BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 556: Spm. om, på baggrund af tabel 2 i svaret på BEU alm. del spørgsmål nr. 267, oplyse, hvilke konkrete aktiveringsindsatser for kontanthjælpsmodtagere, der har en positiv, ingen og negativ beskæftigelseseffekt, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Mads Andersen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2021 - 5142

26. august 2021

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. juli 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 556

(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads An-

dersen (KF).

Spørgsmål nr. 556:

”Vil

ministeren på baggrund af tabel 2 i svaret på BEU alm. del spørgsmål nr. 267,

oplyse, hvilke konkrete aktiveringsindsatser for kontanthjælpsmodtagere, der har

en positiv, ingen og negativ beskæftigelseseffekt samt oplyse besparelsen ved at

fjerne de indsatser, som ingen eller negativ beskæftigelseseffekter har?”

Svar:

Jeg henviser til mit svar på BEU alm. del. spørgsmål nr. 398 fsva. en oversigt over

hvilke aktiveringsindsatser, der har en positiv, ingen eller negativ beskæftigelsesef-

fekt for kontanthjælpsmodtagere. Heraf fremgår også udgifterne forbundet med de

konkrete aktiveringsindsatser.

Det fremgår af svaret på BEU alm. del spørgsmål nr. 398, at der er modsatrettede

effekter i forskningslitteraturen ift. effekterne af vejledning og opkvalificeringsfor-

løb og virksomhedspraktik, mens der er evidens for positive effekter af private løn-

tilskudsansættelser.

I dag er der krav om, at kontanthjælpsmodtagere skal have mindst ét ret- og pligt

tilbud i løbet af de første seks måneders ledighed. Herefter skal jobcenteret løbende

vurdere og give tilbud til personer, som har gavn af det. Desuden er der ift. løntil-

skud krav om en forudgående periode med offentlig forsørgelsesydelse på mini-

mum seks måneder

. Det betyder, at løntilskud som udgangspunkt ikke kan gives

som ret- og pligt tilbud før seks måneders ledighed, og det er derfor heller ikke mu-

ligt at foretage en realistisk beregning af et scenarie, hvor alle øvrige indsatser,

hvor der ikke er lige så entydige effekt-evidens, erstattes af løntilskudsansættelser.

Jf. kapitel 12 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Krav om en forudgående periode med

offentlige forsørgelsesydelser m.v., gælder ikke hvis personen: 1) ikke har en kompetence-

givende uddannelse, 2) er over 50 år eller 3) er enlig forsøger

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 556: Spm. om, på baggrund af tabel 2 i svaret på BEU alm. del spørgsmål nr. 267, oplyse, hvilke konkrete aktiveringsindsatser for kontanthjælpsmodtagere, der har en positiv, ingen og negativ beskæftigelseseffekt, til beskæftigelsesministeren

I 2019 blev der iværksat knap 147.000 aktiveringsforløb for kontanthjælpsmodta-

gere.

De økonomiske konsekvenser af en eventuel afskaffelse af en eller flere akti-

veringstyper afhænger af, hvorvidt der er tale om et scenarie, hvor aktiveringstypen

afskaffes helt, eller et scenarie hvor indsatstypen forsat eksisterer, men kommuner-

nes tilskyndelse til at anvende tilbudstypen påvirkes af konkrete regelændringer.

De økonomiske konsekvenser afhænger derudover også af, hvorvidt kravet om ret

og pligt fortsat vil være gældende, og dermed hvilke øvrige aktiveringsindsatser

som kontanthjælpsmodtagerne vil skulle modtage som alternativ til eventuelt af-

skaffede indsatser.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister

Kilde: Jobindsats.dk, antal aktiveringsforløb for kontanthjælpsmodtagere 2019.