BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 533: Spm. om, hvad mindreprovenuet vil være, hvis man ændre optjeningsreglerne for dagpenge således, at man har optjent fuld dagpengeret, hvis man efter et halvt års medlemskab af en a-kasse har tjent 121.998 kroner inden for det sidste halve år, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Victoria Velasquez

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2021 - 4952

27. september 2021

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. Juni 2021 stillet følgende spørgsmål nr.

533 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria

Velasquez (EL).

Spørgsmål nr. 533:

”

Vil ministeren redegøre for, hvad mindreprovenuet vil være, hvis man ændre op-

tjeningsreglerne for dagpenge således, at man har optjent fuld dagpengeret, hvis

man efter et halvt års medlemskab af en a-kasse har tjent 121.998 kroner inden for

det sidste halve år? Provenuvirkningen bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter

tilbageløb, efter tilbageløb og skat, og efter tilbageløb, skat og adfærd. Dette bedes

opgjort for alle årene 2021-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt

2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes i sit svar angive, hvad provenu-

virkningen ville være, hvis de ændrede optjeningsregler udelukkende gjaldt unge

op til 25 år samt, hvad provenuvirkningen ville være, hvis de ændrede optjenings-

regler gjaldt alle danskere uanset alder. Ministeren bedes endvidere redegøre for

indkomstvirkningen fordelt på indkomstdeciler samt den forventede påvirkning af

den disponible indkomst fordelt på aldersgrupperne 15-19 år, 20-24 år, 25-29 år,

15-25 år og 15-30 år samt virkningen på Gini-koefficienten.

”

Svar:

Retten til dagpenge optjenes ved at have mindst 12 måneders a-kassemedlemskab

samt en indkomst på 246.924 kr. (2021-tal) inden for de seneste tre år, dog maks.

20.577 kr. pr. måned. Ved tidligere indplacering i dagpengesystemet genoptjenes

retten til dagpenge på baggrund af beskæftigelseskravet på 12 måneders beskæfti-

gelse inden for tre år, svarende til 1.924 timers ordinær beskæftigelse.

Før dagpengereformen fra 2017 var optjeningskravet det samme som genoptje-

ningskravet, dvs. et krav om 1.924 timers ordinær beskæftigelse inden for tre år.

I spørgsmålet spørges der til virkningen af en ændring i optjeningskravet. I svaret

er det antaget, at der også menes at genoptjeningsreglerne for dagpenge vil justeres

tilsvarende.

En konkret vurdering de forslåede ændringer til optjeningskravet for dagpenge vil

være kræve et betydeligt analysearbejde. Der henvises i stedet til Dagpengekom-

missionens

Teknisk analyserapport, afsnit 6.11,

hvor der er foretaget et skøn for

virkningen af at reducere gen- og optjeningskravet fra 12 til 6 måneder.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 533: Spm. om, hvad mindreprovenuet vil være, hvis man ændre optjeningsreglerne for dagpenge således, at man har optjent fuld dagpengeret, hvis man efter et halvt års medlemskab af en a-kasse har tjent 121.998 kroner inden for det sidste halve år, til beskæftigelsesministeren

I rapporten skønnes det, at en halvering af optjeningskravet vil indebære en stig-

ning i antallet af dagpengemodtagere med ca. 4.900 fuldtids personer, mens der vil

ske et fald i beskæftigelsen på ca. 3.200 fuldtidspersoner samt et fald i antallet af

personer på anden offentlig forsørgelse mv. på ca. 1.600 fuldtidspersoner. På bag-

grund heraf skønnes en halvering, af optjeningskravet at medføre offentlige merud-

gifter på 1 mia. kr. (2015-pl).

Den skønnede virkning afspejler dels en mekanisk effekt, som følge af at en lem-

pelse af genoptjeningskravet effektivt vil forlænge dagpengeperioden, og dels en

adfærdsvirkning som følge af ændrede incitamenter til beskæftigelse.

De skønnede økonomiske konsekvenser vurderes at give et retvisende billede på

trods af, at optjeningskravet i dag er baseret på lønindkomst frem for løntimer.

Dette skyldes, at skønnede økonomiske konsekvenser ved indførelsen af indkomst-

baseret optjening er relativt små ift. de økonomiske konsekvenser af ændret optje-

ningskrav.

Det bemærkes dog, at med dagpengereformen fra 2017 blev det muligt at forlænge

dagpengeperioden i op til ét år pba. beskæftigelse under ledighedsperioden. Mulig-

heden for fleksible forlængelse vil reducere virkningen af at halvere genoptjenings-

kravet. Det skyldes, at personer, der har haft 6-12 måneders beskæftigelse under le-

dighedsperioden i dag, har mulighed for fleksibel forlængelse af dagpengeperioden

i op til et år, men vil med en halvering af genoptjeningskravet kunne optjene retten

til en ny toårige dagpengeperiode.

Hertil kommer det, at de skønnedes økonomiske konsekvenser i rapporten er basse-

ret på en sammensætning af ledige i 2013-2014 og et strukturelt skøn for ledig-

hedsniveauet i dagpengesystemet. Som følge af ændringer i ledighedssammensæt-

ningen vil de skønnede økonomiske konsekvenser være behæftede med betydelig

usikkerhed. Eksempelvis udgør dimittender en betydelige større andel i dagpenge-

systemet i dag, hvilket alt andet lige må forventes at øge de skønnede økonomiske

konsekvenser, da de i højere grad må forventes at være berørt af det lempede optje-

ningskrav.

Der vil være stor usikkerhed i at skønne over, hvad virkningen vil være, hvis det

lempede optjeningskrav kun gælder for personer under 25 år. Dette skyldes, at de

fleste personer, der er under 25 år og bliver ledig, vil være dimittender, som ikke

behøves at opfylde de ordinære krav for ret til dagpenge. Omvendt vil lempede op-

tjeningskrav medføre, at flere dimittender vil kunne blive optaget på ordinære vil-

kår. Det vil være mere økonomisk attraktivt for de dimittender, der vil kunne få be-

regnet en individuel dagpengesats, som er højere end dimittendsatsen. Der er derfor

modsatrettede virkninger, der gør det svært at foretage en konkret vurdering et me-

get betydeligt yderligere analysearbejde.

Et lempet optjeningskrav, vil øge den gennemsnitlige indkomst blandt personer,

som med lempelsen kan modtage dagpenge på ordinære vilkår i stedet for dimit-

tenddagpenge eller kontanthjælp. Det skønnes at bidrage til at reducere indkomst-

forskellene målt ved Gini-koefficienten en smule.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister