BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 613: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 3/9-21 om afskedigelse af SOSU-frontpersonale som følge af covid-19, til sundhedsministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Sundhedsministeriet

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPSITJ

Koordineret med:

Sagsnr.: 2112104

Dok. nr.: 1893324

Dato: 06-09-2021

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

Beskæftigelsesudvalget den 3. september 2021 kl.11.00-12.30

Sundhedsministerens besvarelse af samråd AB

Samrådsspørgmål AB

Hvordan vil ministrene sikre, at der i størst mulig grad tages

hensyn til den særlige situation, som social- og sundheds-

frontpersonale er blevet sat i i forbindelse med

Coronapandemien, hvor mange er blevet smittet med Corona

virus og siden har været plaget af senfølger. Der henvises til

konkrete sager, hvor personale er blevet fyret pga for højt

fravær og hvor der ikke er taget skyldigt hensyn til

nødvendigheden af gradvis tilbagevenden.

***

Tak for samrådsspørgsmålet som jeg er glad for, at vi har

fået stillet, og nu får mulighed for at diskutere.

Min holdning er, at det er helt uforståeligt, hvis

sundhedspersonale, der har stået i front og taget sig af vores

coronapatienter bliver fyret, fordi de er blevet smittet med

coronavirus på arbejdspladsen og er plaget af senfølger.

Det virker både etisk og moralsk forkert.

Vores sundhedspersonale har udvist en helt ekstraordinær

indsats i forbindelse med coronaepidemien.

Det skylder vi dem en kæmpe tak for

–

ikke en fyreseddel.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 613: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 3/9-21 om afskedigelse af SOSU-frontpersonale som følge af covid-19, til sundhedsministeren

***

Som der også blev sagt, kan jeg ikke gå ind i de konkrete

sager, da de ansættelsesretlige forhold - i Danmark - er et

anliggende mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Sådan er

det, og sådan skal det også være.

Når det er sagt, vil jeg på det stærkeste opfordre

arbejdsmarkedets parter til at finde gode løsninger lokalt, der

tager hensyn til det sundhedspersonale, som er blevet ramt af

COVID-19 og har fået senfølger.

For vi skal tage ordentligt hånd om vores sundhedspersonale.

***

Jeg har derfor også kontaktet Danske Regioner og KL om

afskedigelser af sundhedspersonale med COVID-19

senfølger.

Danske Regioner oplyser bl.a. (jeg citerer):

”…

Der lægges vægt på, at alle initiativer, der kan fremme

fastholdelse af medarbejdere i denne situation prioriteres,

herunder mulig ansættelse i fleksjob, hvis en ordinær

beskæftigelse ikke kan opretholdes.

Regionerne gør en stor indsats for at undgå, at der sker

afskedigelser som følge af sygefravær forårsaget af senfølger

fra COVID-19.

Side 2

Parallelt håndteres arbejdsrelateret smitte med COVID-19 i

regionerne som en arbejdsulykke og registreres i

arbejdsskadesystemet.

Det er Danske Regioners vurdering, at der er en udvidet

opmærksomhed på tilbagevenden og tilpasning efter et

sygdomsforløb, der udspringer af en arbejdsskade.

Danske Regioner vil i samarbejde med regionernes HR og

arbejdsmiljøorganisationer fortsat have en skærpet

opmærksomhed på de helt særlige omstændigheder, der gør

sig gældende som følge af smitte og senfølger hos personalet

i sundhedsvæsenet.”

(citat slut)

***

KL oplyser herudover (jeg citerer):

”KL

kan oplyse, at vi vurderer, at kommunerne generelt er

meget opmærksomme på sygdomsforløb forårsaget af

COVID-19, herunder som følge af senfølger.

(….)

Når der er tale om sygdom, som er pådraget i tjenesten, fx

COVID-19 hos frontpersonalet, råder KL kommunerne til at

medvirke til, at medarbejderen i samråd med dennes læge

vender tilbage til arbejdet i det tempo, der er muligt.

Både tempo og opgavesammensætning skal sigte mod at

understøtte den fortsatte helbredelse. I sådanne sager kan det

også være relevant, at kommunen i en opstartsperiode

afsøger muligheden for omfordeling af arbejdsopgaver eller

eventuel omplacering.

Side 3

Der er generelt tale om et arbejdsområde, hvor kommunerne

mangler arbejdskraft, og hvor kommunerne i særlig grad

bestræber sig på at fastholde de ansatte medarbejdere. Den

enkelte kommune vurderer selv i hver enkelt sag, hvor længe

driften kan vedblive med at fungere på trods af fraværet.”

(citat slut)

Jeg tager Danske Regioner og KLs oplysninger til

efterretning med en klar forventning om, at regioner og

kommuner vil bidrage konstruktivt til at skabe fleksibilitet

og understøtte fastholdelse af medarbejdere, som gennemgår

svære sygdomsforløb

–

det gælder selvfølgelig også

medarbejdere, der har komplekse senfølger efter COVID-19.

Generelt set synes jeg, det er vigtigt, at vi arbejder på at

skabe gode betingelser for, at medarbejdere i

sundhedsvæsenet kan komme godt tilbage i arbejde efter

sygdomsforløb.

