Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2306035_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
15. december 2020
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 89 (Alm. del) af
10. november 2020 stillet efter ønske fra Hans Andersen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder for hver år-
gang (fra 1957 og frem til 2020) med »Aftale om en ny ret til tidlig pension«?
Svar
Med
Aftale om en ny ret til tidlig pension
får personer med lange og ofte hårde fysiske
arbejdsliv fra 2022 ret til at trække sig tidligere tilbage.
Finansministeriet opgør løbende fremskrivninger af den gennemsnitlige tilbage-
trækningsalder til bl.a. svar på udvalgsspørgsmål fra Folketinget på baggrund af Fi-
nansministeriets mellemfristede fremskrivninger. Metoden har været anvendt si-
den
Finansredegørelse 2014,
og der henvises hertil for en uddybning.
Der er endnu ikke er offentliggjort en ny mellemfristet fremskrivning, hvor virk-
ningerne af
Aftale om en ny ret til tidlig pension
(oktober 2020) er indarbejdet. Til dette
svar er der derfor foretaget en foreløbig indregning af effekten af aftalen på bag-
grund af den seneste mellemfristede fremskrivning til
DK2025
en grøn, retfærdig og
ansvarlig genopretning af dansk økonomi
(august 2020).
Det bemærkes, at der i modelberegningerne for tidlig pension kun er skønnet over
virkningerne til og med 2035. Herfra er effekten på de enkelte årgange bereg-
ningsteknisk holdt fast som andel af de relevante aldersgrupper.
1
I forlængelse
heraf bemærkes, at der er aftalt et politisk serviceeftersyn af ordningen i 2030 med
henblik på at vurdere, om udviklingen på arbejdsmarkedet har ændret forudsæt-
ningerne for ordningen, og om den fortsat omfatter de personer, den var tiltænkt.
Aftalen om tidlig pension vurderes at påvirke tilbagetrækningsalderen for personer
født fra 2. halvår af 1955. Det er muligt at fremskrive den gennemsnitlige tilbage-
trækningsalder frem til årgang 2005. På baggrund af den foreløbige indregning af
effekterne, skønnes den samlede aftale at sænke årgangenes gennemsnitlige tilba-
getrækningsalder med i størrelsesordenen ca. 0,2 år med variation over de enkelte
Dermed er der fx ikke indregnet eventuelle effekter af ændringer i uddannelsesmønsteret
hvilket kan på-
virke tidspunktet for start på arbejdsmarkedet
for årgange, der når alderen for tidlig pension efter 2035.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om at redegøre for den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder for hver årgang (fra 1957 og frem til finansministeren
2306035_0002.png
Side 2 af 2
årgange. For årgang 1963, der har en folkepensionsalder på 68 år, svarer det til, at
den skønnede gennemsnitlige tilbagetrækningsalder reduceres fra ca. 68 år til ca.
67,8 år,
jf. figur 1.
Figur 1
Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder
med og uden aftale on ret til tidlig pension, årgang 1931-2005
År
76
74
72
70
År
76
74
72
70
68
66
64
62
60
68
66
64
62
60
58
1930
1940
Folkepensionsalder
1950
Efterlønsalder
1960
1970
1980
1990
2000
58
2010
Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder
Med aftale om ret til tidlig pension
Anm.: Virkningen på den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er beregnet ved en foreløbig indregning af aftalen
om tidlig pension i seneste mellemfristede fremskrivning.
Kilde: DK2025
en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi (august 2020), Aftale om en ny
ret til tidlig pension (oktober 2020) og egne beregninger.
Tilbagetrækningsalderen påvirkes mindre for de ældste årgange. Det gælder særligt
årgang 1955-1957, da disse har nået den tidligst mulige alder for tidlig pension, når
ordningen indføres, hvorved de ikke har mulighed for at benytte tidlig pension i
den fulde periode på op til 3 år.
Samlet set vurderes aftalen at reducere den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder
mere, end det var tilfældet med regeringens udspil
Ny ret til tidlig pension
værdig til-
bagetrækning for alle
(august 2020). Det skyldes hovedsagelig udvidelser af ordnin-
gen i den endelige aftale, hvorved endnu flere opnår ret til tidlig pension end i det
oprindelige udspil.
Det lempede arbejdstidskrav i seniorpensionsordningen bidrager også til, at flere
kan få tilkendt seniorpension, hvilket yderligere sænker den gennemsnitlige tilba-
getrækningsalder. På den anden side dæmpes effekten af muligheden for frivillig
udmeldelse af efterlønsordningen med skattefri tilbagebetaling af efterlønsbidrag,
der isoleret set øger den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder en smule.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Fungerende finansminister