BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 77: Spm. om, hvad de økonomiske konsekvenser ved opsat pension er både for staten og den enkelte, herunder om opsat pension er en nettogevinst for staten, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Samira Nawa

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. november 2020 stillet følgende spørgsmål

nr. 77 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sa-

mira Nawa (RV).

Spørgsmål nr. 77:

”Vil

ministeren oplyse, hvad de økonomiske konsekvenser ved opsat pension er

både for staten og den enkelte, herunder om opsat pension er en nettogevinst for

staten? I svaret bedes ministeren både oplyse nettoeffekten med og uden

adfærdseffekter.”

Svar:

Alle, der har nået folkepensionsalderen, kan vælge at udskyde folkepensionen og

deltage aktivt på arbejdsmarkedet i væsentligt omfang mod senere at få forhøjet

den løbende folkepension med et tillæg for opsat pension (ventetillæg).

Mens folkepensionen er opsat optjenes ret til at få forhøjet den senere folkepension

med en procentdel

–

venteprocenten. Venteprocenten forhøjes jo længere tid pensi-

onen opsættes.

På denne måde kan en person, der ønsker at arbejde i væsentligt omfang efter at

folkepensionsalderen er nået, og som derfor ville få sin løbende folkepension ned-

sat på grund af arbejdsindkomst, vælge i stedet at opsætte pensionen til et tids-

punkt, hvor vedkommende ikke har betydelig indtægter fra arbejde.

Når en borger vælger at overgå til folkepension, udregnes en venteprocent, og den

løbende folkepension forhøjes med et ventetillæg svarende til denne procentdel i

resten af pensionistens levetid. For personer, der har opsat pensionen efter 1. juli

2018 er der desuden mulighed for at få tillægget udbetalt over en tiårig periode, el-

ler at tillægget der vedrører grundbeløbet udbetalt som et engangsbeløb ved over-

gangen til folkepension, mens den resterende del udbetales over 10 år.

Venteprocenten opgøres som forholdet mellem det antal måneder, pensionen har

været opsat, og den gennemsnitlige middellevetid for personer på den alder, som

borgeren har ved overgangen til folkepension. Udbetales tillægget over 10 år an-

vendes den forventede levetid over en 10-årig periode.

31. januar 2021

J.nr.

2020 - 9444

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 77: Spm. om, hvad de økonomiske konsekvenser ved opsat pension er både for staten og den enkelte, herunder om opsat pension er en nettogevinst for staten, til beskæftigelsesministeren

Opsat pension indebærer dermed på kort sigt ophør af udbetaling af pension mod et

ekstra tillæg senere ved overgangen til folkepension. I 2019 havde 22.400 personer

over folkepensionsalderen opsat pensionen mens 42.700 folkepensionister tidligere

har benyttet ordningen og modtager et ventetillæg, jf. tabel 1.

Tabel 1

Personer over folkepensionsalderen som har benyttet muligheden for opsat pen-

sion, 2019

Folkepensionister der Folkepensionister

Personer som har op-

ikke har benyttet mu- som tidligere har op-

sat pensionen ved op-

ligheden for opsat

sat pensionen og

gørelsestidspunktet

pension

modtager ventetillæg

Antal

Personer over folke-

pensionsalderen

1.061.900

Andel i

pct.

94,2

Antal

42.700

Andel i

pct.

3,8

Antal

22.400

Andel i

pct.

2,0

Antal

1.127.000

Alle

Andel i

pct.

100,0

Anm.: Opgørelse på baggrund af 1/3 af befolkningen primo 2019. Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

I gennemsnit fik de pensionister, der har optjent ret til et ventetillæg udbetalt et år-

ligt tillæg på 15.000 kr. per pensionist, svarende til en samlet bruttoudgift på ca.

640 mio. kr. eller 310 mio. kr. efter skat og tilbageløb (pl.-21).

Når folkepensionen opsættes indebærer venteprocenten dog grundlæggende, at den

udskudte folkepension under perioden med opsat pension udbetales over den reste-

rende pensionsperiode når borgeren senere overgår til folkepension. Isoleret set in-

debærer det over levetiden således hverken en gevinst eller et tab for det offentlige.

Da borgeren arbejder i den periode pensionen opsættes opnås imidlertid en økono-

misk gevinst for det offentlige i form af skatteindtægter af arbejdsindkomsten samt

tilbageløb i form af moms og afgifter af det forbrug som den ekstra indkomst inde-

bærer. Med udgangspunkt i en månedlig lønindkomst på ca. 55.000 kr. for en gen-

nemsnitlig person, der i 2019 har opsat sin pension, skønnes der en gevinst for det

offentlige på årligt ca. 350.000 kr. per person.

For den enkelte er den årlige ge-

vinst ved opsat pension givet ved lønnen efter skat, svarende til ca. 400.000 kr. for

en gennemsnitlig person med opsat pension. På den baggrund kan der, givet et

samlet årligt antal med opsat pension på 22.400 helårspersoner, skønsmæssigt op-

gøres en umiddelbar saldovirkning på årligt 7,8 mia. kr. (pl.-21).

Det bemærkes, at der i skønnet ikke indgår virkninger af eventuel øget pensionsop-

sparing som følge af øget beskæftigelse forud for overgangen til folkepension, og

dermed eventuelle besparelser for det offentlige som følge af øget indtægtsmodreg-

ning i den sociale pension efter overgangen til folkepension. En virkning som kan

forstærkes af en udsættelse af udbetaling af private pensioner i forbindelse med at

folkepensionen opsættes.

Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag. I beregningen er der forud-

sat en tilbageløbsfaktor på 38,7 pct. i skat og 23,0 pct. for moms og afgifter.

Det bemærkes endvidere, at der i den opgjorte umiddelbare saldovirkning ikke er

taget højde for, at en andel af de personer, der vælger opsat pension formentlig

fortsat ville vælge at arbejde selvom muligheden for opsat pension ikke var til-

stede. Der foreligger umiddelbart ikke et tilstrækkelig empirisk grundlag for at

skønne denne (adfærds)effekt, hvorfor det ikke er muligt at opgøre den nærmere

beskæftigelsesvirkning ved ordningen.

Hertil skal bemærkes, at gennemførte ændringer med henblik for at øge det økono-

miske incitament for folkepensionister til at arbejde ved siden af folkepensionen er

styrket markant over de senere år. Yderligere tiltag i den retning vil alt andet lige

have betydning for den økonomiske gevinst ved opsat pension relativt til at arbejde

samtidig med modtagelse af folkepension.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister