Folketingets Beskæftigelsesudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
01. november 2021
Besvarelse af spørgsmål 676 alm. del stillet af udvalget efter ønske fra
Niels Flemming Hansen (KF).
Spørgsmål 676:
Vil ministeren redegøre for, om statsstøttereglerne finder anvendelse, idet
kravet om medlemskab af en dansk a-kasse afskærer udenlandske aktører
fra at indtræde på det danske marked, og om forskelsbehandlingen på op-
nåelse af fradragsret af private lønsikringer mellem udenlandske og inden-
landske aktører opsætter en hindring for udenlandske forsikringsvirksom-
heder i at entrere markedet i Danmark for lønforsikringer jf. reglerne om
fri bevægelighed i EU? Der henvises til regeringens udspil »Danmark kan
mere I«.
Svar:
For så vidt angår statsstøttereglernes anvendelse henvises der til besvarel-
sen af spørgsmål 675.
I øvrigt bemærkes det, at forslaget om at gøre fradragsretten for private
lønforsikringer betinget af, at der årligt indbetales et bidrag til en a-kasse
på mindst 1.300 kr. ikke afskærer udenlandske aktører fra at indtræde på
det danske marked for lønforsikringer, som det er forudsat i det stillede
spørgsmål.
Udenlandske aktører som f.eks. forsikringsselskaber kan i denne sammen-
hæng indtræde på det danske marked for private lønforsikringer på lige fod
med danske forsikringsselskaber. Forslaget om at gøre fradragsretten be-
tinget af, at der i løbet af året er betalt et a-kassebidrag på mindst 1.300 kr.,
indebærer således ikke en forskelsbehandling af private, udenlandske for-
sikringsselskaber.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Simon Kollerup