BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 633: Spm. om at redegøre for virkningen på de offentlige finanser umiddelbart, før og efter tilbageløb og adfærd, ved at dagpengesatsen beregnes ud fra a) 70 eller b) 80 pct. af den indberettede løn, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Lars Boje Mathiesen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2021 - 8506

29-11-2021

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 9. september 2021 stillet følgende spørgsmål

nr. 633 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lars

Boje Mathiesen (NB).

Spørgsmål nr. 633:

”

Vil ministeren redegøre for virkningen på de offentlige finanser umiddelbart, før

og efter tilbageløb og adfærd, ved at dagpengesatsen beregnes ud fra a) 70 eller b)

80 pct. af den indberettede løn, men

II.

Den maksimale dagpengesats fastholdes som nu

Den maksimale dagpengesats sættes op med 10 pct.?

”

Svar:

Dagpengesatsen udgør 90 pct. af den tidligere indkomst (den maksimale kompen-

sationsgrad), dog maksimalt 19.351 kr. pr. måned (2022-pl). Dimittender, der ikke

har forsørgerpligt, kan få udbetalt 71,5 pct. af den maksimale dagpengesats. Dimit-

tender med forsørgerpligt kan få udbetalt 82 pct. af den maksimale dagpengesats.

Dagpengemodtagere med en indkomst, der ikke beretter til den maksimale dagpen-

gesats på 19.351 kr. pr. måned, får en individuelt beregnet sats. Virkningen af at

ændre den maksimale kompensationsgrad på den enkelte dagpengelediges dagpen-

gesats vil således afhænge af vedkomnes tidligere indkomst.

Personer, der får beregnet en individuel dagpengesats, vil opleve et fald i dagpen-

gesatsen, hvis den maksimale kompensationsgrad reduceres til 70 pct. eller 80 pct.

Personer, der modtager den maksimale dagpengesats, der udgør mellem hhv. 70 til

90 pct. og 80 til 90 pct. af tidligere indkomst, vil overgå til at få en lavere individu-

elt beregnet sats, hvis den maksimale dagpengesats fastholdes. Det skyldes, at de-

res tidligere indkomst ikke længere vil berette dem til at kunne modtage maksimal

dagpengesats, når den maksimale kompensationsgrad sænkes,

jf. den røde kurve i

figur 1.

Personer, der modtager den maksimale dagpengesats, men som har en så høj ind-

komst at dagpengesatsen udgør under hhv. 70 og 80 pct. af tidligere indkomst, vil

være upåvirket af den lavere maksimale kompensationsgrad, hvis den maksimale

dagpengesats fastholdes, hvorved de vil modtage den samme dagpengesats.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 633: Spm. om at redegøre for virkningen på de offentlige finanser umiddelbart, før og efter tilbageløb og adfærd, ved at dagpengesatsen beregnes ud fra a) 70 eller b) 80 pct. af den indberettede løn, til beskæftigelsesministeren

Hvis den maksimale dagpengesats samtidig forhøjes med 10 pct. (dvs. 21.286 kr.),

vil de personer, der tidligere havde en kompensationsgrad på lidt under hhv. 70 og

80 pct. overgå til individuel dagpengesats. Satsen vil være højere end den tidligere

maksimale dagpengesats, men lavere end den forhøjede maksimale dagpengesats,

jf. den blå kurve i figur 1.

Yderligere vil de personer, der har en tilstrækkelig høj

tidligere indkomst, opleve den fulde ydelsesstigning på 10 pct., når den maksimale

dagpengesats forhøjes.

Figur 1

Dagpengesatser på baggrund af tidligere indkomst

Dagpengesats, 1.000 kr./mdr.

Gældende regler

Scenarie 2

Scenarie 1

Løn, 1.000 kr./mdr.

Anm.: I illustrationen er der taget udgangspunkt i den nuværende maksimale dagpengesats på 19.351 (2022-pl). Sce-

narie 1 illustrere virkningen af at reducere den maksimale kompensationsgrad til 70 pct. Scenarie 2 1 illustrere

virkningen af at reducere den maksimale kompensationsgrad til 70 pct. samtidig med at den maksimale dag-

pengesats øges med 10 pct. Virkningen af en kompensationsgrad på maksimalt 80 pct. vil illustrativt have

samme virkninger, dog med en mindre forskydning.

Kilde: Egne beregninger

Det bemærkes derudover, at der i besvarelsen er lagt til grund at dimittendsatsen vil

være upåvirket af de forskellige scenarier.

Fordelingen af de forskellige målgrupper for ydelsesreduktionen er fastlagt på bag-

grund af bestanden af dagpengemodtagere i 2019. Der var i alt ca. 60.000 fuldtids-

personer på ordinære dagpenge i 2019.

Scenarie 1: Uændret maksimal dagpengesats

I første scenarie, hvor den maksimale kompensationsgrad sænkes til hhv. 70 og 80

pct., og den maksimal dagpengesats fastholdes, vil personer, der tidligere modtog

en individuel sats, opleve et fald i ydelsen. Tilsvarende vil personer, der tidligere

modtog den maksimale dagpengesats, men kun havde en indkomst, der var en

smule højere end den maksimale dagpengesats også overgå til en lavere individuel

beregnet dagpengesats. Personer, der tidligere modtog den maksimale dagpenge-

sats, men som havde en så høj indkomst at dagpengesatsen udgjorde under hhv. 70

og 80 pct. af tidligere indkomst, vil være upåvirket af den lavere maksimale kom-

pensationsgrad.

Det skønnes således, at en reduktion af den maksimale kompensationsgrad fra 90

pct. til hhv. 70 og 80 pct. ved en uændret maksimal dagpengesats fastholdes vil

medføre en gennemsnitlig reduktion i dagpengesatsen, som isoleret set vil medføre

umiddelbare mindreudgifter på hhv. ca. 490 og ca. 180 mio. kr. årligt. Det sænkede

ydelsesniveau forudsættes endvidere at medføre et mindre forbrug, og dermed et

mindre tilbageløb i form af færre indtægter fra moms og afgifter mv. Dette mind-

sker de umiddelbare mindreudgifter med hhv. ca. 110 og ca. 40 mio. kr. Efter tilba-

geløb er den umiddelbare virkning således på hhv. ca. 380 og ca. 140 mio.,

jf. tabel

Faldet i ydelsesniveauet skønnes derudover at medføre en øget afgang fra dag-

penge til beskæftigelse og en mindre tilgang til dagpengesystemet, der samlet set

vurderes at øge den strukturelle beskæftigelses med hhv. ca. 4.600 og ca. 1.600

fuldtidspersoner. Adfærdsvirkningen skønnes isoleret set at medføre mindreudgif-

ter på hhv. ca. 1.360 og ca. 490 mio. kr.,

jf. tabel 1.

Den samlede virkning af første scenarie, hvor den maksimale kompensationsgrad

sænkes fra 90 pct. til hhv. 70 og 80 pct., og den maksimal dagpengesats fastholdes,

vil samlet set medføre mindreudgifter på hhv. ca. 1.740 og ca. 630 mio. kr. efter

skat, tilbageløb og adfærd.

Tabel 1

Virkning af beregningsgrundlag på 70 og 80 pct. ved fastholdelse af den nu-

værende maksimale dagpengesats

Fastholdelse af maksimal dagpengesats

Mio. kr. (2021-pl)

Umiddelbar virkning

Umiddelbar virkning efter

tilbageløb

Adfærdsvirkning efter skat og

tilbageløb

Samlet virkning efter skat og

tilbageløb inkl. adfærd

70 pct.

-490

-380

-1.360

-1.740

80 pct.

-180

-140

-490

-630

Arbejdsudbudsvirkning (fuldtidspersoner)

4.600

1.600

Anm.: Mindreudgifter er afrundet til nærmeste 10 mio. kr., og arbejdsudbudsvirkning er afrundet til nærmeste 100

fuldtidspersoner. Det kan derfor afvige ved summering.

Kilde: FLEUR, eIndkomst og beregninger på baggrund af Dagpengemodellen

Scenarie 2: 10 pct. forhøjelse af den maksimale dagpengesats

I andet scenarie, hvor den maksimale kompensationsgrad ligeledes sænkes til hhv.

70 og 80 pct., men hvor den maksimale dagpengesats sættes op med 10 pct., vil

nogle personer opleve et fald i ydelsen, mens andre vil opleve en stigning.

For personer, der tidligere havde en kompensationsgrad lige under 90 pct., vil den

reducerede kompensationsgrad dominere, hvorved de vil opleve en ydelsesreduk-

tion. Modsat vil effekten af den højere maksimale dagpengesats dominere for per-

soner, der har en kompensationsgrad, som er et stykke lavere end de 90 pct., hvor-

ved de vil opleve en ydelsesstigning.

Det skønnes samlet set, at en reduktion i den maksimale kompensationsgrad fra 90

pct. til hhv. 70 og 80 pct. samtidig med at den maksimal dagpengesats sættes op

med 10 pct. vil lede til en gennemsnitlig stigning i dagpengesatsen. Ydelsesstignin-

gen skønnes isoleret set at medføre umiddelbare merudgifter på hhv. ca. 60 og ca.

530 mio. kr. årligt svarende umiddelbare merudgifter på hhv. ca. 50 og 410 mio. kr.

efter tilbageløb,

jf. tabel 2.

Stigningen i den gennemsnitlige ydelsesniveau vurderes derudover samlet set at

medføre en lavere afgang fra dagpenge til beskæftigelse og en øget tilgang til dag-

pengesystemet. Forslaget vurderes derfor at reducere den strukturelle beskæftigel-

ses med hhv. ca. 1.000 og ca. 5.500 fuldtidspersoner. Adfærdsvirkningen skønnes

isoleret set at medføre merudgifter på hhv. ca. 320 og ca. 1.780 mio. kr.,

jf. tabel 2.

Det bemærkes dog, at den samlede netto adfærdsvirkning består af en negativ be-

skæftigelsesvirkning blandt personer, der vil opleve en ydelsesstigning, og en posi-

tiv adfærdsvirkning blandt personer, der vil opleve et ydelsesfald.

Den samlede virkning af andet scenarie, hvor den maksimale kompensationsgrad

sænkes fra 90 pct. til hhv. 70 og 80 pct., og den maksimal dagpengesats sættes op

med 10 pct., vil medføre merudgifter på hhv. ca. 360 og ca. 2.190 mio. kr. efter

skat, tilbageløb og adfærd.

Tabel 2

Virkning af beregningsgrundlag på 70 og 80 pct. og at den maksimale dag-

pengesats sættes op med 10 pct.

Maksimal dagpengesats sættes op med 10 pct.

Mio. kr. (2021-pl)

Umiddelbar virkning

Umiddelbar virkning efter

tilbageløb

Adfærdsvirkning efter skat og

tilbageløb

Samlet virkning efter skat og

tilbageløb inkl. adfærd

Arbejdsudbudsvirkning, (fuldtids-

personer)

70 pct.

320

360

80 pct.

530

410

1.780

2.190

-1.000

-5.500

Anm.: Merudgifter er afrundet til nærmeste 10 mio. kr., og arbejdsudbudsvirkning er afrundet til nærmeste 100 fuld-

tidspersoner. Det kan derfor afvige ved summering.

Kilde: FLEUR, eIndkomst og beregninger på baggrund af Dagpengemodellen

Det bemærkes, at der er en række relaterede ydelser og medlemsbidrag, hvor den

maksimale dagpengesats danner grundlag for satsen. Det gælder bl.a. efterløn og

ledighedsydelse. Derudover er statsbidraget, som udgør størstedelen af a-kasse-

medlemskabskontingentet, reguleret efter den maksimale dagpengesats. Der er ikke

medregnet virkning af disse ydelser og bidrag ved en forhøjelse af den maksimale

dagpengesats.

Venlig hilsen

Mattias Tesfaye

Fungerende beskæftigelsesminister