Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2445941_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har af 2. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 283
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra medlem af
udvalget, Victoria Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 283:
”Vil
ministeren redegøre for provenuvirkningen ved at afskaffe hjemsendelses- og
selvforsørgelsesydelsen (integrationsydelsen)?”
I besvarelsen bedes ministeren opgøre dette på følgende måde: den umiddelbare
provenuvirkning, provenuvirkningen efter tilbageløb, provenuvirkningen efter
tilbageløb og provenuvirkningen efter skat, og efter tilbageløb, skat og adfærd. I
besvarelsen bedes ministeren opgøre dette for alle årene 2021-2025 samt i varig
virkning. Ministeren bedes i besvarelsen anvende 2021-niveau og faste 2021-
priser. Ministeren bedes i besvarelsen eksplicitere, hvilke adfærdseffekter, der
indregnes, og hvis flere adfærdseffekter indgår, bedes ministeren dekomponere
adfærdsvirkningen, således, at de enkelte adfærdseffekters bidrag til
provenuvirkningen er ekspliciteret. Ministeren bedes oplyse arbejdsudbudseffekten
ved forslaget. For samtlige adfærdseffekter bedes ministeren oplyse, om disse
effekter er evalueret efterfølgende, og i så fald henvise til disse evalueringer.
Ministeren bedes endvidere oplyse fordelingsvirkningen ved forslaget opgjort som
virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i pct. af disponibel
indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. Endeligt bedes ministeren oplyse
ændringens virkning på Gini-koefficienten.”
Svar:
Der spørges til provenuvirkningen ved at afskaffe selvforsørgelse- og hjemsendel-
sesydelse/overgangsydelse (SHO-ydelse).
Personer, som ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet for at modtage ud-
dannelses- eller kontanthjælp, modtager SHO-ydelse (den tidligere integrations-
ydelse). Opholdskravet gælder for alle, mens beskæftigelseskravet som hovedregel
gælder for alle, der er indrejst den. 1. januar 2008 eller senere.
Det antages, at afskaffelse af SHO-ydelsen medfører, at unge under 30 år, der ikke
har en erhvervskompetencegivende uddannelse, vil modtage uddannelseshjælp,
mens unge under 30 år, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse, vil
J.nr.
2021-2585
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 583: Spm. om konsekvenserne ved afskaffelse af integrationsydelsen, til beskæftigelsesministeren
2445941_0002.png
modtage kontanthjælp til personer under 30 år. Personer, som er fyldt 30 år, anta-
ges at modtage kontanthjælp.
Det skønnes, at afskaffelse af SHO-ydelsen vil medføre merudgifter på knap 400
mio. kr. før skat og tilbageløb og 170 mio. kr. efter skat og tilbageløb. Dertil er der
adfærdseffekter omkring 50 mio. kr., da det samlede ydelsesniveau stiger. Det sva-
rer til, at arbejdsudbuddet falder med 250 fuldtidspersoner. Den samlede provenu-
virkning ved forslaget skønnes med usikkerhed at medføre merudgifter på ca. 220
mio. kr. årligt.
Det bemærkes, at merudgifterne ved afskaffelse af SHO-ydelsen vil stige over tid,
da flere og flere indvandrere i udgangspunktet vil modtage SHO-ydelse frem for
kontanthjælp. Det skyldes den gravise indfasning af beskæftigelseskravet.
Tabel 1.
Provenuvirkning ved afskaffelse af selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse og overgangs-
ydelse, 2021 niveau.
Mio. kr.
Umiddelbar virkning
Virkning efter skat
Virkning efter skat og tilbageløb
2021
400
230
180
2022
390
220
170
2023
380
220
170
2024
380
220
170
2025
380
220
170
Varig
virkning
380
220
170
Adfærd
Adfærd i fuldtidspersoner
50
-250
50
-250
50
-250
50
-200
50
-200
50
-200
I alt inkl. Adfærd
240
230
230
220
220
220
Anm.: Der er medregnet øgede udgifter til kontanthjælpsydelse samt boligstøtte og særlig støtte. Der er i beregningerne
taget udgangspunkt i 2017-registerdata som herefter er opregnet til 2021-niveau. Tabellen er afrundet til nærmeste 10.
Adfærdseffekten er afrundet til nærmeste 50.
Kilde: Lovmodellen og egne beregninger.
Når ydelsesniveauet i kontanthjælpssystemet øges, indregnes en negativ beskæfti-
gelseseffekt, fordi det højere ydelsesniveau forventes at reducere afgangen fra le-
dighed til beskæftigelse. Størrelsen af beskæftigelseseffekten antages at være pro-
portional med omfanget af ydelsesændringen og variere på tværs af ydelse og visi-
tationskategori. For en oversigt over studier på området henvises til Ydelseskom-
missionens ”Litteratursurvey af effekter af kontanthjælpslignende ydelser”, som
kan findes på kommissionens hjemmeside.
En afskaffelse af overgangsydelsen og selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen skøn-
nes at øge den gennemsnitlige disponible indkomst med ca. 80 kr. i 2021-niveau,
jf. tabel 2. Virkningen er størst for personer i 1. og 2. decil. Initiativerne skønnes
samlet set at reducere indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten med ca.
0,03 pct.-point.
2
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 583: Spm. om konsekvenserne ved afskaffelse af integrationsydelsen, til beskæftigelsesministeren
2445941_0003.png
Tabel 2.
Virkning ved afskaffelse af selvforsørgelses- og hjem-
sendelsesydelse og overgangsydelse, 2021 niveau.
Decil
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Alle
Gini-koefficient, pct.point
Procentvis
stigning
0,81
0,03
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,03
Kr.
760
40
10
0
0
0
0
0
0
0
80
-0,03
Anm.: Familieækvivaleret disponibel indkomst. Beregningerne tager
udgangspunkt i befolkningssammensætning og arbejdsmarkedssta-
tus mv. i 2017.
Kilde: Finansministeriets beregninger på Lovmodellens datagrundlag.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
3