BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 518: Spm. om, i hvilken udstrækning det vil påvirke antallet af ledige danskere, hvis regler for opholds- og arbejdstilladelser lempes i et omfang så 50.000 flere udlændinge fra 3. lande opgjort som fuldtidspersoner kommer til Danmark og arbejder, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Litteraturstudie om virkninger af

udenlandsk arbejdskraft

af Mette Foged, Linea Hasager og Vasil Iliyanov Yasenov*

26. april 2018

*Rapporten er udarbejdet af adjunkt Mette Foged (Københavns Universitet), ph.d.-studerende Linea

Hasager (Københavns Universitet) og postdoc Vasil Iliyanov Yasenov (UC Berkeley). Vi takker

Frida Dyred og Emma Hedvig Pind Hansen for meget kompetent forskningsassistance i forbindelse

med indsamlingen af data fra de eksisterende effektstudier og to eksterne reviewere for kommentarer

på en tidlig udgave.

Rapporten er bestilt og betalt af Beskæftigelsesministeriet.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 518: Spm. om, i hvilken udstrækning det vil påvirke antallet af ledige danskere, hvis regler for opholds- og arbejdstilladelser lempes i et omfang så 50.000 flere udlændinge fra 3. lande opgjort som fuldtidspersoner kommer til Danmark og arbejder, til beskæftigelsesministeren

Indhold

Resumé

.............................................................................................................................................................. 4

Indledning

.................................................................................................................................................. 6

Afgrænsning

.............................................................................................................................................. 7

2.1 Målgruppe................................................................................................................................................

2.2 Udfaldsmål

.............................................................................................................................................. 7

2.3 Indvandringsmål

...................................................................................................................................... 8

2.4 Litteratursøgning

..................................................................................................................................... 8

2.5 Metodiske tilgange

.................................................................................................................................. 9

2.6 Troværdighed

........................................................................................................................................ 10

2.7 Objektive mål for troværdighed

............................................................................................................ 12

Teoretiske rammer og mulige udfald

....................................................................................................... 12

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

Den neoklassiske arbejdsmarkedsmodel – tilpasninger gennem løn og beskæftigelse

................... 13

Jobfunktion

...................................................................................................................................... 14

Tilpasninger gennem valg af teknologi og kapital

.......................................................................... 15

Tilpasninger gennem produktion og handel

.................................................................................... 16

Innovation og produktivitet

............................................................................................................. 16

Tidligere metaanalyser og litteraturstudier

.............................................................................................. 16

Metaanalyse

............................................................................................................................................. 22

5.1 De overordnede resultater

...................................................................................................................... 24

5.2 Forskelle i metode: relative versus gennemsnitsbetragtninger

.............................................................. 26

5.3 Forskelle mellem Skandinavien, resten af Europa og Nordamerika

..................................................... 28

5.4 Forskelle mellem indfødte med høj og lav uddannelse

......................................................................... 31

Diskussion af virkninger udover løn og beskæftigelse

............................................................................ 32

6.1 Jobmobilitet og jobfunktion

.................................................................................................................. 33

6.2 Virksomheders teknologi, produktion og handel...................................................................................

6.3 Innovation og produktivitet

................................................................................................................... 34

Beskrivelse af empiriske studier fordelt efter geografi

............................................................................ 35

7.1 Danmark

................................................................................................................................................ 35

7.2 Norge og Sverige

................................................................................................................................... 41

7.3 Resten af Europa

.................................................................................................................................... 44

7.4 Lande uden for Europa (primært Nordamerika)

.................................................................................... 61

Litteratur

.......................................................................................................................................................... 75

Appendiks A: Oversigt over studier i metaanalysen

....................................................................................... 81

Appendiks B: Yderligere tabeller

.................................................................................................................... 85

Resumé

Denne rapport beskriver indvandringens virkninger på arbejdsmarkedet ud fra den økonomiske

litteratur på området. Fokus er på empiriske studier af indvandringens effekt på

lønmodtagere

virksomheder.

Langt størstedelen af de empiriske studier undersøger effekten af indvandring på indfødtes

løn

beskæftigelse.

I alt 2.169 resultater for løn og beskæftigelse fra 71 effektstudier er blevet indsamlet,

omregnet til sammenlignelige størrelser og opsummeret i en lille metaanalyse. Der er ikke

tilstrækkeligt datagrundlag til en kvantitativ sammenligning af de øvrige udfald. De diskuteres i stedet

kortfattet.

Rapportens hovedresultater:

Der er evidens for, at indvandring har en svag positiv effekt på den samlede, gennemsnitlige

lønudvikling for de øvrige lønmodtagere.

Metaanalysen viser, at gennemsnitslønnen stiger. Der er usikkerhed omkring den præcise

stigning, men på tværs af de forskellige opgørelsesmetoder er effekten positiv.

Der er stærk evidens for, at indvandring påvirker lønspredningen blandt de øvrige

lønmodtagere.

Metaanalysen viser, at den

relative

løn falder for de grupper på arbejdsmarkedet, hvor

indvandringen er størst. Der er usikkerhed omkring det præcise fald, men på tværs af

opgørelsesmetoder er effekten negativ.

Man kan ikke konkludere, at uligheden stiger. Effekten på uligheden afhænger af, hvor i

indkomstfordelingen indvandringen er koncentreret. I Danmark, hvor indvandrer-

befolkningen samlet set er mindre uddannet og lavere lønnet, er det sandsynligt, at

konkurrencen i lavtlønsjob bidrager til øget ulighed.

Der er evidens for, at indvandringens effekt på den samlede beskæftigelse er negativ men

meget begrænset (ikke væsentligt forskellig fra nul).

Effekten er lille men stadig robust på tværs af opgørelsesmetoder.

Der er ikke entydig evidens for, at den relative beskæftigelse falder for de mere udsatte

grupper på arbejdsmarkedet.

Metaanalysen giver ikke et entydigt svar på, om indvandring sænker den relative

beskæftigelse for de grupper på arbejdsmarkedet, hvor indvandringen er størst. Vægter alle

studier ligeligt peger metaanalysen i retning af en lavere relativ beskæftigelse, men tages der

højde for troværdighed i form af tidsskriftets kvalitet holder resultatet ikke.

Der er evidens for, at løneffekterne stort set er de samme i Skandinavien som i resten af

Europa, men såvel de (positive) gennemsnitseffekter som de (negative) relative effekter på løn

er tættere på nul i USA.

Det kan blandt andet skyldes institutionelle forskelle, typen af indvandring samt den

betragtede tidshorisont, som har betydning for tilpasningerne på arbejdsmarkedet. Der er ikke

baggrund for at konkludere noget om årsagen baseret på den tilgængelige litteratur. Mønsteret

er konsistent med teorien, der vil sige, at positive gennemsnitseffekter kommer på bekostning

af fordelingsmæssige effekter (vindere og tabere).

Der er stærkt evidens for, at lønmodtageres og virksomheders dynamiske adfærd begrænser

den direkte effekt af indvandring på løn og beskæftigelse og trækker i retning af mindre

negative effekter.

Baseret på velpublicerede artikler (men langt færre studier end metaanalysen af løn og

beskæftigelse) er der god evidens for, at

- indvandrere og den øvrige befolkning er koncentreret i forskellige job

- tidligere indvandrere rammes hårdest af ny indvandring

- den øvrige arbejdsstyrke ændrer jobfunktion som følge af indvandring

- indvandring påvirker virksomheders investering i kapital og ny teknologi

- højt uddannet indvandring påvirker innovation og produktivitet

Disse forhold mindsker de direkte effekter på løn og beskæftigelse. Fra et teoretisk perspektiv

er det centralt, fordi effekterne i den empiriske litteratur er mindre end den simple

(neoklassiske) udbudsefterspørgselsteori forudsiger. Når forskellige kompleksiteter tages i

betragtning som jobmobilitet og specialisering, investeringer i ny teknologi, handel og

innovation er ingen eller endda positive effekter en teoretisk mulighed.

Udviklingen i teorien og udviklingen på tværs af tidligere litteraturstudier viser en klar

bevægelse i den økonomiske litteratur fra et tidligere fokus på de direkte (alt-andet-lige)

effekter på løn og beskæftigelse til et stærkt fokus på den samlede effekt (der inddrager

lønmodtageres og virksomheders dynamiske adfærd) som den mest policy-relevante.

1. Indledning

Blandt personer i den erhvervsaktive alder (18-65 årige) er indvandrere steget med næsten ti

procentpoint målt som andel af befolkningen fra 1980 og frem til i dag. For befolkningen som helhed

er stigningen mindre - godt syv procentpoint - grundet forskelle i alderssammensætningen.

Sammensætningen af de nytilkomne har ændret sig betydeligt over tid. Fra midten af 1980erne kom

flere og flere ikke-vestlige migranter til Denmark, og de seneste 15 år har vi set en stærk vækst i

antallet af vestlige indvandrere drevet af udvidelserne af EU mod øst.

Omkring årtusindskiftet udgjorde familiesammenførte og flygtninge halvdelen af alle nytilkomne til

Denmark. Derefter begrænsede en række stramninger af indvandringspolitikken disse typer af

indvandring, mens indvandring på baggrund af studie og arbejde tog til. Østudvidelsen i 2003 har ført

til en betydelig stigning i indvandringen fra EU-lande. I dag udgør europæiske migranter cirka

halvdelen af de nytilkomne til Danmark i et givet år.

Østudvidelsen og det generelle skift i indvandrerpolitikken mod flere arbejdsmigranter har skabt et

øget fokus på virkningerne af indvandring for det danske arbejdsmarked. Denne rapport beskriver

indvandringens virkninger på arbejdsmarkedet ud fra den økonomiske litteratur på området.

Fokus er på empiriske effektstudier (se afsnit 2 for en nærmere afgrænsning af den undersøgte

litteratur). De teoretiske rammer ridses op for at danne basis for en kategorisering af de empiriske

studier – i forhold til de undersøgte udfald samt i forhold til de mest fundamentale metodiske

forskelle, der leder til identifikation af forskellige teoretiske parametre (se afsnit 3). Der argumenteres

for, at den økonomiske litteratur har bevæget sig fra at se på partielle (”alt-andet-lige”) effekter i

simple udbuds-efterspørgselsmodeller til at inddrage en stigende kompleksitet og anse samlede

(”generelle ligevægts-”) effekter, der inkorporerer virksomheders og lønmodtageres dynamiske

adfærd, for værende de mest policy-relevante. Denne bevægelse i litteraturen og de forskellige

motivationer for det øgede fokus på mere komplekse modeller fremgår af udviklingen på tværs af

tidligere litteraturstudier i afsnit 4.

Afsnit 5 rummer rapportens primære bidrag i forhold til den eksisterende litteratur. Her analyseres

mere end 2.000 estimater fra 71 studier af indvandringens effekt på løn og beskæftigelse.

Metaanalysen rummer langt flere studier og meget mere europæisk forskning end nogen eksisterende

metaanalyse på emnet. Samlet set viser resultaterne, at virkningerne af indvandring på indfødtes løn

og beskæftigelse er meget begrænsede. Omregnet svarende til stigningen i indvandrere som andel af

befolkningen i den erhvervsaktive alder i Danmark over de sidste knap 40 år, kan indvandringen

forklare en lønfremgang på 2 procent og en nedgang i beskæftigelsen på 0,4 procent point over 40 år.

Samtidig peger metaanalysen på, at indvandring påvirker løn- og beskæftigelsesforskelle mellem

grupper på arbejdsmarkedet. Disse resultater er baseret på en ligelig vægtning af alle studier i

Egne beregninger på baggrund af tal fra FOLK2 i Statistikbanken, Danmarks Statistik.

Egne beregninger på baggrund af tal fra VAN8a i Statistikbanken, Danmarks Statistik.

rapportens metaanalyse, men fortegnet er uændret, hvis der tages højde for den statistiske usikkerhed

og studiets troværdighed målt ved forskellige mål for tidsskriftets kvalitet.

Andre udfald for lønmodtagere og virksomheder end de direkte effekter på beskæftigelse og løn

behandles i rapportens afsnit 6. Afsnit 7 rummer en kort beskrivelse af hvert enkelte studie fra

metaanalysen og nogle få studier på virksomhedsniveau inden konklusionen i afsnit 8. Rapportens

centrale afsnit indledes med en kort paragraf, der opsummerer afsnittets centrale pointer.

2. Afgrænsning

Rapporten fokuserer på effekten af (omfanget af) indvandring på

indfødtes løn og beskæftigelse. Andre udfald diskuteres i det omfang,

det er muligt. Studiernes troværdighed vurderes på baggrund af mål for

resultaternes statistiske usikkerhed samt kvaliteten af det tidskrift, hvor

studiet er publiceret.

2.1 Målgruppe

Litteraturstudiet undersøger effekter af udenlandsk født arbejdskraft på

indfødte lønmodtagere

virksomheder.

Indvandrere er defineret som individer, der er født i et andet land end det, de bor i, og indfødte er den

øvrige befolkning.

2.2 Udfaldsmål

Langt størstedelen af litteraturen på området undersøger effekten af indvandring på de indfødtes

løn

og beskæftigelse.

Dette afspejles i denne rapport, hvor løn- og beskæftigelseseffekter konverteres til

sammenlignelige størrelser og diskuteres ekstra grundigt i metaanalysen i afsnit 5. Løsner man lidt

op for antagelserne i den simple udbuds-efterspørgselsteori, er der mange mulige virkninger af

indvandring ud over den neoklassiske teoris fokus på produktionsfaktorernes aflønning og

beskæftigelse (se afsnit 3). De øvrige udfald og deres relative styrke beskrives i det omfang,

litteraturen tillader det (i afsnit 6 og 7). Dermed dækker denne rapport følgende udfald med

hovedvægt på i-ii:

For lønmodtagere

Løn

ii.

iii.

For virksomheder

iv.

vi.

Beskæftigelse og arbejdsløshed

Jobmobilitet og arbejdsfunktion

Kapital og teknologitilpasninger

Produktion og handel

Innovation og produktivitet

2.3 Indvandringsmål

Der findes flere forskellige måder at måle omfanget af indvandring. Vi inkluderer studier, der

anvender et form for relativt mål for indvandring set i forhold til den samlede arbejdsstyrke eller set

i forhold til den indfødte arbejdsstyrke.

Såfremt indvandrerbefolkningen er relativt lille, er det approksimativt det samme at se på effekten af

en stigning i udenlandsk fødte som andel af arbejdsstyrken (indvandrere og indfødte) og som andel

af den indfødte arbejdsstyrke.

Nogle studier undersøger effekten af et procentpoints stigning (effektstørrelsen er en semi-elasticitet)

og andre undersøger effekten af en procent stigning i andelen af indvandrere (elasticitet). Det giver

meget forskellige effektstørrelser, der må konverteres for at være sammenlignelige. Den rette

konverteringsfaktor er en funktion af den gennemsnitlige indvandrerandel i perioden.

Afgrænsningen betyder, at vi ikke medtager studier, som måler effekter af andet end omfanget af

indvandring, eksempelvis diversitet (for et givet omfang). Diversitet kan eksempelvis måles ved

antallet af forskellige oprindelseslande blandt et fast antal af immigranter.

2.4 Litteratursøgning

Den inkluderede litteratur består dels af kendt litteratur, og dels af litteratur fundet ved søgninger på

google scholar og ved gennemgang af de indsamlede studiers litteraturlister. Videnskabelige

publikationer prioriteres, således frasorteres ikke-fagfællebedømte artikler (rapporter og

arbejdspapirer), medmindre de baseret på kriterie 1 og 2 vurderes særligt interessante. Der er brugt

følgende kriterier til søgning og udvælgelse:

følgende formel:

��

det anvendte data.

Vi skelner ikke mellem indvandring målt som andel af arbejdsstyrken versus som andel af beskæftigelsen.

De fleste studier rapporterer semi-elasticiteter

(γ), vi konverterer derfor elasticiteter til semi-elasticiteter

ved brug af

�� log ��

��

�� log ��

��

�� log ��

��

∙

, hvor

��

�� log ��

��

�� log ��

��

er elasticiteten og

��

er den gennemsnitlige indvandrerandel i

1. Geografi: Studier fra Skandinavien tillægges størst vægt i udvælgelsen, dernæst resten af

Europa og sidst øvrige lande. Danske udgivelser medtages uanset, om de er fagfællebedømt.

2. Tid: Nyere indvandring og østeuropæisk arbejdskraft tillægges større vægt og medtages

eventuelt selvom papiret ikke er fagfællebedømt.

3. Teoretiske sondringer: De klassiske udfald (i-ii: løn og beskæftigelse) er godt belyst i

litteraturen. Vi har derfor lagt ekstra vægt på studier, der belyser udfald iii-vi ovenfor.

Kriterierne er valgt for at sikre, at studier med stærkest relevans for nyere, danske forhold belyses. Vi

ønsker at belyse så mange virkninger af indvandring som muligt, men langt hovedparten af den

eksisterende litteratur kigger på løn og beskæftigelse. Det vil derfor være rapportens fokus at give

basis for mere sikre konklusioner baseret på en kvantitativ sammenligning af eksisterende resultater

(metaanalysen i afsnit 5), end hvad der er muligt ud fra en vurdering af de enkelte studier.

Tilsammen betyder kriterierne, at der stilles større krav til den empiriske metode og nyhedsværdien

for studier på lande længere væk fra Danmark.

2.5 Metodiske tilgange

For at måle effekter af indvandring må arbejdsmarkedet opdeles i forskellige mindre

arbejdsmarkeder, som har oplevet forskellig grad af indvandring, således at der opnås variation i det,

der ønskes effektmåling af.

De oftest anvendte empiriske modeller kan opdeles i tre grupper efter den variation i indvandringen,

de bruger til at estimere den empiriske model (Dustmann, Schönberg and Stuhler 2016):

1. Geografiske enheder – områdetilgang (”area approach”)

2. Uddannelse-erfaringsgrupper på nationalt niveau - uddannelse-erfaringstilgang eller

kvalifikationstilgang (”skill cell approach”)

3. Uddannelse (eller stillingsbetegnelse) og områder - blandingstilgang (”mixture approach”)

Resultaterne fra de forskellige empiriske tilgange er ikke direkte sammenlignelige. Områdetilgangen

estimerer en samlet gennemsnitseffekt, mens de næste to typer af modeller estimerer relative effekter

for forskellige grupper på arbejdsmarkedet. Nærmere bestemt er effektmålet i de tre hovedtilgange

(se Dustmann, Schönberg and Stuhler (2016) og Peri (2014)):

1. Samlet gennemsnitseffekt på en gruppe

2. Relativ effekt typisk på tværs af erfaring

3. Relativ effekt typisk på tværs af uddannelse

Det er interessant, (1) dels at vide hvad der er sket med gennemsnitslønnen i økonomien som følge

af indvandring, og (2 og 3) dels at vide om uligheden i samfundet er ændret som følge af indvandring.

Derfor er alle tilgange relevante, men man skal være påpasselig med at sammenligne effektstørrelser

på tværs af disse tilgange, da de opfanger fundamentalt forskellige parametre. Det har derfor været et

centralt mål for denne rapport at indsamle tilstrækkelig med information til at opdele estimaterne efter

de tre overordnede metodiske tilgange beskrevet ovenfor. Dette er et nyt bidrag i forhold til tidligere

metastudier. Vigtigheden af denne sondring vises og diskuteres i afsnit 5, hvor fordelingen af

effektmålene fra den empiriske litteratur vises separat for de tre metodiske tilgange og for

områdetilgangen (gennemsnitseffekter) sammenlignet med de øvrige tilgange (relative effekter).

Udover at belyse flere aspekter af indkomstfordelingen bidrager sondringen mellem metodiske

tilgange til at forklare, hvad der ude fra kan fremstå som modstridende resultater i litteraturen.

Eksempelvis kan gennemsnitslønningerne i økonomien godt stige for både højt og lavt uddannede

samtidig med, at lønnen for de lavt uddannede falder relativt set, med andre ord stiger uligheden. I

dette eksempel estimerer områdetilgangen en positiv effekt og blandingstilgangen en negativ effekt.

Størstedelen af estimaterne fra studiet af (Carrington og De Lima 1996) indgår kun i de overordnede

opgørelser over effektmål (tabel 1-3). Det er en tidsserieanalyse, der ikke bruger noget variation på

tværs af arbejdsmarkeder men udelukkende tidsvariation i aggregerede dataserier. Derfor passer de

ikke ind i opdelingen efter metodiske tilgange beskrevet ovenfor. Ni studier bruger enten variation på

tværs af virksomheder, industrier eller stillingskategorier og er medtaget under

kvalifikationstilgangen, hvor de fleste ellers bruger en form for uddannelses-erfaringsgrupper.

2.6 Troværdighed

Troværdigheden af effektstudierne afhænger af, hvad der driver udviklingen i indvandringen inden

for de delarbejdsmarkeder, studierne arbejder med (se forrige afsnit). Den ideelle opsætning til at

måle kausale effekter ville være karakteriseret ved:

at indvandringen og fordelingen af indvandringen på tværs af delarbejdsmarkeder ikke er

drevet af efterspørgslen efter arbejdskraft i de enkelte delarbejdsmarkeder, og

at virksomhederne og lønmodtagerne ikke bevæger sig på tværs af delarbejdsmarkeder og på

den måde udvander den målte effekt.

Dette er sjældent opfyldt. I praksis må forskellige statistiske metoder benyttes for at komme så tæt på

dette eksperimentelle ideal for måling af kausale effekter som muligt.

Udbredte statistiske metoder

med særlig høj troværdighed

inkluderer:

Naturlige eksperimenter

Se Card (1990) for et tidligt eksempel, der er blevet diskuteret og analyseret igen og igen

gennem en række studier i de sidste årtier.

Instrument variable (IV)

Se Card (2001) for et tidligt eksempel, der har haft stor indflydelse på de mange studier med

IV-estimation særligt inden for områdetilgangen.

Simulation

Se Borjas (2003) for et toneangivende eksempel på den strukturelle tilgang, hvor effekterne

simuleres på baggrund af en strukturel model oftest ved brug af uddannelses-

erfaringsvariation (uddannelses-erfaringstilgangen).

Naturlige eksperimenter anses for at have særlig høj troværdighed, fordi de kommer så tæt som muligt

på det ideelle eksperiment, der ville give rene årsag-virkningssammenhænge. Optimalt set har det

naturlige eksperiment både tilfældighed i den nationale indvandring og fordelingen af indvandrere på

tværs af delarbejdsmarkeder. Ydermere skal mobiliteten på tværs af delarbejdsmarkeder være

ubetydelig. Det sidste kan undersøges, mens tilfældigheden kun kan diskuteres og undersøges

indirekte.

Instrument-variable varierer meget i kvalitet, de mest troværdige udnytter en form for naturligt

eksperiment. Det almindeligt benyttede instrument baseret på en kombination af den historiske

fordeling af indvandrere og den nationale indvandring (”shift share”, se for eksempel Card (2001)) er

blevet kritiseret gennem de senere år. Særligt giver det problemer, hvis der er betydelig persistens i

den lokale efterspørgsel efter arbejdskraft. I det tilfælde er selv indvandring drevet af historiske

bosættelsesmønstre blandt migranter direkte relateret til den nutidige arbejdskraftsefterspørgsel.

IV-tilgangene kan i nogle tilfælde dække længere perioder og flere typer af indvandrere, mens

naturlige eksperimenter analyserer en enkelt indvandringsepisode, der opfylder strengere krav til

troværdigheden af den endelige analyse. Dermed er der forskellene mellem naturlige eksperimenter

og IV-studier i nogen grad en afvejning af det, der kaldes ”intern” versus ”ekstern validitet”.

Simulationsstudiernes styrke består primært i deres transparens. Troværdigheden hænger på

antagelserne i den underliggende teoretiske model, der kan være meget forskellige, men antagelserne

er altid synlige og kan således let vurderes af fagfæller. En central sondring er eksempelvis, om

kapitalens størrelse bør holdes konstant eller være variabel i simulationen (se afsnit 3.1).

Den statistiske metode kan ikke vurderes særskilt fra de metodiske overvejelser, og der er en tæt

sammenhæng mellem den variation, der bruges, og metodevalget. Eksempelvis opstilles de

strukturelle modeller med meget få undtagelser på uddannelses-erfaringsgrupper (”skill cells”) og

løneffekterne simuleres. Naturlige eksperimenter anvender geografiske områder (”area”) og

instrument variable er stort set kun anvendt inden for geografiske områder (”area”) eller en

kombination af geografiske områder og kvalifikationer (”mix”).

2.7 Objektive mål for troværdighed

I metaanalysen (afsnit 5) bruger vi objektive, operationaliserbare mål for det enkelte resultats

troværdighed baseret på kvaliteten af det tidsskrift, som artiklen er publiceret i, samt usikkerheden

omkring den målte effekt.

Med usikkerhed menes helt præcis den statistiske usikkerhed på den målte effekt (der vægtes med én

over effektens standardfejl). Nogle få studier rapporterer ikke den statistiske usikkerhed og må derfor

udelades. Med hensyn til tidsskriftets kvalitet har vi konstrueret vægte baseret på følgende mål

downloaded fra (RePEc 2018):

Score

Scoren angiver det harmoniske gennemsnit af fire forskellige måder at rangere tidsskriftet på

efter antallet af citationer samt mål for antallet af downloads, visninger af abstracts, et indeks

for antallet af artikler med mindst

citeringer og et indeks for antallet af citeringer justeret

for det typiske antal citeringer inden for det pågældende felt. For at beregne scoren frasorteres

både den bedste og den dårligste rangering af tidsskriftet. Scoren danner grundlag for

tidsskriftets ordinale rangering.

3. Teoretiske rammer og mulige udfald

Lønmodtageres og virksomheders dynamiske adfærd begrænser den

direkte effekt på løn og beskæftigelse, der er givet ved den neoklassiske

udbuds-efterspørgselsteori. Lønmodtagere varetager forskellige

jobfunktioner som følge af forskellige kompetencer, herunder

sprogkundskaber, og ændringer i arbejdsstyrken fører til jobmobilitet

og specialisering. Virksomheder investerer i teknologi og kapital samt

tilpasser deres produktion som reaktion på den tilgængelige

arbejdskraft. Denne adfærd fungerer som en buffer for indvandringens

effekt på lønninger og beskæftigelse.

De tidlige økonomiske studier om indvandringens konsekvenser for arbejdsmarkedet brugte den

neoklassiske udbuds-efterspørgselsteori som benchmark for de plausible effekter af indvandring. Det

betød, at man forventede, at økonomien tilpassede sig det øgede arbejdsudbud (indvandring) gennem

lavere lønninger og eventuelt lavere beskæftigelse.

Den neoklassiske arbejdsmarkedsteori er karakteriseret ved fuld beskæftigelse, så effekten er strengt taget udelukkende

gennem løn, men beskæftigelse kan let introduceres, og effekterne vil gå samme vej som for lønnen.

Gennem det seneste årti har en række studier gradvist belyst utilstrækkeligheden i den simple udbuds-

efterspørgselsteori i forhold til at forstå økonomiens komplekse tilpasning til indvandring. Det

teoretiske fundament er blevet udvidet, og tilsvarende er flere udfaldsmål blevet taget i betragtning i

den empiriske litteratur. Dette afsnit giver en kort opridsning af de teoretiske rammer med fokus på

implikationerne for de mulige udfald.

Den neoklassiske arbejdsmarkedsteori (afsnit 3.1) er en

partiel

analyse af et arbejdsmarked eller

forbundne arbejdsmarkeder for eksempelvis højt og lavt uddannede. Man ser altså på effekten af

indvandringen, når alt andet er uændret (”alt andet lige”). I praksis reagerer lønmodtagere og

virksomheder på ændringer i arbejdsmarkedet, og den

samlede

effekt vil derfor være forskellig fra

den partielle effekt af et ændret arbejdsudbud.

Arbejdskraft er ikke blot karakteriseret ved uddannelsesniveau og eventuelt erfaring. Mange andre

dimensioner er relevante. Derfor kan jobfunktioner have vidt forskellig indvandrerandel (selv inden

for et givet uddannelsesniveau), og indvandring kan føre til specialisering af arbejdsstyrken (afsnit

3.2). I den neoklassiske udbuds-efterspørgselsteori udfører alle de samme opgaver før og efter

indvandring, og der bliver blot flere om buddet inden for nogle grupper/opgaver på arbejdsmarkedet,

hvilket presser lønnen ned.

Afvigelserne fra den neoklassiske teori begrænser sig ikke til dynamisk adfærd blandt lønmodtagere.

Virksomhederne tilpasser sig den tilgængelige arbejdskraft: Investeringer i ny teknologi påvirkes af

arbejdskraftens sammensætning (afsnit 3.3), andre produkter kan blive fordelagtige at producere som

følge af indvandring (afsnit 3.4), og indvandring kan påvirke innovation og produktivitet (afsnit 3.5).

3.1 Den neoklassiske arbejdsmarkedsmodel – tilpasninger gennem løn og beskæftigelse

Gennemsnitseffekter og kapitalapparatets rolle i forhold til de overordnede effekter:

I den simplest mulige model er arbejdskraften i økonomien homogen og kombineres med kapital i

produktionen af goderne i økonomien. Med homogen arbejdskraft abstraheres fra fordelingsmæssige

konsekvenser af indvandring. I stedet fokuseres på samspillet mellem arbejdskraft og kapital forstået

som bygninger, maskiner og diverse inventar på en almindelig arbejdsplads. Den afgørende antagelse

bliver således, om kapitalen kan tilpasses i takt med indvandringen, eller om der må forventes en

kortvarig øgning af mængden af arbejdskraft relativt til kapital, hvilket betyder, at lønningerne i

økonomien falder.

Det første scenarie benævnes normalt som ”lang sigt” og det næste som ”kort sigt”. Teorien

forudsiger, at lønnen falder på kort sigt, fordi den enkelte bliver mindre produktiv, hvis der er flere

ansatte på samme plads, der må deles om det oprindelige antal maskiner, computere og lignende.

Afsnit 3.1 og 3.2 beskriver udfald for lønmodtagere (se også kapitel 3 i Borjas (2014)), og afsnit 3.3 til 3.5 beskriver

udfald for virksomheder (se også Lewis (2013)).

Efterhånden som virksomhederne investerer i mere kapital, bliver arbejdskraften nøjagtigt så

produktiv som før, og der er ingen løneffekter af indvandring på lang sigt.

De fleste forskere inden for migrationsøkonomi er i dag af den opfattelse, at ”langsigts-modellen” er

den mest relevante beskrivelse af kapitaltilpasninger og dermed de gennemsnitlige løneffekter selv

for meget korte tidshorisonter såsom et år.

Det skyldes, at indvandring er en gradvis proces i de fleste

tilfælde, så virksomhederne har tid til gradvist at investere i udvidelser af kapitalen. Dette argument

er særligt validt for små åbne økonomier som den danske, hvor investeringer kan strømme til fra

udlandet, hvis overskud af arbejdskraft skaber basis for fordelagtige investeringer i landet.

”Kortsigts-modellen” implicerer store løn- eller beskæftigelseseffekter af indvandring sammenlignet

med, hvad der er fundet empirisk. Dette har bestyrket opfattelsen af, at kapitalen relativt hurtigt følger

med en udvidelse af arbejdsstyrken.

Den heterogene arbejdsstyrke og fordelingsmæssige effekter:

Den simple model kan let udvides med flere forskellige typer af arbejdskraft for eksempel baseret på

uddannelse og erfaring svarende til uddannelses-erfaringstilgangen i den empiriske litteratur (se afsnit

2.5).

Fordelingsmæssige effekter opstår, når indvandring ændrer sammensætningen af arbejdstyrken. Den

arbejdskraft, som ligner indvandrerne mest, vil blive negativt påvirket af indvandringen, mens de

andre typer af arbejdskraft kan opleve løn- og beskæftigelsesfremgang. Sondres der blot mellem højt

og lavt uddannede, og er indvandrerne mindre uddannede end den indfødte befolkning, vil de højt

uddannede vinde og de lavt uddannede tabe ved indvandring. Dem samlede gennemsnitseffekt er

stadig nul eller negativ på kort sigt, afhængigt af om kapitaltilpasningerne kan følge med.

Ændringen i højtuddannedes løn relativt til lavt uddannedes løn som følge af en indvandringsskabt

ændring i forholdet mellem højt og lavt uddannet arbejdskraft kan i princippet udregnes ud fra denne

teoretiske model, hvis man kender substitutionselasticiteten mellem højt og lavt uddannet

arbejdskraft, dvs. hvis man ved, i hvor høj grad højt og lavt uddannede kan varetage de samme

opgaver. De relative løneffekter, der prædikteres fra den neoklassiske model, er generelt større, end

der er evidens for i den empiriske litteratur.

3.2 Jobfunktion

En grund til, at effekterne af indvandring er tættere på nul i den empiriske litteratur, end den

neoklassiske model forudsiger, kan være, at flere kompleksiteter ved arbejdsstyrken er relevante.

Ottaviano og Peri (2012) beskriver en udvidelse, hvor indvandrere og indfødte (med ens

uddannelsesniveau og erfaring) ikke konkurrerer om de samme job. De viser, at tidligere indvandrere

Se Lewis (2017) for en lignende konklusion. Udviklingen kan også ses i de strukturelle papirer, der anvender

simulation til at udregne løneffekter. I den oprindelige artikel på dette felt (G. J. Borjas 2003) holdt Borjas kapitalen

konstant i de simulerede løneffekter, mens senere litteratur i stigende grad tillader, at kapitalen tilpasser sig, eller viser

begge scenarier.

og ikke de indfødte rammes hårdest af ny indvandring, fordi indvandrerne besidder samme typer af

job. Denne teori opdeler arbejdstyrken i indvandrere og indfødt på samme måde, som der tidligere

har været sondret mellem forskellige uddannelsesniveauer, men tilbyder ikke en teori for, hvorfor

indvandrere og indfødte (inden for et givet uddannelsesniveau) ikke varetager de samme opgaver.

Peri og Sparber (2009) fremsætter en teori, hvor indvandrere og indfødte har forskellige relative

styrker i forhold til at varetage forskellige jobfunktioner. Selv inden for uddannelses- og

erfaringsgrupper vil det føre til specialisering i forskellige opgaver. Rangeres jobfunktionerne fra de

mest manuelle og mindst kommunikationskrævende til de mindst manuelle og mest

kommunikationskrævende, kan man forestille sig, at indvandrere er koncentreret i de mere manuelle

og mindre kommunikationsintensive opgaver på grund af større villighed til at udføre manuelt arbejde

(D'Amuri og Peri 2014) og dårligere sprogkundskaber (Lewis 2013b).

Det betyder, at konkurrencen med indvandrere primært opstår i de manuelle jobfunktioner, mens

aflønningen af de mere kommunikationsintensive opgaver stiger, fordi andelen af arbejdsstyrken, der

kan varetage disse opgaver, falder relativt set. Det får indfødte til at specialisere sig, og denne

specialisering i komparative fordele begrænser effekten på løn og beskæftigelse. Enkelte studier,

herunder Foged og Peri (2016), har brugt data om de færdigheder, der kræves i de enkelte job, og

fundet evidens for en sådan specialisering mellem indvandrere og indfødte (se afsnit 6.1).

3.3 Tilpasninger gennem valg af teknologi og kapital

De forudgående teorier har forudsat, at virksomhederne kun har én tilgængelig produktionsteknologi,

og at virksomhedernes kapital påvirker højt og lavt uddannede ansatte ens. I praksis kan virksomheder

vælge at producere den samme vare på flere forskellige måder. De kan eksempelvis investere i en

automatisering af produktionsprocessen, som i nogen grad erstatter lavt uddannet arbejdskraft og

samtidig øger behovet for andre jobfunktioner, som typisk varetages af højtuddannede. Denne type

af investeringer i teknologi/kapital påvirker altså lønmodtagerne forskelligt afhængigt af deres

uddannelsesniveau. Dette er ikke muligt i teorierne i afsnit 3.1-3.2, hvor kapitalen kun påvirker de

samlede gennemsnitslønninger i økonomien.

Virksomheders valg af teknologi (”endogenous technical choice”) bevirker, at den relative

efterspørgsel efter arbejdskraft og dermed den relative løn reagerer mindre på ændringer i udbuddet

af arbejdskraft, fordi virksomhedernes produktionsteknologi ikke holdes konstant. Er kapital mindre

substituerbar med højtuddannet arbejdskraft i forhold til lavt uddannet arbejdskraft (”capital skill

complementarity”), vil lavt uddannet indvandring ligeledes slå mindre igennem på den relative løn.

Effekterne af indvandring på indfødtes løn og beskæftigelse er altså mindre i teorier, der medtager

tilpasninger gennem teknologi og kapital (Lewis 2013a). Lewis (2011) viser, at virksomheder, som

oplever en større indvandring af lavt uddannet arbejdskraft i det lokale arbejdsmarked, i mindre grad

finder det fordelagtigt at investere i ny automatiseringsteknologi. Dette begrænser effekten af

indvandring på indfødtes løn (se afsnit 6.2).

3.4 Tilpasninger gennem produktion og handel

Hvis indvandring kan ændre sammensætningen af, hvad der produceres i økonomien, begrænser det

effekten på løn og beskæftigelse, på samme måde som endogent valg af produktionsteknologi gør

(afsnit 3.3). Med andre ord betyder muligheden for, at virksomhederne kan skifte mellem

produktionsteknologier, der bruger forskellige typer af arbejdskraft med forskellig intensitet, det

samme for efterspørgslen efter arbejdskraft som muligheden for, at produktionen kan skifte i retning

af at producere mere af de varer, der bruger indvandrerne intensivt i produktionen (”Rybczynski

effects”).

Hvis efterspørgslen efter varerne i økonomien er stærkt prisfølsomme, vil produktionen ændre sig,

og indvandring have begrænsede løneffekter selv i en lukket økonomi. Tilpasninger gennem

produktionen (”output mix”) er dog normalt associeret med international handelsteori (”Heckscher-

Ohlin”). I små åbne økonomier er lønnen bestemt af efterspørgslen på verdensmarkedet. En ændring

i arbejdskraften vil ændre, hvad der produceres i økonomien, og international handel vil sikre, at

forbrugerne kan forbruge den samme sammensætning som før ved, at produktionsoverskud sælges

på de internationale markeder, og produktionsunderskud indkøbes på de internationale markeder.

3.5 Innovation og produktivitet

Højt uddannet indvandring bliver ofte kædet sammen med innovation og vækst. Teorier for dette

kæder højt uddannet arbejdskraft direkte sammen med forbedringer af den totale faktorproduktivitet

(TFP) gennem positive effekter af deres viden på andre, såkaldte humankapital-eksternaliteter.

Alternative teorier er baseret på sammensætningen af indvandringen ud fra en ide om, at diversitet fx

målt ved antallet af forskellige oprindelseslande i sig selv har en positiv effekt på idéskabelse og

innovation.

Fælles for teorierne er, at indvandringen (den højt specialiserede eller simpelthen gennem diversitet)

har positive effekter på indfødtes produktivitet, og det får efterspørgslen efter arbejdskraft til at stige

og mindsker derved det nedadgående pres på lønninger skabt af stigningen i udbuddet af arbejdskraft

som følge af indvandring. Indvandrere lærer måske de indfødte nye måder at producere på.

4. Tidligere metaanalyser og litteraturstudier

Udviklingen i litteraturstudierne afspejler en generel bevægelse i

litteraturen fra en strukturel empirisk tilgang tæt knyttet op på den

neoklassiske arbejdsmarkedsteori til et øget fokus på de samlede

Lewis (2013a).

effekter og områdetilgangen som værende mere relevante og mindre

problematisk end tidligere antaget.

En række meta- og litteraturstudier har over de sidste par årtier beskrevet indvandringens effekt på

indfødtes løn og beskæftigelse. Nedenfor gennemgås de i omvendt kronologisk rækkefølge med

fokus på de nye indsigter, der kan udledes fra dem med relevans for indeværende litteraturstudie og

særligt metaanalysen i afsnit 5.

Dustmann, Schönberg og Stuhler

(2016)

Dustmann og medforfattere

(2016)

kategoriserer den empiriske litteratur i fire overordnede tilgange,

redegør for de underliggende antagelser bag hver tilgang og anskueliggør, hvordan de forskellige

tilgange estimerer vidt forskellige parametre i den simple neoklassiske model for arbejdsmarkedet

(afsnit 3.1).

Vi anvender deres kategorisering af de empiriske studier med den tilpasning, at de strukturelle studier

er lagt ind under de tre kategorier alt efter, hvilken variation de bruger i indvandring og indfødtes

arbejdsmarkedsudfald (afsnit 2.5 samt afsnit 5). Dermed adskiller vi den udnyttede variation i data

fra estimationsmetoden og kategoriserer kun efter variationen. De strukturelle studier bruger oftest

uddannelses-erfaringsvariation og estimerer effekterne af indvandring ved simulation (se afsnit 2.5

og 2.6).

Det er et udbredt fænomen, at indvandrere besidder jobs under deres kvalifikationsniveau. Dette

kaldes ”skill-downgrading” og giver skæve estimater i tilgange, der opdeler arbejdsstyrken efter

uddannelse og erfaring, fordi indvandrerne ikke arbejder i de kvalifikationsgrupper (”skill cells”),

som deres uddannelse og alder tilsiger.

Forfatterne konkluderer, at den mest robuste og mest politisk relevante effekt findes med en tilgang,

der bruger variation på tværs af geografiske områder. Det skyldes, at område-tilgangen estimerer en

samlet effekt

– i stedet for de forskellige former for

relative effekter,

der opnås ved de andre tilgange

– og samtidig undgår sammenligning af indvandrere med indfødte baseret på uddannelse og erfaring,

hvilket giver ukendt skævhed i resultaterne, hvis indvandrere ikke arbejder svarende til deres

kvalifikationsniveau.

Lewis og Peri

(2015)

Se også Dustmann, Glitz og Frattini (2008) nedenfor i dette afsnit.

Lewis og Peri (2015) er på nogle punkter en detaljeret og mere teknisk version af den korte

metaanalyse og diskussion i Peri (2014). De centrale teoretiske pointer om specialisering af

arbejdsstyrken og tilpasning af teknologi udfoldes i forhold til Peri (2014), og de empiriske

implikationer diskuteres dels ud fra beskrivelser af eksisterende empiriske studier, dels ud fra

amerikansk data på indvandreres kvalifikationer og geografiske fordeling relativt til indfødte. Den

teoretiske model følger den strukturelle tilgang og muliggør en skarp sondring mellem

partielle

effekter

samlede/totale effekter.

Den partielle effekt kender vi som den nedadgående efterspørgselskurve i den neoklassiske udbuds-

efterspørgselsteori (se afsnit 3.1). Den angiver, hvor meget lønnen falder, hvis udbuddet øges

(indvandring) inden for en homogen gruppe på arbejdsmarkedet, samtidig med at udbuddet af alle

andre faktorer – i den anvendte model andre uddannelses- og aldersgrupper – er uændret.

Uddannelses-erfaringstilgangens formål er at opfange denne partielle effekt. Måske på grund af den

simple udbuds-efterspørgselsteoris gennemslagskraft har netop denne effekt længe været anset som

den relevante (Longhi, Nijkamp og Poot 2005). Lewis og Peri (2015) argumenterer for, at det er en

kunstig teoretisk kortsigtseffekt.

Indvandring kan finde sted i flere uddannelses-erfaringsgrupper samtidig, og virksomheder og

arbejdskraft reagerer på indvandringen. Indfødte kan opkvalificere sig (ændring i

uddannelsesfordelingen) og varetage andre opgaver (ændring i fordelingen på tværs af jobfunktioner)

for at mindske konkurrencen med indvandrere og maksimere de gevinster, der opstår i samspillet

mellem forskellige kompetencer. Ligeledes vil virksomheder justere deres kapital og teknologi i

overensstemmelse med det aktuelle udbud af arbejdskraft. Dermed er den totale effekt, der medtager

diverse indirekte effekter, den relevante at måle. Til dette er områdetilgangen bedst. Mobilitet på

tværs af områder kan dog udvande den faktiske effekt på et område, men dette kan undersøges direkte,

og forfatterne konkluderer, at mobilitet på tværs af områder ikke spiller en væsentlig rolle.

Diverse tilpasninger gennem jobfunktioner, kapitalapparatet og hvilke varer, der produceres i

økonomien, ses i den tidlige litteratur som mulige kilder til skævhed i den rene effekt, mens senere

studier argumenterer for, at det er den totale effekt på et område, der er relevant.

Gennemgangen af empiriske studier fremhæver nyere europæisk forskning på administrativt

paneldata, som gør det muligt at kaste lys på de tilpasninger og mekanismer, der modvirker den

direkte partielle effekt og dermed forklarer den lavere samlede effekt.

Borjas

(2014)

Denne tekstbog indeholder en grundig gennemgang af flere forskellige temaer omkring indvandring

med fokus på George Borjas’ store bidrag til litteraturen, herunder indvandringens effekt på

arbejdsmarkedet ifølge den neoklassiske arbejdsmarkedsteori. Bogen behandler også en række

temaer med mindre relevans for denne litteraturgennemgang, eksempelvis selektionen af migranter

fra afsenderlandene og på tværs af modtagerlande (”Roy-Borjas selection models”) samt modeller for

arbejdsmarkedsintegration (”economic assimilation”).

Bogens overordnede konklusion baseret på den neoklassiske teori og den strukturelle uddannelses-

erfaringstilgang er, at indvandring har betydelige negative konsekvenser for indfødtes løn og

beskæftigelse. Forskellen fra de ovennævnte studier er, at der fokuseres på at isolere den partielle

effekt af indvandring på lønnen konsistent med udbuds-efterspørgselsteorien, hvor alt andet end

indvandringen søges holdt konstant.

Peri

(2014)

Denne lille metaanalyse viser fordelingen af den estimerede effekt af indvandring på indfødtes løn på

tværs af 27 empiriske studier og konkluderer i tråd med tidligere empiriske analyser, at hovedparten

af de estimerede effekter er små og centreret omkring nul, mens få studier finder mere betydelige

negative eller positive effekter.

Dernæst tilbyder artiklen en læsevenlig forklaring af fordelingen af de estimerede effekter med fokus

på (1) en sondring mellem

partielle effekter

totale effekter

og (2) vigtige afvigelser fra den

kanoniske arbejdsmarkedsmodel. Den kanoniske model for arbejdsmarkedet er statisk og beskriver

de partielle effekter: Tilføjes flere personer med en bestemt type af kvalifikationer til økonomien,

forventes lavere løn for denne gruppe og positive effekter for andre typer af arbejdskraft. Tilgange,

der (potentielt) isolerer effekten inden for en uddannelses-erfaringsgruppe, opfanger en partiel effekt

inden for gruppen og ignorerer effekter på komplementære grupper på arbejdsmarkedet. Tilgange,

der tillader, at kapital og arbejdskraft tilpasser sig, opfanger i stedet den totale effekt.

Nyere forskning har peget på en række dynamiske tilpasninger, der ligger uden for den kanoniske

model, og som alle peger i retning af mindre negative effekter. De vigtigste bidrag handler om

virksomheders valg af produktionsteknologi, potentielle produktivitetsgevinster gennem diversitet og

omkostningsreduktioner samt specialisering grundet forskelle i kompetencer mellem indvandrere og

indfødte, der ligger ud over uddannelse og erfaring. Endvidere er indvandrere ikke blot arbejdskraft,

men også forbrugere, hvilket betyder, at efterspørgslen efter – ikke kun udbuddet af – arbejdskraft

stiger. Efterspørgslen kan også påvirkes indirekte gennem ændring af de varer, der produceres,

priserne på varerne og indfødtes forbrug.

Lewis

(2013a)

Som Borjas (2003) skriver “The measured impact of immigration on the wage of native workers fluctuates widely

from study to study (and sometimes even within the same study), but seems to cluster around zero”. Flere studier og

litteraturstudier er både før og efter nået til samme konklusion: effekterne er små. Se eksempelvis de øvrige

litteraturstudier i dette afsnit.

Forskning i effekten af immigration på arbejdsmarkedet har før Lewis abstraheret fra samspillet

mellem kapital og arbejdskraft og set bort fra, at sammensætningen af arbejdsstyrken kan påvirke,

hvad der produceres i økonomien. Lewis argumenter i denne artikel for, at denne teoriramme er for

simpel til at fange langsigtede effekter af immigration. Ved at tilføje ”capital-skill-complementarity”

reduceres den relative løneffekt af immigration med 40 procent sammenlignet med modeller, der

antager, at kapital og arbejdskraft er adskillelig i produktionen.

I standardmodellen uden samspil mellem kapital og forskellige typer af arbejdskraft vil ændringer i

kapitalen ikke påvirke de relative lønninger i økonomien. Dette giver to problemer: 1) Simulationer

af indvandringens effekt på lønstrukturen er ofte meget større end estimater baseret på

områdetilgangen. 2) Forskning i udviklingen i efterspørgslen efter arbejdskraft og lønstrukturen peger

på, at kapital er et komplement til uddannet arbejdskraft (”skill-biased tecnological change”). Dette

støtter udvidede modeller af den aggregerede produktionsfunktion. Disse modeller – særligt modeller

med endogent valg af teknologi – giver forudsigelser om effekter af indvandring i tråd med

multisektormodeller for åbne økonomier. I teorien kan tilpasning gennem teknologi eller tilpasning

gennem det, der produceres i økonomien, og international handel helt modvirke, at der er nogen

lønefffekter af indvandring.

