Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2300243_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Hans Andersen (V)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 8622
8. december 2020
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 10. november 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 88 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Andersen (V).
Spørgsmål nr. 88:
”Kan
ministeren bekræfte, at en statskundskabsstuderende med et studiejob på 18
timer om ugen i Finansministeriet optjener samme anciennitet om året som en stil-
ladsarbejder med en arbejdsuge på 45 timer i »Aftale om en ny ret til tidlig pen-
sion«?”
Svar:
Jeg er rigtig glad for regeringens aftale med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folke-
parti og Enhedslisten om ret til tidlig pension.
Ret til tidlig pension er målrettet de personer, der er startet tidligt med at arbejde,
og som har haft et langt og ofte fysisk hårdt arbejdsliv. Ordningen er baseret på,
hvor mange år, man har været på arbejdsmarkedet seks år før folkepensionsalderen.
For at opnå ret til tidlig pension optjener man anciennitet for tid på arbejdsmarke-
det fra man er fyldt 16 år og frem til opgørelsestidspunktet.
I aftalen om ret til tidlig pension fremgår det, at deltidsbeskæftigelse for personer
over 18 år skal være sidestillet med fuldtidsbeskæftigelse. Det er for at understøtte,
at personer, som af forskellige årsager arbejder på nedsat tid, eller som ikke har
mulighed for at arbejde fuld tid, også kan opnå ret til tidlig pension. Det indebærer,
at en person, som efter 1992 har arbejdet som lønmodtager i mindst 18 timer ugent-
ligt i et helt kalenderår opnå ét års anciennitet for det år.
Derudover vil jeg gerne bemærke, at meget få personer med en lang videregående
uddannelse opnår retten til tidlig pension. Det vurderes eksempelvis, at kun ca. 400
personer med en lang videregående uddannelse vil være berettiget til tidlig pension
i 2022.
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om en statskundskabsstuderende med et studiejob på 18 timer om ugen i Finansministeriet optjener samme anciennitet om året som en stilladsarbejder med en arbejdsuge på 45 timer i »Aftale om en ny ret til tidlig pension«, til beskæftigelsesministeren
Regeringens ønske om at sidestille deltidsbeskæftigelse med fuldtidsbeskæftigelse
tager især udgangspunkt i et ønske om at sikre, at kvinder og mænd skal have reel
lige adgang til ordningen. Det er også derfor
og i lyset af, at kvinder generelt hol-
der mere barsel
at regeringen foreslår at tildele anciennitet på arbejdsmarkedet
ved fødsler eller adoptioner.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2