BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 520: Spm. om, hvor mange flere udenlandske lønmodtagere fra 3. lande vil søge mod Danmark for at arbejde, hvis kravet om en mindste lønindkomst på 445.000 i beløbsordningen fjernes helt, hvis der til gengæld fortsat opretholdes et krav om, at udlændige, der arbejder i Danmark skal ansættes og aflønnes i overensstemmelse med danske løn og ansættelsesforhold, til finansministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)

FIU Alm.del - supplerende svar på spørgsmål 25

Offentligt

Bilag 1

Vurdering af tiltag

Tabel 1

Vurdering af virkning af de enkelte tiltag i 2030

Virkning på of-

fentlig saldo,

mia. kr.

Budgetforværrende tiltag

Afskaffelse af topskatten, afskaf-

felse af loftet over beskæftigelses-

fradraget og reduktion af det skrå

skatteloft, jf. svaret på FIU alm. del

–

spørgsmål 246 (2013-2014)

Der henvises til svar på FIU spørgsmål nr. 246 (alm. del) af 19. april 2014 for uddybning

af den anvendte metode og forudsætninger for beregning af provenu samt arbejdsudbud

og BNP. Det skal understreges, at der er tale om en betydelig ændring i personbeskatnin-

gen. Det indebærer, at erfaringsgrundlaget, som beregningsforudsætningerne er baseret

på, er mindre direkte anvendeligt end ved marginale ændringer, og at usikkerheden ved

skønnene derfor er betydelig. Der er således tale om et mekanisk beregningsteknisk

skøn.

Der henvises til svar på FIU spørgsmål nr. 246 (alm. del) af 19. april 2014 for uddybning

af den anvendte metode og forudsætninger for beregning af provenu samt arbejdsudbud

og BNP. Arbejdsudbuddet afviger fra svaret på FIU spørgsmål nr. 246 som følge af en

anden fortolkning af forslaget

–

som indebærer en større marginalskattelempelse for per-

soner med relativt små lønindkomster. Det forudsættes konkret, at forhøjelsen af person-

fradraget, der gives til personer i beskæftigelse, ikke kan overstige niveauet for lønind-

komsten, således at personer med en lønindkomst under 40.000 kroner om året ikke får

den fulde forhøjelse af personfradraget. Det skal understreges, at der er tale om en mar-

kant ændring i personbeskatningen og skattesystemet som sådan. Det indebærer, at er-

faringsgrundlaget, som beregningsforudsætningerne er baseret på, har mindre relevans

end ved marginale ændringer, og at usikkerheden ved skønnene derfor er markant. Der

er således tale om en mekanisk beregningsteknisk øvelse.

Der henvises til svar på FIU spørgsmål nr. 246 (alm. del) af 19. april 2014 for uddybning

af den anvendte metode og forudsætninger for beregning af provenu samt arbejdsudbud

og BNP.

Afskaffelse af bo- og gaveafgiften skønnes at indebære et umiddelbart mindreprovenu på

ca. 3,6 mia. kr. i 2019 og ca. 3,5 mia. kr. fra og med 2020. Efter tilbageløb (og adfærd)

skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 2,7 mia. kr. i 2019 og ca. 2,6 mia. kr. fra og med

2020.

Bo- og gaveafgiften afskaffes

-2�½ mia. kr.

Ikke muligt at

vurdere

Ikke muligt at

vurdere

Bo- og gaveafgiften kan ses på linje med beskatningen af kapitalafkast og virker i denne

forstand på samme måde som fx aktieindkomstskat. En afskaffelse af bo- og gaveafgiften

kan derfor isoleret set styrke tilskyndelsen til opsparing. Modsat kan opsparing også ses

som en form for forsikring i lyset af usikkerhed om den enkeltes faktiske levetid, og en del

af arven kan derfor have karakter af ikke at være ”planlagt”, ligesom arv potentielt kan

svække tilskyndelsen til at arbejde mv. for modtager.

Arbejdsud-

budsvirkning i

2030, fuldtids-

personer

BNP-virkning

GINI-virkning,

beskæftigede

GINI-virkning,

befolkning

Bemærkninger til vurdering af forslaget

-16¼ mia. kr.

15.900 fuldtids-

personer

0,9 pct. af BNP

1,5

1,3

Indførelse af et nyt fradrag på

84.000 kroner årligt ved en forhø-

jelse af det eksisterende personfra-

drag for personer i beskæftigelse,

samt et fradrag på 84.000 kroner

for arbejdsmarkedsbidraget for per-

soner i beskæftigelse, jf. svaret på

FIU alm. del

–

spørgsmål 246

(2013-2014)

Fribeløb på SU fjernes, så stude-

rende kan tjene hvad de vil ved si-

den af SU’en, jf. svaret på FIU alm.

del

–

spørgsmål 246 (2013-2014)

-41�½ mia. kr.

3.000 fuldtids-

personer

0,0 pct. af BNP

-1,0

-0,3

-1 mia. kr.

300 fuldtidsper-

soner

0,0 pct. af BNP

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 520: Spm. om, hvor mange flere udenlandske lønmodtagere fra 3. lande vil søge mod Danmark for at arbejde, hvis kravet om en mindste lønindkomst på 445.000 i beløbsordningen fjernes helt, hvis der til gengæld fortsat opretholdes et krav om, at udlændige, der arbejder i Danmark skal ansættes og aflønnes i overensstemmelse med danske løn og ansættelsesforhold, til finansministeren

Side 2 af 9

På den baggrund skønnes der ikke samlet set at være væsentlige adfærdseffekter for-

bundet med ændringer i bo- og gaveafgiften.

