BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om hvorledes »Aftale om en ny ret til tidlig pension« påvirker arbejdsudbuddet samt finansieringsbehovet i aftalen, til finansministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Notat

Regneprincip for arbejdsudbudsvirkning af ændret pensionsalder

og levetid

I de senere år har stigende efterløns- og folkepensionsaldre bidraget til en stigende

erhvervsfrekvens blandt de ældre aldersgrupper. Erhvervsfrekvensen blandt de æl-

dre er imidlertid også steget i perioder med uændret pensionsalder, hvilket blandt

andet vurderes at hænge sammen med generelt bedre helbred og øget levetid.

Baseret på de senere års erfaringer har Finansministeriet gennemført et eftersyn af

antagelserne om tilbagetrækningsadfærden i befolkningsregnskabet, der ligger til

grund for Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger. Der er i den forbin-

delse fundet grundlag for, at en del af de virkninger, der hidtil er blevet henført til

stigende folkepensionsalder, fremover vil blive knyttet til udviklingen i levetiden.

Metodeændringen berører kun personer, der fortsætter med at arbejde efter folke-

pensionsalderen. Fremskrivningsprincippet for det flertal, der trækker sig tilbage

før eller ved selve folkepensionsalderen fastholdes, og dermed har metodeændrin-

gen relativt begrænset betydning for grundforløbet for de mellemfristede frem-

skrivninger, men den påvirker resultaterne for alternative forløb for folkepensi-

onsalderen.

Det hidtidige regneprincip blev i al væsentlighed udformet i forbindelse med Vel-

færdsaftalen 2006, hvor det var nødvendigt at gøre antagelser om erhvervsdelta-

gelse, brug af overførselsordninger mv. for de aldre, som ikke længere kunne

modtage folkepension (eller efterløn), når folkepensionsalderen (og efterlønsalde-

ren) blev sat op.

På det tidspunkt viste erfaringerne, at ældres tilbagetrækningsadfærd altoverve-

jende var bestemt af regler – fx regler vedrørende aldersgrænser for efterløn og

folkepension samt andre ordninger. Konkret havde den stigende levetid siden

1995 og bedre helbred blandt de ældre ikke udmøntet sig i senere tilbagetrækning.

Det var fortsat billedet i forbindelse med tilbagetrækningsaftalen 2011, jf.

Reform-

pakke 2020, Regeringen 2011.

Samtidig blev det i regnemetoderne implicit lagt til

grund, at folkepensionsalderen og levetiden ville stige ca. parallelt i overensstem-

melse med den overordnede intention i Velfærdsaftalen. Der var derfor hverken

grundlag eller behov for at adskille virkninger af stigende restlevetid og stigende

folkepensionsalder i den lange fremskrivning til bl.a. de årlige Konvergenspro-

grammer til EU.

September 2020

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om hvorledes »Aftale om en ny ret til tidlig pension« påvirker arbejdsudbuddet samt finansieringsbehovet i aftalen, til finansministeren

Side 2 af 11

Erfaringerne fra de senere års justeringer af efterløns- og folkepensionsalderen be-

kræfter overordnet, at de ændrede aldersgrænser har hævet beskæftigelsen og ud-

skudt den tilbagetrækning, der finder sted omkring aldersgrænserne i efterlønsord-

ningen og ved folkepensionsalderen, i det forventede omfang.

Siden tiden omkring finanskrisen i 2008 er de ældres erhvervsfrekvens imidlertid

også steget i perioder med uændrede aldersgrænser for pension. Det vurderes bl.a.

at hænge sammen med stigende uddannelsesniveau og gennemførte reformer (ud

over de ændrede aldersgrænser), herunder højere beskæftigelsesfradrag, adgang til

opsat pension og adskillige andre tiltag. Imidlertid er der indikationer på, at der

også er en selvstændig effekt af generelt bedre helbred og stigende levealder, som

primært viser sig ved, at flere fortsætter med at arbejde efter de har passeret folke-

pensionsalderen.

Metodeændringen berører ikke den gruppe, der antages at trække sig tilbage før

folkepensionsalderen på fx efterløn, førtidspension, seniorførtidspension, selvpen-

sionering mv.

I dette notat redegøres dels for beskæftigelsesvirkningerne af øget pensionsalder

og levetid, og dels for opdateringen af Finansministeriets regneprincipper.

