Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Hans Andersen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 8741
15. december 2020
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 30. oktober stillet følgende spørgsmål nr. 73
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Ander-
sen (V).
Spørgsmål nr. 73:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke former for test der vil blive accepteret, herun-
der om ministeren vil overveje muligheden for også at acceptere tests fra fx private
udbydere? Der henvises til regeringens tiltag til begrænsning af smitte med covid-
19 blandt vandrende arbejdstagere.”
Svar:
Indledningsvist kan jeg henvise til svaret på spørgsmål nr. 72 for så vidt angår
udenlandsk arbejdskrafts adgang til Danmark.
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Sundheds- og Ældreministe-
riet, der oplyser, at der i Danmark er opbygget et system, der skal bidrage til at slå
smitten ned, når den opstår. Kernen i den indsats er at identificere de smittede
–
kontaktopsporing
–
og isolere dem, så smittekæderne brydes. Der er opbygget en
testindsats, der fungerer og kan imødekomme behovet for at teste i stort omfang.
Det offentlige testsystem anvender PCR test, som både af de danske sundhedsmyn-
digheder og internationalt vurderes som den gyldne standard og dermed giver det
mest valide resultat, hvormed man effektivt og prisbevidst kan analysere et stort
antal prøver med høj sikkerhed.
TestCenter Danmark servicerer hele landet, og alle borgere med et CPR nr. (med
undtagelse af børn under 2 år) kan booke en tid til test på coronaprover.dk. Der er
aktuelt kapacitet til at foretage 65.000 daglige test i TestCenter Danmark. Der ud-
bygges til at kunne teste flere i løbet af den kommende tid. Dertil kommer en test-
kapacitet i det regionale sundhedsvæsen på 30.000 daglige test. Regeringen har
fortsat en målsætning om, at 80 pct. skal kunne få en test inden 24 timer, og at 80
pct. skal have svar dagen efter prøvetagning. Systemet er indrettet sådan, at de
grupper som er særligt vigtige at teste for at stoppe smitten
–
syge personer og
nære kontakter til smittede
–
kommer til først. Den resterende testkapacitet stilles
herefter til rådighed for personer, som ikke er syge eller nær kontakt.