BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 539: Spm., om redegørelse for forudsætningerne bag besparelserne af beskæftigelsesindsatsen på hhv. 344 mio. kr. i 2022 og 371 mio. kr. fra 2023 og frem, som regeringen regner med at finde, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Hans Andersen (V)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2021 - 4876

13. juli 2021

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 24. juni 2021 stillet følgende spørgsmål nr.

539 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans

Andersen (V).

Spørgsmål nr. 539:

”Vil

ministeren redegøre for forudsætningerne bag besparelserne på hhv. 344 mio.

kr. i 2022 og 371 mio. kr. fra 2023 og frem, som regeringen regner med at finde, jf.

første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen fra den 19. juni 2021?”

Svar:

Besparelsen ifm. første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen findes

dels ved en lempelse af proceskravene for aktivering af uddannelseshjælpsmodta-

gere og dels ved at åbne op for muligheden for digitale samtaler efter 6 måneder

for alle målgrupper.

Aftalepartierne er enige om, at uddannelseshjælpsmodtagere skal have en målrettet

indsats i jobcenteret, som gør dem i stand til at påbegynde og gennemføre en ud-

dannelse. Jobcentrene skal sørge for, at indsatsen er tilpasset den enkeltes udgangs-

punkt og uddannelsesmål. Aftalepartierne er derfor enige om at styrke kommuner-

nes mulighed for at tilrettelægge den relevante og mest virkningsfulde hjælp

til den enkelte unge for at komme i uddannelse, herunder formidle job til de pågæl-

dende som led i den uddannelsesrettede indsats.

Lempelse af proceskrav:

Med aftalen lempes og forenkles kravene til uddannelseshjælpsmodtageres delta-

gelse i intensiv, kontinuerlig aktivering, så der fremover må være fire måneder

mellem hvert tilbud. Det skal understøtte, at de unge i højere grad oplever, at de får

indsatser, som er med til at forberede dem til at påbegynde en uddannelse - og at de

ikke får tilbud for tilbuddets skyld.

Kommunerne får dermed bedre og mere fleksible rammer for at igangsætte tilbud

for de unge med afsæt i den enkelte unges behov og ressourcer. Det ændrer ikke

ved kontaktforløbet (samtaler) med de unge. Det fastholdes desuden, at unge skal

have deres første samtale i jobcenteret inden for én uge efter første henvendelse til

kommunen og skal have første tilbud inden for første måned. Dermed fastholdes

fokus på en tidlig hjælp til unge, men rammerne herfor lempes, så indsatsen ikke

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 539: Spm., om redegørelse for forudsætningerne bag besparelserne af beskæftigelsesindsatsen på hhv. 344 mio. kr. i 2022 og 371 mio. kr. fra 2023 og frem, som regeringen regner med at finde, til beskæftigelsesministeren

styres af ufleksible proceskrav. I dag skal uddannelseshjælpsmodtage modtage før-

ste tilbud senest inden udgangen af 1. ledighedsmåned og herefter aktiveres konti-

nuerligt med maksimalt 4 ugers mellemrum. Fremadrettet skal uddannelseshjælps-

modtage fortsat aktiveres kontinuerligt, men med maksimalt fire måneders mellem-

rum.

I 2019 blev der brugt cirka 900 mio. kr. på aktivering af uddannelseshjælpsmodta-

gere. Udgifterne fordelte sig på 103.000 tilbud til målgruppen, hvoraf 60 pct. var

øvrig- vejlednings- og opkvalificeringstilbud. Med aftalen skønnes antallet af til-

bud reduceret med cirka 40.000. Det er i beregningerne forudsat, at uddannelses-

hjælpsmodtagere fremadrettet i gennemsnit vil blive aktiveret med 4 måneder mel-

lem hvert tilbud.

Mulighed for digitale samtaler:

Med aftalen får ledige med mere end seks måne-

ders ledighed mulighed for at afholde samtaler telefonisk eller over video. Sagsbe-

handleren kan altid vurdere, at samtalen skal afvikles fysisk.

Det skønnes, at hhv. 25 pct. af samtalerne for modtagere af ressourceforløbsydelse,

ledighedsydelse, sygedagpenge, jobafklaring samt aktivitetsparate kontanthjælps-

modtagere og uddannelseshjælpsmodtagere vil være digitale, mens det gælder for

hhv. 35 pct. af samtalerne med jobparate og uddannelsesparate kontanthjælps- og

uddannelseshjælpsmodtagere og 45 pct. af samtalerne med dagpengemodtagere.

De positive erfaringer med at afholde samtaler i jobcentre og a-kasser digitalt under

COVID-19 viser, at digitale samtaler kan afvikles mere effektivt end fysiske samta-

ler. Det viser blandt andet en erfaringsopsamling fra STAR om brugen af digitale

samtaler under COVID-19

. Det er i besparelsen forudsat, at ressourceforbruget

ved digitale samtaler er cirka 15 min. lavere (inklusiv forberedelse, samtale og ef-

terbehandling) end fysiske samtaler.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister

Erfaringsopsamling

–

digitale samtaler under suspensions- og genåbningsperiode, STAR,

december 2020.