BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om at redegøre for de økonomiske konsekvenser, såfremt udnyttelsesgraden af en ny ret til tidlig pension var 60, 70, 80, 90 eller 100 pct., til finansministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

19. november 2020

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 58 (Alm. del) af

22. oktober 2020 stillet efter ønske fra Hans Andersen (V)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser, såfremt udnyttelsesgra-

den af en ny ret til tidlig pension var 60, 70, 80, 90 eller 100 pct.?

Svar

Med

Aftale om en ny ret til tidlig pension

fra 10. oktober 2020 forventes omkring

41.000 helårspersoner at være berettiget til tidlig pension i 2022. Heraf skønnes

24.000 helårspersoner at benytte retten til tidlig pension svarende til en udnyttel-

sesgrad på ca. 60 pct. Udnyttelsesgraden er blandt andet fastsat på baggrund af er-

faringerne fra efterlønsordningen, men er behæftet med usikkerhed, hvilket er ud-

dybet i

Faktaark 17: Forventet andel, der vælger tidlig pension,

der er tilgængeligt på fi-

nansministeriets hjemmeside.

Hvis det antages, at udnyttelsesgraden øges til 80 pct. for berettigede, der alterna-

tivt ville have været i beskæftigelse øges nettoudgifterne til tidlig pension med ca.

1,1 mia. kr. i 2025,

jf. tabel 1.

Hvis det hypotetisk antages, at alle, der alternativt

ville have været i beskæftigelse, vælger at benytte retten og overgå til tidlig pension

øges nettoudgifterne til tidlig pension med ca. 2,3 mia. kr. i 2025.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om at redegøre for de økonomiske konsekvenser, såfremt udnyttelsesgraden af en ny ret til tidlig pension var 60, 70, 80, 90 eller 100 pct., til finansministeren

Side 2 af 3

Tabel 1

Nettoudgifter til tidlig pension, antal personer med tidlig pension samt reduktion i arbejdsudbud ved

alternative forudsætninger om udnyttelsesgrader for personer med beskæftigelse som

forsørgelsesalternativ, 2025

Nettoudgifter til tidlig

pension efter skat,

tilbageløb og adfærd

Mia. kr. (2020-niveau)

Aftale om en ny ret til tidlig pension

(60 pct. benytter tidlig pension)

70 pct. benytter tidlig pension

80 pct. benytter tidlig pension

90 pct. benytter tidlig pension

100 pct. benytter tidlig pension

3,4

4,0

4,5

5,1

5,7

Antal personer med tidlig

pension, der altarnativ ville

have været i beskæftigelse

Reduktion i

arbejdsudbud

1.000 helårspersoner

Anm.: Virkningen ved en udnyttelsesgrad på henholdsvis 60 pct., 70 pct., 80 pct. og 90 pct. er beregnet ved lineær

skalering af beregning ved 100 pct. udnyttelse målt i forhold til den forudsatte udnyttelsesgrad i aftalen i de

enkelte år. Virkningerne er eksklusiv virkning af finansieringsforslag, lempelse af seniorpension og skattefri

tilbagebetaling af efterlønsbidrag i 2022. Inklusive disse aftaleelementer er aftalen fuldt finansieret fra 2023

og den samlede reduktionen i arbejdsudbud som følge af aftalen inkl. finansiering på i alt ca. 9.800

fuldtidspersoner i 2025 trækker således ikke på det finanspolitiske råderum.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registre og administrative oplysninger om individuelle

ATP-indbetalinger stillet til rådighed af ATP.

Det bemærkes, at en udnyttelsesgrad på 100 pct. forekommer meget urealistisk og

indebærer bl.a., at personer med udsigt til en reduceret (eller ingen) ydelse ved tid-

lig pension alle vil benytte ordningen i stedet for at være i beskæftigelse. Den en-

kelte kan fx få reduceret ydelsen ved pensionsformuer over 2 mio. kr., arbejdsind-

komster over 24.000 kr. eller ved længerevarende udlandsophold, hvor ydelsen

nedsættes forholdsmæssigt efter samme principper som gælder for folkepension

(brøkpension). Eksempelvis har de 20 pct. af de berettigede med de højeste ar-

bejdsindkomster i gennemsnit en månedlig arbejdsindkomst på 55.000 kr. og en

pensionsformue på ca. 3 mio. kr., hvilket bevirker, at de kan opnå en gennemsnit-

lig ydelse på tidlig pension, der er under 9.000 kr. De vil således skulle gå markant

ned i indkomst forudsat alle udnytter ordningen. Det dækker også over, at nogle

vil opleve, at ydelsen er fuldt aftrappet.

Merudgifterne ved en højere udnyttelsesgrad end antaget afspejler, at reduktionen

i beskæftigelsen bliver større end forudsat i udspillet. Hvis udnyttelsesgraden øges

fra knap 60 pct. til 80 pct. for de personer, der alternativt ville have været i be-

skæftigelse, er det fx 16.000 helårspersoner, der i 2025 overgår til tidlig pension fra

beskæftigelse, hvilket er 4.000 helårspersoner mere end forudsat,

jf. tabel 1.

I forbindelse med

Aftale om en ny ret til tidlig pension

er der i 2025 indregnet en re-

duktion i arbejdsudbuddet på godt 9.000 fuldtidspersoner fra indførelsen af tidlig

Side 3 af 3

pension

. Ved en alternativ udnyttelsesgrad på 80 pct. bliver reduktionen i arbejds-

udbuddet i 2025 på ca. 12.000 fuldtidspersoner

–

dvs. 3.000 fuldtidspersoner mere

end i aftalen,

jf. tabel 1.

Baggrunden for at virkningen på arbejdsudbuddet (målt i fuldtidspersoner) af at

øge udnyttelsesgraden er lidt mindre end stigningen i antal personer, der modtager

tidlig pension i stedet for at være i beskæftigelse (de 4.000 helårspersoner nævnt

ovenfor) er for det

første,

at nogle antages at komme fra deltidsbeskæftigelse. Dertil

kommer, at det på baggrund af erfaringerne fra efterlønsordningen er forudsat at

en mindre del af personerne på tidlig pension arbejder i begrænset omfang samti-

dig med modtagelse af tidlig pension.

I beregningerne ovenfor er det alene udnyttelsesgraden for personer, der alterna-

tivt ville have været i beskæftigelse, som øges i forhold til det forudsatte. For efter-

lønsberettigede er det i aftalen lagt til grund, at de personer, der vælger tidlig pen-

sion alternativt ville have været på efterløn. I beregningerne ovenfor er udnyttel-

sesgraden således ikke øget for denne gruppe, fordi det vurderes ikke at være me-

ningsfuldt at ”tvinge” alle efterlønsberettigede til at vælge tidlig

pension frem for

efterløn. For personer, der fx opnår ret til 1 år med tidlig pension er det i aftalen

lagt til grund, at de fleste efterlønsberettigede vil vælge efterløn frem for tidlig

pension fordi efterlønsordningen giver mulighed for tilbagetrækning 3 år før fol-

kepensionsalderen.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Ekskl. virkningerne af finansieringsforslag, lempelse af seniorpension og skattefri tilbagebetaling af

efterlønsbidrag i 2022.