpengesatsen er i dag opdelt i to satser. Dimittender, der ikke har for-

sørgerpligt, får udbetalt 71,5 pct. af den maksimale dagpengesats. Dimittender

med forsørgerpligt får udbetalt 82 pct. af den maksimale dagpengesats. Dette sva-

rer til en bruttoudbetaling på henholdsvis 13.644 kr. (2020-pl) og 15.648 kr. (2020-

pl) om måneden for fuldtidsforsikrede.

Det skønnes, at antallet dimittendledige udgør ca. 21.000 personer svarende til ca.

¼ af alle dagpengemodtagerne. Dimittender uden forsørgerpligt udgør ca. 80 pct.

af den samlede population af dimittender på dagpenge.

Effekten er beregnet med udgangspunkt i forudsætningerne fra

Helhedsplan

–

for et stærkere Danmark (2016),

idet der dog er sket en opdatering af bl.a. målgruppe, forbrug af SU-klip og erhvervsfrekvenser.

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 122 (Alm. del) af 7. februar 2020.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 91: Spm. om at øge arbejdsudbuddet med 9800 personer, til finansministeren

Side 5 af 8

Det vurderes, at en ændring i den månedlige dimittendsats til kontanthjælpsni-

veauet for ikke forsørgere under 30 år vil øge den strukturelle beskæftigelse med

ca. 8.700 personer. Reduktionerne indebærer en bruttoudbetaling på 7.448 kr.

(2020-pl) om måneden for fuldtidsforsikrede. Ændringen skønnes at forbedre de

offentlige finanser med omkring 2,6 mia. kr.

Endvidere er der i beregningerne taget højde for, at en række dimittender i dag-

pengesystemet vil kunne få suppleret deres dagpengeydelse op til niveauet for en

ydelse i kontanthjælpssystemet efter en reduktion af den månedlige dimittendsats

til 7.448 kr. pr. måned.

En yderligere reduktionen af dimittendsatsen vil derfor hovedsagligt medføre en

lavere sats for dimittendledige, der ikke er berettigede til kontanthjælp. Såfremt

der skal opnås en arbejdsudbudsvirkning på 9.800 personer vil dimittendsatsen

skulle sænkes til et lavere niveau end niveauet i kontanthjælpssystemet. Dette ville

i så fald dog kun påvirke de unge, som ikke er kontanthjælpsberettigede. Der vil

være væsentlig usikkerhed ved at skønne over et sådan tiltag.

Det bemærkes, at der i tidligere beregninger af en reduktion af dimittendsatsen til

8.500 kr. pr. måned er lagt til grund, at 30 pct. af dimittendledige vil overgå til at

modtage dagpenge under ordinære vilkår til en gennemsnitlig dagpengesats på 80

pct. af den højeste dagpengesats. Forudsætningen om overgang til at modtage

dagpenge under ordinære vilkår var baseret på indkomstregisteroplysninger for di-

mittender forud for ledighed for 2013. En tilsvarende opgørelse for 2018 viser, at

20 pct. af dimittendledige opfylder kravet for at optjene dagpenge på ordinære vil-

kår. Der vurderes på den baggrund, at en reduktion i dimittendsatsen til kontant-

hjælpsniveau vil reducere ydelsesniveauet for 80 pct. af dimittendledige, mens de

resterende 20 pct. vil overgå til en ordinær dagpengesats med et uændret satsni-

veau.

De adfærdsmæssige virkninger for dimittender er vurderet ud fra den generelle af-

gangsadfærd fra ledighed ved en ydelsesreduktion for alle dagpengemodtagere i

dagpengemodellen. Ændrede dagpengeregler for dimittender opgøres derfor som

gennemsnitlige ydelsesændringer for hele dagpengebestanden. Dette betyder, at en

ydelsesreduktion for dimittendledige på 40 pct. vil svare til en generel ydelsesned-

sættelse for alle ledige på omtrent 10 pct.

