BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 601: Spm. om at oplyse om beskæftigelseseffekten og udgifter, hvis reguleringsgrænser hos pensionister, hæves til niveauet for en dansk familie med 2 børns gennemsnitsindkomst gældende samlet for både ægtefælle-/samleverindkomstgrænsen og fællesindkomstgrænserne, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Torsten Gejl

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2021 - 10931

30. november 2021

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 25. august stillet følgende spørgsmål nr. 601

(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Gejl

(ALT).

Spørgsmål nr. 601:

”

Vil ministeren oplyse om beskæftigelseseffekten og udgifter, hvis regulerings-

grænser hos pensionister, jf. Lov om Socialpension hæves til niveauet for en dansk

familie med 2 børns gennemsnitsindkomst gældende samlet for både ægtefælle-

/samleverindkomstgrænsen

og fællesindkomstgrænserne?”

Svar:

Det skal indledningsvis bemærkes, at fradragsgrænserne for indtægtsregulering af

social pension ikke umiddelbart kan sammenholdes med et mål for gennemsnits-

indkomsten, idet grundlaget for indtægtsmodregning er opgjort ekskl. indtægt fra

social pension og efter et bundfradrag for arbejdsindtægt. Grundlaget for indtægts-

modregningen af social pension afspejler således ikke pensionistens faktiske ind-

komst.

Det fremgår ikke klart af spørgsmålet hvilket

’reguleringsgrænser

hos pensioni-

ster’, der henvises til. For folkepensionister og førtidspensionister på gammel ord-

ning (tilkend efterreglerne gældende før 2003) er det i besvarelsen derfor lagt til

grund, at der med reguleringsgrænser hos pensionister er tale om fradraget ved be-

regning af pensionstillægget på 89.700 kr. for enlige og 179.700 kr. for par i 2021,

idet der i spørgsmålet henvises til fællesindkomstgrænserne.

Pensionstillægget bliver, til forskel fra pensionsydelsens grundbeløb, nedsat på

baggrund af såvel pensionistens egen indtægt som en eventuel ægtefælle eller sam-

levers indtægt, hvis indtægten overstiger de nævnte fradragsbeløb. Grundbeløbet

bliver kun nedsat på baggrund af pensionistens egen indtægt, hvis pensionisten tje-

ner mere end fradragsbeløbet på 344.600 kr. (i 2021).

For førtidspension på ny ordning (tilkendt efter reglerne gældende efter 2003), her-

under seniorpension, er det lagt til grund i besvarelsen, at der henvises til fradrags-

beløbet på 81.900 kr. for enlige og 129.900 kr. for par før pensionsydelsen sættes

ned (i 2021).

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 601: Spm. om at oplyse om beskæftigelseseffekten og udgifter, hvis reguleringsgrænser hos pensionister, hæves til niveauet for en dansk familie med 2 børns gennemsnitsindkomst gældende samlet for både ægtefælle-/samleverindkomstgrænsen og fællesindkomstgrænserne, til beskæftigelsesministeren

Det er i besvarelse af spørgsmål 14 i forbindelse med behandling af beslutningsfor-

slag B 142 (samling 2020-21) oplyst, at den gennemsnitlige årlig indkomst for fa-

milier med 2 børn skønnes, at ligge på omkring 390.000 kr. for enlige og 920.000

kr. for par.

På det grundlag skønnes en forhøjelse af fradragsbeløbene for beregning af pensi-

onstillægget for folkepensionister og førtidspensionister på gammel ordning samt

fradragsbeløbene for beregning af førtidspension efter ny ordning, herunder senior-

pension, til 390.000 kr. for enlige og 920.000 kr. for par, at medføre en umiddelbar

merudgift på ca. 15 mia. kr., svarende til ca. 7 mia. kr. efter skat, tilbageløb og ad-

færd i 2022. Forhøjelsen af fradragsbeløbene skønnes at indebære en arbejdsud-

budsvirkning svarende til ca. 1.200 fuldtidspersoner, som følge af øget beskæftigel-

sesincitament grundet lempeligere modregning af indtægter ved arbejde.

Den betydelige udgiftsvirkning skal ses i lyset af, at der er tale om en markant for-

højelse af gældende fradragsbeløb, som nærmest de facto vil afskaffe eksisterende

målretning af pensionsydelserne på baggrund af pensionisternes indkomstforhold.

Det bemærkes, at skønnene er behæftet med en stor usikkerhed givet ændringernes

omfang.

Venlig hilsen

Mattias Tesfaye,

Fungerende beskæftigelsesminister

Skøn på baggrund af foreliggende indkomstoplysninger. Af hensyn til sammenlignelighed

i forhold til fradragsbeløb og indtægtsgrundlaget for social pension er familiernes indkomst

opgjort som skattepligtig personlig indkomst (efter AM-bidrag og pensionsbidrag) ekskl.

offentlig pension tillagt positiv kapital indkomst og aktieindkomst over 5.000 kr.

Egne beregninger på baggrund af lovmodellens pensionsmodel på basis af en stikprøve på

3,3 pct. af befolkningen. Beregningerne er opgjort i 2022-niveau og inkludere skøn for af-

ledte effekter til pensionister i udlandet samt evt. effekter for boligstøtte og øvrige tillægs-

ydelser. Det bemærkes, at en forhøjelse af fradragsbeløbet for pensionstillægget også vil

medføre en større aftrapningsinterval for den personlige tillægsprocent, hvilket alt andet

lige vil indebære merudgifter til tillægsydelser, som udbetales med den personlige tillægs-

procent, herunder den supplerende pensionsydelse (ældrechecken). De anførte økonomiske

konsekvenser er opgjort inklusive disse merudgifter.