Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2456098_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Samira Nawa
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 21/11321
5. oktober 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. september 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 627 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sa-
mira Nawa (RV).
Spørgsmål nr. 627:
”Vil
ministeren sende en oversigt over fordelingen af tilkendte ansøgninger til ord-
ningen ”ret til tidlig pension”? Fordelingen bedes opgjort på, hvor mange af de til-
kendte ansøgere som i øjeblikket er på efterløn (eller ville være berettiget til efter-
løn), hvor mange der kommer fra en anden form for ydelse og hvor mange der
kommer direkte fra arbejdsmarkedet? Ministeren bedes i tillæg til dette opdele af-
gjorte ansøgninger efter, om de har fået tildelt et, to eller tre års tidlig pension.”
Svar:
Tidlig pension er en ny tilbagetrækningsordning, der giver personer, der er startet
tidligt på arbejdsmarkedet og har haft et langt arbejdsliv, ret til at trække sig tilbage
op til 3 år før folkepensionsalderen. Retten til tidlig pension afhænger af borgerens
anciennitet på arbejdsmarkedet, som gøres op, når man er 61 år.
Fra den 1. august 2021 har det været muligt at indgive ansøgning om ret til tidlig
pension. Frem til den 31. august har 16.623 personer ansøgt om ret til tidlig pen-
sion. Heraf har 14.675 per 31. august fået beregnet anciennitet, der danner grundlag
for evt. tilkendelse til at gå på tidlig pension.
Tabel 1 angiver, hvor mange år på tidlig pension de 14.675 personer har opnået ret
til. I alt 10.855 personer har opnået ret til tidlig pension, mens 3.820 personer ikke
har optjent nok anciennitet til at kunne opnå retten.
Der sker partshøring i alle sager, hvor en person ikke tildeles fuld ret til tidlig pen-
sion. Eventuelle nye oplysninger om yderligere anciennitet vil betyde, at der dan-
nes en ny anciennitetsberegning, som kan medføre, at personen tildeles ret til tidlig
pension eller flere år end først tildelt.
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 627: Spm. om en oversigt over fordelingen af tilkendte ansøgninger til ordningen »ret til tidlig pension«, til beskæftigelsesministeren
2456098_0002.png
Tabel 1
Antal år med ret til tidlig pension for personer, der har fået beregnet anci-
ennitet i august 2021
År med tidlig pension
Ingen
1 år
2 år
3 år
I alt
Antal
3.820
2.979
4.330
3.546
14.675
Anm.: Personer født i 2. halvår 1955 og 1956 har under to år til folkepensionsalderen, når de kan gå på tidlig pension i
2022. I tabellen indgår de med det maksimale antal år, de kan nå at være på tidlig pension, inden de når folke-
pensionsalderen. I alt har 4.620 personer eller knap hver tredje opnået maksimal tildeling i august.
Kilde: ATP og Beskæftigelsesministeriets egne beregninger.
Tabel 2 viser arbejdsmarkedsstatus for de 10.855 personer, der har fået tildelt ret til
tidlig pension i august måned 2021. Arbejdsmarkedsstatus er opgjort som perso-
nens status 8 uger før ansøgningen.
Andelen af personer, der kommer fra beskæftigelse, er opgjort som personer, der
ikke har modtaget offentlig ydelse i den 8. uge før personens ansøgningsdato om
tidlig pension og samtidig har registreret en lønudbetaling i samme måned.
Af tabel 2 ses det, at 62 pct. af de personer, der har fået ret til tidlig pension i au-
gust, var i beskæftigelse 8 uger før ansøgningstidspunktet. Den næststørste gruppe
er personer, der modtager efterløn (21 pct.), og personer, der modtager dagpenge (7
pct.).
Det har ikke været muligt på nuværende tidspunkt at validere data for antallet af
ansøgere, der er efterlønsberettigede.
Tabel 2
Arbejdsmarkedsstatus 8. uge før ansøgning om tidlig pension for personer,
der er tildelt ret til tidlig pension i august 2021
Status
Beskæftigelse
Efterløn
Dagpenge
Fleksjob
Sygedagpenge
Selvforsørgelse
Andet
I alt
Antal
6.736
2.306
726
109
379
552
47
10.855
Andel
62
21
7
1
3
5
0
100
2
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 627: Spm. om en oversigt over fordelingen af tilkendte ansøgninger til ordningen »ret til tidlig pension«, til beskæftigelsesministeren
Anm.: Andet omfatter feriedagpenge, kontanthjælp mv., voksenlærling, rotationsvikar, SU, ledighedsydelse, førtids-
pension, jobafklaring, barsel, udvandring, folkepension og død. Beskæftigelse er defineret som en uge uden of-
fentlig forsørgelse den 8. uge før ansøgning om tidlig pension og samtidig lønudbetaling i samme måned. Opgø-
relsen er lavet i en periode, hvor STAR ikke har data om udbetalt fleksydelse samt selvstændig virksomhed. Det
betyder, at andelen af selvforsørgede kan være overvurderet, idet selvstændig og personer med fleksydelse vil
fremstå som selvforsørgede.
Kilde: ATP, DREAM og Beskæftigelsesministeriets egne beregninger.
Det skal bemærkes, at det på baggrund af oplysningerne i tabel 2 ikke er muligt at
udlede, hvordan arbejdsudbuddet påvirkes af tidlig pension. Det skyldes bl.a. at det
ikke er muligt at opgøre, hvad borgernes alternative forsørgelsesgrundlag ville
have været i fravær af tidlig pension
herunder hvor mange der ville have været i
beskæftigelse eller på anden offentlig forsørgelse.
Derudover kendes udnyttelsesandelen blandt ansøgerne endnu ikke.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
3