Endvidere er opgørelsen af den generelle ydelsesreduktion beregnet som den gen-

nemsnitlige ydelsesændring det første halve år af dagpengeperioden, da andelen er

dimittendledige er faldende hen over dagpengeperioden. Dette adskiller sig margi-

nalt fra tidligere vurderinger, hvor ydelsesændringen blev opgjort ved indplace-

ringstidspunktet.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 91: Spm. om at øge arbejdsudbuddet med 9800 personer, til finansministeren

Side 6 af 8

d. Sænkning af topskatten

Der betales topskat på 15 pct. af indkomst over et bundfradrag (også kaldet tops-

kattegrænsen). Som led i 2012-skattereformen hæves topskattegrænsen gradvist

frem mod 2022 til 546.000 kr. i 2021-niveau.

Beskatningsgrundlaget for topskatten udgøres af den personlige indkomst med til-

læg af positiv nettokapitalindkomst ud over et grundbeløb på 46.800 kr. for ugifte

og ud over det dobbelte beløb for ægtepar. Der er i personbeskatningen et loft

over, hvor høj en samlet skatteprocent, man kan komme til at betale af nogen del

af sin indkomst

–

det såkaldte skrå skatteloft. Det skrå skatteloft for positiv netto-

kapitalindkomst er på 42 pct., mens det for personlig indkomst er på 52,07 pct. fra

2022 og frem. Det skrå skatteloft indebærer et nedslag i topskatten svarende til en

reduktion i topskattesatsen.

En afskaffelse af topskatten indebærer en reduktion i marginalskatten på op til

13,8 pct.-point

for personer med en indkomst over 546.000 kr., svarende til en

lønindkomst på ca. 593.500 kr. før AM-bidrag.

En afskaffelse af topskatten skønnes at bidrage til en stigning i arbejdsudbuddet

svarende til godt 9.400 fuldtidspersoner. Der kan således ikke helt opnås en stig-

ning i arbejdsudbuddet på 9.800 fuldtidspersoner gennem en sænkelse af topskat-

ten.

En afskaffelse af topskatten indebærer et umiddelbart mindreprovenu på 17,1 mia.

kr., svarende til ca. 9,9 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd i 2025 opgjort i 2021-ni-

veau.

En afskaffelse af topskatten vil øge incitamentet for nuværende topskatteydere til

at anvende muligheden for at flytte en del af deres indbetalinger til ratepension og

livrenteordninger over på en aldersopsparing. En øget omlægning til aldersopspa-

ring vil bidrage til en øget fremrykning af skatteprovenu fra pensionsopsparing,

dvs. bidrage til en styrkelse af saldoen på kort sigt mod en svækkelse på længere

sigt. Det skønnes, at en afskaffelse af topskatten vil bidrage til fremrykning af

skatteprovenu på 0,7 mia. kr. i 2025 i 2021-niveau. Denne fremrykning er ikke

indregnet i den ovenfor opgjorte saldovirkning af en afskaffelse af topskatten.

Det skal understreges, at der er tale om en markant ændring af indkomstbeskat-

ningen. Markante ændringer indebærer, at erfaringsgrundlaget, som beregningsfor-

udsætningerne er baseret på, har mindre relevans end ved marginale ændringer, og

at usikkerheden ved skønnene derfor er markant.

I kommuner med en høj skatteprocent indebærer det skrå skatteloft, at reduktionen i marginalskat bliver

mindre end 13,8 pct.-point. For borgere i Langelands kommune, som har landets højeste kommuneskattesats,

udgør reduktionen i marginalskat 11,2 pct.-point.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 91: Spm. om at øge arbejdsudbuddet med 9800 personer, til finansministeren

Side 7 af 8

e. Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget

Når skattereglerne i 2012-skattereformen er fuldt indfaset i 2022, udgør beskæfti-

gelsesfradraget 10,65 pct., dog maks. 41.100 kr. (2021-niveau).

Det skønnes, at en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget med 19,18 pct.-point til

29,83 pct. suppleret med en parallel forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfra-

drag med 73.900 kr. til 115.000 kr., så det maksimale fradrag opnås ved samme

indkomstniveau, som efter gældende regler, vil bidrage til en stigning i arbejdsud-

buddet svarende til 9.800 fuldtidspersoner.

Tages der udgangspunkt i en person i en gennemsnitskommune vil forhøjelsen in-

debære en reduktion i marginalskatten på arbejdsindkomst med godt 4,9 pct.-po-

int for personer med arbejdsindkomst på op til ca. 390.000 kr., mens personer

med en arbejdsindkomst på over 390.000 kr. vil opnå en skattelempelse på godt

18.900 kr.

Forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget indebærer et umiddelbart mindreprovenu

på 43�½ mia. kr., svarende til ca. 31,9 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd i 2025 op-

gjort i 2021-niveau.

Det skal understreges, at der er tale om en markant ændring af indkomstbeskat-

ningen. Markante ændringer indebærer, at erfaringsgrundlaget, som beregningsfor-

udsætningerne er baseret på, har mindre relevans end ved marginale ændringer, og

at usikkerheden ved skønnene derfor er markant.

f. Forhøjelse af den generelle pensionsalder

Finaministeriets skøn over forøgelser af folkepensionsalderen peger på, at en for-

øgelse af folkepensionsalderen med et halv år i 2025 øger beskæftigelsen med

knap 12.000 fuldtidspersoner, jf. fx

DK2025

–

et stærkere Danmark, kapitel 6.

I for-

bindelse med ændringer af den generelle pensionsalder foretages der som ud-

gangspunkt ikke ændringer af mindre end et halvt år.

Forøgelsen vil konkret betyde, at folkepensionsalderen i 2025 vil være 67,5 år

frem for 67 år med gældende regler. Det forudsættes at efterlønsalderen ligeledes

forøges med et halvt år, således at efterlønsperioden er uændret. Efterlønsalderen

vil dermed skulle stige allerede fra 2021, og nogle generationer må dermed ud-

skyde deres overgang til efterløn til et senere tidspunkt.

Det, at efterlønsalderen i 2025 vil være hævet svarende til stigningen i pensionsal-

deren, resulterer igen i en reduktion i antallet af årgange, der er på efterløn i 2025.

Reduktion i antallet af efterlønnere i 2025 bidrager til at øge den strukturelle be-

skæftigelse

Det bemærkes, at der i skønnet ikke tages højde for effekterne af

Aftale om en ny ret

til tidlig pension (oktober 2020),

som vil mindske effekten af at øge folkepensionsal-

deren.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 91: Spm. om at øge arbejdsudbuddet med 9800 personer, til finansministeren

Side 8 af 8

g. Sænkning af beløbsgrænsen i beløbsordningen for udenlandsk arbejdskraft

Beløbsordningen og beløbssporet på fast-track ordningen giver udlændinge mulig-

hed for at opholde sig og arbejde i Danmark, hvis de er tilbudt et arbejde med en

årsløn over beløbsgrænsen, der i 2020 udgør ca. 436.000 kr.

Provenueffekten af at sænke beløbsgrænsen afhænger af, hvor mange ekstra per-

soner, der vil benytte ordningen, disses lønfordeling og nettobidrag til de offent-

lige finanser samt antallet af familiemedlemmer til personer på beløbsordningen

og fast-track ordningens beløbsspor, som følger med til Danmark.

Det er uvist hvor mange ekstra personer, der vil benytte beløbsordningen og fast-

track ordningens beløbsspor, hvis beløbsgrænsen sænkes, og det er forbundet

med betydelig usikkerhed at skønne herover.

Praksis på området er, at der pga. betydelig usikkerhed samt manglende empirisk

grundlag ikke indregnes hverken positive eller negative beskæftigelsesvirkninger af

ændringer i internationale rekrutteringsordninger, med undtagelse af forskerskatte-

ordningen. Der blev således heller ikke medregnet hverken mindre- eller merind-

tægter, da man sidst forhøjede beløbsordningen

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister