BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 590: Spm. om at redegøre for, hvad effekterne er – på både beskæftigelsen og provenuet – hvis man hæver det beløb, en folkepensionist i dag har mulighed for at arbejde uden at skulle betale skat, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Hans Andersen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2021 - 5843

20. september 2021

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 23. august 2021 stillet følgende spørgsmål nr.

590 alm. del, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans An-

dersen (V).

Spørgsmål nr. 590:

”

Vil ministeren redegøre for, hvad effekterne er, på både beskæftigelsen og Prove-

nuet, hvis man hæver det beløb, en folkepensionist i dag har mulighed for at ar-

bejde uden at skulle betale skat (småopgaver for privatpersoner som fx indkøb og

rengøring) med hhv. 1.000 kr., 2.000 kr., 3.000 kr., 4.000 kr., 5.000 kr., 6.000 kr.,

7.000 kr., 8.000 kr., 9.000 kr., 10.000 kr., 11.000 kr., 12.000 kr., 13.000 kr., 14.000

kr. og 15.000 kr.?”

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Skatteministeriet, der oplyser

følgende:

”Efter

ligningslovens § 7 Å, stk. 3, kan en person, der opfylder alderskravet til at

kunne få folkepension, arbejde skattefrit i eller i tilknytning til private hjem op til

et grundbeløb på 10.000 kr. inden for et indkomstår (11.700 kr. i 2021). Det er en

forudsætning, at arbejdet ikke udføres som led i erhvervsmæssig virksomhed eller

indberettes som fradragsberettiget ydelse af en privat hvervgiver efter BoligJobord-

ningen.

En forøgelse af det skattefrie beløb på 1.000 kr. skønnes med betydelig usikkerhed

at indebære et mindreprovenu på ca. 4 mio. kr. (2021-niveau) efter tilbageløb og

adfærd, mens en forøgelse på 15.000 kr. skønnes at medføre et mindreprovenu på

ca. 60 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd,

jf. tabel 1.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 590: Spm. om at redegøre for, hvad effekterne er – på både beskæftigelsen og provenuet – hvis man hæver det beløb, en folkepensionist i dag har mulighed for at arbejde uden at skulle betale skat, til beskæftigelsesministeren

Tabel 1. Provenuvirkning af en forøgelse af det skattefrie beløb for folkepensionister

Forøgelse i kr.

Virkning efter tilbageløb og adfærd

Mio. kr. (2021-niveau)

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000

8.000

9.000

10.000

11.000

12.000

13.000

14.000

15.000

-4

-8

-12

-16

-20

-24

-28

-32

-36

-40

-44

-48

-52

-56

-60

Anm.: I forbindelse med indførelsen af skattefritagelsen for personer, der opfylder alderskravet til at kunne få folkepension,

blev det med betydelig usikkerhed lagt til grund, at omkring 10.000 pensionister årligt ville blive skattefritaget for selvan-

givne vederlag på op til 10.000 kr. (2010-niveau). Det er i tabel 1 beregningsteknisk forudsat, at en forøgelse af den skatte-

frie beløb vil omfatte omtrent samme personkreds.

Kilde: Skatteministeriet.

Arbejdsudbudsvirkningen af en forøgelse af det skattefrie beløb forventes at på-

virke ordningens eksisterende personkreds forskelligt afhængig af størrelsen af de-

res nuværende vederlag.

For personer, der i dag arbejder skattefrit op til 11.700 kr. årligt (grænsen for det

skattefri beløb), må en forøgelse forventes at medføre en positiv

timeeffekt

som

følge af en markant reduktion i marginalskatten på ca. 40 pct. Hertil skal lægges, at

disse personer heller ikke vil blive modregnet i deres folkepension, hvorfor redukti-

onen i marginalskatten vil være større.

For personer

over

grænsen forventes en forøgelse af det skattefrie beløb at inde-

bære en mindre negativ timeeffekt, mens personer

under

grænsen ikke forventes at

være påvirket heraf.

På samme tid kan en forøgelse af det skattefrie beløb forventes i mindre grad at øge

incitamentet for pensionister, der med gældende regler ikke anvender fradraget, til

at gøre brug af det skattefrie beløb.

Indførelsen af fradraget skal bl.a. ses i den sammenhæng, at vennetjenester og an-

den hjælpsomhed op til et vist niveau ikke skal føre til sort arbejde. En yderligere

lempelse vil således bidrage til skattefritagelse af en udvalgt persongruppe i sam-

fundet.”

Supplerende til Skatteministeriets bidrag kan jeg oplyse, at der ved en forhøjelse af

det skattefrie beløb for folkepensionister kan være afledte merudgifter til folkepen-

sion, idet pensionistens skattepligtig indkomst, der ligger til grund for indtægtsre-

guleringen af folkepensionsydelsen, tilsvarende reduceres. Der vurderes dog at

være tale om yderst begrænsende afledte konsekvenser for de offentlige udgifter til

folkepension, da man som folkepensionist i forvejen kan se bort fra indtægter ved

arbejde på op til 122.004 kr. årligt. Det er umiddelbart ikke muligt at opgøre denne

effekt nærmere, da der ikke foreligger et tilstrækkelig datagrundlag, der kan under-

bygge et skøn.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister