Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2442982_0001.png
Sundhedsministeriet
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSITJ
Koordineret med:
Sagsnr.: 2112104
Dok. nr.: 1893324
Dato: 06-09-2021
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
Beskæftigelsesudvalget den 3. september 2021 kl.11.00-12.30
Sundhedsministerens besvarelse af samråd AB
Samrådsspørgmål AB
Hvordan vil ministrene sikre, at der i størst mulig grad tages
hensyn til den særlige situation, som social- og sundheds-
frontpersonale er blevet sat i i forbindelse med
Coronapandemien, hvor mange er blevet smittet med Corona
virus og siden har været plaget af senfølger. Der henvises til
konkrete sager, hvor personale er blevet fyret pga for højt
fravær og hvor der ikke er taget skyldigt hensyn til
nødvendigheden af gradvis tilbagevenden.
***
Tak for samrådsspørgsmålet som jeg er glad for, at vi har
fået stillet, og nu får mulighed for at diskutere.
Min holdning er, at det er helt uforståeligt, hvis
sundhedspersonale, der har stået i front og taget sig af vores
coronapatienter bliver fyret, fordi de er blevet smittet med
coronavirus på arbejdspladsen og er plaget af senfølger.
Det virker både etisk og moralsk forkert.
Vores sundhedspersonale har udvist en helt ekstraordinær
indsats i forbindelse med coronaepidemien.
Det skylder vi dem en kæmpe tak for
ikke en fyreseddel.
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 613: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 3/9-21 om afskedigelse af SOSU-frontpersonale som følge af covid-19, til sundhedsministeren
2442982_0002.png
***
Som der også blev sagt, kan jeg ikke gå ind i de konkrete
sager, da de ansættelsesretlige forhold - i Danmark - er et
anliggende mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Sådan er
det, og sådan skal det også være.
Når det er sagt, vil jeg på det stærkeste opfordre
arbejdsmarkedets parter til at finde gode løsninger lokalt, der
tager hensyn til det sundhedspersonale, som er blevet ramt af
COVID-19 og har fået senfølger.
For vi skal tage ordentligt hånd om vores sundhedspersonale.
***
Jeg har derfor også kontaktet Danske Regioner og KL om
afskedigelser af sundhedspersonale med COVID-19
senfølger.
Danske Regioner oplyser bl.a. (jeg citerer):
”…
Der lægges vægt på, at alle initiativer, der kan fremme
fastholdelse af medarbejdere i denne situation prioriteres,
herunder mulig ansættelse i fleksjob, hvis en ordinær
beskæftigelse ikke kan opretholdes.
Regionerne gør en stor indsats for at undgå, at der sker
afskedigelser som følge af sygefravær forårsaget af senfølger
fra COVID-19.
Side 2
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 613: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 3/9-21 om afskedigelse af SOSU-frontpersonale som følge af covid-19, til sundhedsministeren
2442982_0003.png
Parallelt håndteres arbejdsrelateret smitte med COVID-19 i
regionerne som en arbejdsulykke og registreres i
arbejdsskadesystemet.
Det er Danske Regioners vurdering, at der er en udvidet
opmærksomhed på tilbagevenden og tilpasning efter et
sygdomsforløb, der udspringer af en arbejdsskade.
Danske Regioner vil i samarbejde med regionernes HR og
arbejdsmiljøorganisationer fortsat have en skærpet
opmærksomhed på de helt særlige omstændigheder, der gør
sig gældende som følge af smitte og senfølger hos personalet
i sundhedsvæsenet.”
(citat slut)
***
KL oplyser herudover (jeg citerer):
”KL
kan oplyse, at vi vurderer, at kommunerne generelt er
meget opmærksomme på sygdomsforløb forårsaget af
COVID-19, herunder som følge af senfølger.
(….)
Når der er tale om sygdom, som er pådraget i tjenesten, fx
COVID-19 hos frontpersonalet, råder KL kommunerne til at
medvirke til, at medarbejderen i samråd med dennes læge
vender tilbage til arbejdet i det tempo, der er muligt.
Både tempo og opgavesammensætning skal sigte mod at
understøtte den fortsatte helbredelse. I sådanne sager kan det
også være relevant, at kommunen i en opstartsperiode
afsøger muligheden for omfordeling af arbejdsopgaver eller
eventuel omplacering.
Side 3
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 613: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 3/9-21 om afskedigelse af SOSU-frontpersonale som følge af covid-19, til sundhedsministeren
2442982_0004.png
Der er generelt tale om et arbejdsområde, hvor kommunerne
mangler arbejdskraft, og hvor kommunerne i særlig grad
bestræber sig på at fastholde de ansatte medarbejdere. Den
enkelte kommune vurderer selv i hver enkelt sag, hvor længe
driften kan vedblive med at fungere på trods af fraværet.”
(citat slut)
Jeg tager Danske Regioner og KLs oplysninger til
efterretning med en klar forventning om, at regioner og
kommuner vil bidrage konstruktivt til at skabe fleksibilitet
og understøtte fastholdelse af medarbejdere, som gennemgår
svære sygdomsforløb
det gælder selvfølgelig også
medarbejdere, der har komplekse senfølger efter COVID-19.
Generelt set synes jeg, det er vigtigt, at vi arbejder på at
skabe gode betingelser for, at medarbejdere i
sundhedsvæsenet kan komme godt tilbage i arbejde efter
sygdomsforløb.
Jeg har derfor inviteret Danske Regioner og KL til en
drøftelse af, hvordan vi bedst muligt understøtter
fastholdelse og hjælp til det personale i sundhedsvæsenet,
der er blevet smittet med COVID-19 på arbejdspladsen og
har senfølger. Mødet er ikke afholdt endnu, men vi ser frem
til at afholde det snarest muligt.
***
Som sagerne, der ligger til grund for dette samråd, også
viser, er der en gruppe, der døjer med svære eftervirkninger
af coronavirus.
Side 4
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 613: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 3/9-21 om afskedigelse af SOSU-frontpersonale som følge af covid-19, til sundhedsministeren
2442982_0005.png
Det anslås, at langvarige symptomer og senfølger
forekommer hos omkring 10 %, der har været smittet med
coronavirus. Andelen dækker både over personer med lette
og svære symptomer.
Symptomer kan fx være åndenød. Hjertebanken.
Koncentrations- og hukommelsesbesvær. Træthed. Smerter i
muskler og led. Og tab af smags- og lugtesans.
Så der er meget forskellige symptomer, med meget forskellig
alvor og med forskellig varighed.
Størstedelen af personer med senfølger efter COVID-19
forventes heldigvis at komme sig uden der er brug for en
sundhedsfaglig indsats.
Andre oplever lette, men mere vedvarende senfølger, hvor
der kan være behov for indsatser i primærsektoren, herunder
almen praksis og genoptræning i kommunalt regi.
En mindre gruppe vil opleve uventede, komplekse og
langvarige senfølger. Og her skal vi yde en særlig hjælp
det er en vigtig prioritet.
Derfor er der fra 1. januar 2021 etableret regionale COVID-
19 senfølgeklinikker i alle regioner til netop at hjælpe dem.
Senfølgeklinikkerne er et specialiseret tværfagligt tilbud til
udredning af patienter med uventede, komplekse og
langvarige senfølger efter sygdom med coronavirus.
Side 5
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 613: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 3/9-21 om afskedigelse af SOSU-frontpersonale som følge af covid-19, til sundhedsministeren
***
Det er samtidig vigtigt at forstå, at der er tale om en helt ny
patientgruppe, som vi har med at gøre i Danmark.
Det vil sige, at vi stadig mangler meget viden
også om
hvor lang tid senfølgerne kommer til at vare. Og det kan som
patient være utrolig hårdt, at man ikke kan svare på det. Så
det er også en psykisk belastning at have senfølger ved
COVID-19. Det er der slet ikke nogen tvivl om.
I Danmark har vi igangsat et stort arbejde med henblik på at
indsamle viden om senfølger ved COVID-19. Det skal sikre
et endnu bedre grundlag for udredning, behandling og
genoptræning. Det vil også sige tilbagevenden til
arbejdsmarkedet.
Jeg kan blandt andet nævne, at Statens Serum Institut har
igangsat en stor landsdækkende undersøgelse, der skal
kortlægge helbredet i befolkningen under og efter pandemien
med særligt fokus på senfølger efter COVID-19.
Planen er, at ca. 600.000 borgere, der er blevet testet for
COVID-19 skal inviteres til undersøgelsen. Vi er nået til
100.000 af dem, så der er en halv million derudover, der skal
inviteres til at være med i undersøgelsen. Herunder også
dem, som har været smittet med COVID-19.
Side 6
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 613: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 3/9-21 om afskedigelse af SOSU-frontpersonale som følge af covid-19, til sundhedsministeren
I regi af Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram (RKKP) er
der oprettet en database for senfølger ved COVID-19.
Databasen har til formål at medvirke til et samlet overblik
over omfanget af senfølger efter COVID-19 og understøtte
standardiseret, høj kvalitet i udredning og behandling af
patienter med COVID-19 på tværs af landet.
Sundhedsstyrelsen har desuden udarbejdet anbefalinger til
organisering af indsatsen for patienter med langvarige
symptomer ved COVID-19, som løbende opdateres i takt
med at evidensen udvikles. Næste opdatering forventes i
efteråret 2021.
Det er det sundhedsfaglige set up i forhold til senfølgerne.
Herudover skal vi selvfølgelig forsøge at mindske
smittespredningen med COVID-19 i samfundet, og hjælpe
folk med ikke at blive smittet, når de går på arbejde. Der er
ikke nogen steder i verden, hvor man kan undgå det
fuldstændigt. Men vi skal selvfølgelig gøre, hvad vi kan.
Det er også grunden til, at nogle af de første, som fik tilbudt
vaccinen mod COVID-19, netop var frontpersonale i
sundhedsvæsenet. Alt hvad vi kan gøre for at hjælpe og
beskytte sundhedspersonalet mod smitterisiko, skal vi
selvfølgelig gøre.
***
Som afrunding vil jeg gerne understrege tre ting.
Side 7
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 613: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 3/9-21 om afskedigelse af SOSU-frontpersonale som følge af covid-19, til sundhedsministeren
2442982_0008.png
- For det første
vil jeg gerne takke vores
sundhedspersonale, for den ekstraordinære indsats de
har ydet under coronaepidemien. Og som de stadig
yder fuldstændig uvurderligt.
- For det andet
vil jeg opfordre arbejdsmarkedets
parter til at finde gode løsninger lokalt, der tager
hensyn til det sundhedspersonale, som er blevet ramt
af COVID-19 og har senfølger af sygdommen.
- For det tredje - vil jeg som sundhedsminister prioritere,
at alle, der rammes af senfølger af COVID-19, får den
nødvendige hjælp i sundhedsvæsenet.
Herudover ser jeg frem til det møde, som jeg har indkaldt
Danske Regioner og KL til. Så vi sammen kan blive klogere
på, hvordan vi får medarbejdere med coronasenfølger godt
tilbage i arbejde.
Jeg synes, at det var nogle flotte hensigtserklæringer fra
Danske Regioner og KL
men vi skal også sikre, at det
bliver til virkelighed.
Det var ordene fra mig.
Side 8