Når kapital adskilles fra arbejdskraft i produktionsfunktionen har indvandring en større effekt på

lønninger, fordi arbejdskraft-produktionsforholdet vil være ufølsomt over for indvandring på lang

sigt. Lewis opstiller en teoretisk model, hvor stigninger i forholdet mellem højt og lavt uddannet

arbejdskraft fører til stigninger i kapital-arbejdskraftsforholdet og i kapital-produktionsforholdet.

Simulationer af modellen viser, at effekten på lønninger er mere end 40 procent mindre end estimeret

ved standardmodellen, hvor kapital adskilles fra arbejdskraft i produktionen, hvorfor sådanne

modeller overvurderer effekten af immigration på relative lønninger. Derfor er standardmodellen

bedst til at forudsige kortsigtede effekter af indvandring, før kapital kan nå at tilpasse sig.

Dustmann, Glitz og Frattini

(2008)

Denne artikel rummer først en teoretisk sondring mellem mulige måder, økonomien kan blive

påvirket af indvandring. Teoretisk set kan hele ændringen i arbejdsstyrken som følge af indvandring

”absorberes” gennem en enkelt af disse mekanismer. I praksis er det nok en blanding af forskellige

tilpasninger, som finder sted.

Indvandringen kan (1) presse lønnen, (2) ændre sammensætningen af det, der produceres i

økonomien, og (3) gøre alternative produktionsteknologier mere attraktive. I det første tilfælde falder

lønnen, indtil virksomhederne vil ansætte de ekstra hænder/hoveder, mens der stadig produceres de

samme varer på den helt samme måde som før. I det andet tilfælde ændres sammensætningen af det,

der produceres i økonomien mod varer, der bruger de kompetencer, indvandrere besidder, relativt

intensivt. Med mindre forbrugerne ændrer præferencer, forudsætter det, at økonomien er åben og

handler varerne, så forbrugerne stadig har den sammensætning til rådighed, som de efterspørger. Det

tredje tilfælde handler om, at de samme varer kan produceres med forskellige forbrug af arbejdskraft,

fx kan automatisering gøre noget arbejdskraft overflødig.

Forfatternes hovedvægt er på britiske effektanalyser. I deres opsummering af internationale såvel som

britiske studier skelner de mellem gennemsnitseffekter og effekter på særlige grupper og konkluderer,

at indvandring ser ud til at øge gennemsnitslønnen gennem positive effekter for højtuddannede og

moderate negative effekter for personer med kortere uddannelse, mens tidligere indvandrere rammes

negativt af ny indvandring. Desuden viser et britisk studie betydeligt mismatch mellem indvandreres

uddannelse og de job, de faktisk besidder, hvilket betyder, at opdeling af arbejdsmarkedet i

uddannelses-erfaringsgrupper ikke giver meningsfulde effektestimater.

Longhi, Nijkamp og Poot

(2005)

Denne metaanalyse giver et tidligt overblik over to årtiers empiriske forskning i indvandringens effekt

på indfødtes løn. Artiklen undersøger 18 studier, der tilsammen rummer 348 estimater fra USA,

Tyskland, Holland, Frankrig, Norge, Østrig, Israel og Australien. Det er det første litteraturstudie, der

i større grad inddrager studier på ikke amerikanske data.

Forfatterne indsamler adskillige kategorivariable om studiernes analysedesign og laver en egentlig

metaregressionsanalyse. Den overordnede konklusion er i tråd med andre studier, at effekten er lille:

en ét-procentpointsstigning i indvandrernes andel af arbejdsstyrken reducerer indfødtes løn med 0,12

procent (opgjort ved et simpelt gennemsnit af de indsamlede estimater). Regressionsanalysen viser,

at der er en større negativ effekt på tidligere indvandrere end på indfødte og en større negativ effekt

på lavtuddannede indfødte end højtuddannede indfødte samt mere negative effekter for Europa end

USA.

For at kunne sammenligne estimater har Longhi, Nijkamp og Poot (2005) omregnet elasticiteter til

semielasticiteter. Vi bruger samme fremgangsmåde (formel 3 i deres metastudie) til at konvertere

mellem de to typer af estimater.

Borjas

(1994)

Dette tidlige litteraturstudie argumenterer for den strukturelle tilgang i litteraturen baseret på en

inddeling af det nationale arbejdsmarked i uddannelses- og erfaringsgrupper, fordi disse grupper i

højere grad er prædeterminerede og faste for den enkelte lønmodtager, mens lønmodtagere frit kan

bevæge sig på tværs af geografiske områder og dermed udvande den direkte effekt af indvandring.

Borjas (1994) har affødt en del studier af indvandringens effekt på indfødtes geografiske mobilitet,

og som det konkluderes i blandt andet Lewis og Peri (2015) ovenfor, ser flytninger på tværs af

områder som følge af indvandring ud til at være begrænset og uden væsentlig betydning for de

estimater, der opnås med områdetilgangen.

5. Metaanalyse

Effekter af indvandring på lønmodtageres løn og beskæftigelse er meget

begrænsede. 1 procentpoints ændring i indvandrere som andel of

arbejdsstyrken giver en positiv effekt på indfødtes løn på 0,20 procent

og beskæftigelsen falder 0,04 procentpoint. Samtidig falder den relative

løn for de mere udsatte med 0,31 procent. Metaanalysen er baseret på

mere end dobbelt så mange studier som tidligere metastudier på

området og indeholder mere ny og mere europæisk forskning end noget

tidligere litteraturstudie.

Dette afsnit viser resultater af den kvantitative sammenligning af de indsamlede effektmål. Der vises

kun resultater for løn og beskæftigelse, da der ikke eksisterer tilstrækkeligt datagrundlag om de øvrige

udfaldsmål.

Analysen er baseret på knap 2.200 estimater fra 71 studier, og er dermed meget mere omfattende end

noget tidligere metastudie på emnet.

Hovedparten af resultaterne er fra det seneste årti, jævnfør

tabel 1 nedenfor. Det skyldes, dels at nyere studier er tillagt større vægt i litteratursøgningen (se afsnit

2.4), og dels at forskningsområdet har været i kraftig vækst de senere år. To tredjedele af de medtagne

resultater er på løn, og den sidste tredjedel er for beskæftigelse. Vi har ladet effekter på arbejdsløshed

indgå med modsat fortegn sammen med beskæftigelseseffekterne for at have et tilstrækkeligt

datagrundlag at arbejde med. Dette er rimeligt, for så vidt effekter på indfødtes

arbejdsmarkedsdeltagelse er begrænsede, således at lavere beskæftigelse er ensbetydende med højere

arbejdsløshed.

Longhi, Nijkamp og Poot (2005) og Peri (2014) er henholdsvis baseret på 348 estimater fra 18 studier og 270

estimater fra 27 studier.

Tabel 1

Antal studier og estimater efter udgivelsesår

Procent af

Udgivelsesår Antal studier Antal estimater lønestimater

beskæftigelsesestimater

1982-1989

2,4

0,0

1990-1999

245

12,5

8,7

2000-2009

576

23,2

33,5

2010-2018

1313

61,8

57,8

Total

2.169

1.467

702

Anm.: Beskæftigelsesestimater inkluderer effektmål for beskæftigelse samt effektmål for arbejdsløshed

med modsat fortegn.

Tabel 2 viser metaanalysens studier fordelt efter geografi. Der er i udvælgelsen lagt særligt vægt på

studier med relevans for nyere, danske forhold. I alt ni danske studier (ikke alle fagfællebedømte

publikationer) og fire studier fra Norge og Sverige opfyldte vores udvælgelseskriterier (se afsnit 2.4).

Samlet set har vi medtaget langt flere europæiske studier end nogen eksisterende

litteraturgennemgang og udeladt nogle få amerikanske, især af ældre dato, da der er rigtigt mange

studier af USA, og disse vurderes mindre relevante for de danske forhold. Empiriske analyser på

europæiske data har i de seneste år fået en mere central rolle i litteraturen om virkninger af

indvandring, blandt andet fordi registerdata af høj kvalitet har gjort det muligt at belyse nye aspekter

og mekanismer bag den etablerede viden.

Tabel 2

Antal studier og estimater efter geografi

Land/område

Antal studier

Skandinavien

Danmark

Norge

Sverige

Resten af Europa

EØS

Finland

Frankrig

Holland

Irland

Italien

Portugal

Schweiz

Spanien

Procent af

Antal estimater lønestimater beskæftigelsesestimater

289

152

119

1.139

174

15,1

6,34

8,11

0,61

47,1

0,00

0,61

8,79

3,34

3,27

1,02

1,09

1,64

9,7

8,40

0,00

1,28

63,8

10,26

1,28

6,41

0,00

1,71

0,00

2,28

0,00

5,27

Storbritannien

Tyskland

Vesteuropa

Østrig

Nordamerika

Canada

USA

USA, Canada

Resten af verden

Australien

Israel

OECD-lande

Tyrkiet

Total

298

267

527

440

214

10,97

12,47

0,95

1,84

32,0

1,23

26,04

4,70

1,84

2,52

0,00

1,50

19,52

11,97

5,13

0,00

8,3

0,00

8,26

0,00

3,28

4,84

10,11

2.169

100,0

Anm.: Bemærk at nogle studier undersøger effekterne i flere forskellige lande, hvorfor summen af antal

studier i kolonne 2 overstiger antallet af studier i databasen (71). Subtotalerne for verdensdele summer af

samme årsag heller ikke til antallet af studier per land.

5.1 De overordnede resultater

Dette afsnit gennemgår den overordnede fordeling af de indsamlede resultater og en vurdering af

resultaternes troværdighed målt ved den statistiske usikkerhed samt tidsskriftets rangering, hvilket er

et udtryk for den fagfællebedømte kvalitet af studiet. Hvis studiet ikke er udgivet i et fagfælledbedømt

internationalt tidsskrift, tildeles det vægten fra det lavest rangerede publicerede studie i vores database

(Clark og Drinkwater (2009)). Det gælder for to bogkapitler (Altonji og Card (1991), LaLonde og

Topel (1991)), en dansksproget udgivelse (Malchow-Møller, Munch og Skaksen (2008)), fire

arbejdspapirer (Del Carpio og Wagner (2015), Gilpin m.fl. (2006), Nickell og Saleheen (2015), Ho

og Shirono (2015)) og en rapport (DØR (2017)) . Se Appendiks A for en komplet liste over studierne

i metaanalysen og deres rangering.

De fleste studier rummer flere effektstørrelser/estimater eksempelvis opgjort ved forskellige

estimationsmetoder eller opdelt på delpopulationer.

Vægtes alle de indsamlede estimater ligeligt,

svarer det til, at selve studierne indgår vægtet med antallet af estimater, der er udtrukket fra dem.

Studierne i vores database indgår med mellem 1 til 132 estimater og vil dermed indgå med vidt

forskellig vægt. Det er uhensigtsmæssigt, da det ikke har noget at gøre med resultaternes

troværdighed. Derfor har vi fra og med kolonne 2 i tabel 3 og i alt det efterfølgende vægtet resultaterne

fra hvert studie, således at studierne indgår med ens vægt.

Oftest opdelt på uddannelse men der er også eksempler på opdelinger efter køn, etnicitet, alder, stillingsbetegnelse,

erfaring, geografi og placering i lønfordelingen.

Longhi, Nijkamp og Poot (2005) vægter alle estimater lige, og Peri (2014) vægter alle studier lige ved at tage et

simpelt gennemsnit af estimaterne fra hvert studie.

Tabel 3 viser først gennemsnit, median og spredning, når alle estimater er vægtet ligeligt (kolonne 1).

Dernæst indgår studierne med lige vægt (kolonne 2-4), og vi undersøger robustheden af analysens

konklusioner på tværs af de indsamlede mål for usikkerhed (3) og troværdighed (4).

Gennemsnittet og medianen er tættere på nul, og standardfejlen/spredningen falder, når studierne

vægtes ligeligt. Det gælder både for effekterne på løn (Panel A) og for effekterne på beskæftigelse

(Panel B). Det tyder på, at studier med mange estimater har tendens til at finde større negative effekter

af indvandring. Desuden er spredningen af resultaterne enorm i studier, der rapporterer mange

resultater.

Tages der højde for, at nogle resultater er langt mere præcist estimeret end andre, således at usikre

estimater tillægges mindre vægt er både gennemsnit og median tilnærmelsesvis nul og spredningen

er på et niveau, svarende til at 90 procent af den vægtede fordeling ligger inden for teoretiske plausible

værdier: 1 procentpoints stigning i indvandrere som andel af arbejdsstyrken giver en ændring i lønnen

på mellem +/- 0,7 procent og en ændring i beskæftigelsen på mellem +/- 0,5.

Blandt de mere troværdige studier bestemt ud fra målet for tidsskriftets kvalitet er der flere studier,

som rapporterer mere negative resultater (medianen er generelt lavere i kolonne 4 sammenlignet med

kolonne 2). Til gengæld er de fundne effekter små i absolut forstand, så den gennemsnitlige effekt er

tættere på nul (mindre negativ).

Samlet set er de fleste effekter negative men meget små, særligt når der tages højde for den statistiske

usikkerhed og studiets troværdighed. De følgende afsnit arbejder videre med en simpel vægtning af

alle studier ligeligt (som i kolonne 2), og vi vil blot her bemærke, at der er stærk evidens for at

virkningerne af indvandring er endnu tættere koncentreret omkring nul end denne opgørelsesmetode

indikerer.

I appendiks B fremgår alle resultaternes robusthed over for de forskellige vægte. I forhold til evidensen for de enkelte

konklusioner i dette afsnit tages konklusionens robusthed på tværs af opgørelsesmetoder/vægte i betragtning.

Tabel 3

Effektstørrelser efter forskellige vægte

Panel A: Løn

Estimater

Studier

Usikkerhed

(1)

(2)

(3)

Gennemsnit

-0,19

-0,16

-0,01

Median

-0,05

-0,01

-0,00

Standardfejl

2,43

1,90

0,37

1.467

1.264

Panel B: Beskæftigelse

(1)

(2)

(3)

Gennemsnit

-0,21

-0,12

-0,04

Median

-0,06

-0,05

-0,00

Standardfejl

1,25

1,05

0,24

702

611

Tidsskriftskvalitet

(4)

-0,08

-0,05

1,24

1.467

(4)

-0,01

-0,08

0,93

702

Anm.: I kolonne (1) vægtes alle estimater ens, mens alle studier vægtes ens i kolonne (2)-(4). I kolonne (3) vægtes

hvert estimat desuden med den tilhørende inverse standardfejl, hvis studiet rapporterer disse. I kolonne (4) vægtes

med et mål for tidsskriftets kvalitet (score). Hvis studiet ikke er udgivet i et fagfælledbedømt tidsskrift, tildeles det

vægten fra det lavest rangerede publicerede studie i vores database. Scoren angiver det harmoniske gennemsnit af

forskellige mål for effektfaktorer korrigeret for den bedste og dårligste rangering. Dette mål for kvalitet er beskrevet

nærmere i afsnit 2.7.

5.2 Forskelle i metode: relative versus gennemsnitsbetragtninger

De forskellige metodiske tilgange i litteraturen giver effektmål, som ikke er sammenlignelige (se

afsnit 2.5). Område-tilgangen måler en samlet gennemsnitseffekt (for alle eller en gruppe på det

lokale arbejdsmarked, eksempelvis de højt eller de lavt uddannede), mens uddannelses-

erfaringstilgangen og blandingstilgangen måler forskellige relative effekter, dvs. forskellige

dimensioner af effekter på ulighed. Om uligheden stiger eller falder afhænger af, om de grupper, hvis

løn falder relativt til andre, i forvejen er i bunden af indkomstfordelingen.

Områdetilgangen giver et mere positivt billede af effekterne af indvandring end blandingstilgangen

og uddannelses-erfaringstilgangen/kvalifikationstilgangen (se Tabel 4). Lønningerne i økonomien

stiger, og beskæftigelsen er tilnærmelsesvis upåvirket af indvandring ifølge områdetilgangen. De

øvrige tilgange viser, at indvandring mindsker den relative løn og beskæftigelse for de grupper på

arbejdsmarkedet, der ligner indvandrerne mest, dvs. hvis indvandring øger det relative udbud af lavt

uddannet arbejdskraft, så falder lønnen for lavt uddannede relativt til højtuddannede. Effekten på den

relative beskæftigelse er ikke robust i forhold til valg af vægt.

Som beskrevet i afsnit 3 og 4 er de relative effekter tættere på at estimere en partiel effekt af

indvandring, når alt andet holdes konstant, mens områdetilgangen måler en samlet effekt på et

område, hvor virksomheder og lønmodtageres dynamiske adfærd får lov at spille ind på den målte

effekt. Mønsteret i effekterne på tværs af de empiriske tilgange er derfor konsistent med, hvad vi ville

forvente.

Tabel 4

Gennemsnitlige og relative effekter

Panel A: Løn

Kvalifikationer Relative (blanding og kvalifikationer samlet)

Område

Gennemsnit

Median

Standardfejl

Gennemsnit

Median

Standardfejl

Blanding

0,20

0,06

1,66

440

-0,04

-0,08

1,05

373

-0,23

-0,11

2,60

322

-0,27

-0,05

1,02

104

-0,46

-0,11

1,61

697

Panel B: Beskæftigelse

-0,31

-0,08

2,08

1.019

-0,20

-0,04

1,02

313

-0,14

-0,02

0,97

209

Note: Bemærk at 8 lønestimater ikke bruger område-, blandings- eller kvalifikationstilgangen, mens dette gør sig

gældende for 16 beskæftigelsesestimater.

De fleste studier, der anvender kvalifikationer (”skill cell approach”) bruger uddannelses-

erfaringsgrupper. Men vi har også inkluderet studier, der bruger stillingsbetegnelser eller detaljerede

industrier eksempelvis VVS, elektriker, murer etc. i et norsk studie af østeuropæisk arbejdskraft i

byggesektoren (Bratsberg og Raaum 2012). Blandingstilgangen er, når disse kvalifikationsgrupper

opdeles i geografiske arbejdsmarkeder. Det er dermed ikke muligt at sige specifikt, hvilke grupper

der er tale om. Vi kan blot konstatere, at der estimeres en form for relativ effekt, når disse metoder

benyttes.

I forhold til beskæftigelse bliver datagrundlaget lidt tyndt i de to tilgange, der giver relative effekter.

Derfor vil vi i det efterfølgende slå blandingstilgangen og uddannelses-erfaringstilgangen/

kvalifikationstilgangen sammen og blot sondre mellem effekter på gennemsnit og relative effekter på

tværs af grupper som i figur 1 nedenfor. Histogrammerne viser, at størstedelen af estimaterne er

koncentreret tæt omkring nul for både løn og beskæftigelse og gennemsnitseffekter og relative

effekter. Størstedelen af gennemsnitseffekterne på løn er større end nul, mens de andre fordelinger er

mere negative.

Figur 1

Gennemsnitlige og relative effekter

Gennemsnitseffekter

Løn

Relative effekter

Beskæftigelse

Anm.: Venstre kolonne viser fordelingen af gennemsnitseffekter fra område tilgangen. Højre kolonne viser

fordelingen af relative effekter fra kvalifikationstilgangen og blandingstilgangen.

5.3 Forskelle mellem Skandinavien, resten af Europa og Nordamerika

På tværs af geografiske områder ser mere positive effekter på lønniveauet ud til at gå hånd i hånd

med større effekter på lønspredningen, se figur 2. Således er effekten på gennemsnitslønnen størst i

Skandinavien samtidig med, at det er her, man ser de største negative effekter på den relative løn. Det

kunne tyde på, at gevinster ved indvandring og fordelingsmæssige konsekvenser af indvandring

følges ad, som påpeget af Borjas (1995). Figur 3 viser, at beskæftigelseseffekterne er nogenlunde ens

i Europa og USA. Beskæftigelseseffekterne ser mere negative ud i Skandinavien, men det er baseret

på resultater fra ganske få studier og fortegnet skifter, når der tages højde for tidskriftets kvalitet.

Figur 2

Geografiske forskelle i løneffekter

Gennemsnitlige effekter

Skandinavien

Relative effekter

Resten af Europa

Nordamerika

Anm.: Venstre kolonne viser fordelingen af gennemsnitseffekter fra område tilgangen. Højre kolonne viser

fordelingen af relative effekter fra kvalifikationstilgangen og blandingstilgangen.

Figur 3

Geografiske forskelle i beskæftigelseseffekter

Gennemsnitlige effekter

Skandinavien

Relative effekter

Resten af Europa

Nordamerika

Anm.: Venstre kolonne viser fordelingen af gennemsnitseffekter fra område tilgangen. Højre kolonne viser

fordelingen af relative effekter fra kvalifikationstilgangen og blandingstilgangen.

5.4 Forskelle mellem indfødte med høj og lav uddannelse

Fokuseres på de studier, der opdeler effekterne efter indfødtes uddannelsesniveau, findes lidt

overraskende de største positive gennemsnitseffekter for den lavt uddannede del af befolkningen, men

samtidig også de største fordelingsmæssige konsekvenser dvs. relative effekter (se Figur 4). For

beskæftigelse er effekterne tæt på nul eller positive (se figur 5). Under halvdelen af studierne kan

opdeles efter de indfødtes uddannelsesniveau, og resultaterne er ikke robuste på tværs af

opgørelsesmetoder/vægte. Det er derfor vores vurdering, at der ikke er tilstrækkelig evidens til at

drage nogle konklusioner på baggrund af denne opdeling.

Figur 4

Forskelle i løneffekter på tværs af uddannelse

Gennemsnitlige effekter

Højtuddannede indfødte

Relative effekter

Lavtuddannede indfødte

Anm.: Venstre kolonne viser fordelingen af gennemsnitseffekter fra område tilgangen. Højre kolonne viser

fordelingen af relative effekter fra kvalifikationstilgangen og blandingstilgangen

Figur 5

Forskelle i beskæftigelseseffekter på tværs af uddannelse

Gennemsnitlige effekter

Højtuddannede indfødte

Relative effekter

Lavtuddannede indfødte

Anm.: Venstre kolonne viser fordelingen af gennemsnitseffekter fra område tilgangen. Højre kolonne viser fordelingen

af relative effekter fra kvalifikationstilgangen og blandingstilgangen

6. Diskussion af virkninger udover løn og beskæftigelse

Der er evidens for, at indfødtes jobmobilitet og koncentration i bestemte

jobfunktioner samt virksomheders investeringer i teknologi og kapital

begrænser løn og beskæftigelseseffekter af indvandring. Der er

derimod mindre evidens for, at tilpasninger gennem det, der produceres

i økonomien, har en væsentlig betydning for arbejdsmarkedseffekterne

af indvandring. Højtuddannet indvandring kan bidrage til innovation,

produktivitet og dermed trække i retning af positive effekter på det

generelle lønniveau.

Dette afsnit er generelt baseret på få men primært velpublicerede artikler. Det betyder, at fagfæller

har vurderet, at analyserne er relativt troværdige, men der mangler stadig flere studier af de enkelte

udfald, inden det er muligt at konkludere nærmere om størrelsen af de enkelte effekter. Dog tegner

der sig et klart mønster. Dvs., at vi mener, at det er muligt at sige noget om fortegnet på de fleste

mulige udfald, men ikke størrelsen af effekten.

6.1 Jobmobilitet og jobfunktion

Manacorda, Manning og Wadsworth (2012) bruger britisk data og Ottaviano og Peri (2012) bruger

amerikansk data i en udvidelse af uddannelses-erfaringstilgangen til at vise, at indvandrere og

indfødte ikke er perfekt substituerbare. Begge studier finder store negative løneffekter af indvandring

for tidligere indvandrere og positive effekter af indvandring for indfødte. Disse resultater indikerer,

at indvandrere og indfødte selv inden for samme uddannelsesgruppe ikke varetager de samme job.

Således rammes tidligere indvandrere hårdest af ny indvandring, og hvis der er tilstrækkelig grad af

specialisering og komplementaritet i forhold til de indfødtes jobfunktion er det muligt, at de indfødte

vinder ved indvandring.

Peri og Sparber (2009), Amuedo-Dorantes og de la Rica (2011) samt Foged og Peri (2016) finder

evidens for, at koncentrationen af indvandrere i bestemte jobfunktioner får indfødte til at specialisere

sig i bestemte jobfunktioner, og at dette beskytter deres løn og beskæftigelse.

Peri og Sparber (2009) og Amuedo-Dorantes og de la Rica (2011) brugere aggregeret data for

henholdsvis USA og Spanien, mens Foged og Peri (2016) bruger dansk registerdata på individniveau.

De kan dermed udelukke, at effekten er drevet af sammensætningen af den indfødte arbejdskraft, og

de finder, at lavt uddannede indfødte, der oplever en større indvandring i deres lokale arbejdsmarked,

er mere tilbøjelige til at specialisere sig i mindre manuelle jobfunktioner og at dette er forbundet med

ingen eller positive løneffekter. De finder ingen tegn på fortrængning af indfødt arbejdskraft blandt

yngre indfødte. Kun blandt de ældste er der en tendens til tidligere tilbagetrækning. De fleste studier

finder ingen eller ubetydelige beskæftigelseseffekter som følge af indvandring (se afsnit 5). Større

fortrængningseffekter findes typisk inden for meget snævert definerede erhverv.

Borjas og Doran (2012) finder, at den pludselige indvandring af russiske matematikere til USA efter

Sovjetunionens fald fortrænger amerikanske matematikkere fra deres hidtidige forskningsfelt.

6.2 Virksomheders teknologi, produktion og handel

Lewis (2011) viser, at lavt uddannet indvandring til USA i 1980’erne og 1990’erne fik virksomheder,

der tidligere havde planlagt at investere i maskiner som erstatning for lavt uddannet arbejdskraft, til

at investere mindre i automatisering af produktionen. Dermed har virksomhedernes forskellige valg

i forhold til at investere i ny teknologi begrænset den effekt, som lavt uddannet indvandring ville have

haft på lønningerne.

Lewis viser desuden, at indvandring har meget små eller ingen effekter på, hvad der produceres målt

ved detaljerede industrier og prisen på det, der produceres, dvs. tilpasninger gennem ”output mix” er

begrænsede. Lignende konklusioner findes i Dustmann og Glitz (2015) for Vesttyskland i årene 1985-

1995. De bruger data på virksomhedsniveau og dekomponerer effekten af indvandring i størrelsen på

industrier og industriernes forbrug af forskellige typer af arbejdskraft. Analysen peger i retning af, at

virksomheder tager nye teknologier i brug, der anvender den nye arbejdskraft mere intensivt. Dette

sker dels gennem ændringer i produktionsteknologien inden for gamle virksomheder, og dels gennem

opstart af nye virksomheder. Derimod er produktionssammensætningen målt ved industrier relativt

stabil. Effekterne af indvandring på det, der er produceres i økonomien, ser ud til at være begrænsede,

men der er behov for mere disaggregerede analyser.

6.3 Innovation og produktivitet

I afsnit 2.2 introducerede vi innovation samt udfaldene i de to forudgående afsnit som

virksomhedsudfald. De få eksisterende empiriske studier bruger mere aggregeret data og data om

andre institutioner end private virksomheder. Kerr og Lincoln (2010), Hunt og Gaulthier-Loiselle

(2010), Peri (2012) samt Peri, Shih og Sparber (2015) bruger variation i indvandringen af arbejdere

på tværs af geografiske arbejdsmarkeder som i områdetilgangen beskrevet i afsnit 2.5 til at undersøge

forskellige mål for produktivitet og innovation i det geografiske område.

Disse studier finder

generelt en positiv sammenhæng mellem indvandring og innovation/produktivitet.

Andre studier har kigget inden for meget specialiserede videnskabelige områder og set på forskeres

produktivitet og innovation målt henholdsvis ved publikationer i Borjas og Doran (2012) og patenter

i Moser, Voena og Waldinger (2014).

Moser, Voena og Waldinger (2014) undersøger effekten af jødiske kemikere, der udvandrede fra

Nazi-Tyskland til USA, og de finder store positive effekter på innovation målt ved antallet af patenter

indenfor de nyindvandrede videnskabsfolks forskningsfelter. Borjas og Doran (2012) undersøger

effekten af udvandringen af russiske matematikere efter Sovjetunionens fald på amerikanske

matematikere og finder, at de indfødtes produktivitet målt ved videnskabelige udgivelser faldt som

følge af øget konkurrence inden for deres forskningsfelt.

Kerr og Lincoln (2010), Hunt og Gaulthier-Loiselle (2010), samt Peri, Shih og Sparber (2015) ser på indvandring af

”STEM” (”Science, Technologi, Engineering and Mathematics”) arbejdere, som menes at være særligt afgørende for

innovation og vækst/produktivitet.

Studierne er overbevisende i forhold til at identificere en kausal effekt, men spørgsmålet er, hvor

generaliserbare resultaterne er. Områdestudierne er mere generaliserbare, mens de særlige

migrationsepisoder inden for snævre videnskaber og blandt ekstremt specialiseret arbejdskraft har høj

troværdighed i forhold til at etablere en kausal sammenhæng, men det er ikke til at vurdere

resultaternes relevans uden for det specifikke videnskabelige miljø.

7. Beskrivelse af empiriske studier fordelt efter geografi

7.1 Danmark

(Brücker, Hauptmann, et al. 2014)

Brücker og medforfattere bruger tværsnitsdata fra Danmark, Tyskland og Storbritannien i perioden

1993-2009 til at studere konsekvenserne af immigration for indfødtes løn og beskæftigelse i de

respektive lande. I studiet estimeres blandt andet substitutionselasticiteten mellem immigranter og

indfødte, som sammen med andre parametre bruges i en strukturel model til at simulere effekterne på

løn og beskæftigelse for den indfødte arbejdsstyrke. Til at identificere de nødvendige parametre

benytter forfatterne variation i indvandrerandelen på tværs af 12 uddannelses- og erfaringsgrupper,

og resultaterne viser, at immigranter og indfødte ikke perfekt kan substituere hinanden i produktionen.

Som en robusthedstest inddeles populationen efter jobfunktioner i stedet for uddannelse, hvilket ikke

påvirker de fundne elasticiteter markant. Med hensyn til effekterne på indfødtes lønninger og ledighed

viser simulationerne, at på kort sigt reduceres lønninger med 0,18 procent som følge af en stigning i

indvandrerandelen på 1 procent, mens ledigheden stiger med 0,10 procentpoint i Danmark. Dette er

drevet af effekten for de lavest uddannede indfødte i arbejdsstyrken, dvs. personer, som ikke er

faglærte eller har en videregående uddannelse. På lang sigt stiger indfødtes løn dog med 0,05 procent,

mens arbejdsløsheden ikke påvirkes signifikant af indvandring. Forfatterne konkluderer, at effekten

på løn er relativt større i Danmark og Storbritannien end i Tyskland, mens det omvendte gør sig

gældende for beskæftigelsen. Dette kan skyldes, at lønninger er mere fleksible i disse to lande, hvorfor

tilpasningen på kort sigt i højere grad sker gennem løn end beskæftigelse.

(Docquier, Ozden og Peri 2014)

Docquier m.fl. studerer konsekvenserne af indvandring til OECD-lande i årene 1990 og 2000 med

tværsnitsdata, som opdeler populationen i to uddannelsesgrupper. Forfatterne estimerer effekterne på

løn og beskæftigelse for de indfødte befolkninger i de respektive OECD-lande ved hjælp af strukturel

estimation. Konkret anvendes forskellige substitutionselasticiteter mellem bl.a. uddannelsesgrupper

samt immigranter og indfødte til at simulere effekter på løn og beskæftigelse under antagelse om et

fleksibelt kapitalniveau. Forfatterne estimerer ikke selv disse elasticiteter, men benytter forskellige

estimater fra tidligere studier, som de kombinerer med andelen af højtuddannede i arbejdsstyrken i

hvert enkelt land beregnet på baggrund af det tilgængelige data. Resultaterne angives for forskellige

værdier af modellens parametre og efter størrelsesordenen af tilstrømningen af immigranter.

Danmark, Sverige, Finland og Tyskland er blandt de lande, som klassificeres i mellemgruppen, idet

tilstrømningen af immigranter har været mellem 1,7 og 2,7 procent af arbejdsstyrken i perioden 1990

til 2000. Det medfører, at den gennemsnitlige effekt på indfødtes lønninger har været positiv, men

effekten er drevet af en positiv lønudvikling blandt de lavest uddannede, mens de højest uddannede

har oplevet relativt små fald i lønniveauet. Med hensyn til beskæftigelsen er begge typer af

arbejdskraft ikke blevet påvirket af immigration. Det kan beregnes, at for Danmarks vedkomne

betyder en stigning i indvandrerandelen på 1 procentpoint en stigning i gennemsnitlige lønninger på

0,08 procent, mens beskæftigelsen ikke påvirkes af indvandring på lang sigt.

(DØR 2017)

Dansk Økonomi Forår 2017

sammenfatter De Økonomiske Råd udviklingen i indvandringen til

Danmark siden 1990. Rapportens kapitel 4 indeholder en deskriptiv del, som blandt andet beskriver

indvandrernes socioøkonomiske karakteristika. Derudover findes en sammenfatning af

videnskabelige studier, der studerer kausale effekter af indvandring på forskellige økonomiske

variable, og endelig foretages også egne empiriske analyser af konsekvenserne for løn og

beskæftigelse for indfødte danskere. I de empiriske analyser benyttes data for årene 1990-2015 til at

estimere effekten af en stigning i forholdet mellem indvandrere og indfødte i arbejdsstyrken på

timeløn, beskæftigelse, ledighed og arbejdsmarkedsdeltagelse. Forfatterne udnytter variation på tværs

af 28 geografiske områder, og de estimerer både effekten ved brug af OLS og med fordelingen af

tidligere immigrantkohorter som instrument for nyere indvandring. Resultaterne af IV-estimationen

er dog forholdsvist sensitive over for inklusion af forskellige kontrolvariable, og DØR rapporterer

derfor udelukkende resultaterne af OLS-estimationen, som kan være præget af forskellige bias.

Analysen tyder ikke på, at indvandring reducerer timelønningerne blandt de indfødte nederst i

lønfordelingen på kort sigt, men der ses en negativ effekt på beskæftigelsen blandt de mindst

uddannede indfødte. For indfødte i midten og toppen af lønfordelingen øges timelønningerne

muligvis som følge af immigration, og samtidig findes der ingen effekt på beskæftigelsen for disse

mennesker. Det bemærkes dog, at resultaterne eksempelvis kan være påvirket af, at immigranterne

søger mod områder med større vækst i lønninger og beskæftigelse, og samtidig analyseres

udelukkende de kortsigtede effekter af indvandring, som ikke tager højde for tilpasning af kapital,

øget mobilitet eller ændringer i de relative priser.

(Foged og Peri 2016)

Foged og Peri estimerer effekten af indvandring til Danmark på indfødtes løn og beskæftigelse på

baggrund af paneldata fra 1991-2008 ved at udnytte variation i immigranters andel af beskæftigelsen

på tværs af kommuner. Den kommunale variation i indvandrerandelen skyldes en national

fordelingspolitik fra 1986 til 1998, som allokerede flygtninge til forskellige kommuner uafhængigt af

forholdene på det lokale arbejdsmarked og flygtningenes individuelle karakteristika frem til 1994.

Efterfølgende forøgedes antallet af immigranter i bestemte etniske enklaver som følge af konflikter i

bl.a. Jugoslavien, Somalia, Afghanistan og Irak, idet flygtningene typisk blev boligplaceret i

kommuner, hvor der allerede fandtes immigranter af samme nationalitet. Endvidere steg antallet af

immigranter yderligere grundet familiesammenføring til flygtninge. Til at analysere effekterne

anvendes to strategier: difference-in-differences og panel fixed effects. Den første strategi

sammenligner det kvartil af kommuner, som var mest eksponeret til immigration med det kvartil med

mindst eksponering før og efter 1995, mens den anden strategi gør brug af panelstrukturen i data til

at kontrollere for en lang række tidskonstante faktorer. I begge tilfælde instrumenteres

indvandrerandelen med produktet af tilstrømningen af immigranter og den geografiske fordeling af

flygtninge, der opstod som konsekvens af fordelingspolitikken. Forfatterne finder, at den lavest

kvalificerede indfødte arbejdskraft oplever en stigning i lønninger (semielasticitet mellem 1 og 1,8),

hvilket skyldes, at denne gruppes mobilitet øges, både geografisk og mod mere komplekse typer af

arbejdsopgaver (semielasticitet mellem 1,3 og 3,1). Samtidig er der ingen effekt på sandsynligheden

for arbejdsløshed eller beskæftigelsen for denne gruppe. Derudover ses det, at timelønnen også stiger

for den højest kvalificerede indfødte arbejdskraft som følge af immigration, og at denne effekt er

større end for de lavest uddannede indfødte.

(Hiller 2013)

Hiller undersøger, hvordan immigration påvirker virksomheders eksport ved at anvende dansk

virksomhedsdata for perioden 1995-2005. Resultaterne stemmer overens med tidligere fund, hvor

immigration sænker adgangsomkostninger til handel. Virksomheders eksport stiger, når de ansætter

immigranter, mens der kun er svagt bevis for, at den lokale tilstedeværelse af immigranter påvirker

eksporten positivt.

Artiklen bidrager til litteraturen i at forsøge at udrede, om det er ansættelsen af immigranter i

virksomhederne eller tilstedeværelsen af immigranter i virksomhedens region, der påvirker eksporten

positivt, og om det er et større antal solgte produkter (”extensive export product margin”) eller en

stigning i den gennemsnitlige værdi af de handlede produkter (”intensive export product margin”),

der driver stigningen i eksport.

Ansættelsen af én yderligere immigrant i fremstillingsindustrien (”manufacturing firms”) fører til en

stigning i eksporten på 1,2 procent til immigrantens hjemland. Effekten løber igennem et større antal

solgte varer, hvor antallet af solgte varer stiger med 0,04 procent ved en stigning på 1 procent af

antallet af ansatte immigranter, hvormed ansættelsen af én yderligere immigrant øger antallet af

eksporterede varer med 0,5 procent (stiger til 9,9 procent med IV). Virksomheder, der handler begge

veje med immigrantens fødeland (”two-way traders”), oplever højere eksport end de virksomheder,

der kun eksporterer. Denne effekt løber gennem den intensive margin (stigning i værdien for de

handlede varer). Yderligere er handelslandenes BNP en vigtig faktor, hvor der er positiv korrelation

mellem udenlandsk BNP og danske virksomheders eksport, og virksomhedernes størrelse er også

positivt korreleret med eksport.

Hiller finder ikke, at tilstedeværelsen af immigranter i lokalområdet påvirker eksporten. Selvom

antallet af immigranter i lokalområdet øger antallet af eksporterede varer, neutraliseres denne effekt

af et fald i varernes handlede værdi. Lokale immigranter promoverer antallet af solgte varer men har

ikke indflydelse på den totale eksport eller den gennemsnitlige værdi for hver solgt vare. Dvs. kun de

immigranter, der er ansat i virksomheden, har positiv indflydelse på eksporten.

Siden ansættelsen af immigranter kan være endogen grundet omvendt kausalitet, bruges to

instrumenter: Det gennemsnitlige antal af immigranter fra et land ansat i andre virksomheder i samme

industri, og antallet af immigranter fra et givent land ansat i virksomhedens region af andre

virksomheder. Det første instrument fanger det potentielle udbud af immigranter i en given industri,

hvor det antages, at tilstedeværelsen af immigranter i andre virksomheder i samme industri ikke har

nogen direkte effekt på virksomhedens egen eksport ud over gennem et netværk af immigranter

mellem virksomheder. På samme måde fanger det andet instrument det lokale udbud af arbejdere for

virksomheden og antages at være eksogen for virksomhedens egen adfærd.

(Ho og Shirono 2015)

I dette arbejdspapir fra 2015 undersøger Ho og Shirono effekterne af indvandring til de nordiske lande

i perioden 1995-2012 på baggrund af data fra en række OECD-lande. Immigranterne er typisk

økonomiske migranter fra Tyskland, USA, Storbritannien eller nordiske nabolande. Derudover

kommer en del fra østeuropæiske lande efter EU-udvidelsen i 2004. I studiet anvendes geografisk

variation i indvandreres andel af arbejdsstyrken til at identificere effekten på indfødtes arbejdsløshed.

Der anvendes både variation i andelen på tværs af OECD-lande og på tværs af danske kommuner,

hvoraf sidstnævnte strategi implementeres ved at instrumentere indvandrerandelen med fordelingen

af tidligere immigranter i kommunen. Når der benyttes variation på tværs af OECD-lande, viser

resultaterne, at en stigning i immigrantandelen på 1 procentpoint øger ledighedsprocenten med

omkring 0,1 procentpoint. Resultaterne af den separate analyse for Danmark er højere, idet det

estimeres, at ledigheden stiger med 2,9 procentpoint som følge af immigration. Det skal dog

bemærkes, at dette resultat ikke er direkte sammenligneligt med analysen for OECD-landene, da det

er effekten på den samlede befolkning af indfødte og immigranter.

(Malchow-Møller, Munch og Skaksen 2008)

I denne artikel fra 2008 bruger forfatterne dansk registerdata fra 1980 til 2005 til at analysere

virkningerne af udenlandsk arbejdskraft med fokus på indvandring fra Østeuropa efter EU-udvidelsen

i 2004. Til at identificere effekten på indfødte danskeres timeløn bruges variation i andelen af

indvandrere i arbejdsstyrken på tværs af amter samt 48 forskellige kvalifikationsgrupper, som

defineres ud fra uddannelsesniveau og erhvervserfaring. Når der anvendes variation mellem

kvalifikationsgrupper, ses det, at en stigning i immigrantandelen på 1 procentpoint i gennemsnit

reducerer timelønnen for indfødte danskere med 1 procent inden for den samme uddannelses-

erfaringsgruppe. Omvendt viser område-tilgangen, at en stigning i indvandrerandelen i et givent amt

øger gennemsnitlige lønninger med omkring 3-4 procent. Forfatterne bemærker dog, at denne positive

løneffekt kan skyldes selektion af indvandrere til områder med høje eller voksende lønninger.

Desuden bemærkes det, at den fundne negative effekt inden for kvalifikationsgrupper udelukkende

fanger den direkte effekt af immigration for indfødte med samme kvalifikationer som den

udenlandske arbejdskraft. Det kan dog tænkes, at et øget udbud af udenlandsk arbejdskraft i én

uddannelses-erfaringsgruppe er komplementær til andre kvalifikationsgrupper, hvilket betyder, at den

gennemsnitlige effekt vil være mindre negativ eller sågar positiv.

(Malchow-Møller, Munch og Skaksen 2012)

I dette studie af Malchow-Møller og medforfattere studeres effekten af immigration til Danmark på

baggrund af dansk mikrodata fra 1993-2004, der kobler data på individ- og virksomhedsniveau.

Effekten på indfødtes timeløn identificeres ved at benytte variation i indvandreres andel af

beskæftigelsen på tværs af virksomheder, som sandsynligvis bestemmes endogent. Derfor forsøger

forfatterne at isolere den kausale effekt ved både at kontrollere for tidskonstante faktorer blandt

ansatte og virksomheder samt ved en IV-estimation. I sidstnævnte specifikation bruges produktet af

indvandrerandelen i virksomheden i 1987 og tilstrømningen af immigranter til regionen sidenhen som

instrument for immigranter beskæftiget i den pågældende virksomhed. Immigranter defineres som

alle udenlandsk fødte individer med udenlandske forældre, og i den betragtede periode stammer

størstedelen af immigranterne fra Norge, Island og EU-15, dvs. lande, som var medlem af EU inden

2004. Resultaterne af IV-estimationen viser en signifikant negativ effekt på indfødtes lønninger som

følge af en stigning i andelen af lavtuddannede indvandrere. Den estimerede semielasticitet er -1,48,

hvilket angiver, at en stigning i andelen af indvandrere beskæftiget i virksomheden på 1 procentpoint

reducerer de indfødte ansattes lønninger med 1,48 procent i gennemsnit. Med hensyn til faglært eller

højtuddannet indvandring bemærker forfatterne, at instrumentet ikke er gyldigt, idet fordelingen af

tidligere immigranter ikke kan prædiktere tilstrømningen af nye, hvilket kan skyldes, at netværk er

mindre vigtigt for denne gruppe immigranter. Derfor rapporteres i stedet resultaterne af OLS-

estimationen, hvor der kontrolleres for en række tidskonstante individ- og virksomhedsspecifikke

faktorer. Resultaterne viser, at semielasticiteten mht. lavtuddannet og faglært indvandring er negativ

i størrelsesordenen -0,03 til -0,04. Samtidig er effekten af højtuddannet indvandring ikke statistisk

signifikant. Forfatterne konkluderer, at dette kan skyldes, at indvandrere med et lavt

uddannelsesniveau typisk er villige til at arbejde for en lavere løn end tilsvarende indfødte, hvilket

forringer indfødte arbejderes forhandlingskraft og reducerer lønniveauet. Omvendt er de alternative

muligheder for højtuddannede immigranter typisk bedre, hvorfor gennemsnitlige lønninger ikke

påvirkes af denne type indvandring.

(Malchow-Møller, Munch og Skaksen 2018)

Malchow-Møller og medforfattere undersøger konsekvenserne af højtuddannet indvandring til

Danmark ved brug af dansk registerdata for årene 1995 til 2007. I studiet anvendes variation i brugen

af udenlandske arbejdere mellem forskellige virksomheder til at isolere effekten på indfødtes

timelønninger i de virksomheder, som ansætter udenlandske eksperter. Lønningerne i virksomheden

bruges desuden som en proxy for virksomhedens produktivitet. I studiet defineres udenlandske

eksperter som personer, der arbejder under den danske skatteordning for forskere og højtlønnede,

som betyder, at disse udlændinge kan betale en lavere indkomstskat i op til syv år. Der bruges et

difference-in-differences design til at estimere den kausale effekt af udenlandske eksperter på

højtkvalificerede indfødte arbejdere i de pågældende virksomheder. Dette gøres ved at sammenligne

udfaldene for virksomheder, der ansætter udenlandske eksperter med virksomheder, der ikke gør det

før og efter en ændring i skatteordningen. De to typer af virksomheder matches desuden på en række

prædeterminerede karakteristika for at sikre, at behandlings- og kontrolgrupperne er så ens som

muligt. Forfatterne argumenterer, at når der kontrolleres for tidskonstante faktorer og

produktivitetschok, skyldes forskellen i valget mellem at bruge eller ikke at bruge udenlandske

eksperter, at omkostningen ved at søge og ansætte arbejdskraft fra det internationale marked er

reduceret for nogle virksomheder som følge af ændringen i forskerordningen. Dermed kan effekten

af højtuddannet udenlandsk arbejdskraft identificeres, da det ikke skyldes, at særligt profitable

virksomheder tiltrækker udenlandske eksperter. Resultaterne af studiet viser, at i virksomheder, hvor

der ansættes udenlandske eksperter, stiger indfødtes lønninger efter to år med 2,4 procent mere end i

tilsvarende virksomheder, som ikke benytter sig af udenlandsk arbejdskraft. Desuden viser studiet, at

virksomhederne i højere grad begynder at eksportere til udlandet, hvilket kan skyldes, at de

udenlandske eksperters viden om internationale markeder kan benyttes. Derudover ses det, at det især

er højtuddannede indfødte, som har glæde af den udenlandske ekspertviden (lønnen stiger omkring

0,7-1,2 procent), mens gennemsnitlige lønninger for indfødte med lavere uddannelsesniveauer i

virksomheden reduceres (lønnen falder mellem 0,6 og 1 procent). Den positive effekt på de samlede

gennemsnitlige lønninger er større end effekten på højtuddannedes løn alene, da brugen af

udenlandske eksperter også får virksomheder til at ansætte relativt flere højtuddannede indfødte

medarbejdere. Endelig viser studiet, at virksomhedens salg øges signifikant, hvilket indikerer, at

anvendelsen af udenlandske eksperter har en positiv effekt på virksomhedens produktivitet.

(Malchow-Møller, Munch og Seidelin, et al. 2013)

Denne artikel fra 2013 undersøger effekten af en stigning i andelen af immigranter i den danske

landbrugssektor på baggrund af dansk registerdata fra perioden 1980-2008. Studiet anvender

variation i indvandreres andel af beskæftigede mellem forskellige virksomheder i landbrugssektoren

til at identificere effekten af immigration på virksomhedens profit og produktivitet samt indfødte

ansattes løn og beskæftigelse. Immigranterne i landbrugssektoren kommer primært fra Østeuropa,

mens en mindre andel kommer enten fra vestlige lande eller mindre udviklede lande. Idet der

eksempelvis kan være selektion af immigranter til særligt profitable virksomheder, kontrollerer

forfatterne for en række tidskonstante faktorer og samtidig instrumenteres andelen af indvandrere

med andelen 2 år tidligere. Instrumentet løser problemet med selektion til bestemte virksomheder,

hvis der ikke er en høj grad af persistens i midlertidige choks, som påvirker løn, produktivitet og

beskæftigelse mm. Forfatterne argumenterer for at benytte indvandrerandelen kun få år tidligere, da

ansættelsesforhold typisk er relativt kortvarige i landbrugssektoren, hvilket især gør sig gældende for

udenlandsk arbejdskraft. Studiet finder, at en stigning i andelen af immigranter på 1 procentpoint

reducerer beskæftigelsen med omkring 1 procentpoint for alle indfødte ansatte, og denne effekt er

størst for de lavest uddannede. De indfødte, som bliver i virksomheden, oplever dog stort set ingen

effekt på lønnen, idet den estimerede effekt ikke er statistisk signifikant for de lavest uddannede,

mens de højtuddannede oplever en stigning i timelønninger på 0,08 procentpoint. Samtidig ses det,

at immigration øger omsætningen for de virksomheder, der ansætter udlændinge, hvilket kan skyldes,

at udenlandsk arbejdskraft er billigere end indenlandsk. Virksomhedernes profit øges altså primært,

fordi den udenlandske arbejdskraft reducerer omkostningerne ved produktion, men immigranterne

ser ikke ud til at komplementere den indfødte arbejdsstyrke i landbrugssektoren, da den indenlandske

jobskabelse reduceres og timelønningerne stort set er uændrede.

