Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Hans Andersen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 4796
29. september 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. juni stillet følgende spørgsmål nr. 534 (alm.
del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Andersen
(V).
Spørgsmål nr. 534:
”Vil
ministeren redegøre for antallet af personer i hhv. det offentlige og private,
som er på deltid? Ministeren bedes i svaret redegøre for arbejdsudbudseffekten,
hvis hhv. 5, 10,15, 20, 25, 30, 35, 40, 45, 50, 55, 60, 65, 70, 75, 80, 85, 90, 95 og
100 pct. af hhv. de offentligt og privat ansatte samt samlet set overgår til fuldtid.”
Svar:
Deltidsbeskæftigelse er hos Danmarks Statistik defineret ved en gennemsnitlig
ugentlig arbejdstid under 32 timer. I alt var der med ovenstående betingelse
584.000 deltidsansatte i 2019. Heraf er de 219.000 offentligt ansatte med en gen-
nemsnitlig arbejdstid på 95 timer om måneden. I det private er der 365.000 beskæf-
tiget på deltid, der i gennemsnit arbejder godt 83 timer om måneden.
Tabel 1 præsenterer hvor mange ekstra fuldtidsbeskæftigede det medfører, hvis 5,
10,
…,
100 pct. af de deltidsbeskæftigede overgår til fuldtid i hhv. det private og
offentlige. Det fremgår, at hvis alle deltidsansatte overgår til fuld tid, vil det med-
føre 266.000 ekstra fuldtidsbeskæftigede.
Da der ikke er anvist tiltag, der skal øge arbejdstiden blandt de deltidsbeskæfti-
gelse, er der tale om en mekanisk beregning af den potentielle effekt ved at deltids-
beskæftigede overgår helt eller delvis til fuldtid.
Beregningerne er baseret på Danmarks Statistiks Arbejdstidsregnskab for personer
i alderen 26 til 65 år i 2019. Aldersafgrænsningen sker for at udelade unge i fritids-
job ved siden af studierne og seniorer, der supplerer til folkepensionen, og derfor i
mindre grad har mulighed for at øge arbejdstiden. Selvstændige og arbejdende æg-
tefæller er ligeledes udeladt.