Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2445949_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velasquez
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 2585
28. juni 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
285 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 285:
”Vil
ministeren redegøre for provenuvirkningen ved at afskaffe
ægtefællemodregningen i kontanthjælpssystemet og pensionssystemet?
I besvarelsen bedes ministeren opgøre dette på følgende måde: den umiddelbare
provenuvirkning, provenuvirkningen efter tilbageløb, provenuvirkningen efter
tilbageløb og provenuvirkningen efter skat, og efter tilbageløb, skat og adfærd. I
besvarelsen bedes ministeren opgøre dette for alle årene 2021-2025 samt i varig
virkning. Ministeren bedes i besvarelsen anvende 2021-niveau og faste 2021-
priser. Ministeren bedes i besvarelsen eksplicitere, hvilke adfærdseffekter, der
indregnes, og hvis flere adfærdseffekter indgår, bedes ministeren dekomponere
adfærdsvirkningen, således, at de enkelte adfærdseffekters bidrag til
provenuvirkningen er ekspliciteret. Ministerens bedes ligeledes i besvarelsen
oplyse effekten på arbejdsudbuddet ved forslaget. For samtlige adfærdseffekter be-
des ministeren oplyse, om disse effekter er evalueret efterfølgende, og i så fald
henvise til disse evalueringer. Ministeren bedes endvidere oplyse fordelingsvirk-
ningen ved forslaget opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og
øre samt i pct. af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. Endeligt be-
des ministeren oplyse ændringens virkning på Gini-koefficienten.”
Svar:
En opgørelse af de økonomiske konsekvenser ved en afskaffelse af ægtefællemod-
regning i hhv. kontanthjælpssystemet og pensionssystemet vil afhænge af den kon-
krete model for, hvordan reglerne ellers indrettes som følge af en individualisering
af beregningsreglerne, herunder i forhold til konsekvensændring af satser, fradrags-
beløb og aftrapningsregler.
Der er i følgende besvarelse taget afsæt i samme beregninger og antagelser, som
ligger til grund for besvarelse af Beskæftigelsesudvalgets alm. del spørgsmål 46
(samling 2019-20) vedr. en afskaffelse af ægtefællemodregning i kontanthjælpssy-
stemet og pensionssystemet, og der henvises hertil for yderligere detaljer.
Kontanthjælp
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 582: Spm. om konsekvenserne ved afskaffelse af gensidig forsørgerpligt, til beskæftigelsesministeren
2445949_0002.png
Kontanthjælpssystemet er baseret på, at ”enhver mand og kvinde har i forhold til
det offentlige ansvar for at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18
år.” (Lov om aktiv socialpolitiks § 2). Det betyder i praksis, at ægtefæller har
gen-
sidig forsørgelsespligt. Derfor beregnes hjælpen til et ægtepar som summen af de
beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til, med fradrag krone for krone af
eventuelle indtægter. Er der tale om arbejdsindtægter gælder dog, at der ikke sker
fradrag for 28,40 kr. pr. arbejdstime (2021-niveau).
Fradraget af evt. ægtefælles indkomst i kontanthjælpssystemet skal ses i lyset af, at
kontanthjælpssystemet udgør det nederste økonomiske sikkerhedsnet. Det betyder,
at ydelserne hverken kan udbetales, hvis der er adgang til andre offentlige forsør-
gelsesydelser, eller hvis der er adgang til andre private forsørgelsesmuligheder,
herunder egen eller en evt. ægtefælles formue eller indkomst.
En afskaffelse af fradrag af evt. ægtefælles indkomst vil medføre offentlige merud-
gifter til ydelser til borgere, som efter de gældende regler modtager en lavere kon-
tanthjælp som følge af fradrag af ægtefælles indkomst. For borgere, der efter de
gældende regler modtager en lavere kontanthjælp, skønnes det at ville medføre di-
rekte strukturelle merudgifter på i størrelsesordenen 130 mio. kr. i 2021, svarende
til ca. 90 mio. kr. efter skat, tilbageløb og adfærd, jf. tabel 1.