Hovedbudskaberne er:

•

Reformer af efterløns- og folkepensionsalderen har betydelig beskæftigelsesvirkning:

Der er

en betydelig tilbagetrækning på efterløns- og folkepensionsaldrene, som er ble-

vet udskudt med forhøjelserne af efterløns- og folkepensionspensionsalderen.

Den udskudte tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet har øget beskæftigelsen be-

tydeligt, hvilket allerede afspejles i Finansministeriets regneprincipper.

•

Stigende beskæftigelse blandt ældre – også i perioder med uændret pensionsalder:

Beskæfti-

gelsesfrekvensen blandt ældre er også steget i perioder med uændrede pensi-

onsaldersgrænser, hvilket bl.a. skal ses i lyset af stigende levealder.

•

Finansministeriets regneprincip justeres, så der fremover indregnes en særskilt arbejdsudbuds-

virkning af øget levealder:

På baggrund af de senere års erfaringer medregnes der

frem over en særskilt virkning af øget levetid på de ældres erhvervsfrekvens i

Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger. Det gælder for alderstrin

over

folkepensionsalderen og vil i praksis sige, at en del af de virkninger, der

hidtil er blevet henført til stigende folkepensionsalder, fremover vil blive til-

skrevet udviklingen i levetiden.

•

Det opdaterede regneprincip medfører en nedjustering af den samlede beskæf-

tigelse i befolkningsregnskabets tilbagetrækningsmodul, som ligger til grund

for de mellemfristede fremskrivninger. Beskæftigelsesskønnet falder således

med ca. �½ pct. i 2050. Det skal ses i lyset af, at folkepensionsalderen frem

mod 2050 øges mere end restlevetiden stiger.

Side 3 af 11

Øges folkepensions- og efterlønsalderen med 1 år, vil en beskæftiget 57-årig i gen-

nemsnit udskyde sin tilbagetrækning med 0,41 år (svarende til knap 5 måneder)

med de opdaterede regneprincipper. Med Finansministeriets hidtidige regneprin-

cipper ville den forventede tilbagetrækningsalder stige med 0,58 år (svarende til ca.

7 måneder),

jf. tabel 1.

Derved reduceres den langsigtede virkning af at øge pensi-

onsalderen isoleret set med godt 30 pct., mens der omvendt indregnes en selv-

stændig positiv beskæftigelseseffekt fra øget levetid svarende til, at den forventede

tilbagetrækningsalder udskydes med omtrent 0,14 år (svarende til 1,7 måned) når

restlevetiden stiger med ét år,

jf. tabel 1.

Øget levetid kan gennem forbedret helbred og udsigten til længere tid som pensio-

nist bidrage til øget beskæftigelse blandt de ældre. Øget restlevetid betyder også, at

pensionisternes formue alt andet lige skal række i længere tid. Dette medfører et

økonomisk incitament til senere tilbagetrækning, når levetiden øges. Det anvendte

gennemslag af øget levetid på de ældres beskæftigelse er fastlagt på baggrund af

analyser af de historiske stigninger i de ældres erhvervsfrekvens, som er nærmere

beskrevet i afsnit 2.

Tabel 1

Ændring i forventet tilbagetrækningsalder fsa. virkning af øget folkepensionsalder og virkning af

øget restlevetid ifølge opdateret og hidtidigt regneprincip

År

1. Virkning af et års øget pensionsalder

- Heraf før gammel folkepensionsalder

- Heraf på gammel folkepensionsalder

- Heraf efter gammel folkepensionsalder

2. Virkning af et års øget restlevetid

Hidtidig

0,58

0,14

0,21

0,23

Opdateret

0,41

0,14

0,25

0,02

0,14

Forskel

-0,18

0,00

0,04

-0,22

0,14

3. Virkning af et års øget pensionsalder og restlevetid (1+2)

0,58

0,54

-0,03

Anm.: Virkning af et års øget pensionsalder angiver de beregnede effekter af at hæve folkepensionsalderen fra 67 til

68 år (og efterlønsalderen fra 64 til 65 år) for årgang 1963, som vedtaget ved lov. Restlevetiden er målt for

årgangen ved 60 år. Effekterne angiver, hvor meget de 57-årige beskæftigede i gennemsnit forventes at

udskyde deres tilbagetrækningsalder, når der tages højde for arbejdsomfang (heltid/deltid) samt dødelighed.

Denne virkning skyldes en stigning i efterlønsalderen på 1 år.

