BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 612: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 3/9-21 om afskedigelse af SOSU-frontpersonale som følge af covid-19, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

Samråd i BEU den 3. september 2021 om af-

skedigelse af frontpersonel på grund af fra-

vær som følge af corona-senfølger

DET TALTE ORD GÆLDER

September 2021

J.nr. 2021 - 5446

CAL

Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette Gottlieb (EL) og Peder

Hvelplund (EL):

Samrådsspørgsmål AB

Hvordan vil ministrene vil sikre, at der i størst mulig grad tages hen-

syn til den særlige situation, som social- og sundheds-frontpersonale

er blevet sat i i forbindelse med Coronapandemien, hvor mange er

blevet smittet med Corona virus og siden har været plaget af senføl-

ger. Der henvises til konkrete sager, hvor personale er blevet fyret

pga for højt fravær og hvor der ikke er taget skyldigt hensyn til nød-

vendigheden af gradvis tilbagevenden.

[Indledning]



Tak for ordet og også fra min side tak for

invitationen til samrådet her i dag og også

tak for spørgsmålet, der jo handler om en

både relevant

–

men må jeg også være ærlig

og sige meget ærgerlig

–

problemstilling.



Jeg vil starte med at sige helt overordnet, at

da jeg læste om afskedigelser af frontperso-

nale på grund af fravær som følge af senføl-

ger efter corona, tænkte jeg, at det ikke lød

rimeligt. Der er tale om medarbejdere, som

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 612: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 3/9-21 om afskedigelse af SOSU-frontpersonale som følge af covid-19, til beskæftigelsesministeren

er gået foran og har ydet en ekstraordinær

indsats, da det virkelig brændte på.



Og det er også stadigvæk min holdning.



Men jeg vil også gerne understrege, at det

ikke tilkommer mig som beskæftigelsesmi-

nister at tage stilling i konkrete sager, hvor

en arbejdsgiver har afskediget en lønmodta-

ger.



Det gælder både i sager, hvor det drejer sig

om anvendelsen af de regler, der gælder om

afskedigelse. Og i forhold til konkrete sa-

ger, hvor det går mere overordnet på, om

det er fair eller i orden at afskedige.



I forhold til, om reglerne er overholdt, har

jeg forstået på medieomtalen af de konkrete

sager, at både de fagretlige regler, der gæl-

der i forbindelse med afskedigelse, og lov-

givningen er fulgt. Det fremgår, at der ikke

er noget juridisk at komme efter.



Man kan så spørge, om ikke reglerne bør

ændres, hvis de ikke tager højde for en situ-

ation som denne her. Om ikke arbejdsgive-

res manglende konduite bør føre til en æn-

dret regulering?



Her må jeg understrege, at jeg som minister

ikke vil blande mig i de fagretlige regler,

for det er suverænt op til parterne at tage

stilling til. Overenskomsterne er parternes

domæne.



I forhold til, om sagerne bør føre til ændrin-

ger i lovgivningen, vil jeg sige, at det vil

være meget vidtgående og efter min opfat-

telse også på kant med den danske model,

hvis der fx gennem lovgivning indføres et

egentligt forbud mod afskedigelser i be-

stemte situationer.



Der er lovgivning om, at lønmodtagere, der

afskediges af bestemte årsager, kan blive

tilkendt en godtgørelse. Der er, fx i funktio-

nærloven, en bestemmelse om, at en urime-

lig afskedigelse kan udløse en godtgørelse.

Ligesom forskelsbehandlingsloven sikrer,

at en lønmodtager, der afskediges på grund

af fx race eller hudfarve, kan tilkendes en

godtgørelse. Men der er ikke generel lov-

givning om, at en afskedigelse er decideret

forbudt.



Hvis der skulle indføres lovgivning i den

retning - med et konkret forbud, vil det

være et indgreb i de beføjelser, som en ar-

bejdsgiver har i forhold til at afskedige. Det

vil i mine øjne være usmidigt og svært at

lovgive om.



Jeg vil i den forbindelse pege på, at hvis en

ansat på grund af sygdom - herunder en

sygdom eller en skade som vedkommende

har pådraget sig på arbejdet - er helt ude af

stand til at udføre arbejdsopgaverne, og

hvis der ikke er udsigt til, at den pågæl-

dende kan komme tilbage i sin tidligere

funktion eller der kan tilbydes anden stil-

ling, så giver det ikke mening at lade ansæt-

telsesforholdet fortsætte.



Jeg mener ikke, at det er til at komme

udenom, at det ikke vil være hensigtsmæs-

sigt at have krav om ansættelser uden ar-

bejdsformål. Og derfor er det efter min op-

fattelse heller ikke vejen frem simpelthen at

forbyde afskedigelse ved lov.



Jeg anerkender altså, at der i nogle situatio-

ner kan være reelle grunde til, at et ansæt-

telsesforhold på et tidspunkt må ophøre, og

at det er arbejdsmarkedets parter, der skal

fastsætte de nærmere rammer for, hvornår

afskedigelsen kan ske.



Det, som jeg vil anfægte i forhold til afske-

digelser af frontpersonel, der er ramt af sen-

følger efter corona, er, om det er rimeligt, at

der sker afskedigelser af sådanne medarbej-

dere på nuværende tidspunkt.



Er der virkelig grund til at antage, at de på-

gældende ikke kan genvinde deres fulde ar-

bejdsevne? Har arbejdsgiverne overvejet

tilstrækkeligt, om der virkelig ikke var an-

dre muligheder end at afslutte ansættelses-

forholdet?



Jeg synes, at disse mulige indvendinger

mod afskedigelse har særlig vægt i betragt-

ning af, at der er tale om personer, der er

gået forrest i indsatsen for at inddæmme

COVID-19. Det betyder også, at de gennem

deres arbejde er blevet udsat for en øget

smitterisiko. Derfor vil jeg altså opfordre

til, at arbejdsgiver her overvejer, om det

ikke er rimeligt, at de påtager sig et særligt

ansvar i disse tilfælde.



Det er dertil også vigtigt for frontpersonale

eller andre medarbejdere, der er blevet syge

med corona, og hvor smitten antages at

være sket i forbindelse med arbejdet, at det

anmeldes som en arbejdsskade. Kun i de til-

fælde, kan Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

ring tage stilling til, om sygdomstilfældet

kan anerkendes som en arbejdsskade, og

om den sygdomsramte så også har ret til er-

statning.



Det skal i den forbindelse understreges, at

arbejdsgivere har pligt til at anmelde syg-

dom med corona, hvis

den ansatte kan være

blevet smittet i forbindelse med en konkret

hændelse eller en kortvarig udsættelse for

smitte i forbindelse med arbejdet.



Det er centralt for mig, at vi har et

arbejds-

skadesystem, der sikrer, at der bliver taget

hånd om de arbejdstagere, der bliver syge

med COVID-19 som følge af deres arbejde.

Vi skal fortsat være opmærksomme på, at

passe godt på vores arbejdstagere i denne

tid, hvor corona giver særlige udfordringer

for vores arbejdsliv.



Afslutningsvis vil jeg gerne sige, at jeg hå-

ber på, at arbejdsgiverne i hvert enkelt til-

fælde, hvor en medarbejder er syg med sen-

følger, vil overveje meget meget grundigt,

hvad der kan gøres som alternativ til afske-

digelse. Selvom en afskedigelse måtte være

”efter bogen”, er det ikke forbudt at ind-

drage andre hensyn end de strikt juridiske.

Jeg vil gerne slutte med at udtrykke min

forhåbning til en konstruktiv drøftelse mel-

lem sundhedsministeren, KL og Danske

Regioner om det.



Tak for ordet.