BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 629: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 8. september 2021 om, hvilke initiativer regeringen planlægger at tage for at sikre, at nyuddannede akademikere kommer hurtigere i arbejde, til beskæftigelsesministeren og uddannelses- og forskningsministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

Samråd Y den 8. september 2021 om dimit-

tendledighed

18. august 2021

J.nr. 2021

–

4206

APOC2

RMS

Samrådsspørgsmål Y

Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse »Coronakrisen ramte nyuddan-

nede hårdt på ledigheden « fra den 4. maj 2021 viser, at nyuddannede aka-

demikere er blevet hårdt ramt af coronakrisen. Vil ministeren på baggrund

af analysen redegøre for, hvilke initiativer regeringen planlægger at tage for

at sikre, at nyuddannede akademikere kommer hurtigere i arbejde?

Indledning

Tak for det. Tak til Venstre og Hans Andersen for

at tage initiativ til samrådet i dag.

Samrådet handler jo som bekendt om, hvad rege-

ringen vil gøre for at sikre, at nyuddannede akade-

mikere hurtigst muligt kommer i arbejde.

Jeg har aftalt med uddannelses- og forskningsmi-

nisteren, at jeg starter med at redegøre for indsat-

sen i beskæftigelsessystemet.

Styrket indsats for dimittender

Da Danmark sidste forår lukkede ned, steg ledig-

heden markant, som alle ved

–

også blandt nyud-

dannede.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 629: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 8. september 2021 om, hvilke initiativer regeringen planlægger at tage for at sikre, at nyuddannede akademikere kommer hurtigere i arbejde, til beskæftigelsesministeren og uddannelses- og forskningsministeren

Samtidigt faldt antallet af jobåbninger kraftigt, og

vi var nødsaget til at lukke midlertidigt ned for be-

skæftigelsesindsatsen. Det var bestemt ikke en øn-

skesituation for nogen.

***

Efter genåbningen kombineret med de mange ak-

tive finanspolitiske tiltag

–

som regeringen sam-

men med Folketinget har ført ud i livet

–

har det

danske arbejdsmarked rejst sig oven på krisen.

Flere virksomheder melder endda, at de nu står og

mangler arbejdskraft.

Når vi allerede på nuværende tidspunkt ser så po-

sitive takter, skyldes det i høj grad de tiltag, vi

sammen har taget siden krisens begyndelse.

Vi har ført en aktiv finanspolitik. Vi har prioriteret

at holde hånden under lønmodtagere og virksom-

heder fra begyndelsen med massive hjælpepakker.

Vi har investeret 1,7 mia. kr. i at opkvalificere le-

dige, og vi har givet økonomien en saltvandsind-

sprøjtning med udbetalingen af de indefrosne fe-

riepenge.

***

De positive takter på arbejdsmarkedet har som

nævnt også betydning for de nyuddannede. Men

det ændrer ikke på, at ledigheden er for høj for ny-

uddannede akademikere.

Alt for mange nyuddannede begynder deres ar-

bejdsliv med at være arbejdsløse

–

og sådan har

det været længe. Regeringen er stærkt optaget af,

at vi får dem hurtigst muligt ud på arbejdsmarke-

det og godt i gang med arbejdslivet.

[Danmark kan mere]

Regeringen tager de første skridt på den nye re-

formkurs med udspillet

Danmark kan mere I.

Vi vil investere i vores fælles fremtid og samtidig

styrke vores samfundsmodel.

Vi sætter ind de steder, hvor balancerne er skæve.

Der hvor pligten ikke er fulgt med retten

–

samti-

dig med, at vi værner om sikkerhedsnettet for dem,

som har behovet.

For mig er balancerne på det danske arbejdsmar-

ked særligt vigtige.

Kombinationen af ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

Et solidt økonomisk sikkerhedsnet. Og stærke

virksomheder, der kan konkurrere i hele verden.

Alt det har gjort Danmark til et rigt, trygt og lige

land.

Men der er også udfordringer, som vi ikke må

lukke øjnene for.

[Dimittender]

Det gavner hverken den enkelte, virksomheder el-

ler samfundet, at så mange ressourcestærke unge

indleder arbejdslivet på offentlig forsørgelse.

Derfor bliver jeg bekymret, når flere melder sig ud

af a-kassen i en ung alder. Når den stærke danske

model bliver taget for givet. Når flere tegner alter-

native lønsikringer

–

uden om det solidariske dag-

pengesystem.