Kilde: Egne beregninger.

Samlet set medfører det fremadrettede regneprincip, at beskæftigelsen i befolk-

ningsregnskabets tilbagetrækningsmodul, som ligger til grund for de mellemfri-

stede fremskrivninger, falder med ca. 0,2 pct. i 2025 og med ca. 0,5 pct. i 2050

(godt 13.000 fuldtidsbeskæftigede i 2050),

jf. figur 1.

Faldet i beskæftigelsen skyldes

for det første, at beskæftigelsesstigninger over folkepensionsalderen i det opdate-

rede regneprincip følger udviklingen i restlevetiden frem for udviklingen i folke-

pensionsalderen, som stiger hurtigere end restlevetiden. Dernæst skyldes faldet, at

Effekten er mindre end 1, da højere folkepensionsalder medfører øget tilgang til førtidspension, efterløn og

selvpension.

Side 4 af 11

gennemslaget af øget restlevetid i det opdaterede regneprincip er 2/3, hvor det

hidtidige regneprincip antog fuldt gennemslag af øget folkepensionsalder.

Det

opdaterede regneprincip medvirker alene et fald i beskæftigelsen på alderstrin på

og over folkepensionsalderen,

jf. figur 2.

Figur 1

Antal fuldtidsbeskæftigede, år 2015-2050

1.000 personer

2.900

2.800

2.700

2.600

2.500

2.400

1.000 personer

2.900

2.800

Hidtidigt regneprincip

Opdateret regneprincip

Figur 2

Beskæftigelsesprofil for årgang 1980, 50-85 år

Pct.

Forventet

folkepensionsalder for

generation 1980

2.700

2.600

2.500

2.400

2015

2017

2019

2021

2023

2025

2027

2029

2031

2033

2035

2037

2039

2041

2043

2045

2047

2049

Hidtidigt regneprincip

Opdateret regneprincip

Anm.: Figur 1 sammenligner beskæftigelsen i befolkningsregnskabets tilbagetrækningsmodul ved det hidtidige og

opdaterede regneprincip. Beskæftigelsen er angivet i 1.000 fuldtidsbeskæftigede personer. Figur 2

sammenligner den samlede beskæfigelsesfrekvens for årgang 1980 for aldrene 50-85 år, for det hidtidige og

opdaterede regneprincip.

Kilde: Egne beregninger.

Afsnit 1 opsummerer de hidtidige og foreløbige erfaringer med ændringer af pen-

sionsalderen, mens afsnit 2 omhandler sammenhængen mellem stigende levetid og

stigende beskæftigelse blandt de ældre. Afsnit 3 beskriver Finansministeriets hidti-

dige regneprincip vedrørende reformvirkning, og afsnit 4 beskriver de justerede

regneprincipper i befolkningsregnskabet.

Reformvirkning af højere pensionsalder

Reformer af efterløns- og folkepensionsalderen har haft en betydelig virkning på

beskæftigelsen. For folkepensionsalderen fremgår dette eksempelvis af figur 3 og

4, som viser effekten for ikke-efterlønsberettigede af at sænke folkepensionsalde-

ren fra 67 til 65 år i 2004 i forbindelse med

Efterlønsreformen (1999),

samt effekten

af at hæve folkepensionsalderen fra 65 til 65,5 år i 2019.

Figur 3 og 4 viser, at tilbagetrækningen på folkepensionsalderen rykker med, når

folkepensionsalderens ændres. Det medfører en stor beskæftigelseseffekt på de al-

dre, som ligger mellem den tidligere og den nye folkepensionsalder, mens der er

en beskeden effekt af at ændre folkepensionsalderen på de øvrige alderstrin.

Det skal dog bemærkes, at figur 3 viser effekten af at

sænke

folkepensionsalderen

med 2 år for gruppen af ikke-efterlønsberettigede i årgang 1938 og 1940, som ud-

gjorde en lille og selekteret gruppe. Endvidere viser figur 4 kun de foreløbige og

Gennemslaget af øget restlevetid er defineret i anmærkningen til tabel 3.

Side 5 af 11

endnu ukomplette erfaringer med at hæve folkepensionsalderen fra 65 til 65,5 år

og 66 år i 2019.

Figur 3

Lønmodtagerandel for udvalgte årgange, da

pensionsalderen blev sænketfra 67 til 65 år,

ikke-efterlønsberettigede

Pct.

årgang 1938 (folkepensionsalder 67 år)

årgang 1940 (folkepensionsalder 65 år)

Ingen effekt

over tidligere

folkepensions-

alder

Figur 4

Lønmodtagerandel for udvalgte årgange, da

pensionsalderen blev hævet fra 65 til 65,5 år,

ikke-efterlønsberettigede

Pct.

Under

På

Over

1953 OKT

1954 FEB

Ingen umiddelbar

effekt over ny

fol kepensionalder

1953 NOV

1954 MAR

1953 DEC

1954 JUL

1954 JAN

Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen er beregnet på baggrund af lønmodtagerbeskæftigelse, og indeholder derfor ikke

selvstændige. I figur 4 er det er alene personer, der er født i henholdsvis oktober, november, december og

januar måned, der er medtaget. Efterlønsberettigelse er fastsat på baggrund af oplysninger om

efterlønsbeviser, fradrag for indbetalinger af efterlønsbidrag, samt udbetalinger af efterløn.

Kilde: Danmarks Statistiks lønmodtagerbeskæftigelse (MIA og BFL).

Finansministeriets hidtidige regneprincip stemmer overens med de observerede

virkninger for alderstrin under og på pensionsaldersgrænserne. Derimod peger de

foreløbige erfaringer med højere pensionsalder i 2019 på, at beskæftigelsesfre-

kvensen for personer i aldrene over folkepensionsalderen tilsyneladende er meget

lille. Der er hidtil regnet med en positiv effekt på beskæftigelsen også for disse al-

derstrin. Dette er baggrunden for en nedjustering af effekten af øget folkepensi-

onsalder på alderstrin over pensionsaldersgrænserne i Finansministeriets regne-

principper.

Med

Aftale om ret til seniorpension (2019)

og Finanslovsaftalen for 2019 blev der ind-

ført en skattefri seniorpræmie på 42.000 kr. ved beskæftigelse det første år efter

folkepensionsalderen, og 25.000 kr. det andet år. Beskæftigelsesvirkningen af ord-

ningen er skønnet til godt 750 personer det første år og 150 personer det andet år

efter folkepensionsalderen. Det medfører en stigning i den gennemsnitlige tilbage-

trækningsalder på ca. 0,02 år,

jf. tabel 2.

Side 6 af 11

Tabel 2

Beskæftigelsesvirkning af skattefri seniorpræmie, målt ved ændring i den gennemsnitlige

tilbagetrækningsalder.

Virkning

Seniorpræmie

År

0,02

Anm.: Skønnet virkning i 2025 opgjort ifm.

Aftale om ret til seniorpension, 2019.

Personer, der arbejder det

første år efter folkepensionsalderen, har ret til en skattefri seniorpræmie på 42.000 kr. Personer, der

arbejder det andet år efter folkepensionsalderen, har ret til en skattefri seniorpræmie på 25.000 kr.

Den beregnede virkning angiver, hvor meget de 57-årige beskæftigede i gennemsnit forventes at

udskyde deres tilbagetrækningsalder, når der tages højde for arbejdsomfang (heltid/deltid) samt

dødelighed. Virkningen varierer for fødselsårgange.

På baggrund af ovenstående vurderes det, at en etårs stigning i folkepensionsalde-

ren vil have en beskæftigelsesvirkning på alderstrin over den nye folkepensionsal-

der, som isoleret set bidrager til at øge den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder

med ca. 0,02 år i 2025. Dette skal ses i lyset af en samlet effekt på 0,41 år fra be-

skæftigelsesstigninger fra alle aldersgrupper,

jf. tabel 1.

Beskæftigelseseffekt af højere restlevetid

På trods af uændrede pensionsaldre steg beskæftigelsesfrekvensen for aldersgrup-

perne over 60 år fra 2002-2014, mens den for de 35-50 årige var svagt aftagende,

jf. figur 5 og 6.

Årene frem til 2007 var præget af højkonjunktur, som blev afløst af

lavkonjunktur efter finanskrisen i 2008. Selv i år præget af lavkonjunktur, har be-

skæftigelsen blandt de ældre været stigende.

Fra midt 90’erne og frem er restlevetiden blandt de ældre steget betydeligt. Ek-

sempelvis steg restlevetiden for 60-årige fra 19,6 år i 1995 til 23,5 år i 2018. Det

lægges til grund, at en del af den historiske beskæftigelsesstigning blandt de ældre

skyldes stigende levealder - både gennem forbedret helbredsniveau, og på grund af

udsigten til, at den opsparede pensionsformue skal række i længere tid.

Side 7 af 11

Figur 5

Udvikling i beskæftigelsesfrekvenser under

folkepensionsalderen

Pct.

Ny efterlønsordning

2-års reglen

Højere

efterlønsalder

Figur 6

Udvikling i beskæftigelsesfrekvenser over

folkepensionsalderen

Pct.

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

35-50

Anm: I figur 6 er grafen for de 65 årige censoreret i 2005 og for de 66 årige i 2006. Folkepensionsalderen blev

sænket fra 67 år til 65 år i 2004. Således havde personer født før andet halvår 1939 en pensionsalder på 67 år

Kilde: Registerbaseret Arbejdsstyrke Statistik (RAS).

Med de hidtidige regneprincipper blev aldersprofilen for beskæftigelsen over fol-

kepensionsalderen parallelforskudt med 1 år, når folkepensionsalderen steg med 1

år,

jf. afsnit 3.

En parallelforskydning svarer til, at en given aldersgruppe over folke-

pensionsalderen opnår beskæftigelsesniveauet for den 1 år yngre aldersgruppe, og

kan derved tolkes som et fuldt gennemslag af øget folkepensionsalder. I de opda-

terede regneprincipper øges beskæftigelsen over folkepensionsalderen med sti-

gende restlevetid frem for stigende folkepensionsalder.

Den estimerede historiske sammenhæng mellem øget restlevetid og øget beskæfti-

gelse over folkepensionsalderen varierer væsentligt med den betragtede dataperi-

ode. For perioden 1996-2018 estimeres et gennemslag på 0,6, mens det estimeres

til at være omtrent 1,2 i perioden 2005-2018,

jf. tabel 3.

Forskellen i estimater afspejler, at beskæftigelsen blandt aldersgrupper over folke-

pensionsalderen primært er steget i årene efter 2008,

jf. figur 6,

hvor restlevetiden

blandt de ældre er steget siden 1996. Således har sammenhængen mellem stigende

levealder og de ældres beskæftigelse været markant mindre i perioden før 2008,

end efter.

Side 8 af 11

Tabel 3

Oversigtstabel over mål for gennemslag af sund aldring

Gennemslag

Estimeret på RAS beskæftigelse år 1996-2018

Estimeret på RAS beskæftigelse år 2000-2018

Estimeret på RAS beskæftigelse år 2005-2018

0,6

0,9

1,2

Teoretisk "fastholdt indkomst som pensionist"

2/3

Anm:

Det beregnede gennemslag af øget restlevetid angiver, i hvilket omfang forskellen i beskæftigel-

sesfrekvens til den ét år yngre aldersgruppe indsnævres, når restlevetiden stiger med et år, hvor

der korrigeres for stigende uddannelsesniveau. Et fuldt gennemslag af øget restlevetid på beskæf-

tigelsen på 1 skal i denne sammenhæng forstås på den måde, at en given aldersgruppe opnår

samme beskæftigelsesfrekvens som den ét år yngre aldersgruppe, når restlevetiden stiger med ét

år. Der er korrigeret for virkningen af øget uddannelsesniveau, som alene forklarer ca. 20 pct. af

den samlede beskæftigelsesstigning fra 2005.

Kilde: Registerbaseret Arbejdsstyrke Statistik (RAS) og egne beregninger.

Det er ikke givet, hvilken periode, der er mest retvisende at betragte, når den hi-

storiske sammenhæng mellem øget restlevetid og øget beskæftigelse skal kvantifi-

ceres med henblik på at skønne over sammenhængen fremover. I udgangspunktet

er det mest retvisende at anvende den længst mulige dataperiode, da det anvendte

gennemslag skal ligge til grund for de langsigtede fremskrivninger. På den anden

side peger nogle forhold på, at de seneste års sammenhæng mellem stigende leve-

tid og beskæftigelse er mest retvisende for det forventede levetidsgennemslag

fremadrettet. Dette skyldes bl.a., at de gældende regler i den seneste periode bedst

afspejler de fremadrettede regler. Fx var den effektive beskatning på arbejde høj

for personer over folkepensionsalderen før 2004, fordi der ikke var mulighed for

opsat folkepension. Således var tilskyndelsen til at udskyde tilbagetrækning ved

restlevetidsstigninger mindre i den tidlige dataperiode sammenlignet med i dag.

Derudover er de private pensionsopsparinger vokset, og niveauet for private pen-

sionsopsparinger er i den sidste del af perioden mest retvisende for det fremadret-

tede niveau. Den voksende betydning af pensionsopsparinger medfører et øget

økonomisk incitament til at udskyde tilbagetrækningstidspunktet, da øget restleve-

tid betyder, at pensionisternes formue – i modsætning til folkepensionsydelsen –

skal strækkes over længere tid.

Et tredje argument for at fokusere på den sidste del af perioden er, at der forven-

teligt må være en forsinket effekt af øget restlevetid på de ældre aldersgrupper.

Eksempelvis var mange 68-årige i 1996 allerede trukket tilbage, hvilket i sig selv

medfører en mindsket effekt af øget restlevetid på beskæftigelsen. Dermed har

restlevetidsstigninger en forsinket effekt på de sene aldersgrupper, da beskæftigel-

seseffekten først skal have påvirket de 60-64 årige, hvor flertallet trækker sig til-

bage, før den fulde effekt afspejler sig i beskæftigelsen for aldersgrupperne over

folkepensionsalderen.

Side 9 af 11

Estimatet af sammenhængen mellem øget restlevetid og øget beskæftigelse over

folkepensionsalderen, der tager udgangspunkt i den sene periode (2005-2018), for-

ventes til gengæld at udgøre et overkantskøn for det fremadrettede gennemslag af

øget restlevetid. Særligt i perioden efter 2008, har der været flere konkrete tiltag,

som har øget tilskyndelsen til at arbejde, og som forventeligt kan forklare en del af

den observerede beskæftigelsesstigning blandt de ældre aldersgrupper.

Tiltag som reformer af efterlønsordningen og afskaffelsen af mellemskatten for-

ventes at have bidraget særskilt til beskæftigelsesstigninger blandt de ældre. Der-

med vil en del af den observerede beskæftigelsesstigning blandt de ældre ikke blot

afspejle virkningen af stigende levetid, men snarere gennemførte regelændringer,

som øger tilskyndelsen til beskæftigelse.

Tabel 3 præsenterer et interval af estimater for det historiske gennemslag af øget

restlevetid på de ældres beskæftigelse, som går fra 0,6 til 1,2. På baggrund af de

ovenstående forhold, der kan tænkes at have påvirket estimaterne, vurderes et

gennemslag af øget restlevetid på beskæftigelsen på 2/3 at udgøre et plausibelt ni-

veau til brug for de langsigtede fremskrivninger. Det understreges, at det valgte

gennemslag er fastlagt med betydelig usikkerhed.

Det valgte gennemslag på 2/3 flugter i al væsentlighed også med, at indkomsten

som pensionist fastholdes, når restlevetiden stiger med 1 år. Til sammenligning

peger nogle epidemiologiske studier på, at ca. ¾ af levetidsstigningerne fra 1990-

2017 består af raske leveår.

For aldersgrupperne under folkepensionsalderen er beskæftigelsen steget siden

1996, samtidigt med at restlevetiden er steget. De opdaterede regneprincip med-

regner dog alene beskæftigelsesvirkninger af øget restlevetid

over

folkepensionsal-

deren. Dette skyldes bl.a., at effekten af øget levealder allerede indirekte indregnes

i beskæftigelsesudviklingen under folkepensionsalderen i det omfang, at øget leve-

alder har medvirket til den lavere tilslutning til efterlønsordningen. Faldet i antallet

af efterlønsberettigede bidrager betydeligt til at højne beskæftigelsesniveauet under

folkepensionsalderen i Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger, og det i

forvejen høje beskæftigelsesniveau mindsker desuden det samlede potentiale for

levetidseffekter under folkepensionsalderen. Derudover medregnes der levetidsef-

fekter i Finansministeriets fremskrivninger for førtidspensionister og selvpensioni-

ster, hvilket indirekte bidrager til beskæftigelseseffekter af øget restlevetid under

folkepensionsalderen.

Se fx

” Global, regional, and national disability-adjusted life-years (DALYs) for 359 diseases and injuries and healthy life

expectancy (HALE) for 195 countries and territories, 1990–2017: a systematic analysis for the Global Burden of Disease

Study 2017”, The Lancet.

