Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2285513_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
19. november 2020
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 61 (Alm. del) af
22. oktober 2022 stillet efter ønske fra Hans Andersen (V)
Spørgsmål
Det fremgår af faktaarket »Ny ret til tidlig pension
Hvem får retten?« på
Finansministeriets hjemmeside, at Finansministeriet skønner, at det alene vil være
ca. seks ud af ti beskæftigede, der opnår retten til tidlig pension, der kommer til at
benytte sig af ordningen. Vil ministeren redegøre for, hvad ministeriet bygger
dette skøn på? I den forbindelse bedes ministeren redegøre for, hvor mange af de
personer, der opnår ret til tidlig pension, der skønnes at ville forblive på
arbejdsmarkedet, efter at de har passeret folkepensionsalderen.
Svar
Antallet af personer, som er berettigede til tidlig pension er fastlagt ud fra længden
af arbejdslivet. For udviklingen i de kommende år, skal der skønnes over perso-
nernes fremadrettede arbejdsmarkedstilknytning til de bliver 61 år. For de årgange,
der har ret til at på tidlig pension i de kommende år ligger størstedelen af ancien-
nitetsopgørelsen fast på nuværende tidspunkt. Andelen af de berettigede, som vil
benytte tidlig pension, afhænger af individuelle forhold og personlige ønsker, og er
derfor behæftet med usikkerhed. Skønnet over hvor mange, som vil vælge ordnin-
gen, er bl.a. baseret på erfaringerne fra efterlønsordningen.
Konkret er der taget udgangspunkt i udnyttelsesgrader af efterlønsordningen på
baggrund af de mest aktuelle registerdata. Der er set på udnyttelsesgraden for hhv.
mænd og kvinder som 64-årige (umiddelbart op til folkepensionsalderen). Efter-
følgende tages der højde for, at der er indkomstforskelle i udnyttelsesgraden. Det
betyder, at der ses på individuelle sandsynligheder for overgang (bl.a. afhængig af
individuelle indkomster), som aggregerer op til de gennemsnitlige observerede ud-
nyttelsesgrader på efterlønsordningen.
Den individualiserede fremskrivning, som udgør beregningsgrundlaget for
Aftale
om ny ret til tidlig pension,
går ikke længere frem end til folkepensionsalderen. Over
folkepensionsalderen følger fremskrivninger af tilbagetrækningsadfærden Finans-
ministeriets generelle regneprincipper for skøn over tilbagetrækning, hvor det er
observerede beskæftigelsesfrekvenser for personer over folkepensionsalderen
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 61: Spm. om, hvad Finansministeriets skøn om, at det alene vil være ca. seks ud af ti beskæftigede, der opnår retten til tidlig pension, der kommer til at benytte sig af ordningen, bygger på, til finansministeren
2285513_0002.png
Side 2 af 2
samt stigninger i levetiden, som ligger til grund for den forventede tilbagetræk-
ningsadfærd, jf. notat på Finansministeriets hjemmeside
Regneprincip for arbejdsud-
budsvirkning af ændret pensionsalder og levetid
(september 2020)
1
.
Indførelse af en ret til tidlig pension påvirker således ikke umiddelbart det forven-
tede antal personer, der vælger at arbejde efter folkepensionsalderen. Det skal
også ses i sammenhæng med, at langt de fleste overgår til folkepension på folke-
pensionsalderen samt at de personer, der vælger at gå på tidlig pension i høj grad
må forventes alternativt at være overgået til folkepension på folkepensionsalderen.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
https://fm.dk/media/18228/regneprincip-for-arbejdsudbudsvirkning-af-aendret-pensionsalder-og-leve-
tid.pdf
1