Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2445959_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velasquez
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021
6242
15. september 2021
Beskæftigelsesudvalget har af 18. august 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 584
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 584:
”Vil
ministeren skønne over konsekvenserne af forskellige modeller for ændrede
regler for integrationsydelse, hvorefter kravet til antal år med lovligt ophold her i
riget ud af den gældende referenceperiode på 10 år for at opnå ret til kontanthjælp
eller uddannelseshjælp frem for integrationsydelse sænkes gradvist med 1 år for
hver mulig model? For hver af modellerne (hvor optjeningskravet går fra 8 ud af 10
år ned til 1 ud af 10 år) bedes ministeren skønne over de provenumæssige
konsekvenser opdelt på umiddelbart virkning, virkning efter skat og tilbageløb, og
virkning efter skat, tilbageløb og adfærd for hvert år i perioden 2022-2025 samt va-
rig virkning. Endvidere bedes ministeren oplyse hver af modellernes
fordelingsvirkning opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre
samt i pct. af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10.
indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Ministeren bedes også oplyse om
hver af modellernes virkning på Gini-koefficienten.”
Svar:
Der spørges ind til flere modeller for ændring af optjeningskravet til kontanthjælp
og de heraf følgende konsekvenser på ydelser, skatteindtægter, adfærd, disponible
indkomster fordelt på indkomstdeciler samt gini-koefficienter.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at en fuld gennemregning og besvarelse af
spørgsmålet er så omfattende og ressourcekrævende en opgave, der involverer sær-
træk af data og store og komplekse beregninger på bagrund heraf, at den ligger ud
over omfanget af et BEU svar. Af nedenstående fremgår i stedet en mere generel
beskrivelse af hvilke konsekvenser forslaget/modellerne vurderes at have.
Retten til kontant- og uddannelseshjælp er betinget af forskellige krav, herunder et
opholdskrav samt et beskæftigelseskrav. Borgere, som ikke lever op til optjenings-
kravene, vil i stedet kunne modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt
overgangsydelse, såfremt de lever op til de øvrige betingelser for hjælp i kontant-
hjælpssystemet. For kontant- og uddannelseshjælp gælder følgende krav for perso-
ner, der ikke har opholdt sig i riget i 7 år per den 1. januar 2019:
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 584: Spm. om konsekvenserne af forskellige modeller for ændrede regler for integrationsydelse, til beskæftigelsesministeren
Lovligt ophold i riget på sammenlagt 9 ud af 10 år, og
Ordinær beskæftigelse i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuld-
tidsbeskæftigelses i 2 år og 6 måneder (4.180 timer) inden for de seneste
10 år.
Såfremt perioden for lovligt ophold i riget på sammenlagt 9 ud af 10 år sættes ned,
vil det betyde at flere borgere vil blive berettiget til kontant- og uddannelseshjælp.
Jo større lempelse i antallet af år en borger skal have haft lovligt ophold i riget, jo
flere vil blive berettiget.
Et fald i antallet af SHO-modtagere og en samtidig stigning i antallet af kontant-
hjælpsmodtagere, vil medføre en stigning i offentlige forsørgelsesydelser. Ændrin-
gen vil have negative konsekvenser for arbejdsudbuddet. Dette skyldes, at når bor-
gere overgår fra SHO til kontanthjælp vil de opleve ydelsesstigning, hvilket sænker
incitamentet til beskæftigelse. Ændringen kan også medføre afledte konsekvenser
på boligstøtte og daginstitutionsbetaling. Derudover vil det medføre offentlige mer-
udgifter til ATP og obligatorisk pensionsopsparing.
Lempelsen perioden for lovligt ophold i riget, vil øge den gennemsnitlige dispo-
nible indkomst og skønnes at reducere indkomstforskellene målt ved Gini-koeffici-
enten. Virkningen forventes at være størst for borgere over 30 år, da denne gruppe
vil opleve en større indkomstændring ved overgang til kontanthjælp end borgere
under 30 år.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2