Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2445373_0001.png
14. september 2021
J.nr. 2021-5212
Til Folketinget
Beskæftigelsesudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 530 af 17. juni 2021 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 530: Spm., om der vil være hindringer for at foretage en lovændring således at udenlandske medarbejdere, der formelt set er ansat af udenlandske arbejdsgivere og udlejet til danske virksomheder, ikke længere kan bevare deres udenlandske skattebetaling, selv om de befinder sig i Danmark under et halvt år, dvs. således at der i stedet skal ske fuld skattebetaling i Danmark, til skatteministeren
2445373_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvorvidt der vil være hindringer for at foretage en lovændring
svarende til den, som er gennemført i Sverige, således at udenlandske medarbejdere,
der formelt set er ansat af udenlandske arbejdsgivere og udlejet til danske virksomheder,
ikke længere kan bevare deres udenlandske skattebetaling, selv om de befinder sig i
Danmark under et halvt år, dvs. således at der i stedet skal ske fuld skattebetaling i Dan-
mark? Der ønskes desuden oplyst et skøn for merprovenuet ved en sådan lovændring.
Det henvises til indslaget og artiklen »Fler ska betala skatt i Sverige« på sverigesradio.se
den 23. juni 2021.
Svar
Danmark har i mange år haft arbejdsudlejeregler, der sikrer, at arbejde, der reelt udføres
for en dansk arbejdsgiver i Danmark, kan beskattes i Danmark
både ved direkte ansæt-
telse og ved arbejdsudleje, hvor medarbejderen formelt har en udenlandsk arbejdsgiver
(fx et vikarbureau). De danske arbejdsudlejeregler bygger på de principper, der følger af
kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst
for, hvornår der i en given situation fo-
religger arbejdsudleje.
Sverige har den 1. januar 2021 indført arbejdsudlejeregler. De svenske arbejdsudlejeregler
bygger - ligesom de danske arbejdsudlejeregler -
på kommentarerne til OECD’s model-
overenskomst og de kriterier, der angives heri for arbejdsudlejevurderingen. Den vurde-
ring, der skal foretages efter de danske og svenske arbejdsudlejeregler for, hvem der i den
konkrete situation må anses for at være den reelle arbejdsgiver eller den såkaldte økono-
miske arbejdsgiver, hviler således på de samme principper efter de danske og svenske ar-
bejdsudlejeregler.
Til forskel fra de danske arbejdsudlejeregler finder de svenske arbejdsudlejeregler dog
ikke anvendelse, når arbejdet i Sverige udføres i en sammenhængende periode på maksi-
malt 15 dage, og det totale antal arbejdsdage i Sverige ikke overstiger 45 dage i løbet af et
kalenderår. De svenske arbejdsudlejeregler er således lempeligere end de danske regler.
En ændring af de danske arbejdsudlejeregler svarende til de svenske regler skønnes derfor
ikke at ville medføre et merprovenu.
Side 2 af 2