Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Niels Flemming Hansen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 8307
19. oktober 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 21. september 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 671 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Niels
Flemming Hansen (KF).
Spørgsmål nr. 671:
”Er
det efter ministerens opfattelse en styrkelse af den danske model, når stats-
støtte på flere mia. kr. muliggør, at flere fagforeninger kan tilbyde en række
medlemsfordele, som eksempelvis billige ferierejser til udlandet, koncertbillet-
ter og andre underholdstilbud som fx 3F’s fri adgang til alle 3F Superliga fod-
boldkampe?”
Svar:
Høj organiseringsgrad blandt lønmodtagerne i overenskomstbærende fagforeninger
er en forudsætning for den danske arbejdsmarkedsmodel, som har været med til
skabe velstand og ordentlige arbejdsvilkår i Danmark. Fradragsretten for fagfore-
ningskontingent er derfor med til at sikre velstand og gode arbejdsvilkår, som er til
gavn for alle danskere.
Det er derfor vigtigt, at det er attraktivt for lønmodtagerne at være medlem af en
fagforening. Mange fagforeninger har således en række tilbud til deres medlemmer,
som kan gøre det yderligere attraktivt.
Jeg er ikke enig i, at fradragsretten for fagforeningskontingent er statsstøtte til fag-
foreningerne. Fradragsretten for fagforeningskontingent er, efter min opfattelse, en
skattelettelse til de lønmodtagere, der tager ansvar for den danske arbejdsmarkeds-
model ved at være medlem af den fagforening.
Venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Fungerende beskæftigelsesminister