BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om at ændre arbejdsmiljøloven, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Christian Juhl

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 20205200485

7. november 2020

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 9. oktober 2020 stillet følgende spørgsmål nr.

6 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian

Juhl (EL).

Spørgsmål nr. 6:

”

Det er positivt, at ministeren vil ændre arbejdsmiljøloven, så muligheden for so-

cial dumpning på arbejdstidsområdet effektivt stoppes, jf. ministerens svar på BEU

alm. del spm. 434 (folketingsåret 2019-20). Der er imidlertid brug for at afklare en

række spørgsmål om grundlaget for Arbejdstilsynets godkendelse af fravigelse fra

fridøgnsreglen på baggrund af ansøgning fra Fehmarn Belt Contractors I/S:

A. Har Arbejdstilsynet tidligere godkendt en aftale om arbejdstid, som er indgået

på en virksomhed, og ikke med en fagforening?

B. Kan Arbejdstilsynet bekræfte, at man har skiftet holdning til, hvorvidt en løn-

modtagerorganisation var ensbetydende med en fagforening, men nu også kan være

en organisation på en virksomhed?

C. Er Arbejdstilsynet bekendt med, at et Works Council ikke er en fagforening,

men et samarbejdsorgan, som er lovpligtigt i Holland?

D. Kan en lønmodtagerorganisation på en enkelt virksomhed også omfatte ledel-

sesrepræsentanter?

E. Har Arbejdstilsynet tidligere godkendt aftaler med en udenlandsk lønmodtager-

organisation?

F. Har Arbejdstilsynet tidligere godkendt aftaler, hvor der arbejdes så længe som

28 døgn uden fridøgn?

G. Er der ved afgørelsen taget hensyn til at imødekomme arbejdsgivers ønske om

at bruge udenlandsk arbejdskraft, som er langt fra deres bopæl i oprindelseslandet?

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om at ændre arbejdsmiljøloven, til beskæftigelsesministeren

H. Har ministeriet/Arbejdstilsynet overvejet, om der kan være tale om social dum-

ping, hvor der opstår en konkurrencefordel for udenlandske arbejdsgivere og ar-

bejdstagere?

I. Er det noget arbejdsmedicinsk belæg for, at Arbejdstilsynet i sin afgørelse vurde-

rer at tilsidesættelse af fridøgnsreglen ”ikke har de samme helbredsmæssige konse-

kvenser som et indgreb i den daglige hvileperiode”? Har Arbejdstilsynet konsulte-

ret NFA i dette spørgsmål?

J. Hvad er Arbejdstilsynets vurdering af informationen om overrisiko for hospitals-

indlæggelse i artiklen »Femern-skandale ændre Arbejdsmiljøloven« i Bygtek den

2. oktober 2020 om øget sygelighed blandt bygningsarbejdere på et stort infrastruk-

turprojekt som Storebæltsbroen? Og hvordan adskiller Femernprojektet fra dette

projekt?

”

Svar:

For så vidt angår de enkelte spørgsmål, har Arbejdstilsynet oplyst følgende over for

mig:

”

A. Har Arbejdstilsynet tidligere godkendt en aftale om arbejds-

tid, som er indgået på en virksomhed, og ikke med en fagfor-

ening?

Arbejdstilsynet godkender ikke aftaler om arbejdstid, men alene aftaler om fravi-

gelse af reglerne om hvileperiode og fridøgn.

B. Kan Arbejdstilsynet bekræfte, at man har skiftet holdning til,

hvorvidt en lønmodtagerorganisation var ensbetydende med en

fagforening, men nu også kan være en organisation på en virk-

somhed?

Ved godkendelse af Femern Bælt-aftalerne har Arbejdstilsynet lagt sig op af den

almindelige arbejdsretlige forståelse af begrebet lønmodtagerorganisation. Efter

denne kan kollektive overenskomster og aftaler indgås mellem en enkelt arbejdsgi-

ver og "en flerhed af lønmodtagere". Denne flerhed af lønmodtagere skal være

etableret i en grad, så den kan indgå en aftale, fx som en etableret sammenslutning

af lønmodtagere på virksomheden med vedtægter og et kompetent beslutningsor-

gan.

Det er denne forståelse af begrebet ”lønmodtagerorganisation”, som Arbejds-

tilsynet har lagt til grund de seneste år.

C. Er Arbejdstilsynet bekendt med, at et Works Council ikke er en

fagforening, men et samarbejdsorgan, som er lovpligtigt i Hol-

land?

Arbejdstilsynet er bekendt med, at et Work Council er et lovpligtigt permanent

samarbejdsudvalg bestående af repræsentanter fra en virksomheds medarbejder-

grupper.

D. Kan en lønmodtagerorganisation på en enkelt virksomhed

også omfatte ledelsesrepræsentanter?

Lønmodtagerorganisationer, som kan indgå aftaler med arbejdsgiverparten om fra-

vigelse af reglerne om hvileperiode og fridøgn, kan ikke omfatte medarbejdere, der

repræsenterer ledelsen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om at ændre arbejdsmiljøloven, til beskæftigelsesministeren

E. Har Arbejdstilsynet tidligere godkendt aftaler med en uden-

landsk lønmodtagerorganisation?

Arbejdstilsynet har ved søgning i tilsynets sagsbehandlingssystem ikke kunnet

finde eksempler på, at der de seneste fem år har været godkendt aftaler om fravi-

gelse af reglerne om hvileperiode og fridøgn, hvor lønmodtagerorganisationen har

været udenlandsk.

F. Har Arbejdstilsynet tidligere godkendt aftaler, hvor der arbej-

des så længe som 28 døgn uden fridøgn?

Arbejdstilsynet har ved søgning i tilsynets sagsbehandlingssystem ikke kunnet

finde eksempler på, at der de seneste fem år har været godkendt aftaler om fravi-

gelse af reglerne om hvileperiode og fridøgn, hvorefter der kunne arbejdes 28 døgn

i træk uden fridøgn.

G. Er der ved afgørelsen taget hensyn til at imødekomme ar-

bejdsgivers ønske om at bruge udenlandsk arbejdskraft, som er

langt fra deres bopæl i oprindelseslandet?

Med de gældende regler på området kan Arbejdstilsynet ikke lade de ansattes nati-

onalitet indgå i vurderingen af ansøgninger om fravigelse af reglerne om hvileperi-

ode og fridøgn. Det har derfor ikke været en del af Arbejdstilsynets vurdering, om

arbejdsgiveren havde ønske om at bruge udenlandsk arbejdskraft, som arbejder

langt fra deres bopæl i oprindelseslandet.

H. Har ministeriet/Arbejdstilsynet overvejet, om der kan være

tale om social dumping, hvor der opstår en konkurrencefordel for

udenlandske arbejdsgivere og arbejdstagere?

Arbejdstilsynet kan henvise til besvarelsen på underspørgsmål G ovenfor.

I. Er det noget arbejdsmedicinsk belæg for, at Arbejdstilsynet i

sin afgørelse vurderer at tilsidesættelse af fridøgnsreglen ”ikke

har de samme helbredsmæssige konsekvenser som et indgreb i

den daglige hvileperiode”? Har Arbejdstilsynet konsulteret

NFA i

dette spørgsmål

I tidsskriftet Occupational and Environmental Medicine blev der i 2000 offentlig-

gjort forskningsresultater baseret på et klinisk forsøg med søvndeprivation. Forsø-

get tydede på, at reaktionstiden nedsættes efter 17-19 timer uden søvn, hvilket kan

indikere en øget sikkerhedsmæssig risiko ved meget lange arbejdsdage. Artiklen

kan læses her:

https://oem.bmj.com/content/oemed/57/10/649.full.pdf

NFA har oplyst til Arbejdstilsynet, at de ikke har kendskab til konkret forskning

omkring at arbejde 28 dage i træk efterfulgt af 28 fridage. Der henvises endvidere

til svar på BEU alm. del spørgsmål 434.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om at ændre arbejdsmiljøloven, til beskæftigelsesministeren

J. Hvad er Arbejdstilsynets vurdering af informationen om over-

risiko for hospitalsindlæggelse i artiklen »Femern-skandale æn-

dre Arbejdsmiljøloven« i Bygtek den 2. oktober 2020 om øget

sygelighed blandt bygningsarbejdere på et stort infrastruktur-

projekt som Storebæltsbroen? Og hvordan adskiller Femernpro-

jektet fra dette projekt?

Arbejdstilsynet henviser til svar på BEU alm. del spørgsmål 434 og har derudover

ikke kompetence til at foretage en vurdering af de oplysninger, der fremgår af ar-

tiklen »Femern-skandale ændrer Arbejdsmiljøloven« i Bygtek den 2. oktober 2020.

Hverken Arbejdstilsynet eller NFA har kendskab til, hvordan Femern-projektet ad-

skiller sig fra projektet, der er nævnt i artiklen.”

Jeg henholder mig til Arbejdstilsynets oplysninger.

Som jeg også oplyste i svar på BEU alm. del spørgsmål 434 mener jeg, at det er

helt centralt, at vi har viden om de helbredsmæssige effekter af arbejdstidens tilret-

telæggelse. Jeg har derfor opfordret Det Strategiske Arbejdsmiljøforskningsudvalg

til at udbyde et konkret tema om helbredsmæssige konsekvenser af arbejdstidens

tilrettelæggelse i forbindelse med det næste ordinære opslag vedrørende ansøgning

af midler til Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Derudover er jeg er meget optaget af spørgsmålet om ordentlige arbejdsvilkår, her-

under at reglerne ikke kan udnyttes til social dumping. Derfor har jeg som tidligere

nævnt taget initiativ til en ændring af reglerne om hvileperiode og fridøgn, så vi

fremover sikrer, at partsaftaler om fravigelse af reglerne ikke kan indgås på virk-

somhedsniveau.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard