BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 592: Spm. om at oversende en oversigt over reglerne for modregning i arbejdsindkomst, når man – eller ens ægtefælle – modtager en offentlig ydelse, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Hans Andersen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

20. september 2021

J.nr. 21/10662

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 23. august 2021 stillet følgende spørgsmål nr.

592 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans

Andersen (V).

Spørgsmål nr. 592:

”Vil

ministeren oversende en oversigt over reglerne for modregning i arbejdsind-

komst, når man - eller ens ægtefælle - modtager en offentlig ydelse?”

Svar:

Med regeringens udspil

Danmark kan mere I,

foreslår regeringen at afskaffe mod-

regningen for en ægtefælle eller samlevers arbejdsindtægt i folke- førtids- og seni-

orpension. Pensionistens forsørgelsesgrundlag gøres dermed uafhængig af, om

partneren tager et arbejde eller får en højere løn.

Forslaget bidrager til, at langt flere seniorer og pensionister vil fortsætte med at ar-

bejde, fordi det at have en arbejdsindtægt ikke længere går ud over partnerens pen-

sion. Jeg ser frem til de kommende forhandlinger om udspillet med folketingets

partier.

Dernæst kan jeg oplyse, at følgende ydelser på Beskæftigelsesministeriets område

efter gældende regler påvirkes af ens egen eller ægtefælles arbejdsindkomst:

Folkepension

Folkepension består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Grundbeløbet bliver kun

nedsat på baggrund af pensionistens egen indtægt ved arbejde. Alle pensionister

har et bundfradrag på 122.004 kr. om året for arbejdsindkomst, som dermed ikke

indgår i beregningen af pensionstillægget. Pensionstillægget bliver nedsat på bag-

grund af både pensionistens egen indtægt og en eventuel ægtefælles/samlevers

samlede indtægt, herunder indtægter ved arbejde og andre indtægter såsom udbeta-

linger fra privat pensionsopsparing, arbejdsmarkedspension, kapitalindkomst og

aktieindkomst over et vist niveau. Det betyder, at pensionstillæggets størrelse af-

hænger dels af pensionistens egen indtægt ved arbejde og andre indtægter såsom

privat pensionsopsparing, kapitalindkomster og arbejdsmarkedspensionister, dels

ægtefællens/samleverens samlede indtægter.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 592: Spm. om at oversende en oversigt over reglerne for modregning i arbejdsindkomst, når man – eller ens ægtefælle – modtager en offentlig ydelse, til beskæftigelsesministeren

Førtidspension (ny ordning) og seniorpension

Førtidspension bliver nedsat på baggrund af indtægt ved egen og en eventuel ægte-

fælles/samlevers samlede indtægt, herunder indtægter ved arbejde, og andre ind-

tægter såsom udbetalinger fra privat pensionsopsparing, arbejdsmarkedspension,

kapitalindkomst og aktieindkomst over et vist niveau . Der er dog en grænse for,

hvor meget førtidspensionen kan nedsættes på baggrund af førtidspensionistens

ægtefælles/samlevers indtægt og førtidspensionen kan aldrig helt bortfalde som

følge af ægtefællens/samleverens indtægt, hvis pensionisten ikke selv har supple-

rende indtægter over et vis niveau.

Førtidspension (gammel ordning)

Førtidspension fra reglerne før 2003 består af et grundbeløb og et pensionstillæg.

Grundbeløbet bliver kun nedsat på baggrund af pensionistens egen indtægt, mens

pensionstillægget bliver nedsat på baggrund af både pensionistens egen indtægt og

en eventuel ægtefælles/samlevers samlede indtægt herunder indtægter ved arbejde

og andre indtægter såsom udbetalinger fra privat pensionsopsparing, arbejdsmar-

kedspension, kapitalindkomst og aktieindkomst over et vist niveau.

Boligstøtte

Boligstøtte kan ydes som boligsikring eller boligydelse. I beregningen af boligstøtte

indgår husstandens indkomst (dog uden børns indkomst) og formue over en vis stør-

relse, huslejens størrelse, husstandens sammensætning og boligens størrelse. Som

medlemmer af husstanden medregnes ansøgeren, dennes ægtefælle, hjemmeværende

børn og andre, der har fast ophold i boligen uden at være logerende.

Efterløn

Efterløn er uafhængig af ægtefælles indtægt og formue. Efterlønsmodtagerens ar-

bejde og indtægter medfører fradrag i efterlønnen efter de samme principper som

fradrag for arbejde og indtægter i dagpenge. Det vil sige, at der sker fradrag i efter-

lønnen således, at der for hver times arbejde fradrages et beløb svarende til en ti-

mes efterløn. Hvis arbejdet ikke kan opgøres i timer (ukontrollabel arbejdstid), om-

regnes indtægten til timer ved hjælp af en årligt fastsat omregningssats.

Fleksydelse

Fleksydelse, som er en efterlønslignende ordning for personer, der er visiteret til

fleksjob, nedsættes efter de samme principper som efterløn.

Sygedagpenge

Sygedagpenge udbetales på grundlag af det ugentlige timetal under sygefraværet.

Derfor er der regler om nedsatte sygedagpenge ved delvis genoptagelse af arbejdet,

så man kun får udbetalt sygedagpenge for timerne med sygefravær. Der er ikke

regler om nedsættelse pga. andre indtægter, heller ikke f.eks. ægtefællens arbejds-

indkomst.

Arbejdsløshedsdagpenge

Arbejdsløshedsdagpenge udbetales som erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Ret

til dagpenge er uafhængig af ægtefællens indkomst og formue. Dagpengene bliver

nedsat på baggrund af arbejde og andre indtægter, der træder i stedet for løn såsom

udbetalinger, der træder i stedet for løn, rådighedsløn og arbejdsmarkedspensioner.

Ledighedsydelse

Ledighedsydelse udbetales til personer, der er ledige og visiteret til fleksjob. Satsen

for ledighedsydelse udbetales på forskellige niveauer alt efter, om personen f.eks.

var berettiget til syge- eller barselsdagpenge på visitationstidspunktet eller ej.

Hvis en modtager af ledighedsydelse har arbejde af kortere varighed, nedsættes le-

dighedsydelsen med lønindtægten. Beløb, som den pågældende modtager fra ar-

bejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af en ansættelse, medfø-

rer også nedsættelse af ledighedsydelse.

Ledighedsydelsen nedsættes med en procentdel, dels af lønindtægten, dels af anden

indtægt, der træder i stedet for løn, dog til en vis grænse.

Ledighedsydelse er ikke ægtefælleafhængig.

Ressourceforløbsydelse

Ressourceforløbsydelse udbetales til personer i ressourceforløb eller jobafklarings-

forløb. Satsen for ressourceforløbsydelse svarer til satsen for kontanthjælpsmodta-

gere, som er fyldt 30 år. Som udgangspunkt nedsættes ressourceforløbsydelsen

krone for krone pga. indtægter. Dog er der en særlig regel for indtægter fra løn,

hvor ressourceforløbsydelsen nedsættes med 30 pct., dels af lønindtægt, dels af an-

den indtægt, der træder i stedet for løn indtil den samlede lønindtægt inkl. pension

pr. måned udgør 15.264 kr. (2021-niveau), og herefter med 55 pct.

Fra 1. januar 2022 ændres fradragsreglerne således, at ressourceforløbsydelsen

alene nedsættes, når den samlede lønindtægt inklusive pension overstiger 15.264

kr. (2021-niveau) pr. måned.

Ressourceforløbsydelse er ikke ægtefælleafhængig.

Fleksløntilskud

Fleksløntilskud udbetales til personer, der er ansat i fleksjob (ny ordning). Fleks-

løntilskuddet udbetales som supplement til den løn, en person i fleksjob modtager

for sin arbejdsindsats, der ydes.

Lønindtægt medfører nedsættelse i fleksløntilskuddet med en procentdel af lønind-

tægten inkl. pension, indtil en vis grænse.

Fleksløntilskud er ikke ægtefælleafhængigt.

Hjælp i kontanthjælpssystemet (selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs-

ydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp)

Arbejdsindtægter fratrækkes i selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, overgangs-

ydelsen, uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen efter fradrag for arbejdsmarkeds-

bidrag, ATP-bidrag, henlagte feriepenge og eventuelle bidrag til kollektive pensi-

onsordninger. Kommunen skal dog se bort fra et beløb på 28,40 kroner (2021-ni-

veau) pr. udført arbejdstime; det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes

på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person (for hver ægtefælle). En

supplerende kontanthjælp ophører, hvis personen opnår fuldtidsbeskæftigelse (37 ti-

mer ugentligt) eller opnår beskæftigelse med en indtægt, der overstiger satsen og

maksimalt timefradrag.

En eventuelt ægtefælles indtægter skal også trækkes fra i hjælpen. Det sker som ud-

gangspunkt på samme måde, som når ydelsesmodtagerens egne indtægter trækkes

fra, men på grund af ægtefællernes gensidige forsørgelsespligt foretages fradraget i

summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til. Når en ægtefælle

modtager en anden offentlig forsørgelsesydelse, fratrækker kommunen dog kun den

del af ægtefællens indtægter i form af anden offentlig forsørgelsesydelse, som over-

stiger den hjælp, ægtefællen ville have modtaget i kontanthjælp som henholdsvis

forsørger eller ikke-forsørger, der er fyldt 30 år.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister