Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2285396_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Hans Andersen (V)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 8096
19. november 2020
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 22. oktober 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 52 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Andersen (V).
Spørgsmål nr. 52:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor mange af de beskæftigede, som skønnes at
benytte sig af ret til tidlig pension i 2022, kommer fra hhv. offentlig og privat
beskæftigelse?”
Svar:
Med
Aftale om en ny ret til tidlig pension
fra oktober 2020 indføres en ny ret til tid-
lig pension, som skal give dem, der er startet tidligst på arbejdsmarkedet og som
har haft et langt og ofte hårdt arbejdsliv, mulighed for en værdig tilbagetrækning,
inden de er slidt helt ned.
Det er muligt at opgøre et skøn for antallet af beskæftigede med ret til tidlig pen-
sion fordelt på sektorer. En tilsvarende opgørelse af hvem af de berettigede, der vil
benytte sig af retten til tidlig pension, forudsætter imidlertid eksplicit stillingtagen
til udnyttelsesgraden på tværs af sektorer. Skønnene for hvor mange, som vil be-
nytte den nye ret til tidlig pension er bl.a. baseret på erfaringerne fra efterlønsord-
ningen og til brug for konsekvensvurderingerne af tidlig pension er udnyttelsesgra-
derne som funktion af kompensationsgrad og formue, alene opdelt på køn.
Tabel 1 viser sektorfordelingen for de 41.300 personer som skønnes at være beret-
tiget til tidlig pension i 2022.
Tabel 1
Sektorfordeling i 2018 for personer, som skønnes at være berettiget til tid-
lig pension i 2022
Antal personer
Berettiget til tidlig pension
- Privat sektor
- Offentlig sektor
- Uoplyst (ikke i beskæftigelse i 2018)
41.300
23.500
11.200
6.600
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 52: Spm. om, hvor mange af de beskæftigede, som skønnes at benytte sig af ret til tidlig pension i 2022, kommer fra hhv. offentlig og privat beskæftigelse, til beskæftigelsesministeren
Anm.: Fordelingen af hhv. privat-, offentlig- og uoplyst sektor, er baseret på personernes observerede beskæftigelses-
forhold i 2018 i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Totalen kan afvige fra summen af de enkelte ele-
menter grundet afrunding.
Kilde: Beskæftigelsesministeriets beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registre og administrative oplys-
ninger om individuelle ATP-indbetalinger stillet til rådighed af ATP.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2