BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 698: Spm. om at kommentere henvendelsen af 11. september 2021 fra snedker/tømrere i København om håndtering af asbest, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 20215200399

28. oktober 2021

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 30. september 2021 stillet følgende spørgsmål

nr. 698 (alm. del), som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 698:

”Vil

ministeren kommentere henvendelsen af 11. september 2021 fra snedker/tøm-

rere i København om håndtering af asbest, jf. BEU alm. del - bilag 417?”

Svar:

Det ligger mig meget på sinde, at lønmodtagere i Danmark kan gå trygge på ar-

bejde. Det er klart formuleret i arbejdsmiljøloven, at det er arbejdsgiverens ansvar

at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for de ansatte. Kontakt med asbest kan

være livsfarlig. Derfor har brug af asbest og genanvendelse af asbest været forbudt

i Danmark siden slutningen af 1980’erne. Asbest findes dog stadig i bygninger og

konstruktioner fra før 1990. Således kan der ved reparation og renoveringer fortsat

være risiko for at indånde asbeststøv.

Der gælder derfor skrappe regler, når der arbejdes steder, hvor der kan forekomme

asbeststøv. Arbejdsgiver har pligt til at sikre, at arbejde med asbest i alle led plan-

lægges og tilrettelægges, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt

forsvarligt. I den forbindelse skal der forud for ethvert arbejde være gennemført en

forundersøgelse for at fastslå, om og hvor der er asbest. Derudover er det arbejdsgi-

vers ansvar at sikre, at deres ansatte får tilstrækkelig oplæring og instruktion, samt

at arbejdet udføres i overensstemmelse med reglerne om asbest.

Til trods for at der allerede gøres meget på området, er der desværre fortsat virk-

somheder, der har udfordringer med at overholde reglerne for asbesthåndtering.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 698: Spm. om at kommentere henvendelsen af 11. september 2021 fra snedker/tømrere i København om håndtering af asbest, til beskæftigelsesministeren

Jeg er derfor glad for, at der med den brede politiske aftale fra september 2018 om

at styrke indsatsen mod udsættelse for asbest er blevet sat yderligere fokus på om-

rådet. Som oplyst på samråd AE og AG den 6. oktober 2021, så er langt de fleste

initiativer i aftalen godt på vej til at være afsluttet, og der er en klar forventning

om, at de mange initiativer vil virke. Men det er nødvendigt at gøre endnu mere på

området.

Aftalepartierne, arbejdsmiljøforligskredsen og udvalget vil blive inviteret til en

drøftelse om, hvad der kan være behov for i forhold til en eventuel ny arbejds-

gruppe om asbest. På den korte bane er Arbejdstilsynet blevet bedt om at se på mu-

lighederne for at udføre et specialtilsyn i relevante brancher for at få sat ekstra fo-

kus på farligheden ved asbest. Forslaget om et specialtilsyn vil blive suppleret af en

målrettet kommunikationsindsats.

I forhold til henvendelsens forslag om forbud mod indkapsling af asbest er der

igangsat en teknisk udredning om indkapsling kontra sanering af asbestforekom-

ster. Udredningen er planlagt afsluttet i løbet af 2022. Regeringen vil derfor afvente

resultatet af udredningen, inden der tages stilling til et eventuelt forbud mod ind-

kapsling af asbest.

Hvad angår forslaget om at genindføre retten til at håndhæve det objektive arbejds-

giveransvar og forslaget om hårdere straffe for udsættelse for asbest, har jeg til

brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som oplyser føl-

gende:

”Ved

en ændring af arbejdsmiljøloven i 2006 blev der fastsat en ny regel om at be-

grænse arbejdsgivers strafferetlige ansvar for visse overtrædelser af arbejdsmiljø-

lovgivningen begået af de ansatte. Reglen om arbejdsgivers begrænsede ansvar be-

tyder, at arbejdsgiveren ikke kan pålægges en bøde for den pågældende overtræ-

delse af arbejdsmiljølovgivningen, begået af en ansat, dersom arbejdsgiver har

gjort alt for at sikre, at arbejdet kunne foregå forsvarlig. Det ændrer dog ikke på

Arbejdstilsynets adgang til at give påbud. For eksempel kan Arbejdstilsynet give et

påbud om straks at bringe forholdene i orden, når tilsynet konstaterer en overtræ-

delse af arbejdsmiljøloven. Det gælder også, når overtrædelsen fysisk begås af en

ansat, og uanset om arbejdsgiver måtte have gjort alt for at sikre, at arbejdet kunne

foregå forsvarligt.

I forhold til forslaget om hårdere straffe bemærkes, at der i arbejdsmiljøloven den

1. september 2021 er trådt nye strafferegler i kraft. Regelændringen betyder, at

straffen for overtrædelse af arbejdsmiljøloven - og således også asbestreglerne - er

blevet forhøjet. For en arbejdsgiver betyder det, at grundbøden forhøjes med 4.600

kr. Dermed er grundbøden overfor arbejdsgivere for materielle overtrædelser af ar-

bejdsmiljøloven, fra og med 1. september 2021, på enten 24.600 kr. eller 44.600 kr.

afhængig af overtrædelsens grovhed.”

Med baggrund i Arbejdstilsynets oplysninger har jeg ikke aktuelle planer om at

tage initiativ til at afskaffe reglen om arbejdsgivers begrænsede ansvar i arbejds-

miljøloven.

I den politiske aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold

på arbejdsmarkedet fra april 2019 fremgår det i relation til bødeskærpelser, at dette

skal evalueres efter fire år, når initiativet er fuldt ud indfaset. Evalueringen forven-

tes at blive foretaget i 2024. Lige nu bør vi afvente, at de nye bødesatser får lov til

at slå igennem.

Venlig hilsen

Mattias Tesfaye

Fungerende beskæftigelsesminister