Det kan dog bemærkes, at en harmonisering af bo- og gaveafgiftssatserne ved overdra-

gelse til nærtstående vil reducere den nuværende skattemæssige begunstigelse af over-

dragelser af erhvervsvirksomheder inden for familien frem for fx et salg til en ekstern. Det

kan understøtte en mere hensigtsmæssig investerings- og erhvervsstruktur.

Der er nærmere redegjort for beregningsgrundlaget i SAU Alm. del svar på spørgsmål

505 (2017-18).

Der henvises til svar på FIU spørgsmål nr. 269 (alm. del) af 16. marts 2017 for uddybning

af den anvendte metode og forudsætninger for beregning af provenu samt arbejdsudbud

og BNP.

Provenuvirkningerne er behæftet med betydelig usikkerhed.

Det er forudsat, at registreringsafgiften på personbiler afskaffes, og prisen på en bil ekskl.

moms og registreringsafgift er uændret efter en afskaffelse af registreringsafgiften. Be-

regningerne omfatter både personbiler og motorcykler og tager udgangspunkt i

et strukturelt niveau for bil- og motorcykelsalget, svarende til at bestanden af personbiler

og motorcykler udskiftes i løbet af hhv. 15 og 30 år.

Opgørelsen af arbejdsudbudsvirkningen tager udgangspunkt i den metode, der er doku-

menteret i kapitel 3 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2018 og er opgjort i fuldtidspersoner.

Det skønnes på den baggrund, at en total afskaffelse af registreringsafgiften vil medføre

samme virkning på de disponible indkomster som en skattenedsættelse, hvor omtrent 50

pct. af det umiddelbare provenutab anvendes til at reducere bundskatten, 40 pct. anven-

des til at forhøje beskæftigelsesfradraget, og 10 pct. anvendes til at reducere topskatten.

I skønnet over arbejdsudbudsvirkninger er der taget højde for, at der i analyserne i Skat-

teøkonomisk Redegørelse 2018 er set på marginale ændringer af registreringsafgiften,

mens en total afskaffelse af registreringsafgiften vil medføre en stor ændring

–

og dermed

en relativ stor ændring i forbrugsadfærden (såvel antal købte biler som kvaliteten af bi-

lerne).

Der er ikke indregnet afledte samfundsøkonomiske omkostninger ved øget biltrafik, støj,

forurening mv. Dertil kommer, at afskaffelse af registreringsafgiften isoleret set vil inde-

bære en svækkelse af regeringens klima- og energipolitiske målsætninger. Der er desu-

den ikke taget højde for, at eksisterende bilejere vil lide et kapitaltab.

BNP-effekten afspejler den skønnede effekt på det strukturelle BNP som følge af arbejds-

udbudseffekten såvel som en produktivitetseffekt.

Der henvises til svar af SAU nr. 397 af 22. maj 2017.for en uddybning af forudsætninger

for provenuvurderingen.

0,0 pct. af BNP

0,0

Den beregnede BNP-virkning kan henføres til arbejdsudbudsvirkningen. Der skønnes en

produktivitetseffekt på omtrent nul.

Det

er lagt til grund, at der med en fjernelse af ”iværksætterskatten” menes, at udbyttebe-

skatningen af selskabers unoterede porteføljeaktier afskaffes.

Danske selskaber og udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark skal efter gæl-

dende regler medregne 70 pct. af udbytterne fra unoterede porteføljeaktier ved opgørel-

sen af den skattepligtige indkomst. Ved en selskabsskattesats på 22 pct. indebærer det

en reel beskatning af udbytterne på 15,4 pct., hvilket tilnærmelsesvist svarer til den dan-

ske kildeskat på udbytter til udenlandske investorer fra danske porteføljeaktier (typisk 15

pct.).

En yderligere nedsættelse eller afskaffelse af udbyttebeskatningen for unoterede porte-

føljeaktier vil af hensyn til EU-rettens regler om kapitalens frie bevægelighed også skulle

Selskabsskatten sænkes til 15 pct.,

jf. svaret på FIU alm. del

–

spørgs-

mål 246 (2013-2014)

-8�½ mia. kr.

2.100 fuldtids-

personer

0,9 pct. af BNP

Registreringsafgiften fjernes, jf.

svaret på FIU alm. del

–

spørgsmål

246 (2013-2014)

-8¼ mia. kr.

7.700 fuldtids-

personer

0,4 pct. af BNP

Afskaffelse af arbejdsskadeafgiften,

jf. svaret på FIU alm. del

–

spørgs-

mål 246 (2013-2014)

-�½ mia. kr.

100 fuldtidsper-

soner

Iværksætterskatten fjernes helt

(dvs. også for udbytter), jf. svaret

på FIU alm. del

–

spørgsmål 246

(2013-2014)

-0,4 mia. kr.

Side 3 af 9

omfatte udbytter til udenlandske investorer, uanset hvor disse investorer er hjemmehø-

rende

–

herunder investorer i skattelylande.

Ophævelsen af udbyttebeskatningen af udlændinge vil ikke nødvendigvis lempe beskat-

ningen af investorerne, men blot øge den udenlandske beskatning, idet udlandet ikke

længere skal lempe for dansk beskatning.

En ophævelse af beskatningen af unoterede aktier vil gøre det mindre attraktivt at børs-

notere aktier og øge incitamentet til afnotering. Det vil dermed indebære en risiko for, at

provenuet fra udbyttebeskatningen af noterede aktier udhules.

En ophævelse af udbyttebeskatningen for unoterede porteføljeaktier anslås med betyde-

lig usikkerhed at indebære et mindreprovenu i størrelsesordenen 250-500 mio. kr. om

året efter tilbageløb og adfærd.

