Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
4. oktober 2021
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 651 (Alm. del) af
13. september 2021 stillet efter ønske fra Hans Andersen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren opgøre den isolerede BNP-virkning i mia. kr. og i pct. af BNP af de
tiltag, der påvirker den strukturelle beskæftigelse siden folketingsvalget i 2019, her-
under specifikt opgøre det for initiativer i FFL22.
Svar
I forhold til virkninger på strukturelt BNP af gennemførte politiske tiltag siden
folketingsvalget henvises til
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 312 (Alm. del) af 19.
maj 2021.
Svaret er fortsat i udgangspunktet dækkende for perioden, idet det dog
bemærkes, at produktivitetsbidraget fra forøgelsen af den offentlige investerings-
ramme på baggrund af de senere ændringer af rammen, herunder i forbindelse
med
Aftale om Infrastrukturplan 2035,
skønnes at løfte BNP med ca. 2,3 mia. kr. i
2025 og 2030 (mod ca. 1,7 mia. kr. i svaret).
Det skal endvidere bemærkes, at svaret ikke omfatter mulige produktivitetsvirk-
ninger af den brede politiske
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug,
der blev ind-
gået den 4. oktober 2021.
Finanslovsforslaget for 2022 indeholder ikke nye tiltag, der påvirker den struktu-
relt BNP via ændringer i strukturelle beskæftigelse eller produktivitet.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K