Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2490474_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Mads Andersen (KF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 9580
30. november 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af d. 30. juni 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
546 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads
Andersen (KF).
Spørgsmål nr. 546:
”
Med henvisning til svaret på BEU alm. del spørgsmål 307 (27-02-2018) skønnes
det, at Socialdemokratiets forslag om 37 timers beskæftigelse om ugen
–
fx gen-
nem nyttejob eller virksomhedspraktik - for alle indvandrere på integrationsydelse
og kontanthjælp, samlet set vil medføre offentlige merudgifter på i størrelsesorde-
nen 1.380-1.520 mio. kr. i årene 2019 til 2021. På baggrund af svaret fra den tidli-
gere beskæftigelsesminister bedes ministeren besvare følgende spørgsmål:
•
Hvad vil en lignende aktiveringsindsats koste fra 2022 og årligt frem til 2030?
•
Hvad vil prisen for en lignende indsats være, hvis også alle jobparate danskere
på kontanthjælp medregnes i gruppen fra 2022 og årligt frem til 2030?
•
Hvad vil prisen på aktiveringsindsatsen være, hvis indvandrere på integrations-
ydelse og kontanthjælp som en del af aktiveringsindsatsen skal modtage 15 ti-
mers danskundervisning om ugen fra 2022 og årligt frem til 2030?
•
Hvad vil prisen på aktiveringsindsatsen være, hvis indvandrere på integrations-
ydelse og kontanthjælp som en del af aktiveringsindsatsen skal modtage 15 ti-
mers danskundervisning om ugen fra 2022 og årligt frem til 2030, hvis dansk-
undervisningen finansieres gennem brugerbetaling?
”
Svar:
I 2018 fremlagde Socialdemokratiet udspillet
Retfærdig og realistisk
–
et udlændin-
geudspil der samler Danmark.
Udspillet var en overordnet vision om, at alle ind-
vandrere på kontanthjælp og integrationsydelse skulle forpligtes til at deltage i nyt-
tejob, virksomhedspraktik, danskundervisning, jobsøgning eller en kombination af
disse i 37 timer om ugen. Der lå ingen nærmere konkretisering af hverken model-
len eller målgruppen i udspillet, da der alene var tale om visioner for fremtidens
kontanthjælpssystem. I svaret på BEU spørgsmål 307 (2017/2018), hvor der blev
spurgt til de økonomiske konsekvenser af Socialdemokratiets udspil, blev der der-
for gjort en række forskellige beregningstekniske antagelser, som der ikke var taget
stilling til i udspillet.
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 546: Spm. om aktiveringsindsats, til beskæftigelsesministeren
I september 2021 fremlagde Regeringen udspillet
Danmark kan mere I,
som kon-
kretiserer, hvordan en model for 37-timers fuldtidsaktivering, kan se ud, samt en
nærmere definition af, hvem der er omfattet af ordningen. Der vil i denne besva-
relse derfor blive svaret med udgangspunkt i de forudsætninger og den beregnings-
metode, som ligger til grund for regeringens udspil.
Der spørges til, hvad det vil koste ud i årene, hvis der tages udgangspunkt i en lig-
nende aktiveringsindsats, som lå til grund i svaret af BEU spørgsmål alm. del 307
(2017). I det tidligere BEU svar, er der taget udgangspunkt i, at alle indvandrere i
kontanthjælpssystemet omfattes.
I regeringens udspil fra september, er målgruppen for 37 timers arbejdspligt kon-
kretiseret og består derfor at følgende:
•
Alle personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over-
gangsydelse (SHO-ydelse) dvs. personer inden for program under integrations-
loven med 0-5 års ophold i Danmark og personer uden for program under lov
om aktiv beskæftigelsesindsats, og
Uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere, som har modtaget ydelser i kontant-
hjælpssystemet i minimum 3 ud af 4 år, og som har ringe danskkundskaber
–
dvs. ikke som minimum enten har bestået Prøve i Dansk 2 eller tilsvarende el-
ler har gennemført 6. klasse i grundskolen i riget.
•
Afgrænsningen af målgruppen beror dermed på objektive kriterier, der vurderes at
indikere et integrationsbehov. Det drejer sig bl.a. om danskkundskaber og ydelses-
anciennitet.
I regeringen udspil er det forudsat, at 37-timers arbejdspligt medfører merudgifter
–
ud over de udgifter der i dag bruges på at aktivere målgruppen - på 90 mio. kr. i
2023, 150 mio. kr. i 2024 og 200 mio. kr. fra 2025 og frem. Økonomien for 37-ti-
mers arbejdspligt er efterfølgende opdateret som følge af konsolidering. Det skyl-
des bl.a. nye skøn for udviklingen i antal SHO-modtagere. Samlet set medfører det,
at skønnet over merudgifterne er justeret til 50 mio. kr. i 2023, 130 mio. kr. i 2024
og 190 mio. kr. i 2025 og frem.
Hvis der ændres på målgruppen for regeringens udspil, så også alle jobparate dan-
skere i kontanthjælpssystemet omfattes, samt fjerner kriteriet om danskkundskaber
for den øvrige målgruppe, skønnes forslaget om 37 timers arbejdspligt at medføre
merudgifter på 50 mio. kr. i 2023, 200 mio. kr. i 2024 og 310 mio. kr. fra 2025 og
frem. Som følge af indfasning, hvor det i første år alene er SHO-modtagere, der
omfattes, vil denne målgruppeudvidelse først have virkning fra 2024.
Ændres regeringens model til i stedet at indeholde et krav om, at målgruppen for
37 timers arbejdspligt skal modtage 15 timers danskundervisning om ugen, skøn-
nes forslaget om 37 timers arbejdspligt at medføre merudgifter på 290 mio. kr. i
2023, 490 mio. kr. i 2024 og 620 mio. kr. fra 2025 og frem. Dette skyldes, at
danskuddannelse er dyrere end de mere virksomhedsrettede indsatser, herunder
nytteindsats, som udgør en stor del af indsatsen i regeringens udspil.
2
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 546: Spm. om aktiveringsindsats, til beskæftigelsesministeren
Såfremt danskundervisningen skal finansieres via brugerbetaling, vil de økonomi-
ske konsekvenser afhænge af flere elementer, dels hvor stor brugerbetalingen er,
men også i hvilket omfang borgeren er tvunget til indsatsen eller har mulighed for
at vælge en anden indsats i stedet.
Venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Fungerende beskæftigelsesminister
3