BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 520: Spm. om, hvor mange flere udenlandske lønmodtagere fra 3. lande vil søge mod Danmark for at arbejde, hvis kravet om en mindste lønindkomst på 445.000 i beløbsordningen fjernes helt, hvis der til gengæld fortsat opretholdes et krav om, at udlændige, der arbejder i Danmark skal ansættes og aflønnes i overensstemmelse med danske løn og ansættelsesforhold, til finansministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

22. juni 2021

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 520 (Alm. del) af

9. juni 2021 stillet efter ønske fra Samira Nawa (RV)

Spørgsmål

Hvor mange flere udenlandske lønmodtagere fra 3. lande (opgjort som fuldtids-

personer) vil søge mod Danmark for at arbejde, hvis kravet om en mindste løn-

indkomst på 445.000 i beløbsordningen fjernes helt, hvis der til gengæld fortsat

opretholdes et krav om, at udlændige, der arbejder i Danmark skal ansættes og af-

lønnes i overensstemmelse med danske løn og ansættelsesforhold?

Svar

Finansministeriet har i svar på

Finansudvalgets spørgsmål 25 (2918-19, 1. samling)

med

særdeles stor usikkerhed skønnet, at en nedsættelse af beløbsgrænsen til 220.000

kr. kan øge beskæftigelsen svarende til 2.400 fuldtidspersoner. En beløbsgrænse

på 220.000 kr. svarer omtrent til mindstelønnen for en fuldtidsansat ufaglært på

HK’s butiksoverenskomst, som

er den laveste blandt de danske overenskomster.

Dermed svarer en nedsættelse til 220.000 kr. reelt til en fjernelse af beløbsgræn-

sen, når det samtidig lægges til grund, at der skal være tale om fuldtidsbeskæfti-

gelse, og at ansættelse skal ske i overensstemmelse med danske løn- og ansættel-

sesforhold.

Det skal bemærkes, at antallet af personer, der søger mod Danmark vil være hø-

jere end beskæftigelsesvirkningen, idet den beskæftigede ofte vil være ledsaget af

sin familie. I hvilket omfang den beskæftigede medbringer sin familie, og om æg-

tefællen/samleveren også opnår beskæftigelse i Danmark, er meget svært at

skønne over.

Skøn over virkningen på antallet af personer, som kommer til landet, ved så store

ændringer i lønkravet, er derudover generelt meget usikre. Det skyldes, at det la-

vere lønkrav på den ene side vil betyde, at flere har en tilstrækkelig produktivitet

til at kunne opnå ansættelse i landet, hvilket alt andet lige vil få indvandringen til at

stige. På den anden side vil det lavere lønkrav betyde, at omkostningen ved at

flytte til Danmark bliver større i forhold til den løn, der kan opnås, hvilket kan be-

grænse antallet af personer, som reagerer.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 520: Spm. om, hvor mange flere udenlandske lønmodtagere fra 3. lande vil søge mod Danmark for at arbejde, hvis kravet om en mindste lønindkomst på 445.000 i beløbsordningen fjernes helt, hvis der til gengæld fortsat opretholdes et krav om, at udlændige, der arbejder i Danmark skal ansættes og aflønnes i overensstemmelse med danske løn og ansættelsesforhold, til finansministeren

Side 2 af 2

Herudover vil antallet af personer, som kommer til Danmark, afhænge af eksterne

forhold, herunder den økonomiske udvikling i ansøgernes hjemlande, rammevil-

kår og rekrutteringstiltag i lande, der konkurrerer med Danmark om at tiltrække

udenlandske arbejdstagere, den gennemsnitlige opholdstid i Danmark mv. og ar-

bejdsgivernes mulighed for at substituere arbejdskraft fra tredjelande med arbejds-

kraft fra Danmark eller andre EU/EØS-lande.

På grund af den betydelige usikkerhed samt utilstrækkeligt empirisk grundlag ind-

regnes der ikke virkninger på de offentlige finanser og beskæftigelse af ændringer i

beløbsordningen. Der er således heller ikke indregnet saldo- og beskæftigelsesvirk-

ninger i forbindelse med tidligere ændringer af beløbsordningen, herunder eksem-

pelvis da beløbsgrænsen blev forhøjet i 2016.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister