Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Hans Andersen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021-9063
14. oktober 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 20. september 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 662 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af efter ønske fra
Hans Andersen (V).
Spørgsmål nr. 662:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor meget der samlet set er udbetalt i ekstra offent-
lige ydelser som følge af regeringens beslutning om at indføre et nyt midlertidigt
børnetilskud og reducere integrationsydelsen for forsørgere siden tiltagene trådte i
kraft?”
Svar:
Med Aftale om et nyt midlertidigt børnetilskud fra 2019 (Regeringen, RV, SF og
EL) blev det besluttet at indføre et nyt midlertidigt børnetilskud. Formålet med ind-
førelsen af det midlertidige børnetilskud er, at tilskuddet skal bidrage til at afhjælpe
problemer med børnefattigdom indtil et nyt ydelsessystem er trådt i kraft.
Det midlertidige børnetilskud blev indført den 1. januar 2020 med virkning fra den
1. august 2019 til den 30. juni 2021. Tilskuddet er efterfølgende blevet forlænget til
og med den 31. december 2021.
Der er samlet set udbetalt 429,7 mio. kr. (2021-pl) i midlertidigt børnetilskud for
perioden den 1. august 2019 til og med den 31. august 2021. Det bemærkes, at
eventuelle afledte merudgifter til kontanthjælp, uddannelseshjælp samt selvforsør-
gelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse som følge af adfærdsmæssige
konsekvenser ved udbetaling af det midlertidige børnetilskud ikke er opgjort.
Som en del af aftalen om det midlertidige børnetilskud blev aftalepartierne enige
om at annullere den tidligere VLAK-regerings vedtagne reduktion af integrations-
ydelsen for forsørgere pr. 1. januar 2020. Annulleringen af reduktionen i integrati-
onsydelsen (nu kaldet selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse)
blev efterfølgende vedtaget af Folketinget med lov nr. 1550 af 27. december 2019.
Ydelsesreduktionen for forsørgere, som den tidligere VLAK-regering havde aftalt,
trådte derfor aldrig i kraft.