Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2465378_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Niels Flemming Hansen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021
8307
19. oktober 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 21. september 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 666 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Niels
Flemming Hansen (KF).
Spørgsmål nr. 666:
”Hvad
er ministerens begrundelse for at hæve den i forvejen massive statsstøtte
til fagforeningerne ved at forhøje beløbsgrænsen for fradrag for fagforenings-
kontingent fra 6.000 kr. til 7.000 kr.? Der henvises til regeringens udspil »Dan-
mark kan mere I«.”
Svar:
Fagforeningerne er en stor medvirkende årsag til, at vi i Danmark har høj vel-
stand, ordentlige forhold på arbejdsmarkedet og god løn. Det er helt afgørende
for den danske model, at der blandt lønmodtagerne er høj organiseringsgrad i
de overenskomstbærende fagforeninger.
Beløbsgrænsen for fradrag for fagforeningskontingent har siden 2015 været
fastsat til 6.000 kr. Beløbsgrænsen er nominelt fastsat, hvilket betyder at fradra-
gets reale værdi falder over tid i takt med den generelle prisudvikling. Regerin-
gen ønsker at styrke den danske arbejdsmarkedsmodel og vil derfor have et
tidssvarende fradrag for fagforeningskontingent.
Jeg er ikke enig i, at fradragsretten for fagforeningskontingent er statsstøtte til
fagforeningerne. Fradragsretten for fagforeningskontingent er, efter min opfat-
telse, en skattelettelse til de lønmodtagere, der tager ansvar for den danske ar-
bejdsmarkedsmodel ved at være medlem af en fagforening.
Venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Fungerende beskæftigelsesminister