BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om at ændre arbejdsmiljøloven, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2019-20

BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 434

Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Karsten Hønge

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. september 2020 stillet følgende spørgsmål

nr. 434 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kar-

sten Hønge (SF).

Spørgsmål nr. 434:

”

Med henvisning til artiklen i Fagbladet 3F af 16. september 2020: »Femern-for-

bindelsen: Myndighed giver grønt lys til uhørte arbejdstider« bedes ministeren be-

svare følgende:

• Hvad ligger til grund for, at Arbejdstilsynet har givet tilladelse til 12-timers

vag-

ter 28 dage i træk uden hviledag?

• Hvilke konsekvenser forventer man, at det har for de sociale og helbredsmæssige

forhold?

• Hvilke

erfaringer er der med skiftehold, som arbejder med ovenfor nævnte vilkår?

”

Svar:

Jeg er meget optaget af spørgsmålet om ordentlige arbejdsvilkår, herunder at reg-

lerne ikke skal kunne udnyttes til social dumping. Derfor har jeg taget initiativ til

en ændring af arbejdsmiljølovgivningens regler om hvileperiode og fridøgn, så vi

fremover sikrer, at partsaftaler om fravigelse af reglerne ikke kan indgås på virk-

somhedsniveau.

I forhold til de konkrete spørgsmål, har jeg indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsy-

net, som oplyser følgende:

”Det

fremgår af arbejdsmiljølovgivningen, at de ansatte inden for hver periode på

syv døgn skal have et ugentligt fridøgn i tilslutning til en daglig hvileperiode.

Denne regel kan fraviges ved partsaftale, som

–

afhængig af niveauet af fravigelse

–

skal godkendes af Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet har godkendt to aftaler om, at ansatte på Femern Bælt-byggeriet

kan arbejde fire uger i træk uden fridøgn.

Arbejdstilsynet har ved godkendelse af aftalerne blandt andet lagt vægt på,



at der ikke sker fravigelse i den daglige hvileperiode



at en fravigelse af det ugentlige fridøgn er mere acceptabel end en fravigelse af

den daglige hvileperiode

30. september 2020

J.nr.

20205200426

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om at ændre arbejdsmiljøloven, til beskæftigelsesministeren



at de ansatte får kompenserende hvileperioder, idet de efter tre udskudte fridøgn

får fire ugers kompenserende fridøgn.

Det fremgår desuden af arbejdsmiljølovgivningen, at ansatte skal have en hvilepe-

riode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer. Ar-

bejdsmiljølovens regler herom er således overholdt i aftalerne på Femern Bælt.

Med hensyn til de helbredsmæssige forhold er Arbejdstilsynet ikke bekendt med

forskningsmæssig viden, der afdækker de helbredsmæssige konsekvenser ved fire

ugers arbejde og fire ugers frihed, jf. de godkendte aftaler, modsat fx otte ugers ar-

bejde med ét ugentligt fridøgn, jf. de gældende regler. Arbejdstilsynet kan ikke ud-

tale sig om de sociale forhold, da det ikke er Arbejdstilsynets ressort.”

Jeg henholder mig til Arbejdstilsynets oplysninger.

Jeg forstår spørgsmålet om erfaringer med skiftehold på ovennævnte vilkår sådan,

at der spørges til forskningsmæssig viden og har derfor indhentet en udtalelse fra

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), som oplyser følgende:

”NFA har ikke kendskab til konkret forskning omkring at arbejde 28 dage i træk

efterfulgt af 28 fridage. Der findes norsk forskning om søvn og døgnrytmer fra

blandt andet boreplatforme, men her er tale om 14 dages arbejdsperioder.

NFA har gennemført og bidraget til forskning på flere store danske anlægsarbejder

på hhv. Storebæltsbroen, Øresundsbroen og Metroen.

