BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 591: Spm. om at redegøre for, hvad effekterne er – på både beskæftigelsen og provenuet – hvis man hæver beløbet i seniorpræmieordningen, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Hans Andersen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2021 - 5843

20. september 2021

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 23. august 2021 stillet følgende spørgsmål nr.

591 alm. del, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans An-

dersen (V).

Spørgsmål nr. 591:

”Vil

ministeren redegøre for, hvad effekterne er på både beskæftigelsen og

provenuet, hvis man hæver beløbet i seniorpræmieordningen med hhv. 1.000 kr.,

2.000 kr., 3.000 kr., 4.000 kr., 5.000 kr., 6.000 kr., 7.000 kr., 8.000 kr., 9.000 kr.,

10.000 kr., 11.000 kr., 12.000 kr., 13.000 kr., 14.000 kr. og 15.000 kr.? Ministeren

bedes opgøre det i en situation, hvor man kun hæver beløbet det første år, i en

situation hvor man kun hæver beløbet det andet år og i en situation, hvor der sker

en parallel øgning af beløbet begge år.

”

Svar:

Danmark har brug for flere hænder og hoveder på arbejdsmarkedet. Derfor er det

centralt, at pensionssystemet understøtter, at dem, der kan og vil blive længere på

arbejdsmarkedet, har et økonomisk incitament til det. Med den skattefrie senior-

præmie gives en økonomisk tilskyndelse til beskæftigelse efter folkepensionsalde-

ren. Som led i

Danmark kan mere 1,

foreslår regeringen at forhøje præmien, så den

fremover udgør 65.000 kr. det første år og 35.000 kr. for det andet år (2022-ni-

veau). Med forslaget bliver det mere økonomisk attraktivt for seniorer at blive på

arbejdsmarkedet. Jeg ser frem til de kommende drøftelser om blandt andet senior-

præmieordningen med Folketingets partier.

Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Finansministeriet, der oplyser

følgende:

”I

dag gives en skattefri seniorpræmie til personer, der fortsætter med at arbejde,

efter de har nået folkepensionsalderen. Der gives præmie for beskæftigelse i hhv.

arbejdsår 1 og arbejdsår 2 efter folkepensionsalderen. Man skal have haft mindst

1.560 løntimer indberettet for året, svarende til ca. 30 timer ugentligt, for at være

berettiget til seniorpræmien. Den årlige seniorpræmie udgør i 2021 43.697 kr. i 1.

arbejdsår efter folkepensionsalderen og 26.010 kr. i 2. arbejdsår.

En forhøjelse af seniorpræmien øger den økonomiske tilskyndelse til at arbejde ef-

ter folkepensionsalderen for dem, der ellers havde trukket sig tilbage. For dem der

allerede efter gældende regler arbejder med henblik på optjening af seniorpræmie

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 591: Spm. om at redegøre for, hvad effekterne er – på både beskæftigelsen og provenuet – hvis man hæver beløbet i seniorpræmieordningen, til beskæftigelsesministeren

kan en forhøjelse af seniorpræmien trække i retning af lavere arbejdsudbud, i det

omfang personerne kan sænke deres arbejdsomfang og opnå samme indkomstni-

veau (dog skal de stadig arbejde minimum 30 timer om ugen for at optjene præ-

mien). Den første virkning vurderes at dominerer, hvorfor en forhøjelse af senior-

præmien forventes at bidrage til et øget arbejdsudbud.

Den primære udgift forbundet med en forhøjelse af seniorpræmien går til at udbe-

tale den højere præmie, herunder til de personer, der også havde arbejdet før forhø-

jelsen (dødvægtstabet).

En forhøjelse af seniorpræmien med 10.000 kr. i 1. optjeningsår (dvs. 1. år efter

folkepensionsalderen) skønnes at øge beskæftigelsen med ca. 180 personer og

medføre en samlet offentlig merudgift på 70 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd,

jf.

søjle 2 og 3 i tabel 1.

Tabel 1

Beskæftigelses- og provenueffekter af at hæve seniorpræmien i hhv. 1, 2. eller i begge optjeningsår

1. år isoleret

Ændring i senior- Beskæftigelses- Provenu-

præmie

effekt

kr.(2021 priser)

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000

8.000

9.000

10.000

11.000

12.000

13.000

14.000

15.000

Fuldtidsbesk.

110

120

140

160

180

200

210

230

250

270

Mio. kr.

-5

-15

-20

-25

-35

-40

-45

-55

-60

-70

-75

-80

-90

-95

-105

2. år isoleret

Beskæftigelses- Provenu-

effekt

Fuldtidsbesk.

Mio. kr.

-5

-10

-15

-20

-25

-30

-40

-45

-50

-55

-60

-65

-70

-75

-85

Samlet 1, og 2. år

Beskæftigelses- Provenu-

effekt

Fuldtidsbesk.

120

140

160

190

210

230

260

280

300

330

350

Mio. kr.

-10

-25

-35

-50

-60

-70

-85

-95

-110

-120

-135

-150

-160

-175

-185

Anm.: Alle beløb er angivet i 2021-niveau. Der er afrundet til nærmeste 10 personer og nærmeste 5 mio. kr.

Beregningen følger samme metode som anvendt i forbindelse

Aftale om ret til seniorpension (2019),

som beskrives i

Beregning af arbejdsudbudseffekter for personer over folkepensionsalderen i aktuelle

folketingsspørgsmål (2018).

Den angivne effekt er beregnet for 2025, og approksimerer den generelle

virkning over tid. Når folkepensionsalderen stiger, udskydes effekten af seniorpræmien tilsvarende.

Derfor vil effekten af 1. års præmien være mindre i året hvor pensionsalderen øges, og 2. års præmien

vil være mindre året efter folkepensionsalderen øges. Udgiften til præmien er beregningsteknisk

henført til optjeningsåret.

Kilde: Egne beregninger

Øges seniorpræmien med 10.000 kr. i 2. optjeningsår skønnes det øge beskæftigel-

sen med ca. 60 personer og medføre en samlet offentlig merudgift på 55 mio. kr.

efter tilbageløb og adfærd,

jf. søjle 4 og 5 i tabel 1.

Det bemærkes, at beskæftigel-

seseffekten af at øge præmien på 2. år er mindre sammenlignet med beskæftigel-

seseffekten af at øge 1. års præmien. Det skyldes, at der er færre personer, som

trækker sig 1 år efter folkepensionsalderen sammenlignet med det antal personer,

der trækker sig på folkepensionsalderen. Derved vil målgruppen, som kan reagere

på en ændring i 2. års præmien, være betydeligt mindre end målgruppen, som kan

reagere på en ændring i 1. års præmien.

Den samlede effekt af en parallel forhøjelse af seniorpræmien med 10.000 kr. i 1.

og 2. arbejdsår skønnes at øge beskæftigelsen med 230 personer og at medføre en

offentlig merudgift på 120 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd,

jf. søjle 6-7 i tabel

1.”

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister