Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2439697_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Peter Skaarup
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 5659
1. september 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. august 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
572 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem Peter
Skaarup (DF) (MFU).
Spørgsmål nr. 572:
”Vil
ministeren kommentere på analysen »Andelen af langtidsledige er højere end
under finanskrisen« udgivet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd den 30. juli 2021,
herunder konklusionen »Ser man på herkomst er langtidsledigheden højest for ind-
vandrere fra ikke-vestlige indvandrere, hvor 44 procent af de ledige er langtidsle-
dige. For danskere er det 30 procent.«, og redegøre for hvad regeringen vil gøre for
at aktivere de arbejdsløse indvandrere, herunder om det er muligt at hjemsende ind-
vandrere, der ikke gider eller kan arbejde, så de ikke belaster det danske samfund?”
Svar:
Langtidsledighed, og særligt langtidsledighed blandt ikke-vestlige indvandrere, er
helt afgjort et problem, som regeringen har stort fokus på. Derfor afsatte regeringen
og et bredt flertal i Folketinget bestående af Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative og Alternativet før som-
meren 159 mio. kr. til en stor pakke med målrettede initiativer, der skal hjælpe
langtidsledige med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Pakken indeholder blandt
andet mange initiativer til øget opkvalificering og tilskud til virksomheder, hvis de
ansætter en langtidsledig, der er ældre end 50 år.
Jeg glæder mig over, at både langtidsledigheden og ledigheden generelt er faldende
ifølge analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Jeg noterer mig også, at
langtidsledigheden er vokset mindre under coronakrisen end ved tidligere kriser.
I analyser som AE-Rådets er det vigtigt at skelne mellem andel og antal. At
ande-
len
af langtidsledige under coronakrisen er højere sammenlignet med finanskrisen,
skyldes i høj grad, at
antallet
af ledige generelt var højere i kølvandet på finanskri-
sen end under coronakrisen.
Det lavere antal af ledige kan sandsynligvis tilskrives den hurtige genopretning un-
der coronakrisen. Ud over pakken før sommerferien målrettet langtidsledighed har
regeringen og Folketinget iværksat en lang række yderligere initiativer. For eksem-
pel har regeringen sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, So-
cialistisk Folkeparti og Enhedslisten styrket lediges muligheder for opkvalificering:
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 572: MFU spm., om ministeren vil kommentere på analysen »Andelen af langtidsledige er højere end under finanskrisen« udgivet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd den 30/7-21 m.v., til beskæftigelsesministeren
Ledige ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse kan midlertidigt uddanne
sig inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft, og til gengæld modtage
110 procent af dagpengesatsen under uddannelsen.
Det glæder mig, at AE-Rådet fremhæver og roser ordningen og vurderer, at suspen-
deringen af aktiveringsindsatsen ikke har medført en stor stigning i langtidsledighe-
den.
AE-Rådets tal viser, at ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenterede blandt de
langtidsledige. Regeringen har et stort fokus på dette problem.
Regeringen vil snart præsentere et udspil om 37 timers arbejdspligt med det formål,
at vi som samfund skal stille flere krav om at bidrage, hvis man skal modtage en
offentlig ydelse i Danmark. Formålet med dette er, at flere kommer i beskæftigelse.
Helt grundlæggende skal vi gå fra en forsørgelseslogik til en arbejdslogik: Man
skal ikke kunne tilbringe tilværelsen på passiv forsørgelse men derimod arbejde,
deltage i aktivering og uddanne sig på fuld tid som betingelse for at få den fulde
forsørgelsesydelse
alt sammen med det formål, at den pågældende indvandrer
kommer i beskæftigelse på fuld tid. Man skal med andre ord honoreres i forhold til
den indsats, man yder. Det vil gavne samfundet som helhed, men i allerhøjeste grad
også den enkelte indvandrer.
Ledige har pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, men man kan ikke hjem-
sende personer med lovligt opholdsgrundlag alene med den begrundelse, at de ikke
arbejder. Man kan dog stille større krav til de ledige, som regeringen for eksempel
vil gøre med 37 timers arbejdspligt, og man kan skærpe rådighedskrav og sanktio-
ner over for borgere, der ikke lever op til deres rådighedsforpligtelse. Senest har
kommunerne med
Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner
fra 2018 (indgået
af Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og So-
cialdemokratiet) fået bedre muligheder for at sanktionere borgere, der ikke står til
rådighed for arbejdsmarkedet.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2