Afskaffelse af udbytteskatten på danske selskabers unoterede porteføljeaktier og kildebe-

skatningen af udbytter, der tilfalder udenlandske ejere fra danske unoterede porteføljeak-

tier, vurderes ikke at påvirke investeringsomfanget i Danmark i betydeligt omfang. Det

skal bl.a. ses i lyset af, at forslaget ikke nødvendigvis lemper den samlede beskatning af

de udenlandske investorer.

Det er lagt til grund, at afgifterne på øl, vin, spiritus samt chokolade og slik er reduceret til

tysk niveau, mens momssatsen er fastholdt på 25 pct. Det er desuden lagt til grund, at

afgiftsændringerne fuldt ud overvæltes i priserne. Afgiftsændringerne skønnes at inde-

bære et mindreprovenu på ca. 4 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd i 2030 (2019-niveau).

Det er yderligere lagt til grund, at afgifterne på cigaretter og røgtobak ikke ændres. Be-

regningerne af arbejdsudbudsvirkningerne er skaleret på baggrund af beregningerne i

Skatteøkonomisk Redegørelse 2018. Den beregnede BNP-effekt kan henføres til ar-

bejdsudbudsvirkningen. Der skønnes en produktivitetseffekt på omtrent nul.

Sænke afgifter på grænsehandels-

følsomme i retning af varer til tysk

niveau for 4 mia. kr., jf. svaret på

FIU alm. del

–

spørgsmål 246

(2013-2014)

Bedre og tidligere behandling i

sundhedsvæsenet ved en udvidet

fritvalgsordning (svarende til udgift

på 1,3 mia. kr.) , jf. svaret på FIU

alm. del

–

spørgsmål 246 (2013-

2014)

Øget bevilling til fri forskning (der

afsættes 800 mio. kr. årligt til initia-

tivet) , jf. svaret på FIU alm. del

–

spørgsmål 246 (2013-2014)

-4 mia. kr.

350 fuldtidsper-

soner

0,0 pct. af BNP

-1¼ mia. kr.

Ikke muligt at

vurdere

Ikke muligt at

vurdere

-0,0

Det foreslås at afsætte 1.300 mio. kr. til initiativet, hvilket er lagt til grund for vurderingen

af udgiften.

-¾ mia. kr.

Ikke muligt at

vurdere

Ikke muligt at

vurdere

-0,0

Det foreslås at afsætte 800 mio. kr. til initiativet, hvilket er lagt til grund for vurderingen af

udgiften.

Det bemærkes, at udledninger af NOx er forbundet med skadesomkostninger, som udgør

en negativ eksternalitet. Danmark er endvidere underlagt internationale reduktionsforplig-

telser. Hvis disse forpligtelser ikke kan nås som følge af en afskaffelse af NOx-afgiften, vil

de skulle nås ved hjælp af andre virkemidler. Afgifter er i udgangspunktet det mest om-

kostningseffektive virkemiddel til at regulere eksternaliteter og til at nå internationale for-

pligtelser, hvorfor en afskaffelse må forventes at være forbundet med et samfundsøkono-

misk tab. Både arbejdsudbudsvirkningen samt produktivitetseffekten ved initiativet skøn-

nes at være omtrent nul.

Skønnet tager udgangspunkt i notatet

Effekten af absolut kumulation,

som er offentlig-

gjort på Justitsministeriets hjemmeside.

Initiativet indgår i den samlede vurdering af virkningen på det offentlige forbrug,

jf. tabel 2

i besvarelsen.

Efter gældende regler beskattes aktieindkomst op til 54.000 kr. (2019-niveau) med 27

pct. Aktieindkomst, der overstiger 54.000 kr., beskattes med 42 pct. I beregningen er det

lagt til grund, at det øverste progressionstrin for beskatning af aktieindkomst afskaffes,

således at al aktieindkomst beskattes med 27 pct.

Aktieindkomstskatten er en skat på opsparing og således en indirekte skat på arbejde. En

afskaffelse af det øverste progressionstrin vil indebære en positiv arbejdsudbudsvirkning

og deraf en positiv BNP-virkning. Initiativet kan desuden forventes at medføre, at en

NOx-afgiften afskaffes

-0,1 mia. kr.

0,0

Opgør med strafferabatter (Absolut

strafakkumulering op til 20 års

fængsel)

-2 mia. kr.

Ikke muligt at

vurdere.

Ikke muligt at

vurdere.

Fjerne progressionen i beskatnin-

gen af aktieindkomst, dvs. aktieind-

komstbeskatningen nedsættes til

27 pct., jf. svaret på SAU alm. del

–

spørgsmål 315 (2015-2016)

-2�½ mia. kr.

1.600 fuldtids-

personer

0,1 pct. af BNP

0,2

0,3

Side 4 af 9

større del af husholdningernes opsparing placeres i aktier frem for fx ejendom eller pensi-

onsopsparing.

Hertil kommer en mindre produktivitetseffekt som følge af, at virksomheder, der ikke har

adgang til de internationale kapitalmarkeder, kan få lettere adgang til risikovillig kapital.

Der er ikke grundlag for at skønne over omfanget af den afledte BNP-virkning heraf. Ned-

sættelser af aktieindkomstskatten har som udgangspunkt ikke effekt på realinvesterin-

gerne i markedshandlede selskaber, der har adgang til de internationale kapitalmarkeder.

Det bemærkes, at den progressive sats på aktieindkomst på 42 pct. er fastsat med hen-

blik på at løse hovedaktionærproblemet.

Hovedaktionærer med bestemmende indflydelse i et selskab kan have fordel af at tage

arbejdsindkomst ud som udbytte, hvis kombinationen af selskabsskat og den højeste skat

på udbytte er lavere end marginalskatten på lønindkomst for en topskatteyder. Derved

kan de påvirke deres egen skattebetaling, og opnå en lavere beskatning af afkastet af de-

res arbejdsindsats end tilsigtet i lovgivningen, når der er forskel på beskatningen af de to

indkomstarter.

Sammen med virkningen af at sænke selskabsskattesatsen til 15 pct. og afskaffe topskat-

ten samt loftet over beskæftigelsesfradraget vil den sammensatte beskatning af selskabs-

overskud blive ca. 1 pct.point lavere end marginalskatten på lønindkomst. Det svarer om-

trent til spændet under nuværende regler.

Initiativet vil endvidere have fordelingsmæssige virkninger. Det skal ses i lyset af, at lem-

pelsen vil tilfalde personer med aktieindkomst over det lave progressionstrin, som i høj

grad er koncentreret i den øverste del af indkomstfordelingen.

Grundskyld på produktionsjord er en kommunal skat. I 2017 var provenuet fra grundskyld

på produktionsjord ca. 900 mio. kr. Ca. 90 pct. af provenuet opkræves fra landbrugsejen-

domme, mens den resterende del opkræves fra skovbrugsejendomme og gartnerier.

Grundskyldspromillerne for produktionsjord fastsættes i følge gældende lov som 14,8

promillepoint lavere end den almindelige grundskyldspromille, dog max 7,2 promille.

Fjerne beskatningen af produkti-

onsjord

-0,4 mia. kr.

En afskaffelse af beskatningen af produktionsjord må forventes i betydelig grad at blive

nedvæltet i jordpriserne. Dermed vil lempelsen i vid udstrækning tilfalde de nuværende

ejere i form af en kapitalforøgelse. Det kan forbedre solvensen for ejere af produktions-

jord på kort sigt, men der er ikke tale om en forbedring af rammevilkårene for landbrugs-,

gartneri-, eller skovbrugsdrift, hvorfor initiativet ikke kan forventes at medføre strukturelle

arbejdsudbuds- eller BNP-effekter.

Det foreslås at afsætte 50 mio. kr. til initiativet, hvilket er lagt til grund for vurderingen af

udgiften.

Initiativet indgår i den samlede vurdering af virkningen på det offentlige forbrug,

jf. tabel 2

i besvarelsen.

Ejendomsværdiskatten udgør efter gældende regler 1 pct. af ejendomsværdien op til

3.040.000 kr. og 3 pct. af resten, hvis ejendomsværdien er højere. Grundlaget for ejen-

domsværdibeskatningen udgør det mindste af: 2001-vurderingen tillagt 5 pct., 2002-vur-

deringen og den aktuelle vurdering.

Med boligskatteforliget Tryghed om boligbeskatningen (2. maj 2017) fastsættes progres-

sionsgrænsen i ejendomsværdiskatten i 2021, så samme andel af ejerboligerne i 2021

som i 2020 er omfattet af progressiv ejendomsværdiskat. I dag er 1 pct. af de ejendoms-

værdiskattepligtige boliger omfattet af progressiv beskatning. I forbindelse med indgåelse

af boligskatteforliget var det forventet, at progressionsgrænsen ville udgøre 7,5 mio. kr.

(2017-niveau). Dette niveau fastlægges endeligt ved lov i 2020, dvs. niveauet kan afvige

fra de 7,5 mio. kr. Niveauet indekseres efter 2021.

Med boligskatteforliget skønnes provenuvirkningen ved en afskaffelse af det progressive

element i ejendomsværdibeskatningen at udgøre i størrelsesordenen 0,2 mia. kr. i 2030.

Naturskove (der afsættes 50 mio.

kr. årligt til initiativet)

-0,1 mia. kr.

0,0

Afskaffelse af progressionen i ejen-

domsværdibeskatningen

-0,2 mia. kr.

0,0

Side 5 af 9

I et neutralt skattesystem, hvor investeringer i ejerboliger beskattes på samme måde som

andre aktiver, er ejendomsværdiskattesatsen (som en procentandel af den aktuelle ejen-

domsværdi) fastsat, så beskatningen af afkastet af investeringen i ejerbolig svarer til skat-

tesatsen ved den relevante alternative placering af formuen. For hovedparten af bolig-

ejerne betyder det, at skattesatsen skal svare til skatteværdien af negativ nettokapitalind-

komst (rentefradraget), idet de fleste danske husholdninger har finansiel nettogæld (dvs.

de har negativ nettokapitalindkomst) blandt andet med henblik på at finansiere ejerbolig-

køb.

For boligejere med renteudgifter over 50.000 kr. (100.000 kr. for et par) udgør rentefra-

draget ca. 25 pct. Med et langsigtet renteniveau på 4,5 pct. (niveauet i Finansministeriets

mellemfristede fremskrivninger) svarer renteudgifter på 50.000 kr. (100.000 kr. for et par)

til en (bolig)gæld på ca. 1,1 mio. kr. (2,2 mio. kr. for et par) eller med en belåningsgrad på

95 pct. til en ejendomsværdi på ca. 1,2 mio. kr. (2,3 mio. kr.). Den neutrale ejendomsvær-

diskattesats for boligejere med renteudgifter over 50.000 kr. (100.000 kr. for et par) vil da

udgøre ca. 0,25*4,5 pct. = ca. 1,1 pct. Da grænsen på 50.000 kr. (100.000 kr. for et par)

er nominelt fastholdt, vil størstedelen af boligejerne over tid have et rentefradrag på 25

pct. Ved det nuværende renteniveau vil den investeringsneutrale sats være væsentligt

lavere.