Når ydelsesniveauet i kontanthjælpssystemet øges, indregnes en negativ beskæfti-
gelseseffekt, fordi det højere ydelsesniveau forventes at reducere afgangen fra le-
dighed til beskæftigelse. Størrelsen af beskæftigelseseffekten antages at være pro-
portional med omfanget af ydelsesændringen og variere på tværs af ydelse og visi-
tationskategori. For en oversigt over studier på området henvises til Ydelseskom-
missionens ”Litteratursurvey af effekter af kontanthjælpslignende ydelser”, som
kan findes på kommissionens hjemmeside.
Tabel 1.
Skønnede merudgifter som følge af afskaffelse af modregning af indkomst fra evt. ægtefælle
for borgere, som allerede er i kontanthjælpssystemet, 2021 niveau (ekskl. merudgifter til bor-
gere, som efter gældende regler ikke kan modtage kontanthjælp).
Mio. kr.
Umiddelbar merudgift
Virkning efter skat
Virkning efter skat og tilbageløb
Virkning efter skat, tilbageløb og adfærd
2021
130
80
60
90
2022
120
80
60
80
2023
120
70
60
80
2024
120
70
60
80
2025
120
70
60
80
Varig
virkning
120
70
60
80
Arbejdsudbudsvirkning
Adfærd i fuldtidspersoner
-100
-100
-100
-100
-100
-100
Anm.: Der er medregnet øgede udgifter til kontanthjælpsydelse samt boligstøtte og særlig støtte. Der er i beregningerne
taget udgangspunkt i 2017-registerdata, som herefter er opregnet til 2021-niveau. Tabellen er afrundet til nærmeste
10. Adfærdseffekten er afrundet til nærmeste 50.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
2
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 582: Spm. om konsekvenserne ved afskaffelse af gensidig forsørgerpligt, til beskæftigelsesministeren
Hertil kommer offentlige merudgifter til ydelser til borgere, som efter de gældende
regler ikke kan modtage kontanthjælp. Afskaffelsen af fradrag af evt. ægtefælle
indkomst vil betyde, at borgere, som i dag ikke kan modtage kontanthjælp, potenti-
elt vil kunne modtage kontanthjælp. Det er imidlertid ikke muligt præcist at af-
grænse gruppen af borgere, som i dag ikke modtager kontanthjælp som følge af
ægtefællemodregningen. Det er derfor ikke muligt at foretage en nærmere opgø-
relse af de økonomiske konsekvenser heraf, men skønnes i besvarelse af Beskæfti-
gelsesudvalgtes alm. del spørgsmål 46 (samling 2019-20) med betydelig usikker-
hed, at ville indebære yderligere merudgifter i størrelsesordenen 1,2 mia. kr. årligt
efter skat og tilbageløb (i 2020 niveau).
Folkepension og førtidspension
Efter gældende regler indtægtsreguleres social pension (folke-, senior- og førtids-
pension) på baggrund af både pensionistens egne og en evt. partners indtægter. På
det grundlag opgøres der efter gældende regler et samlet indtægtsgrundlag for par-
ret, som ligger til grund for, hvor meget der udbetales i pension. Som følge af for-
skellige fradragsbeløb er det imidlertid først, når partnerens indtægt overstiger et
vist niveau, at det vil det medføre indtægtsregulering i pensionen. Indtægtsregule-
ringen sikrer, at social pension er målrettet personer eller husstande med de laveste
indtægter. Samtidig reducerer indtægtsreguleringen de samlede offentlige udgifter
til ydelserne.
Der skal ved en afskaffelse af ægtefællemodregning på pensionsområdet, hvor det
alene er pensionistens egne indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget for indtægts-
reguleringen, tages nærmere stilling til, hvordan gældende satser, fradragsbeløb og
aftrapningsregler konsekvensændres. Det bemærkes i den henseende, at hvem og
hvordan de enkelte pensionister berøres vil afhænge af, hvad der ellers vil være
gældende af regler for gifte og samlevende pensionister, herunder i forhold til sat-
ser, fradragsbeløb og aftrapningsregler, hvis det alene er pensionistens egne ind-
tægter, der indgår i indtægtsgrundlaget.
Følgende opgørelse bygger på samme antagelser som forudsat ved besvarelsen af
Beskæftigelsesudvalgets alm. del spørgsmål 46 (samling 2019-20), således at gæl-
dende fradragsbeløb og aftrapningsregler for par konsekvensrettes, så de svarer til
reglerne for enlige. Det er endvidere forudsat at gældende ydelsessats for par fast-
holdes uændret. Der henvises til det tidligere svar for yderligere detaljer.
På det grundlag skønnes en afskaffelse af ægtefællemodregning i social pension at
medføre direkte merudgifter på i størrelsesordenen 1,4 mia. kr. i 2021, svarende til
ca. 0,5 mia. kr. efter skat, tilbageløb og adfærd, jf. tabel 2.
I svaret indgår en skønnet adfærdsvirkning som følge af øget arbejdsudbud. Virk-
ningen udgør en reduktion i udgifterne på ca. 200 mio. kr. som følge af forøget be-
skæftigelse på omkring 900 fuldtidspersoner - hovedsageligt fra ikke pensionerede
partnere. En afskaffelse af indtægtsmodregning som følge af partnerens indtægt vil
indebære, at den sammensatte marginalskat på arbejde reduceres og dermed at ge-
vinsten ved at arbejde øges. For en nærmere beskrivelse af de adfærdsmæssige
virkninger henvises der til besvarelsen af Beskæftigelsesudvalgets alm. del spørgs-
mål 227 (samling 2020-21).
3
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 582: Spm. om konsekvenserne ved afskaffelse af gensidig forsørgerpligt, til beskæftigelsesministeren
2445949_0004.png
Tabel 2.
Skønnede merudgifter som følge af en afskaffelse ægtefællemodregning i folke-, senior og før-
tidspension, 2021 niveau.
Mio. kr.
Merudgift til social pension
Merudgift til tillægsydelser
Umiddelbar merudgift
Virkning efter skat
Virkning efter skat og tilbageløb
Virkning efter skat, tilbageløb og adfærd
2021
1.200
200
1.400
900
700
500
2022
1.200
200
1.300
900
700
400
2023
1.200
200
1.400
900
700
500
2024
1.300
200
1.400
900
700
500
2025
1.300
200
1.500
1.000
800
500
Varig
Virkning
1.300
200
1.500
1.000
800
500
Arbejdsudbudsvirkning
Adfærd i fuldtidspersoner
900
900
900
900
900
900
Anm.: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til de anførte totaller. Opgørelsen er baseret på samme data-
grundlag, som anvendt i forbindelse med svaret på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål 46 af 5. november 2019, men
med opdatering for så vidt angår bl.a. beregningsår, niveauår og tilbageløbsfaktor. Opregnet med 1,022 fra 2019-niveau
til 2020-niveau og med 1,025 fra 2020-niveau til 2021-niveau. Beregningen inkluderer afledte effekter på udgifter til
pensionister i udlandet samt tillægsydelser, herunder boligstøtte, varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck. Den varig
virkning er antaget at svare til den opgjorte virkning i 2025.
Kilde: Beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.
En afskaffelse af indtægtsregulering som følge af indtægt fra en ægtefælle eller
samlever, og dertilhørende individualisering af fradragsbeløb og aftrapningsregler,
kan føre til såvel en højere som en lavere pensionsydelse. For nogle pensionister vil
det medføre en øget indtægtsregulering, som følge af at indtægtsgrundlaget ikke
længere opgøres samlet for parret. Forslaget vil derfor også indebære ikke-ubetyde-
lige omfordelingsmæssige konsekvenser, og vil overvejende komme de bedstestil-
lede pensionister til gode, da det kræver en indtægt over et vis niveau, før det i dag
medføre en nedsættelse af pensionsydelsen.
For en opgørelse af de fordelingsmæssige virkninger ved en afskaffelse af ægtefæl-
lemodregning på såvel pensionsområdet som kontanthjælpsområdet henvises der til
besvarelsen af Finansudvalgets alm. del spørgsmål 133 (samling 2020-21)
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard,
Beskæftigelsesminister
4