Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2437121_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Anne Honoré Østergaard
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 20215200306
26. august 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. juli 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 564
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne Ho-
noré Østergaard (V).
Spørgsmål nr. 564:
”Vil
ministeren i forlængelse af svaret på BEU alm del - spørgsmål 505 oplyse,
hvordan en ”aktuel forekomst” defineres?”
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet, har jeg indhentet følgende bidrag fra Arbejdstilsynet:
”Når
Arbejdstilsynet fører tilsyn med arbejdsmiljøet, foretager de tilsynsførende en
konkret vurdering af, om der forekommer problemer i arbejdsmiljøet, sådan at ar-
bejdet ikke udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt og udgør en væ-
sentlig overtrædelse af arbejdsmiljøloven. De tilsynsførendes vurdering
af det psy-
kiske arbejdsmiljø beror på en helhedsvurdering.
Følgende elementer kan for eksempel indgå i en helhedsvurdering:
en faglig vurdering af de psykosociale risikofaktorer som fx krænkende hand-
linger og deres helbredsmæssige konsekvenser.
oplysninger om det psykiske arbejdsmiljø fra ledelse og ansatte
resultatet af indsamlingen af data om det psykiske arbejdsmiljø, herunder obser-
vationer, samt skriftlige data, som er tilgængelige på virksomheden.
Arbejdstilsynet træffer kun afgørelse, hvis data fra flere kilder samstemmende pe-
ger på, at der er aktuelle problemer i arbejdsmiljøet. Det kan fx være data fra en
samtale med ansatte, som bakkes op af oplysninger fra ledelsen eller af data fra
virksomhedens egne undersøgelser af arbejdsmiljøet, fx arbejdspladsvurdering og
trivselsundersøgelser.”
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger.
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 564: Spm. om, hvordan aktuel forekomst defineres, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2