BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 685: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 22. september 2021. om danske virksomheders adgang til arbejdskraft, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

BEU alm. del - samrådsspørgsmål AD

–

22.

september 2021

8. september 2021

J.nr. 2021 - 5776

CAP

Bjørn Andreas Dreyer West

Tak til udvalget og ikke mindst også tak til Hans

Andersen for at indkalde til samrådet i dag. Emnet

er mangel på arbejdskraft, og det har jeg glædet

mig til at diskutere. Det er

–

som hr. Hans Ander-

sen også er inde på

–

et meget aktuelt emne, som

optager regeringen, og som fortjener en demokra-

tisk debat.

Det er på mange måder paradoksalt, at vi sidder

her i dag. For ikke så lang tid siden rasede coro-

nakrisen, og der var stor usikkerhed om, hvad

fremtiden ville bringe.

Nu sidder vi så her i et samråd og drøfter manglen

på arbejdskraft. Det vidner jo alt sammen om en

økonomi og et arbejdsmarked i voldsom fremgang.

En fremgang, som i min optik bygger på den dan-

ske håndtering af pandemien.

Danskerne, virksomhederne, arbejdsmarkedets

parter, lønmodtagerne og Folketinget var alle med

til at tage ansvar, da det virkelig gjaldt. Det bragte

os sikkert igennem krisen, og vi ser nu ind i en

markant lysere fremtid.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 685: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 22. september 2021. om danske virksomheders adgang til arbejdskraft, til beskæftigelsesministeren

Med det økonomiske opsving er der fulgt en sti-

gende efterspørgsel på arbejdskraft.

Ledigheden den falder og efterspørgslen hos virk-

somhederne den stiger. Selvom fremgangen er po-

sitiv, så skal vi handle på de udfordringer, som vi

ser her og nu. Hvis virksomhederne ikke kan få de

hænder, som de har brug for, taber vi alle sammen.

Det har vi ikke råd til.

***

Regeringen følger situationen og meldingerne om

mangel på arbejdskraft nøje. Og regeringen er na-

turligvis klar til at handle.

Derfor har regeringen indkaldt arbejdsmarkedets

parter til trepartsforhandlinger om netop mangel

på arbejdskraft. Målet er sammen at finde initiati-

ver, der

her og nu

kan skabe bedre match mellem

ledige og virksomheder der efterspørger arbejds-

kraft.

Regeringens tilgang er, at vi skal bruge opsvinget

klogt. Vi står nemlig med en enestående mulighed

for at få endnu flere ind på arbejdsmarkedet.

For selvom ledigheden er faldende, har vi stadig

ledige hænder i Danmark. Både jobparate ledige

og ledige lidt længere fra arbejdsmarkedet.

Regeringen er derfor gået ind i trepartsforhandlin-

gerne med et ønske om at skabe bedre match mel-

lem ledige og virksomheder. Hvis vi kan blive

bedre til det, vil det være en gevinst for både den

enkelte ledige, for virksomhederne og samfundet

som hele. Det er en chance, vi ikke må forpasse.

Så når Venstre lige om lidt foreslår, at vi sætter be-

løbsgrænsen ned, så er jeg selvfølgelig bare også

nødt til at sige, at det ikke ligger øverst i regerin-

gens værktøjskasse.

Vi prioriterer danske ledige først.

Jeg vil nu sige lidt mere om, hvad regeringen ser

som mulige løsningsspor på rekrutteringsudfor-

dringerne. Jeg kan naturligvis ikke referere fra for-

handlingerne med arbejdsmarkedets parter, men

jeg kan sige lidt om, hvad regeringen lægger vægt

på.

***

[Bedre match]

Som jeg allerede har nævnt, er det paradoksalt, at

virksomhederne ikke kan få besat ledige stillinger,

når vi har ledige danskere.

Derfor har regeringen fokus på, hvordan man kan

skabe et bedre match mellem ledige og virksomhe-

der. Det kræver en indsats fra flere kanter, hvis vi

skal lykkes.

Jobcentrene og a-kasserne skal blive endnu bedre

til at formidle job og til at opsøge virksomhederne.

Virksomhederne skal også blive endnu bedre til at

bruge de kanaler, der fx findes i jobcentrene og a-

kasserne for at komme i kontakt med de ledige.

Det handler om at skabe det rigtige match, og det

kræver, at alle lægger sig i selen.

***

[Rådighed]

Jobparate skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det er ret enkelt, og det gælder uanset, om der er

mangel på arbejdskraft eller ej.

Når der er mangel på arbejdskraft kommer rådig-

hedsspørgsmålet gerne til debat. Og med god

grund. For det er selvfølgelig afgørende, at ledige

står til rådighed for arbejdsmarkedet, og at de er

aktivt jobsøgende, når virksomhederne skriger ef-

ter arbejdskraft.

Derfor er et fokuspunkt også for regeringen lø-

bende at følge op på, om rådighedsreglerne bliver

efterlevet, og om kommuner og a-kasser håndhæ-

ver dem korrekt.

Og ender vi et sted, hvor der er behov for at

stramme reglerne, så er vi naturligvis klar til at

diskutere det.

***

[Seniorer]

Et tredje fokuspunkt for regeringen er at styrke se-

niorernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Det

handler om at drage nytte af, at nogle gerne vil

blive lidt længere på arbejdsmarkedet, og ikke lade

gode, erfarne kræfter gå til spilde.

Seniorer er ikke mere ledige end andre, når vi ser

ned i tallene. Men bliver man som senior ledig, er

vejen tilbage i beskæftigelse ofte længere end for

andre aldersgrupper.

Seniorernes kompetencer, erfaring og rutine burde

være noget, som virksomheder, der mangler ar-

bejdskraft, efterspørger.

Som jeg tidligere har sagt, mener jeg, at vi skal

have et forbud mod, at arbejdsgivere kan kræve, at

ansøgere skal oplyse deres alder. Jeg ved godt, at

man kan regne alderen ud, når man læser ansøge-

rens cv., men hele pointen er, at arbejdsgiveren

ikke på forhånd sorterer kandidater fra på deres al-

der, men at de bliver nødt til at læse ansøgningen

og CV’et

og forholde sig til dens indhold.

***

[Udenlandsk arbejdskraft]

Det fjerde fokuspunkt er udenlandsk arbejdskraft.

Jeg ved godt, at det fylder meget hos nogle af Fol-

ketingets partier, men lige nu ligger vi på et histo-

risk højt niveau af udenlandske arbejdstagere i

Danmark. Danmark er en åben, dynamisk øko-

nomi, som allerede i dag tiltrækker udenlandsk ar-

bejdskraft.

Som jeg nævnte tidligere, er regeringens udgangs-

punkt, at så længe der er jobparate ledige i Dan-

mark, så er det der, vi starter. Og lige nu er der en

unik mulighed for at få flere med.

Hvis der er områder, hvor det ikke er muligt at re-

kruttere dansk arbejdskraft, skal vi naturligvis se

ud over landets grænser.

Når vi retter blikket mod udenlandsk arbejdskraft,

er regeringens udgangspunkt, at vi meget i højere

grad skal udnytte mulighederne i arbejdskraftens

frie bevægelighed i EU.

***

[Danmark kan mere I]

Nu går samrådsspørgsmålet på, hvilke initiativer

regeringen vil tage nu og her for, at danske virk-

somheder har adgang til den arbejdskraft, de har

brug for. Vi håber snart vi kommer i mål med tre-

partsforhandlingerne.

Hvis vi sætter det lidt længere lys på, har regerin-

gen netop lanceret udspillet

Danmark kan mere I.

Heri indgår en række forskellige initiativer. Både

ændringer i dimittendsatsen, som gerne skulle

sikre, at nyuddannede ledige begynder jobsøgnin-

gen lidt hurtigere.

Men også initiativerne om omlægningen af for-

skellige afgifter på skatteområdet, som samlet set

fører til nogle skattelempelser, og samtidig også at

afskaffe modregning i ægtefælles pension er alt

sammen noget, der bidrager til, at flere gerne vil

og skal kunne bidrage på arbejdsmarkedet.

***

[Afslutning]

Når vi taler om akut mangel på arbejdskraft er der

i sagens natur en kort bane med her-og-nu-udfor-

dringer, men det er vigtigt ikke at glemme det lidt

længere perspektiv.

Regeringen forhandler lige nu med arbejdsmarke-

dets parter om initiativer, som på den korte bane

kan afhjælpe manglen på arbejdskraft.

Danmark kan mere I

adresserer manglen på ar-

bejdskraft på den lidt længere bane.

Er det det sidste, der kommer fra regeringens hånd

til dagsordenen om mangel på arbejdskraft? Det

må tiden selvfølgelig vise. Men der er selvfølgelig

også en grund til, at det hedder

Danmark kan mere

Regeringen følger løbende udviklingen, og vi er

klar til at håndtere de udfordringer med mangel på

arbejdskraft, som måtte opstå. Til gavn for dan-

skerne og til gavn dansk økonomi.

Tak for ordet.