BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 525: Spm., om effekterne af at hæve modregningsbeløbet for folkepensionister med hhv. 10.000, 25.000, 50.000, 100.000, 250.000, 500.000 og 750.000 kr., til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Hans Andersen (V)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2021 - 10925

29. november 2021

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. juni 2021 stillet følgende spørgsmål nr.

525 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans

Andersen (V).

Spørgsmål nr. 525:

”

Vil ministeren oplyse effekterne af at hæve modregningsbeløbet for folkepensio-

nister med hhv. 10.000, 25.000, 50.000, 100.000, 250.000, 500.000 og 750.000

kroner? Ministeren bedes i besvarelsen oplyse effekterne følgende tre scenarier:

1) Under de antagelser og forudsætninger, der ligger til grund for svar på BEU spg.

476. fra 17. maj 2021.

2) I en situation hvor mulighederne for opsat pension er afskaffet.

3) I en situation, hvor der ingen modregning sker de første 5 år efter folkepensions-

alderen efterfulgt af at modregningsbeløbet hæves med ovenstående.

I svaret bedes regnet på arbejdsudbudseffekten, effekten på BNP og provenuvirk-

ningerne.”

Svar:

Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg samt den supplerende

pensionsydelse (ældrechecken). Grundbeløbet bliver kun nedsat på baggrund af

pensionistens egen indtægt ved arbejde, hvis pensionisten tjener mere end fradrags-

beløbet på 344.600 kr. i 2021.

Pensionstillægget er større for enlige end for par. Pensionstillægget bliver nedsat på

baggrund af såvel pensionistens egen indtægt som en eventuel ægtefælle eller sam-

levers indtægt, hvis indtægtsgrundlaget overstiger et fradragsbeløb på 89.700 kr.

for enlige og 179.700 kr. for par (2021-niveau).

Herudover har man som folkepensionist, betinget af formueforhold, også mulighed

for udbetaling af ældrechecken. Ældrechecken udbetales en gang årligt på bag-

grund af en beregnet personlig tillægsprocent, som også lægger til grund for retten

til tillægsydelser såsom helbredstillæg, varmetillæg samt mediechecken. Den per-

sonlige tillægsprocent bliver som pensionstillægget indtægtsreguleret på baggrund

af både pensionistens egen og en eventuel ægtefælle eller samlevers samlede ind-

tægt, hvis indtægtsgrundlaget overstiger et fradragsbeløb på 35.600 kr. for enlige

og 70.600 kr. for par (2021-niveau).

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 525: Spm., om effekterne af at hæve modregningsbeløbet for folkepensionister med hhv. 10.000, 25.000, 50.000, 100.000, 250.000, 500.000 og 750.000 kr., til beskæftigelsesministeren

Alle folkepensionister kan desuden ved beregning af pensionstillægget og den per-

sonlige tillægsprocent se bort fra indtægt ved personligt arbejde på op til 122.004

kr. (2021-niveau.)

Det fremgår ikke af spørgsmålet hvilket modregningsbeløb, der henvises til, hvor-

for det i besvarelsen er lagt til grund, at der med modregningsbeløbet for folkepen-

sionister er tale om fradraget ved beregning af pensionstillægget, da en ændring

heraf bredt set er mest relevant når det gælder modregning af pensionsydelsen.

Når der ændres på fradragsgrænserne, bør det ses i lyset af den ønskede effekt. Så-

ledes vil fx en ændring af fradragsbeløbet for grundbeløbet påvirke pensionister

med høje arbejdsindtægter, hvor fradragsbeløbet for beregning af den personlige

tillægsprocent, vil påvirke målretning af tillægsydelser og pensionister med lavere

indtægter.

Fradragsgrænserne gælder også for førtidspension tilkendt efter reglerne gældende

før 2003 (gammel ordning), hvorfor det i besvarelsen endvidere er lagt til grund, at

en forhøjelse ovennævnte fradragsbeløb også omfatter tilsvarende grænser for før-

tidspension tilkendt efter reglerne gældende før 2003.

1) Under de antagelser og forudsætninger, der ligger til grund for svar på BEU

spm. 476 fra 17. maj 2021

Med

’under

de antagelser og forudsætninger, der ligger til grund for svar på BEU

spm. 476 fra 17. maj 2021’ er det antaget, at der menes ved en forudsætning om

uændret tilslutning til opsat pension samt øvrige beregningstekniske forudsætnin-

ger, der ellers ligger til grund for besvarelse af spørgsmål 476.

På det grundlag skønnes en forhøjelse af pensionstillæggets fradragsbeløb med

10.000 kr. at indebære merudgifter efter skat, tilbageløb og adfærd på i størrelses-

ordenen 0,4 mia. kr. og en begrænset arbejdsudbudsvirkning i 2022. Forhøjes fra-

dragsbeløbet i stedet med 750.000 kr., skønnes det, at medføre merudgifter efter

skat, tilbageløb og adfærd på i størrelsesordenen 6,5 mia. kr. og en arbejdsudbuds-

virkning svarende til 900 fuldtidspersoner, jf. tabel 1.

Tabel 1

Økonomiske konsekvenser ved en forhøjelse af fradragsbeløbet for beregning af pensionstillægget,

2022

Forhøjelse af fradragsgrænsen for aftrapning af pensionstillægget i kr.

2022-niveau

Merudgift i mia. kr.

Umiddelbar merudgift

Efter skat og tilbageløb

Efter skat, tilbageløb og ad-

færd

0,7

0,4

1,8

0,9

3,4

1,6

6,0

2,9

10,6

5,1

5,0

13,4

6,3

6,2

14,2

6,7

6,5

10.000

25.000

50.000

100.000

250.000

500.000

750.000

Arbejdsudbudsvirkning

Fuldtidspersoner

Effekt på BNP i mia. kr.

0,0

300

0,2

800

0,7

900

0,8

Anm.: Beregningen inkludere skøn for afledte effekter på udgifter til førtidspension tilkendt efter reglerne gældende

før 2003 (gammel ordning) og pensionister i udlandet samt evt. effekter for boligstøtte og øvrige tillægsydelser.

Opgørelsen er ekskl. fremrykning af udgifter til social pension ved ændret tilslutning til opsat pension.

Arbejdsudbudsvirkning er afrundet til nærmeste 50 fultidspersoner. Det bemærkes, at en forhøjelse af

fradragsbeløbet for pensionstillægget også vil medføre en større aftrapningsinterval af den personlige

tillægsprocent, hvilket alt andet lige vil indebære merudgifter til tillægsydelser, som udbetales med den

personlige tillægsprocent.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens pensionsmodel på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af

befolkningen

Det bemærkes, at skønnene er behæftet med en vis usikkerhed og at denne usikker-

hed øges med ændringernes omfang.

2) I en situation hvor mulighederne for opsat pension er afskaffet

Alle, der har nået folkepensionsalderen, kan vælge at udskyde folkepensionen og

deltage aktivt på arbejdsmarkedet i væsentligt omfang mod senere at få forhøjet

den løbende folkepension med et tillæg for opsat pension (ventetillæg). Mens fol-

kepensionen er opsat, optjenes ret til at få forhøjet den senere folkepension med en

procentdel

–

venteprocenten. Venteprocenten forhøjes jo længere tid pensionen op-

sættes. Venteprocenten svarer til, at den folkepension en person ikke modtager, når

overgang til folkepension udskydes, udbetales som en ydelsesforhøjelse i perso-

nens senere pensionsperiode.

På denne måde kan en person, der ønsker at arbejde i væsentligt omfang efter at

folkepensionsalderen er nået, og som derfor ville få sin løbende folkepension ned-

sat på grund af arbejdsindkomst, vælge i stedet at opsætte pensionen til et senere

tidspunkt, så fortsat arbejde efter folkepensionsalderen ikke indebærer lavere sam-

let folkepension.

Når en borger vælger at overgå til folkepension, udregnes en venteprocent, og den

løbende folkepension forhøjes med et ventetillæg svarende til denne procentdel i

resten af pensionistens levetid. For personer, der har opsat pensionen efter 1. juli

2018 er der desuden mulighed for at få tillægget udbetalt over en tiårig periode, el-

ler at få den del af tillægget, der vedrører grundbeløbet udbetales som et engangs-

beløb ved overgangen til folkepension, mens den resterende del udbetales over 10

år.

Venteprocenten opgøres som forholdet mellem det antal måneder, pensionen har

været opsat, og den gennemsnitlige middellevetid for personer på den alder, som

borgeren har ved overgangen til folkepension. Udbetales tillægget over 10 år an-

vendes den forventede levetid over en 10-årig periode.

Når folkepensionen opsættes indebærer venteprocenten derfor grundlæggende, at

den udskudte folkepension under perioden med opsat pension udbetales over den

resterende pensionsperiode, når borgeren senere overgår til folkepension. Opgjort i

forhold til en situation, hvor personen alternativt til beskæftigelse og opsat pension

i stedet overgik til folkepension uden beskæftigelse, indebærer opsat pension set

over levetiden således hverken en betydelig mer- eller mindreudgift til folkepensi-

onsydelser. I det omfang opsat pension bidrager til en øget beskæftigelse over fol-

kepensionsalderen, vil en afskaffelse af opsat pension indebære et tab for det of-

fentlige.

Hertil bemærkes dog, at en andel af de personer, som vælger opsat pension, for-

mentlig fortsat vil vælge at arbejde, selvom muligheden for opsat pension ikke var

til stede. For disse personer vil en afskaffelse af opsat pension isoleret set indebære

en gevinst for det offentlige. Der foreligger umiddelbart ikke et tilstrækkelig empi-

risk grundlag for at skønne over den samlede adfærdseffekt, hvorfor det ikke er

muligt at opgøre et egentligt skøn for de økonomiske konsekvenser af en afskaf-

felse af opsat pension.

Den varige virkning af en afskaffelse af muligheden for opsat pension vurderes dog

overordnet set at være tilnærmelsesvis udgiftsneutral. En afskaffelse af muligheden

for opsat pension vil imidlertid på kort sigt indebære en fremrykning af udgifter til

folkepension mod lavere udgifter til ventetillæg på længere sigt. En afskaffelse af

opsat pension vil således bidrage til større underskud på den offentlige saldo i de

kommende år med demografisk modvind (de såkaldte hængekøjeår) mod en styr-

kelse af saldoen på længere sigt, hvor der forventes at være overskud på den offent-

lige saldo.

3) I en situation, hvor der ingen modregning sker de første 5 år efter folkepensions-

alderen efterfulgt af at modregningsbeløbet hæves med ovenstående.

Med

’en

situation, hvor der ingen modregning sker de første 5 år efter folkepensi-

onsalderen’ er det - set i lyset af den øvrige opgørelse - antaget, at dette alene ved-

rører beregning af pensionstillægget. Det vil sige, at grundbeløbet og tillægsydel-

ser, der udbetales med den personlige tillægsprocent modregnes efter ellers gæl-

dende regler.

På det grundlag skønnes en forhøjelse af pensionstillæggets fradragsbeløb med

10.000 kr. i en situation, hvor der ikke sker modregning de første 5 år efter folke-

pensionsalderen, at indebære merudgifter efter skat, tilbageløb og adfærd på ca. 2,1

mia. kr. og en arbejdsudbudsvirkning svarende til 900 fuldtidspersoner i 2022. For-

højes fradragsbeløbet i stedet med 750.000 kr., skønnes det, at medføre merudgifter

efter skat, tilbageløb og adfærd på størrelsesordenen 6,7 mia. kr. og en arbejdsud-

budsvirkning svarende til 1.150 fuldtidspersoner, jf. tabel 2.

Tabel 2

Økonomiske konsekvenser ved en forhøjelse af fradragsbeløbet for beregning af pensionstillægget

samt hvis der ikke sker modregning i pensionstillægget de første 5 år efter folkepensionsalderen,