Siden det i 2009 blev muligt at gå direkte fra SU

til dimittenddagpenge, er antallet af dimittender

steget kraftigt.

Og hver femte modtager i dag dimittenddagpenge i

mere end et år.

Hertil kommer, at langt flere udlændinge i dag

modtager dimittenddagpenge.

Det bliver vi nødt til at ændre på.

For det er nu engang meningen, at uddannelse skal

føre til et arbejde.

Derfor har regeringen netop foreslået at justere di-

mittendordningen, så nyuddannede ikke-forsørgere

får større tilskyndelse til at søge intensivt efter et

job helt fra starten.

For det første

vil vi sænke dimittendsatsen for

ikke-forsørgere.

justere dagpengeperioden for

dimittender.

for det andet

vil vi indføre et sprogkrav. Så ud-

lændinge ikke har fri adgang til danske dimittend-

dagpenge.

Det giver os et økonomisk råderum til at investere

i dagpengesystemet og løse langsigtede samfunds-

problemer.

[Højere dagpengesats]

Der skal være en ordentlig og fair balance mellem

tryghed og økonomisk gevinst ved at komme i ar-

bejde.

Derfor vil regeringen indføre et beskæftigelsestil-

læg på op til 5.000 kr. om måneden. Det betyder

helt konkret, at dagpengesatsen hæves til 24.500

kr. i de første tre måneders ledighed.

Tillægget vil vi målrette de mange, der har været

medlem af en a-kasse i en længere periode og som

har en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det vil komme mange faggrupper til gavn og

styrke trygheden. Lige fra jord- og betonarbejde-

ren til juristen.

Solidaritet og tryghed skal gå hånd i hånd. Det er

nemlig forudsætningen for et attraktivt og stærkt

dagpengesystem.

***

[Styrkelse og forlængelse af trainee-ordningen]

Dimittendledig er som sagt ikke noget nyt fæno-

men, og vi har allerede igangsat flere initiativer

sammen med Folketingets partier.

Med

aftalen om ekstraordinært løft af ledige

af-

talte vi sidste sommer at styrke og forlænge trai-

nee-indsatsen, så flere ledige dimittender kan få

hjælp til at komme ud på en arbejdsplads.

Med

aftalen om tiltag målrettet langtidsledige un-

der corona-krisen

er indsatsen yderligere styrket

og forlænget til og med 2022.

[Graduate-pulje]

Med

aftalen om ekstraordinært løft af ledige

be-

sluttede vi også at afsætte en ny graduate-pulje på

10 mio. kr. til små og mellemstore virksomheder.

Idéen bag puljen er at udbrede større virksomhe-

ders gode erfaringer med at indsluse nyuddannede

gennem såkaldte graduate-forløb.

[Partnerskabet for dimittender i arbejde]

Endelig vil jeg kort fortælle om Partnerskabet for

dimittender i arbejde, som den forhenværende ud-

dannelses- og forskningsministeren og jeg i samar-

bejde nedsatte i 2020.

Konkret har partnerskabet drøftet, hvordan vi får

indsatsen til at virke bedre i a-kasser, jobcentre og

på uddannelsesinstitutionerne. Og hvordan vi i hø-

jere grad får virksomhederne til at åbne dørene

for dimittenderne.

På tværs af aktørerne i partnerskabet var der et

stort ønske om at styrke dimittendernes mulighed

for at få mere relevant erhvervserfaring ved at for-

længe virksomhedspraktikordningen.

Derfor har jeg igangsat et forsøg, hvor virksom-

hedspraktik for dimittender kan fordobles fra fire

til otte uger.

***

Afslutning

Det er et problem, at mange nyuddannede starter

deres arbejdsliv med at være ledige

–

og vi har en

gruppe, som hænger fast i ledighed.

Det er

–

som jeg allerede har været inde på

–

hver-

ken godt for den enkelte, virksomhederne eller

samfundet. Og det er selvfølgelig også derfor, at vi

har så stort et fokus på det.

Vi har allerede igangsat en række initiativer, sær-

ligt med fokus på at matche dimittender og virk-

somheder, som nu skal have lov til at virke.

Derudover vil vi med regeringens nyeste forslag

om at skærpe dimittendordningen øge dimittender-

nes incitament til at komme hurtigere i arbejde.

Med de ord vil jeg nu give ordet til uddannelses-

og forskningsminister Jesper Petersen.