Med boligskatteforliget udgør den effektive ejendomsværdiskattesats over progressions-

grænsen ca. 1,1 pct. (=0,8*1,4 pct.) og under progressionsgrænsen forventeligt 0,44 pct.

(=0,8*0,55 pct.).

En skattemæssig begunstigelse af ejerboliginvesteringer i form af en afvigelse fra den in-

vesteringsneutrale ejendomsværdiskattesats indebærer, at der investeres i boligaktiver

med et relativt lavt samfundsøkonomisk afkast set i forhold til eksempelvis gældsnedbrin-

gelse. Det samfundsøkonomiske tab herved må forventes at svare til begunstigelsens på-

virkning af den offentlige saldo.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at baggrunden for det progressive element i ejen-

domsværdibeskatningen er at varetage fordelingspolitiske hensyn.

Det skal yderligere bemærkes at indretningen af boligbeskatningen (herunder progressio-

nen i ejendomsværdiskatten) er forligsbelagt i henhold til forliget Tryghed om boligbeskat-

ningen (2. maj 2017).

Det antages, at der med initiativet refereres til en afskaffelse af underskudsbegræns-

ningsreglerne i selskabsskatten. Efter gældende regler kan fremførselsberettigede under-

skud op til 8,385 mio. kr. (2019-niveau) fradrages fuldt ud i positiv selskabsskattepligtig

indkomst, mens underskud herudover alene kan nedbringe det resterende overskud med

60 pct. i de år, hvor det fradrages. Uudnyttet underskud kan dog fremføres uden tidsbe-

grænsning til fradrag i senere års overskud.

Underskudsbegrænsningsreglen påfører selskaberne en likviditetsbelastning og dermed

rentetab, fordi underskuddene først udnyttes senere, og hæmmer selskabernes tilskyn-

delse til at foretage risikofyldte investeringer.

Fradrag for tidligere års underskud

-0,1 mia. kr.

0,0 pct. af BNP

0,0

En afskaffelse af begrænsningen på underskudsanvendelse skønnes med betydelig usik-

kerhed at medføre et mindreprovenu i 2018 på ca. 1,5 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Det varige mindreprovenu skønnes at udgøre ca. 60 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

En ophævelse af underskudsbegrænsningsreglen vil isoleret set øge symmetrien i den

skattemæssige behandling af overskud og underskud for selskaber. Det vil øge afkastet

efter skat af investeringer i selskaber, der giver underskud i en periode, og øge incita-

mentet til at investere i aktiviteter med større risiko og højt forventet afkast. En afskaffelse

af underskudsbegrænsningsreglen vil dermed øge tilskyndelsen til at investere i danske

selskaber, hvilket vil have en positiv effekt på produktiviteten og BNP.

Side 6 af 9

Afskaffelse af afgift på forsikring af

lystbåde

-0,1 mia. kr.

0,0

Reglen skal dog ses i lyset af, at den begrænser multinationale selskabers mulighed for

at placere underskud i Danmark med henblik på senere modregning i overskud. Der er

nærmere redegjort for beregningsgrundlaget i SAU Alm. del svar på spørgsmål 398

(2017-18).

I svar på SAU spørgsmål nr. 456 af 6. juni 2018 er der foretaget en vurdering af konse-

kvenserne af en nedsættelse af lystfartøjsforsikringsafgiften til 1 pct. Denne provenuvur-

dering er foretaget på baggrund af samme forudsætninger, som ligger til grund for besva-

relsen af SAU 456. Det bemærkes, at den aftalte afgiftsnedsættelse på lystfartøjsforsik-

ringsafgiften i 2019 ifm. FL19 er lagt til grund som aktuelle afgiftssats. Både arbejdsud-

budsvirkningen samt produktivitetseffekten ved initiativet skønnes at være omtrent nul.

Det foreslås at afsætte 150 mio. kr. til initiativet, hvilket er lagt til grund for vurderingen af

udgiften. Initiativet indgår i den samlede vurdering af virkningen på det offentlige forbrug,

jf. tabel 2 i besvarelsen.

Den politiske aftale om begrænsning af dobbeltuddannelse tilvejebragte et provenu på

ca. 284 mio. kr. i 2019 og ca. 312 mio. kr. (2019-pl) årligt fra 2020.

Skatteyderbetalt tandlæge til kroni-

kere, ulykkes- og sygdomsramte

personer med tandproblemer (der

afsættes 150 mio. kr. årligt til initia-

tivet)

-0,2 mia. kr.

Ikke muligt at

vurdere

Ikke muligt at

vurdere

Uddannelsesloftet afskaffes

-0,3 mia. kr.

-1.000 fuldtids-

personer

0,0 pct. af BNP

0,0

Aftaleøkonomien er efterfølgende blevet opdateret, jf. UFU alm. del 129 af 18. april 2017,

således at provenuet udgør 281 mio. kr. i 2019 og 320 mio. kr. fra 2020 og frem (2019-

pl).

Provenuet fra aftalen bidrager til finansieringen af Aftale om et tryggere dagpengesystem.

Det foreslås at afsætte 10 mio. kr. til initiativet, hvilket er lagt til grund for vurderingen af

udgiften. Initiativet indgår i den samlede vurdering af virkningen på det offentlige forbrug,

jf. tabel 2 i besvarelsen.

Initiativet indgår i den samlede vurdering af virkningen på det offentlige forbrug,

jf. tabel 2

i besvarelsen.

Provenuvirkningen af 10 pct. produktivitetsforbedring er regnet ekskl.virkningen på

udgifter til Forsvaret, da midlerne forudsættes tilbageført til forsvaret. Ligeledes

forudsættes midlerne fra afskaffelsen af værnepligten tilbageført til Forsvaret. Initiativet

indgår i den samlede vurdering af virkningen på det offentlige forbrug,

jf. tabel 2 i besva-

relsen.

Initiativet indgår i den samlede vurdering af virkningen på det offentlige forbrug,

jf. tabel 2

i besvarelsen.

Initiativet indgår i den samlede vurdering af virkningen på det offentlige forbrug,

jf. tabel 2

i besvarelsen.

Indføre social ombudsmand (der af-

sættes 10 mio. kr. årligt til initiativet)

Demografisk træk på offentlig ser-

vice i perioden 2020-2030, jf. svaret

på FIU alm. del

–

spørgsmål 246

(2013-2014)

Midler til forsvaret (så reduktionen

af midler i forsvaret ved effektivise-

ring på 10 pct., jf. det budgetforbed-

rende tiltag, og afskaffelse af vær-

nepligten annulleres).

Fastholdelse af stigning i offentligt

forbrug som følge af forsvarsforliget

Budgetforbedrende tiltag

Nulvækst i det offentlige forbrug i

perioden 2020-2030

10 pct. produktivitetsforbedring i

den offentlige sektor (stat, region

og kommuner ved 1 pct. om året i

10 år). Det vil sige, at der udover

nulvækst i det offentlige forbrug

skal effektiviseres for 10 pct., såle-

des den samlede realvækst i det of-

fentlige forbrug fra 2020-2030 bliver

minus 10 pct., når der ses bort fra

det demografiske træk

Reduktion af erhvervsstøtte med 10

mia. kr.

-0,0 mia. kr.

0,0

-38¾ mia. kr.

Ikke muligt at

vurdere.

Ikke muligt at

vurdere.

-0,6

-1,0

Vurderet under

ét med 10 pct.

reduktion

-2¼ mia. kr.

Ikke muligt at

vurdere.

Ikke muligt at

vurdere.

Ikke muligt at

vurdere.

Ikke muligt at

vurdere.

Ikke muligt at

vurdere.

Ikke muligt at

vurdere.

-0,0

-0,1

45�½ mia. kr.

0,7

1,2

51¼ mia. kr.

Ikke muligt at

vurdere.

Ikke muligt at

vurdere.

0,9

1,6

Initiativet indgår i den samlede vurdering af virkningen på det offentlige forbrug,

jf. tabel 2

i besvarelsen.

10 mia. kr.

Ikke muligt at

vurdere.

Ikke muligt at

vurdere.

0,0

Det foreslås at reducere erhvervsstøtten med 10 mia. kr., hvilket er lagt til grund for vur-

deringen af udgiften. En reduktion af erhvervsstøtten kan have afledte virkninger på BNP

og beskæftigelsen. Størrelsesordenen af denne virkning afhænger af hvilke erhvervsstøt-

teordninger der reduceres, hvormed det ikke er muligt at vurdere givet den detaljerings-

grad, forslaget er beskrevet med.

Side 7 af 9

Udgifterne til partistøtte er udregnet ved at gange partistøttesatsen for 2019 med antallet

af afgivne stemmer på de partier/kandidatlister, der er berettigede til partistøtte. Partistøt-

tesatserne reguleres årligt og er i 2019 på 33,00 kr. (folketingsvalg), 4,50 kr. (regions-

rådsvalg) og 7,25 kr. (kommunalbestyrelsesvalg).

Hvis der ved folketingsvalget i 2019 er nye partier og/eller kandidater uden for partierne,

der bliver berettiget til partistøtte, kan de få partistøtte for den resterende del af 2019. Ud-

gifterne til den statslige partistøtte i 2019 kan således blive større end oplyst, hvis nye

partier og/eller kandidater uden for partierne bliver berettigede til partistøtte i 2019. For-

udsætningen for beregningerne af den statslige, regionale og kommunale partistøtte er,

at alle partistøtteberettigede partier og kandidatlister ansøger om den fulde partistøtte i

2019.

Der er ikke taget højde for administrationsudgifter i beregningen.

Afskaffelse af værnepligt

Der stoppes for tilgang til efterløns-

ordningen, så den er fuldt udfaset i

2025. Desuden forhøjes folkepensi-

onsalderen til 68 år i 2028 og til 69

år i 2030. Efter 2030 videreføres in-

dekseringsmekanismen med 10 års

varsel (dvs. i 2025 skal der tages

stilling til folkepensionsalderen i

2035), jf. svar på Finansudvalgets

spørgsmål nr. 264 (Alm. del) af 22.

marts 2018 Med forslaget ændres

reglerne også for folketingsmed-

lemmer og ministre, så pensionsal-

deren forhøjes og følger samme fol-

kepensionsalder som resten af be-

folkningen

Vurderet under

ét med midler til

forsvaret

Midlerne forudsættes tilbageført til Forsvaret. Initiativet indgår i den samlede vurdering af

virkningen på det offentlige forbrug,

jf. tabel 2 i besvarelsen.

Afskaffelse af partistøtte

0,2 mia. kr.

0,0

18 mia. kr.

53.000 fuldtids-

personer

1,9 pct. af BNP

Det bemærkes, at virkningen af efterlønsafskaffelsen aftager over tid, da ordningen bliver

mindre på sigt. Virkningen af forhøjelsen af folkepensionsalderen skønnes derimod at

stige i de første år efter 2030. Fra 2050 skønnes folkepensionsalderen kun at være �½ år

højere end ved gældende regler, hvorfor virkningen af den højere folkepensionsalder om-

trent halveres fra 2050.

Der er ikke skønnet over virkningen af ændring af pensionsregler for ministre og folketing.

Beregningen tager udgangspunkt i den reguleringsmekanisme som var gældende, da

spørgsmålet blev stillet, dvs. før de ændringer som blev vedtaget som en del af Finans-

lovsaftalen for 2019.

I et scenarie hvor de satsregulerede overførselsindkomster prisreguleres fra 2020 til 2030

–

frem for at følge reglerne for satsreguleringen inkl. den afdæmpede regulering fra Skat-

tereform 2012

–

vurderes med betydelig usikkerhed, at svare til en reduktion af de pågæl-

dende overførsler med godt 6 pct. I forhold til SU er der indregnet en reduktion på ca. 10

pct., idet SU’en fra 2022 reguleres med lønudviklingen.

Tiltaget vurderes, med betydelig usikkerhed, at styrke den offentlige saldo med ca. 10

mia. kr. (2019-niveau). Heraf kan ca. 1,9 mia. kr. henføres til det afledte dynamiske pro-

venu fra øget arbejdsudbud. Således vurderes forslaget at øge arbejdsudbuddet med ca.

7.200 fultidspersoner, hvilket hovedsageligt skal tilskrives en deltagelseseffekt. Den

skønnede arbejdsudbudseffekt vurderes isoleret set at styrke BNP med ca. 4,9 mia. kr.

Endelig vurderes tiltaget at øge indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten med godt

0,5 pct.-point. Opgøres Gini-koefficienten udelukkende blandt de beskæftigede, øges ind-

komstforskellene med godt 0,1 pct.-point.

Det er ikke muligt at beregne effekterne af forslaget, bl.a. fordi det ikke er angivet, hvad

regionerne skal erstattes af. Effekterne på de offentlige finanser vil bl.a. afhænge af,

hvordan regionernes nuværende opgaver fremover skal varetages, herunder hvordan

eventuelle besparelser som følge af fx nedlæggelse af regionsrådene disponeres i en ny

struktur.

I forbindelse med finansloven for 2015 blev fradraget for fagforeningskontingenter hævet

fra 3.000 kr. til 6.000 kr. Det gældende loft over fradraget på 6.000 kr. er et nominelt loft,

Inflationsregulering (forbrugerprisin-

deks) af overførselsindkomster i pe-

rioden 2020-2030. jf. svaret på FIU

alm. del

–

spørgsmål 246 (2013-14)

10 mia. kr.

7.200 fuldtids-

personer

0,2 pct. af BNP

0,1

0,5

Nedlæggelse af regionerne

Ikke muligt at

vurdere

Ikke muligt at

vurdere

Ikke muligt at

vurdere

Ikke muligt at

vurdere

Ikke muligt at

vurdere

Reduktion af fradraget for faglige

kontingenter til 3.000 kr.

�½ mia. kr.

0,0

Side 8 af 9

der ikke reguleres. Der sker således en løbende stramning af effekten af loftet i takt med

indkomstudviklingen.

I 2019 skønnes der at være fradrag for ca. 7,3 mia. kr. vedrørende faglige kontingenter

for lønmodtagere. Der er tale om et ligningsmæssigt fradrag med en skatteværdi på ca.

25,6 pct. (gennemsnitskommune inkl. kirkeskat).

Tilbagerulles forhøjelsen af fradraget for faglige kontingenter med virkning fra 2019,

skønnes den varige virkning til et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 200 mio.

kr.

Det er ikke umiddelbart muligt at opgøre de økonomiske konsekvenser af forslaget givet

den detaljeringsgrad, forslaget er beskrevet med. Det er således uklart, hvad kompensati-

onsgraden skal ses i forhold til. Hvis det er kompensationsgraden i forhold til hidtidig løn,

skal der tages stilling til, hvad der skal gælde for personer, der ikke har haft beskæfti-

gelse før kontanthjælpen, f.eks. personer der kommer fra uddannelse til kontanthjælpssy-

stemet.

Ikke muligt at

vurdere

Ikke muligt at

vurdere

Ikke muligt at

vurdere

Ikke muligt at

vurdere

Ikke muligt at

vurdere

I det omfang at forslaget reducerer indkomsten for ydelsesmodtagere i kontanthjælpssy-

stemet, vil det medføre både umiddelbare mindreudgifter og en positiv beskæftigelsesef-

fekt.

En gennemførelse af forslaget forudsætter, at en juridisk vurdering af forslaget viser, at

det er i overensstemmelse med grundlovens § 75, stk. 2 om retten til et eksistensmini-

mum.

Forslaget vil betyde, at flere studerende vil øge deres jobsøgning i slutningen af uddan-

nelsesforløbet. Når afskaffelsen er fuldt indfaset, vil en andel af dem, der er uden be-

skæftigelse ved dimittering, kunne optjene retten til dagpenge på ordinære vilkår i løbet af

uddannelsesforløbet. Af dem, der har utilstrækkelig beskæftigelsesomfang til optjening på

ordinære vilkår, forventes nogle at have ret til ydelser i kontanthjælpssystemet. De reste-

rende vil overgå til arbejde eller selvforsørgelse.

Der er i beregningerne ikke taget højde for samspil med forslaget om opholdskrav for ret

til dagpenge fra

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensions-

indbetalinger

fra februar 2018.

Forslaget vurderes at øge den ordinære beskæftigelse og forbedre de offentlige finanser.

Afskaffelse af ordningen var et element i regeringens Jobreform II-udspil. En analyse pe-

ger på, at personer med ret til seniorjob har længere ledighedsforløb end andre ledige, og

at dette til dels kan tilskrives udsigten til et seniorjob efter opbrug af dagpengeretten. Per-

soner i seniorjob aflønnes med overenskomstmæssig løn. Dvs. i modsætning til andre le-

dige kan seniorjob-berettigede se frem til en indkomstfremgang ved ophør af dagpenge-

retten.

Afskaffelse af seniorjobordningen

0,4 mia. kr.

700 fuldtidsper-

soner

0,0 pct. af BNP

Kompensationsgraden for kontant-

hjælpsloftet sænkes til 75 pct., hvil-

ket inkluderer, at den samlede sum

af ydelser kan reduceres i modsæt-

ning til nu, hvor den samlede sum

ikke kan reduceres med mere end

summen af særlig støtte og bolig-

støtte

Afskaffelse af dimittenddagpenge

1�½ mia. kr.

5.700 fuldtids-

personer

0,2 pct. af BNP

0,1

Ordningen er samtidig en udfordring for kommunerne. Det hænger sammen med, at kom-

munerne har pligt til at ansætte ledige berettiget til seniorjob. Det kan indebære en dårli-

gere ressourceallokering og lavere produktivitet i den kommunale sektor.

Der er i beregningerne ikke taget højde for samspil med forsla-get om opholdskrav for ret

til dagpenge fra Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensions-

indbetalinger fra februar 2018.

Provenuet vurderes at være offentligt forbrug. Initiativet indgår derfor i den samlede vur-

dering af virkningen på det offentlige forbrug,

jf. tabel 2

i besvarelsen.

Der henvises til BEU spørgsmål nr. 496 (alm. del) af 5. juli 2018 samt FIU spørgsmål nr.

523 (alm. del) af 27. august 2018 for uddybning af anvendt metode og forudsætninger for

beregningerne af virkning på arbejdsudbud og provenueffekt.

Det er forbundet med stor usikkerhed at skønne over effekten på beskæftigelse og de of-

fentlige finanser ved en sænkelse af beløbsgrænsen, da både beløbsordningen og fast-

Beløbsgrænsen i beløbsordningen

sænkes til 220.000 kr.

0,2 mia. kr.

2.400 fuldtids-

personer

0,1 pct. af BNP

Side 9 af 9

track ordningen består af relativt få personer, og kun har eksisteret i en kortere årrække.

Det er derfor tvivlsomt, om antallet af personer på ordningerne har nået et steady state

niveau. Endvidere afhænger effekten på de offentlige finanser, ud over antallet af perso-

ner, der vil benytte ordningen, af disses lønfordeling samt hvor mange familiemedlem-

mer, der bringes til landet. Dette kan dog kun observeres for personer med indkomst over

beløbsgrænsen.

Der var i 2016 ca. 600 personer på beløbsordningen og fast-track ordningens beløbsspor

i indkomstintervallet 400.000-450.000 kr. Det skønnes, at en reduktion af beløbsgrænsen

til 220.000 kr. vil kunne medføre en øget tilgang til ordningerne på sammenlagt 2.400

personer, svarende til at koncentrationen i det pågældende indkomstinterval forlænges

ved sænkelsen af grænsen. Med dette udgangspunkt kan det skønnes, at den offentlige

saldo styrkes med ca. 50-170 mio. kr. som følge af en sænkelse af beløbsgrænsen til

220.000 kr. Virkningen på den offentlige saldo er baseret på en opgørelse af de gennem-

snitlige nettobidrag for personer på ’øvrige erhvervsordninger’ samt det gennemsnitlige

nettobidrag for familiemedlemmer til personer på beløbsordningen eller fast-track ordnin-

gens beløbsspor. Spændet i den anførte saldovirkning er udtryk for betydelig usikkerhed

om nettobidraget for medbragte familiemedlemmer.

Det bemærkes at det nedre provenuskøn er lavere, på trods af større indvandring, end i

BEU 496, idet nettobidraget for en familie på øvrige erhvervsordninger er negativ ved løn-

indkomster på under ca. 300.000 kr. Dette er dog ikke tilfældet, hvis familiemedlemmerne

er som for personer på beløbs- og fast-track ordningens beløbsspor.

Skønnet for BNP-virkningen omfatter virkningen af den øgede tilgang til beløbsordningen

og fast-track ordningens beløbsspor på 2.400 fuldtidspersoner samt de hertil familiesam-

menførte partnere. Virkningen på BNP af partnere er baseret på antal partnere til perso-

ner på beløbsordning og fast-track ordningens beløbsspor i 2016 samt gennemsnitlige

lønindkomster for partnere til personer på ’øvrige erhvervsordninger’. Der er således stor

usikkerhed ved opgørelsen.

Der er i beregningen taget udgangspunkt i, at børns uudnyttede personfradrag tildeles

den eller de forældre, som børnene deler husstand med. Bor forældrene ikke sammen er

det således kun den ene forælder (samt dennes eventuelle nye ægtefælle), som får et

øget personfradrag. Uudnyttede fradrag kan ikke fremføres til senere indkomstår. Perso-

ner, der ikke kan udnytte børnenes personfradrag vil således tabe på ordningen.

Omdannelse af børnecheck, så for-

ældre kan udnytte børns personfra-

drag, jf. svaret på FIU alm. del

–

spørgsmål 246 (2013-2014)

1¼ mia. kr.

800 fuldtidsper-

soner

0,0 pct. af BNP

0,1

Anm.: Virkningen af de enkelte tiltag er vurderet når de er fuldt indfaset i 2030. Den strukturelle virkning på den offentlige saldo er opgjort efter tilbageløb og skønnet adfærd (hvor muligt).

Beregningen udestår og eftersendes.

Kilde: Egne beregninger.