Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Torsten Schack Pedersen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
26. oktober 2021
J.nr. 21/12421
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. september 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 695 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Tor-
sten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål nr. 695:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen om pensionsvilkår for fleksjobbere, jf. BEU
alm. del
– bilag 439?”
Svar:
I vedlagte henvendelse spørges der bl.a. til fleksjobansattes vilkår i forhold til at
tegne private forsikringer og pensioner, herunder rettes en kritik af, at nogle selska-
ber afviser at forsikre denne gruppe.
Reglerne for private forsikrings- og pensionsselskaber, herunder hvilke vilkår og
betingelser selskaberne opstiller for deres medlemmer, ligger uden for beskæftigel-
sesministeriets ressort, hvorfor jeg ikke har mulighed for at kommentere på denne
del af besvarelsen.
I henvendelsen spørges der også til, hvorfor egen pensionsindbetaling anses som
løn fra arbejdsgiver, når personen er ansat i fleksjob. Hertil kan jeg oplyse, at det
fremgår af reglerne, at fleksløntilskuddet beregnes på baggrund af løn inkl. ens eget
og arbejdsgiverens pensionsbidrag, som er led i et ansættelsesforhold.
En arbejdsgivers indbetaling til pension er en del af lønnen og derfor en indtægt.
Der er tale om en indbetaling, som den pågældende får udbetalt ved overgangen til
pension. Den del af pensionsbidraget, som en person selv indbetaler, er også en del
af lønnen, og er med andre ord en opsparing.
Det er korrekt, at en person i fleksjob arbejder et lavere antal timer end en ordinært
ansat, og at der heraf også vil være færre timer med løn, som der indbetales pen-
sion af. Det er netop derfor, at der er lavet en særlig ordning for fleksjobansatte,