Nedenfor gennemgås relevante eksempler fra videnskabelige artikler med epidemi-

ologisk forskning med langsigtede helbredsmæssige udfald, hvor broarbejdere på

de store kendte anlægsprojekter sammenlignes med ikke broarbejdere.

NFA har derudover omfattende forskning i konsekvenser af tilrettelæggelse af ar-

bejdstiden, der tager udgangspunkt i de hyppigst forekommende måder at tilrette-

lægge arbejdstiden på på det danske arbejdsmarked. Der er dog i dette svar ikke

medtaget generel forskning om arbejdstid og helbredsudfald, fx omkring kort tid

mellem vagter og ulykker. Ej heller er der medtaget studier om sammenhænge mel-

lem arbejdstid og korttidseffekter som f.eks. træthed og udmattelse.

Relevante eksempler i forbindelse med store anlægsarbejder:

På Storebæltsbroen blev bygningsarbejde under danske forhold undersøgt i en vi-

denskabelig artikel. Her arbejdede bygningsarbejderne ved broen typisk:



7 dages arbejde i 12 timer, 7 dage fri og 7 nætters arbejde i 12 timer og 7 dage

fri samt



5 dages arbejde i 12 timer, weekend fri, 5 nætters arbejde, 7 dage fri

Resultaterne (der samlede begge typer organisering af arbejdet) viste, at der var en

øget risiko for førtidspension i forhold til erhvervsaktive mænd i Danmark (Alders-

standardiseret incidensratio (SIR): 2,29 (95%CI: 1,95-2,67)). Det svarer til en over-

risiko på 129%.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om at ændre arbejdsmiljøloven, til beskæftigelsesministeren

Der blev ligeledes fundet en signifikant øget risiko for hospitalsindlæggelse blandt

bygningsarbejdere på Storebæltsbyggeriet (1988-1998) på mellem 15% og 67% af-

hængigt af årsag til indlæggelsen i forhold til andre bygningsarbejdere. Der var

ikke en

statistisk signifikant

højere dødelighed i forhold til andre bygningsarbej-

dere. (Standardiseret mortalitets- og morbiditets-ratio (SMR): 1,24 (95% CI: 97–

155).

På Øresundsbroen (1992-2000) og Metrobyggeriet (1994-2002) blev der også - li-

geledes i en videnskabelig artikel - undersøgt risiko for førtidspension for byg-

ningsarbejdere på disse byggerier, og den var ligeledes signifikant forøget i forhold

til både erhvervsaktive mænd generelt (Alders-standardiseret incidensratio (SIR)

var 2.22 (95% CI: 1.61, 2.98)), og i forhold til øvrige bygningsarbejdere i bran-

chen. Det vil sige der var en overrisiko på 122%. Organiseringen af arbejdstid på

de to anlægsbyggerier blev ikke undersøgt i dette studie.

Der er således ikke forskning i helbredsmæssige konsekvenser af en arbejdsrytme

med 28 dages arbejde og 28 dage fri på store danske anlægsbyggerier. Det vil være

hensigtsmæssigt, at der ved nye store anlægsarbejder som fx Femern-forbindelsen

–

med udgangspunkt i deres konkrete aftalte arbejdstidstilrettelæggelse

–

planlæg-

ges sideløbende forskning, der giver mulighed for at undersøge konsekvenser af ar-

bejdet og arbejdstidens tilrettelæggelse og sammenligne arbejdet på disse store an-

lægsprojekter med andet arbejde i samme eller lignende brancher.”

Jeg henholder mig til NFA’s oplysninger.

Jeg mener, det er helt centralt, at vi har viden om de helbredsmæssige effekter af

arbejdstidens tilrettelæggelse. Jeg vil på den baggrund opfordre Det Strategiske Ar-

bejdsmiljøforskningsudvalg til at udbyde et konkret tema om helbredsmæssige

konsekvenser af arbejdstidens tilrettelæggelse i forbindelse med det næste ordinære

opslag vedr. ansøgning af midler til Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard