Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Mads Andersen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 5142
26. august 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. juli 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 556
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads An-
dersen (KF).
Spørgsmål nr. 556:
”Vil
ministeren på baggrund af tabel 2 i svaret på BEU alm. del spørgsmål nr. 267,
oplyse, hvilke konkrete aktiveringsindsatser for kontanthjælpsmodtagere, der har
en positiv, ingen og negativ beskæftigelseseffekt samt oplyse besparelsen ved at
fjerne de indsatser, som ingen eller negativ beskæftigelseseffekter har?”
Svar:
Jeg henviser til mit svar på BEU alm. del. spørgsmål nr. 398 fsva. en oversigt over
hvilke aktiveringsindsatser, der har en positiv, ingen eller negativ beskæftigelsesef-
fekt for kontanthjælpsmodtagere. Heraf fremgår også udgifterne forbundet med de
konkrete aktiveringsindsatser.
Det fremgår af svaret på BEU alm. del spørgsmål nr. 398, at der er modsatrettede
effekter i forskningslitteraturen ift. effekterne af vejledning og opkvalificeringsfor-
løb og virksomhedspraktik, mens der er evidens for positive effekter af private løn-
tilskudsansættelser.
I dag er der krav om, at kontanthjælpsmodtagere skal have mindst ét ret- og pligt
tilbud i løbet af de første seks måneders ledighed. Herefter skal jobcenteret løbende
vurdere og give tilbud til personer, som har gavn af det. Desuden er der ift. løntil-
skud krav om en forudgående periode med offentlig forsørgelsesydelse på mini-
mum seks måneder
1
. Det betyder, at løntilskud som udgangspunkt ikke kan gives
som ret- og pligt tilbud før seks måneders ledighed, og det er derfor heller ikke mu-
ligt at foretage en realistisk beregning af et scenarie, hvor alle øvrige indsatser,
hvor der ikke er lige så entydige effekt-evidens, erstattes af løntilskudsansættelser.
Jf. kapitel 12 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Krav om en forudgående periode med
offentlige forsørgelsesydelser m.v., gælder ikke hvis personen: 1) ikke har en kompetence-
givende uddannelse, 2) er over 50 år eller 3) er enlig forsøger
1