Side 10 af 11

Hidtidigt regneprincip for reform-effekt af øget folkepensionsalder

I Finansministeriets hidtidige regneprincipper er arbejdsdeltagelsen mekanisk

hængt op på folkepensionsalderen. På alderstrin under folkepensionsalderen for

længes tendensen til aftagende beskæftigelsesfrekvens frem mod efterlønsalderen,

når folkepensionsalderen stiger. På alderstrin over folkepensionsalderen parallel

forskydes beskæftigelsesprofilen med stigningen i folkepensionsalderen, således at

beskæftigelsesfrekvensen et givent antal år efter folkepensionsalderen forbliver

konstant.

Det fremgår af figur 7, der viser virkningen af at hæve folkepensionsalderen fra 69

år til 70 år i befolkningsregnskabet med de hidtidige regneprincipper. Bidraget til

stigningen i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder fra alderstrin under folke

pensionsalderen på 0,14 år er drevet af de efterlønsberettigede, da efterlønsalderen

øges samtidigt med folkepensionsalderen. Effekten på den gamle folkepensionsal

der kommer af antagelsen om, at personer, som før trak sig på den gamle folke

pensionsalder, udskyder deres tilbagetrækning til den nye folkepensionsalder. Både

effekten før og effekten på den gamle folkepensionsalder understøttes af de fore

løbige erfaringer for udskudte pensionsaldre.

Effekten af øget folkepensionsalder på alderstrin over folkepensionsalderen med

de hidtidige principper vurderes imidlertid at være stor (0,23 år) set i lyset af erfa

ringerne fra

Efterlønsreformen (1999)

og de foreløbige erfaringer fra

Tilbagetræknings

aftalen (2011), jf. afsnit 1.

Figur 7

Aldersspecifik erhvervsfrekvens, når folkpensionsalderen stiger fra 66 til på 67 år i hidtidigt

regneprinci

Pct.

Under

På

Pct.

Over

0,21

0,14

Parallel-

forskydning

0,23

Effekt af øget folkepensionsalder

Folkepensionsalder 67

Folkepensionsalder 68

Anm.: Figuren er lavet for årgang 1963, og viser den fuldtidssvarende erhvervsfrekvens på alderstrin, når

folkepensionsalderen er hhv. 67 og 68 år.

Kilde: Befolkningsregnskabet med hidtidige regneprincipper.

Side 11 af 11

Implementering af nyt regneprincip

For aldersgrupper under folkepensionsalderen er der ingen forskel mellem de hid

tidige og fremadrettede regneprincipper. For aldersgrupperne over folkepensions

alderen betyder de opdaterede regneprincipper, at beskæftigelsen parallelforskydes

delvist i takt med, at restlevetiden stiger, og delvist (men kun i lille udstrækning) i

takt med, at folkepensionsalderen øges, hvor beskæftigelsen i de hidtidige regne

principper blev parallelforskudt én til én med ændringer i folkepensionsalderen

(og ikke med ændringer i restlevetiden).

Figur 8 illustrerer den nye modellering af øget pensionsalder, hvor parallelforskyd

ningen af beskæftigelsen på og over folkepensionsalderen delvist afkobles fra stig

ninger i folkepensionsalderen, og i stedet kobles til stigninger i restlevetiden med

et gennemslag på 2/3. Således vil beskæftigelsen ved alderstrinene over folkepen

sionsalderen stige i takt med, at pensionsalderen og restlevetiden stiger. Effekten

af øget restlevetid medregnes løbende efterhånden som restlevetiden stiger.

Figur 8

Effekt af étårs stigning i folkepensionsalder og étårs stigning i restlevetid i opdateret regneprincip

Pct.

0,14

Under

På

Over

0,25

Effekt af øget folkepensionsalder

Effekt af øget levetid

Effekt af øget

folkepensionsalder: 0,02

Effekt af øget

levetid: 0,14

Folkepensionsalder 67

Folkepensionsalder 68

Anm.: Figuren er lavet for årgang 1963, og viser stigningen i den fuldtidssvarende beskæftigelsesfrekvens på

alderstrin, når folkepensionsalderen er hhv. 67 og 68 år, og når restlevetiden målt ved 60 år stiger med 1 år.

Kilde: Befolkningsregnskabet med fremadrettede regneprincipper.

Som det grønne areal i figuren viser, medregner det nye regneprincip alene be-

skæftigelsesvirkning af øget restlevetid for aldersgrupper

over

folkepensionsalde-

ren.