Jeg har derfor inviteret Danske Regioner og KL til en

drøftelse af, hvordan vi bedst muligt understøtter

fastholdelse og hjælp til det personale i sundhedsvæsenet,

der er blevet smittet med COVID-19 på arbejdspladsen og

har senfølger. Mødet er ikke afholdt endnu, men vi ser frem

til at afholde det snarest muligt.

***

Som sagerne, der ligger til grund for dette samråd, også

viser, er der en gruppe, der døjer med svære eftervirkninger

af coronavirus.

Side 4

Det anslås, at langvarige symptomer og senfølger

forekommer hos omkring 10 %, der har været smittet med

coronavirus. Andelen dækker både over personer med lette

og svære symptomer.

Symptomer kan fx være åndenød. Hjertebanken.

Koncentrations- og hukommelsesbesvær. Træthed. Smerter i

muskler og led. Og tab af smags- og lugtesans.

Så der er meget forskellige symptomer, med meget forskellig

alvor og med forskellig varighed.

Størstedelen af personer med senfølger efter COVID-19

forventes heldigvis at komme sig uden der er brug for en

sundhedsfaglig indsats.

Andre oplever lette, men mere vedvarende senfølger, hvor

der kan være behov for indsatser i primærsektoren, herunder

almen praksis og genoptræning i kommunalt regi.

En mindre gruppe vil opleve uventede, komplekse og

langvarige senfølger. Og her skal vi yde en særlig hjælp

–

det er en vigtig prioritet.

Derfor er der fra 1. januar 2021 etableret regionale COVID-

19 senfølgeklinikker i alle regioner til netop at hjælpe dem.

Senfølgeklinikkerne er et specialiseret tværfagligt tilbud til

udredning af patienter med uventede, komplekse og

langvarige senfølger efter sygdom med coronavirus.

Side 5

***

Det er samtidig vigtigt at forstå, at der er tale om en helt ny

patientgruppe, som vi har med at gøre i Danmark.

Det vil sige, at vi stadig mangler meget viden

–

også om

hvor lang tid senfølgerne kommer til at vare. Og det kan som

patient være utrolig hårdt, at man ikke kan svare på det. Så

det er også en psykisk belastning at have senfølger ved

COVID-19. Det er der slet ikke nogen tvivl om.

I Danmark har vi igangsat et stort arbejde med henblik på at

indsamle viden om senfølger ved COVID-19. Det skal sikre

et endnu bedre grundlag for udredning, behandling og

genoptræning. Det vil også sige tilbagevenden til

arbejdsmarkedet.

Jeg kan blandt andet nævne, at Statens Serum Institut har

igangsat en stor landsdækkende undersøgelse, der skal

kortlægge helbredet i befolkningen under og efter pandemien

med særligt fokus på senfølger efter COVID-19.

Planen er, at ca. 600.000 borgere, der er blevet testet for

COVID-19 skal inviteres til undersøgelsen. Vi er nået til

100.000 af dem, så der er en halv million derudover, der skal

inviteres til at være med i undersøgelsen. Herunder også

dem, som har været smittet med COVID-19.

Side 6

I regi af Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram (RKKP) er

der oprettet en database for senfølger ved COVID-19.

Databasen har til formål at medvirke til et samlet overblik

over omfanget af senfølger efter COVID-19 og understøtte

standardiseret, høj kvalitet i udredning og behandling af

patienter med COVID-19 på tværs af landet.

Sundhedsstyrelsen har desuden udarbejdet anbefalinger til

organisering af indsatsen for patienter med langvarige

symptomer ved COVID-19, som løbende opdateres i takt

med at evidensen udvikles. Næste opdatering forventes i

efteråret 2021.

Det er det sundhedsfaglige set up i forhold til senfølgerne.

Herudover skal vi selvfølgelig forsøge at mindske

smittespredningen med COVID-19 i samfundet, og hjælpe

folk med ikke at blive smittet, når de går på arbejde. Der er

ikke nogen steder i verden, hvor man kan undgå det

fuldstændigt. Men vi skal selvfølgelig gøre, hvad vi kan.

Det er også grunden til, at nogle af de første, som fik tilbudt

vaccinen mod COVID-19, netop var frontpersonale i

sundhedsvæsenet. Alt hvad vi kan gøre for at hjælpe og

beskytte sundhedspersonalet mod smitterisiko, skal vi

selvfølgelig gøre.

***

Som afrunding vil jeg gerne understrege tre ting.

Side 7

- For det første

–

vil jeg gerne takke vores

sundhedspersonale, for den ekstraordinære indsats de

har ydet under coronaepidemien. Og som de stadig

yder fuldstændig uvurderligt.

- For det andet

–

vil jeg opfordre arbejdsmarkedets

parter til at finde gode løsninger lokalt, der tager

hensyn til det sundhedspersonale, som er blevet ramt

af COVID-19 og har senfølger af sygdommen.

- For det tredje - vil jeg som sundhedsminister prioritere,

at alle, der rammes af senfølger af COVID-19, får den

nødvendige hjælp i sundhedsvæsenet.

Herudover ser jeg frem til det møde, som jeg har indkaldt

Danske Regioner og KL til. Så vi sammen kan blive klogere

på, hvordan vi får medarbejdere med coronasenfølger godt

tilbage i arbejde.

Jeg synes, at det var nogle flotte hensigtserklæringer fra

Danske Regioner og KL

–

men vi skal også sikre, at det

bliver til virkelighed.

Det var ordene fra mig.

Side 8