Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Hans Andersen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 5843
20. september 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 23. august 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
591 alm. del, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans An-
dersen (V).
Spørgsmål nr. 591:
”Vil
ministeren redegøre for, hvad effekterne er på både beskæftigelsen og
provenuet, hvis man hæver beløbet i seniorpræmieordningen med hhv. 1.000 kr.,
2.000 kr., 3.000 kr., 4.000 kr., 5.000 kr., 6.000 kr., 7.000 kr., 8.000 kr., 9.000 kr.,
10.000 kr., 11.000 kr., 12.000 kr., 13.000 kr., 14.000 kr. og 15.000 kr.? Ministeren
bedes opgøre det i en situation, hvor man kun hæver beløbet det første år, i en
situation hvor man kun hæver beløbet det andet år og i en situation, hvor der sker
en parallel øgning af beløbet begge år.
”
Svar:
Danmark har brug for flere hænder og hoveder på arbejdsmarkedet. Derfor er det
centralt, at pensionssystemet understøtter, at dem, der kan og vil blive længere på
arbejdsmarkedet, har et økonomisk incitament til det. Med den skattefrie senior-
præmie gives en økonomisk tilskyndelse til beskæftigelse efter folkepensionsalde-
ren. Som led i
Danmark kan mere 1,
foreslår regeringen at forhøje præmien, så den
fremover udgør 65.000 kr. det første år og 35.000 kr. for det andet år (2022-ni-
veau). Med forslaget bliver det mere økonomisk attraktivt for seniorer at blive på
arbejdsmarkedet. Jeg ser frem til de kommende drøftelser om blandt andet senior-
præmieordningen med Folketingets partier.
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Finansministeriet, der oplyser
følgende:
”I
dag gives en skattefri seniorpræmie til personer, der fortsætter med at arbejde,
efter de har nået folkepensionsalderen. Der gives præmie for beskæftigelse i hhv.
arbejdsår 1 og arbejdsår 2 efter folkepensionsalderen. Man skal have haft mindst
1.560 løntimer indberettet for året, svarende til ca. 30 timer ugentligt, for at være
berettiget til seniorpræmien. Den årlige seniorpræmie udgør i 2021 43.697 kr. i 1.
arbejdsår efter folkepensionsalderen og 26.010 kr. i 2. arbejdsår.
En forhøjelse af seniorpræmien øger den økonomiske tilskyndelse til at arbejde ef-
ter folkepensionsalderen for dem, der ellers havde trukket sig tilbage. For dem der
allerede efter gældende regler arbejder med henblik på optjening af seniorpræmie