(Schmidt og Jensen 2013)

Med udgangspunkt i dansk registerdata fra 1997-2006 studerer Schmidt og Jensen konsekvenserne

af indvandring for indfødte danskeres løn og beskæftigelse. Immigranter defineres som alle af

udenlandsk oprindelse (dvs. både indvandrere og efterkommere), og der anvendes variation i

immigranternes andel af beskæftigelsen på tværs af forskellige amter i Danmark til at identificere

effekterne på arbejdsmarkedet. Forfatterne benytter andelen af immigranter i 1997 som et instrument

for den senere tilstrømning af immigranter til regionen til at identificere den kausale

årsagssammenhæng mellem immigration og indfødtes beskæftigelse og løn. Studiet finder, at en

stigning i indvandrerandelen på 1 procentpoint øger indfødtes beskæftigelse med 1,4 procentpoint,

og den samlede beskæftigelse i området øges således med godt 2,4 procentpoint. Derudover ses det,

at indfødtes løn ikke påvirkes signifikant af indvandring på kort sigt. Forfatterne opdeler desuden

immigranterne efter vestlig og ikke-vestlig oprindelse, hvilket viser, at effekterne af de to typer af

immigranter er relativt ens med hensyn til både løn og beskæftigelse for personer af dansk oprindelse.

Endvidere opdeles effekterne også på hhv. sektorer og kvalifikationsniveauer (bestemt ved forskellige

jobfunktioner), og denne øvelse afslører, at de positive effekter på beskæftigelsen især findes i handel,

transport og finansielle serviceerhverv, mens der ikke ses nogen signifikante forskelle mellem de tre

forskellige kvalifikationsniveauer, som bruges i analysen. Som en robusthedstest estimeres effekten

desuden på lang sigt ved at bruge variation i indvandrerandelen på kommuneniveau i to tværsnit fra

hhv. 1997 og 2006. Det viser, at effekten på lang sigt er i samme størrelsesorden som de årlige effekter

(en stigning i beskæftigelsen på mellem 1,7 og 3,9 procentpoint på lang sigt).

7.2 Norge og Sverige

(Bratsberg og Raaum 2012)

Bratsberg og Raaum studerer, hvordan dagslønnen for indfødte arbejdere i den norske byggesektor

påvirkes af immigration ved brug af norsk paneldata fra 1998 til 2005. I den første del af tidsperioden

stammer en stor del af immigranterne fra Sverige, mens at fra omkring år 2000 ses en tilstrømning af

polske arbejdere, og efter EU-udvidelsen 2004 er det især arbejdere fra Baltikum og Polen, der finder

beskæftigelse i den norske byggesektor. Til at identificere den kausale effekt af immigration på løn

udnytter forfatterne variation i forholdet mellem beskæftigede indvandrere og indfødte på tværs af

virksomheder i byggesektoren. Konkret benyttes det, at nogle fag er meget regulerede, hvilket gør

det svært for immigranter at finde job her, fx elektriker- og blikkenslagerarbejde, mens tømrer- og

malervirksomheder i højere grad kan ansætte udenlandsk arbejdskraft, fordi medarbejderne her ikke

skal certificeres efter nationale standarder. Forfatterne estimerer både effekten vha. OLS og med en

IV-estimation, hvor tilstrømningen af immigranter instrumenteres med en indikatorvariabel for otte

regulerede fag. Resultaterne af studiet viser, at en stigning i forholdet mellem indvandrere og indfødte

på 1 procent reducerer indfødtes daglige lønninger med 0,6 procent ved brug af OLS. Derimod er

resultatet af IV-estimationen ikke statistisk signifikant, omend parameterestimaterne i de to

specifikationer er næsten ens. Forfatterne benytter desuden en difference-in-difference-in-difference-

strategi, hvor de sammenligner lønninger på tværs af fag, sektor og over tid for at sikre, at resultaterne

ikke er drevet af en særlig udvikling i fire udvalgte fag i byggesektoren (de fire fag er udvalgt som

dem med færrest og flest immigranter, da effekten identificeres ud fra denne variation).

Sammenligningen med andre sektorer viser, at udviklingen i de udvalgte fag ikke har været

signifikant forskellig på tværs af sektorer, hvilket indikerer, at effekten på lønninger ikke er drevet af

særlige forhold i netop de fag, som har ansat hhv. færrest og flest immigranter. Endelig finder studiet,

at det især er indfødte med en kort eller mellemlang uddannelse, som påvirkes negativt af

immigration, mens effekten ikke er signifikant for højtuddannede.

(Bratsberg, Raaum og Røed, et al. 2014)

I dette studie fra 2014 undersøges konsekvensen af indvandring til Norge på norske mænds dagsløn

i perioden 1993 til 2006 på baggrund af paneldata for hele den norske befolkning. I studiet anvendes

variation i immigranters andel af beskæftigelsen på tværs af 32 forskellige uddannelses-

erfaringsgrupper, hvilket betyder, at forfatterne estimerer den relative effekt på lønnen for

uddannelses-erfaringsgrupper, hvor der findes forholdsvist mange immigranter. I studiet tages der

højde for en række tidskonstante faktorer, og forfatterne estimerer også løneffekten ved at udelade

marginale arbejdere, dvs. personer, som har svag tilknytning til arbejdsmarkedet og derfor kan ændre

sammensætningen i arbejdsstyrken, hvis de forlader arbejdsmarkedet som følge af immigration.

Derudover defineres erhvervserfaring for immigranter fra udviklingslande udelukkende som erfaring

opnået i Norge, da forfatterne vurderer, at dette i højere grad afgør hvilke indfødte, som

immigranterne konkurrerer med på arbejdsmarkedet. Bratsberg og medforfattere finder, at indfødtes

daglige lønninger falder med ca. 0,4 procent, mens ugentlige lønninger i gennemsnit falder med 0,5

procent, og årlige lønninger falder omkring 1 procent som følge af en stigning i andelen af

indvandrere i arbejdsstyrken på 1 procentpoint. Dette indikerer, at antallet af arbejdstimer påvirkes

mere end daglige lønninger. Endvidere opdeles løneffekten på forskellige typer af immigranter, og

resultaterne af denne øvelse viser, at den negative effekt på indfødtes lønninger er drevet af

immigranter fra andre nordiske lande, som er nære substitutter til den indfødte arbejdskraft. Omvendt

findes der ingen effekt af immigration fra udviklingslande.

(Hatzigeorgiou og Lodefalk 2016)

Hatzigeorgiou og Lodefalk undersøger, hvilken effekt ansættelsen af immigranter har på

virksomheders handel målt ved import og eksport. De finder, at immigranter har en positiv effekt på

virksomhedernes eksport, hvor effekten drives af små virksomheder, der får nytte af at ansætte

immigranter, som skal være uddannede (”post-secondary education”) og først for nylig ankommet til

Sverige (bosat i Sverige 0-3 år). Ellers er der ingen signifikant effekt på handel.

Effekten af at ansætte immigranter på virksomheders handel er positiv: At ansætte én yderligere

immigrant øger virksomhedens eksport til immigrantens fødeland med 1 procent. Der er ingen klar

effekt på import (forklares ved at svenske immigranter ofte er flygtninge og fra lande med konflikt

og lav produktion og eksport). Hvis en lille virksomhed ansætter én yderligere immigrant stiger

eksporten til immigrantens hjemland med 10 procent. Der er ingen effekt for større virksomheder.

Årsagen bag den positive sammenhæng forklares ved, at immigranter kan nedsætte

transaktionsomkostninger og øge handel gennem information om deres hjemland og at kunne tale

sproget, eller ved at tilpasse virksomhedens produkter og marketing til hjemlandet. Denne positive

effekt findes hovedsageligt i mindre virksomheder, hvorfor der ikke ses nogen effekt for større

virksomheder.

Problemer med endogenitet kan opstå, hvis allerede eksisterende handelsmønstre vil få virksomheder

til at ansætte flere immigranter. Der argumenteres for en kausal sammenhæng: Både ved en

spørgeskemaundersøgelse blandt svenske virksomheder og ved at lagge immigrant-variablen, ses det,

at det at ansætte en immigrant ikke nødvendigvis er endogen over for handel.

(Zorlu og Hartog 2005)

Zorlu og Hartog estimerer effekten af indvandring på indfødtes lønninger i Norge, Holland og

Storbritannien ved brug af variation i indvandreres andel af arbejdsstyrken mellem regioner.

Indvandrerandelen opgøres som andelen af personer i arbejdsstyrken, som er første- eller

andengenerationsindvandrere i Norge eller Holland, mens det opgøres ud fra selvrapporteret etnicitet

i Storbritannien. For Hollands vedkomne kommer gruppen af immigranter primært fra tidligere

kolonier og Middelhavsområdet, mens indvandringen til Storbritannien består af immigranter fra

Irland, Commonwealth, Sydeuropa, Caribien og det sydlige Asien, mens Norges immigranter i høj

grad er skandinaver, EU-borgere, asylansøgere eller oprinder fra udviklingslande. Data for Holland

og Storbritannien stammer fra perioden 1997-1998, og for Norge benyttes tværsnitsdata fra 1989 og

1996. Lønelasticiteterne for de tre lande identificeres vha. OLS, og som robusthedstest udføres også

IV-regressioner, hvor indvandrerandelen instrumenteres med andelen af tidligere immigranter i de

forskellige områder. I studiet opdeles indfødte i tre uddannelsesgrupper: korte uddannelser,

faglærte/mellemlange uddannelser og videregående uddannelser, og samtidig karakteriseres de

forskellige indvandrergrupper også efter kvalifikationsniveau for at undersøge, om immigranterne er

komplementer eller substitutter til den indfødte arbejdskraft. De forskellige estimationer viser, at

løneffekterne generelt er små i de tre lande. Samtidig finder forfatterne, at lønelasticiteten er positiv

for nordmænd med korte og mellemlange uddannelser (elasticiteter mellem 0,07 og 0,09), hvilket kan

skyldes, at immigranterne typisk er højtuddannede personer fra andre nordiske lande. For

højtuddannede nordmænd er elasticiteten derimod negativ, således at en stigning i indvandrerandelen

med 1 procent vil reducere lønningerne med 0,11 procent for de højtuddannede indfødte.

Immigranterne i Holland har derimod generelt et lavere uddannelsesniveau, og resultaterne viser, at

lønelasticiteten for lavtuddannede indfødte er omkring -0,04, for indfødte faglærte er elasticiteten

mellem 0 og 0,03, mens den for højtuddannede hollændere er mellem 0,02 og 0,06. Dette er konsistent

med, at immigranterne er substitutter til indfødte med samme kvalifikationer og komplementære til

indfødte, som er højtuddannede. I Storbritannien tegner der sig et billede af, at de højest kvalificerede

immigranter (indere m.fl.) har en positiv effekt på indfødtes lønninger uanset uddannelsesniveau

(elasticiteter mellem 0,02 og 0,04). Omvendt har de lavest kvalificerede indvandrere en negativ effekt

på lønningerne for samtlige indfødte, idet elasticiteterne for de tre uddannelseskategorier spænder

mellem -0,04 og -0,03. Endelig undersøges effekten af indvandring på andre immigranters lønninger

i de tre lande, og resultaterne viser, at lønniveauet generelt påvirkes mere for indvandrere end indfødte

i de respektive lande, hvilket kan skyldes, at indvandrere i større grad konkurrerer med andre

immigranter på arbejdsmarkedet.

7.3 Resten af Europa

(Angrist og Kugler 2003)

Angrist og Kugler studerer effekten af immigration fra det tidligere Jugoslavien til forskellige

europæiske lande ved brug af mikrodata for EU15 samt Norge og Island i årene 1983-1999.

Forfatterne benytter en IV-strategi, hvor afstand til konflikten i Jugoslavien anvendes som instrument

for immigration, og effekten på indfødtes beskæftigelse identificeres således ved at bruge variation i

indvandreres andel af arbejdsstyrken på tværs af geografiske områder. Resultaterne af analysen viser,

at indfødtes sandsynlighed for beskæftigelse påvirkes negativt af indvandring. For mænd er

elasticiteten omkring -0,05, hvilket betyder, at en stigning i andelen af indvandrere på 1 procent vil

reducere beskæftigelsen med 0,05 procent For kvinder er elasticiteten -0,245, og effekten er størst for

kvinder over 40 år, mens det modsatte gør sig gældende for indfødte mænd, hvor effekten er størst

for yngre mænd. Forfatterne bemærker dog, at IV-estimationen er mindre troværdig for kvinder, idet

erhvervsfrekvensen steg relativt meget i lande længere væk fra Jugoslavien i den betragtede

tidsperiode. Derfor kan instrumentet for kvindernes vedkomne fange, at udviklingen i kvinders

deltagelse på arbejdsmarkedet har været forskellig i Nord- og Sydeuropa – i stedet for at identificere

effekten af immigration. Angrist og Kugler konkluderer derfor, at effekten af immigration på kvinders

beskæftigelse formentlig er noget mindre. Derudover analyseres institutioners rolle også for

størrelsesordenen af beskæftigelseseffekterne for at afgøre om mere rigide arbejdsmarkedsforhold

påvirker beskæftigelsen mere negativt. Der konstrueres således forskellige indeks, der måler

omkostninger ved at afskedige medarbejdere, løntrægheder, barrierer mod iværksætteri og

kompensationsgrader for ledige. Det ses, at generelt forstærkes den negative effekt i områder med

større afskedigelsesomkostninger, løntrægheder og omkostninger for iværksættere, mens den

gennemsnitlige kompensationsgrad ikke påvirker beskæftigelsen signifikant.

(Bauer, Flake og Sinning 2013)

Dette studie anvender tysk mikrodata til at identificere effekten på lønninger og sandsynligheden for

beskæftigelse og arbejdsløshed for både højt- og lavtuddannede tyske mænd i perioden fra 2000 til

2005. Det benyttes, at andelen af udlændinge i arbejdsstyrken varierer mellem regioner og over tid,

og forfatterne isolerer den kausale effekt af indvandring ved at bruge andelen af gamle bygninger i

starten af 1960’erne som instrument for indvandrerandelen i arbejdsstyrken på det lokale

arbejdsmarked. Andelen af gamle bygninger er korreleret med andelen af udlændinge i

arbejdsstyrken, da tidligere kohorter af indvandrere historisk har bosat sig i industriområder, hvor

mange bygninger blev ødelagt under anden verdenskrig. Efterfølgende oplevede disse områder stor

økonomisk vækst og indvandring under genopbygningen, hvilket har resulteret i en højere

koncentration af immigranter i disse områder. Det er veldokumenteret i litteraturen, at immigranter

typisk bosætter sig i områder, hvor der i forvejen findes personer med samme etnicitet, hvorfor disse

områder også efterfølgende har oplevet en større indvandring uafhængigt af de aktuelle

makroøkonomiske forhold. Resultaterne af studiet viser, at indvandring ingen effekt har på indfødtes

lønninger. Samtidig reduceres sandsynligheden for arbejdsløshed for højtuddannede mænd med 4,9

procentpoint ved en stigning i indvandrerandelen på 1 procentpoint. Desuden findes der ingen

signifikante effekter for de lavtuddannede, og forfatterne konkluderer, at indvandrere sandsynligvis

er komplementære til højtuddannet tysk arbejdskraft.

(Barrett, Bergin og Duffy 2006)

Barrett og medforfattere bruger irsk data fra 1966 til 2002 til at studere konsekvenserne af

indvandring på indfødte ireres løn og arbejdsløshed i perioden 1993 til 2003. I studiet bruges variation

i forholdet mellem immigranter og indfødte på tværs af kvalifikationsgrupper til at estimere

forskellige strukturelle parametre. Herefter simuleres effekter på løn for indfødte, hvilket viser, at

lønningerne i gennemsnit falder med 1,2 procent som følge af immigration på 1 procentpoint.

Studiet af (Barrett, Bergin og Kelly 2011) viser, at forholdet mellem immigranter og indfødte steg fra omkring 1

procent til 5 procent i perioden. Heraf var 85 procent af immigranterne højtuddannede, mens de resterende 15 procent

karakteriseres som lavtuddannede. De angivne semielasticiteter findes således fra tabel 7 under antagelse om, at

Effekten er størst for højtuddannede, hvor lønningerne falder med omkring 1,8 procent, hvilket kan

skyldes, at immigranterne generelt var mere uddannet end den indfødte arbejdsstyrke. Samtidig ses

det, at lønnen stiger med 1,7 procent for lavtuddannede indfødte, hvis det antages, at arbejdsmarkedet

clearer. Hvis det antages, at markedet ikke clearer, viser simulationerne, at ledigheden falder med

omkring 0,1 procent i gennemsnit, mens den falder med 2 procent for de lavest uddannede irere.

Samtidig stiger beskæftigelsen med omkring 0,6 procent i gennemsnit for alle uanset

uddannelsesniveau. Forfatterne bemærker dog, at indvandrere sandsynligvis ikke konkurrerer med

indfødte inden for samme uddannelseskategori, hvorfor arbejdsfunktion kan være et bedre mål for

kvalifikationer. Resultaterne af analysen på tværs af arbejdsfunktioner er en smule mindre, men viser

samme kvalitative effekter af immigration på løn, beskæftigelse og ledighed.

(Barrett, Bergin og Kelly 2011)

I denne artikel fra 2011 undersøger Barrett m.fl. effekten af immigration på indfødtes lønninger i

Irland ved brug af variation i indvandring på tværs af uddannelses-aldersgrupper og jobfunktion- og

aldersgrupper. Data stammer fra perioden 1999 til 2007, og immigration måles ved andelen af

indvandrere i en given kvalifikationsgruppe. En stor del af indvandringen i perioden kommer fra

Østeuropa som følge af EU-udvidelsen i 2004. Estimationen udføres først ved brug af OLS, og

identifikation af løneffekten stammer således fra variation mellem kvalifikationsgrupper under

antagelse om, at immigranter ikke selekterer sig ind i bestemte uddannelsesgrupper eller

jobfunktioner, og at indfødte ikke uddanner sig yderligere eller skifter jobfunktion som respons på

den øgede indvandring. Analysen på tværs af uddannelses-aldersgrupper viser, at britiske lønninger

ikke påvirkes signifikant af immigration. Ved at anvende variation mellem jobfunktioner i stedet

finder forfatterne, at en stigning i andelen af indvandrere på 1 procentpoint øger indfødtes

gennemsnitlige lønninger med mellem 0,63 og 1,17 procent afhængig af den eksakte specifikation.

Som robusthedstest foretages også en first-differences estimation, som til dels kan omgå problemet

med selektion blandt immigranter, så længe de ikke vælger at søge beskæftigelse i bestemte brancher

på baggrund af forventet lønudvikling. Generelt giver denne tilgang også insignifikante resultater.

Endelig instrumenteres andelen af indvandrere med andelen af indvandrere i den foregående periode,

hvilket resulterer i en negativ effekt på lønninger ved brug af uddannelses-aldersgrupper, men i en

positiv effekt ved brug af jobfunktions-aldersgrupper. Forfatterne konkluderer, at de tilsyneladende

modstridende effekter kan skyldes, at der er en højere grad af substitution mellem immigranter og

indfødte i uddannelsesgrupper end i forskellige jobfunktioner, hvor de to typer af arbejdskraft i stedet

er komplementære til hinanden. De modstridende effekter kan dog også skyldes, at analysen er plaget

af diverse identifikationsproblemer.

højtuddannet indvandring voksede med 3,4 procentpoint i perioden, mens den lavtuddannede immigration steg med 0,6

procentpoint.

(Brücker og Jahn 2011)

På baggrund af tysk paneldata fra perioden 1980-2004 estimerer Brücker og Jahn effekten af

immigration på daglige lønninger og ledighed for indfødte tyskere i arbejdsstyrken. I studiet

klassificeres alle personer med ikke-tysk statsborgerskab som immigranter, hvorfor anden- og

tredjegenerationsindvandrere er inkluderet i definitionen af indvandrere. Forfatterne benytter en

strukturel model til at estimere løn- og beskæftigelseseffekter af immigration ved først at estimere

substitutionselasticiteten mellem immigranter og indfødte samt substitutionselasticiteten mellem

uddannelses-erfaringsgrupper. Elasticiteterne identificeres ud fra variation i andelen af immigranter i

arbejdsstyrken på tværs af uddannelses-erfarings-grupper over tid. Herefter simuleres effekterne på

løn og arbejdsløshed for den indfødte arbejdsstyrke på baggrund af de estimerede elasticiteter.

Forfatterne finder, at en stigning i andelen af immigranter i arbejdsstyrken på 1 procent reducerer

lønninger for indfødte med omkring 0,08 procent på kort sigt. Effekten er størst for faglærte indfødte,

hvor elasticiteten er -0,10. Samtidig estimeres det, at arbejdsløsheden stiger med omkring 0,09

procentpoint på kort sigt. På lang sigt kan kapitalapparatet tilpasses, og estimaterne på lang sigt er

derfor positive for indfødtes lønninger (elasticitet på 0,11), mens studiet finder, at ledigheden vil falde

som følge af indvandring (semielasticiteten er -0,06). Det ses, at lønstigningen er størst for

universitetsuddannede, hvor det estimeres, at lønnen vil stige med 0,23 procent, når andelen af

immigranter stiger med 1 procent på lang sigt.

(Carrasco, Jimeno og Ortega 2008)

Carrasco og medforfattere studerer effekten af immigration fra især Sydamerika og Afrika på det

spanske arbejdsmarked i årene 1993 til 1999. Indvandrere defineres som udenlandsk fødte personer,

der ikke er spanske statsborgere, siden kun få udlændinge opnår statsborgerskab ved naturalisation

hvert år. Desuden estimeres effekten både for legale indvandrere samt alle indvandrere. I studiet

anvendes variation i indvandreres andel af beskæftigede på tværs af uddannelses-erfaringsgrupper til

at identificere effekten af immigration på løn og beskæftigelse for indfødte spaniere. Da denne

fordeling på uddannelses-erfaringsgrupper ikke med rimelighed kan antages at være uafhængig af

lønniveau og beskæftigelse, anvendes en IV-strategi til at identificere den kausale effekt af

immigration. Som instrument anvendes tilfældighed i tildeling af arbejdstilladelser, som udelukkende

skyldes administrative procedurer. Dette gøres konkret ved at estimere den individuelle

sandsynlighed for at opnå arbejdstilladelse på forskellige individuelle karakteristika og forskellige

indikatorer for makroøkonomiske forhold. Residualen fra estimationen benyttes som instrument, idet

forfatterne antager, at denne variation i tildeling af arbejdstilladelser kan tilskrives diskretionær

administration. Ved brug af IV-strategien finder forfatterne, at indfødtes beskæftigelse ikke påvirkes

af immigration. Effekten på indfødtes løn estimeres ved brug af OLS, og her viser resultaterne heller

ingen signifikante effekter på lønninger, når der kontrolleres for tidskonstante faktorer. Det bemærkes

dog, at OLS-estimaterne kan være biased, da indvandrere typisk finder ansættelse i jobfunktioner,

hvor få indfødte er beskæftigede, eksempelvis grundet et lavere lønniveau.

(Carrington og De Lima 1996)

I dette studie af Carrington og De Lima studeres effekten af indvandring fra tidligere portugisiske

kolonier i Afrika på portugisiske lønninger og beskæftigelse i perioden 1962-1981. Forfatterne

udnytter tidsmæssig variation i andelen af indvandrere i befolkningen, og derudover anvendes

geografisk variation ved at sammenligne lønudviklingen i byggesektoren i forskellige regioner i

Portugal med hinanden. Den pludselige store indvandring til Portugal skyldes, at landet i denne

periode mistede flere af sine kolonier, hvilket fik omkring 600.000 personer, hvoraf størstedelen

havde uddannelseskvalifikationer over gennemsnittet, til at flygte fra de tidligere kolonier og bosætte

sig Portugal. Immigranterne bosatte sig fortrinsvist i de områder i Portugal, som deres forfædre

tidligere var udvandret fra. Ved at benytte tidsmæssig variation finder forfatterne, at en stigning i

indvandrerandelen med 1 procentpoint øger arbejdsløsheden med 0,3 procentpoint året efter, hvis der

kontrolleres for udviklingen i den spanske arbejdsløshed, idet forfatterne anvender Spanien som

kontrolgruppe. Med denne tilgang findes der ikke nogen statistisk signifikant effekt på hverken løn

eller beskæftigelsesfrekvens. Derimod findes der en negativ effekt på lønnen i den portugisiske

byggesektor, hvor en stigning i indvandrerandelen med 1 procentpoint forårsager et fald i indkomst

på mellem 2,4 og 2,6 procentpoint. Forfatterne pointerer, at resultatet for byggesektoren er mindre

troværdigt, idet der ikke tages højde for, at fordelingen af indvandrere i de forskellige portugisiske

regioner sandsynligvis ikke er tilfældig.

(Cattaneo, Fiorio og Peri 2015)

Cattaneo og medforfattere estimerer effekten af immigration på indfødtes årlige løn og beskæftigelse

på baggrund af survey-data fra forskellige europæiske lande (EU-15), der følger indfødte i perioden

1995-2001. Studiet bruger variation i andelen af immigranter i den samlede beskæftigelse på tværs af

lande og jobfunktioner til at identificere de forskellige effekter, men da denne fordeling kan være

endogen bruges fordelingen af immigranter i 1991 som instrument for indvandring i den senere

periode. Konkret imputeres tilstrømningen af immigranter som produktet af den samlede tilstrømning

af immigranter fra de forskellige afsenderlande og fordelingen af immigranter i lande og

jobfunktioner efter oprindelsesland i 1991. Resultaterne viser, at immigration øger sandsynligheden

for, at indfødte skifter til en stilling med mere komplekse arbejdsopgaver, hvilket medfører, at

gennemsnitlige lønninger stiger med 1 procent året efter en stigning i andelen af immigranter på 1

procentpoint. Samtidig finder forfatterne, at immigration ikke påvirker sandsynligheden for

arbejdsløshed signifikant, mens det reducerer sandsynligheden for, at indfødte driver selvstændig

virksomhed. Generelt er effekterne større for indfødte kvinder, hvilket kan skyldes, at immigranterne

blandt andet findes i servicejobs som børnepasning, rengøring og ældrepleje, hvilket kan øge indfødte

kvinders arbejdsudbud.

(Clark og Drinkwater 2009)

Med udgangspunkt i data fra Storbritannien studerer Clark og Drinkwater effekten af immigration fra

det østlige og centrale Europa efter EU-udvidelsen i 2004. Data stammer fra perioden 2000-2007 og

består af flere stikprøver af den britiske population. Der anvendes variation i andelen af indvandrere

i arbejdsstyrken på tværs af uddannelses-erfaringsgrupper til at identificere den kausale effekt af

indvandring på løn, beskæftigelse, arbejdsløshed samt deltagelse på arbejdsmarkedet. Som en

robusthedstest anvendes også variation på tværs af jobfunktioner og alder, da en del immigranter er

ansat i lavtlønsjobs, på trods af et relativt højt gennemsnitligt uddannelsesniveau. Analysens resultater

viser, at hverken erhvervsfrekvensen, arbejdsløshedsprocenten eller beskæftigelsen påvirkes

signifikant af indvandring. Derimod ses det, at lønninger i gennemsnit falder med 1 procent som følge

af en stigning i indvandrerandelen på 1 procentpoint, hvilket gælder for både mænd og kvinder.

Resultaterne er nogenlunde ensartede, hvis analysen udføres med variation på tværs af jobfunktioner

i stedet. Dog er effekten en smule større for indfødte kvinder, idet den estimerede semielasticitet er -

1,7 i dette tilfælde. Forfatterne bemærker, at fordelingen på tværs af jobfunktioner kan være endogen,

hvorfor estimatet muligvis ikke kan tolkes som en kausal sammenhæng i dette tilfælde.

(D'Amuri, Ottaviano og Peri 2010)

I dette studie af D’Amuri og medforfattere estimeres effekten af indvandring til den vestlige del af

Tyskland i årene 1990-2001 ved brug af tysk tværsnitsdata. For at evaluere effekterne af immigration

på indfødtes årlige løn og beskæftigelse estimeres en strukturel model, som modellerer aggregeret

produktion med en CES-produktionsfunktion (dvs. en produktionsfunktion, hvor

substitutionselasticiteten mellem to inputfaktorer er konstant), hvor forskellige typer af arbejdere i

højere eller mindre grad kan substituere hinanden. Substitutionselasticiteterne mellem forskellige

typer af inputs estimeres ud fra variation i andelen af immigranter i arbejdsstyrken på tværs af

uddannelses-erfaringskategorier over tid. Da tilstrømningen af immigranter kan være endogen,

anvendes tilstrømningen af østtyskere umiddelbart efter Berlin-murens fald som instrument for senere

indvandring. I analysen skelnes der desuden mellem effekten på indfødte tyskere og immigranter fra

tidligere kohorter, da sidstnævnte forventes at være tættere substitutter med nye immigranter, som er

ankommet inden for de seneste fem år. Under antagelse om, at kapital kan tilpasses, ses det, at

indvandring ikke påvirker beskæftigelsen blandt indfødte tyskere, mens tidligere immigranter

påvirkes negativt af nytilkomne. Endvidere finder forfatterne, at når andelen af immigranter stiger

med 1 procentpoint, falder gennemsnitlige årslønninger med 0,2 procent for tidligere immigranter,

mens effekten er mindre end 0,01 procent for indfødte tyskere på lang sigt.

(D'Amuri og Peri 2014)

D’Amuri og Peri bruger data fra femten vesteuropæiske lande (herunder Danmark, Sverige, Norge

og Finland) i perioden 1996 til 2010 til at undersøge konsekvensen af indvandring for indfødtes

månedsløn og mobilitet. Forfatterne udnytter variation i indvandrerandelen i befolkningen på tværs

af lande og uddannelses-erfaringsgrupper til at estimere effekten på indfødte arbejdere. Da

fordelingen af immigranter sandsynligvis er endogen på tværs af lokale arbejdsmarkeder, bruges den

oprindelige fordeling af indvandrere i 1991 og 1996 som instrumenter for efterfølgende immigration.

Studiet viser, at immigration

ikke

reducerer beskæftigelsen for indfødte arbejdere, da den estimerede

elasticitet af beskæftigelse mht. indvandrerandelen er enten positiv eller statistisk insignifikant.

Samtidig finder forfatterne, at indfødte i højere grad specialiserer sig i mere komplekse

arbejdsopgaver som respons på øget immigration, da der ansættes relativt flere indfødte i mere

komplekse jobs, når andelen af indvandrere stiger. Effekten er størst for de lavest uddannede indfødte

og i lande med mere fleksible arbejdsmarkeder. Endelig simuleres effekten på lønninger, når indfødte

specialiserer sig i relativt mere komplekse arbejdsopgaver, og resultaterne viser, at lønningerne stiger

som følge af dette. Effekterne er kvalitativt de samme under recessionen i 2007-2010, men

størrelsesordenen er mindre i denne periode.

(De New og Zimmermann 1994)

I denne artikel anvendes tysk data i perioden 1984-1989 til at estimere effekten på indfødte mænds

lønninger i Vesttyskland, som modtog immigranter med tysk baggrund efter anden verdenskrig samt

indvandrere fra Italien, Spanien, Grækenland, Tyrkiet, Marokko, Portugal, Tunesien og Jugoslavien

fra 1955-1968. Forfatterne estimerer lønelasticiteten mht. andelen af udlændinge ansat i forskellige

brancher og opdeler effekten på fire undergrupper på baggrund af alder samt højt og lavt kvalificeret

arbejdskraft. Da andelen af udlændinge i en given industri er endogent bestemt af bl.a. lønniveauet,

instrumenteres indvandrerandelen med indikatorvariable for forskellige brancher, vækstraterne i de

forskellige brancher samt diverse trends over tid. Studiet viser, at en stigning i indvandrerandelen på

1 procentpoint reducerer indfødte mænds timelønninger med 4,1 procent, hvilket svarer til en

lønelasticitet på -0,35. Det er især lavt kvalificeret arbejdskraft, som påvirkes negativt af indvandring,

idet elasticiteten er -0,5 for denne gruppe. Modsat findes en positiv effekt for højt kvalificeret

arbejdskraft med mindre end 20 års erhvervserfaring, mens der ingen effekt er for højtkvalificerede

med mere end 20 års erhvervserfaring. Forfatterne pointerer dog, at indvandrere højst sandsynligt

selekterer sig ind i bestemte brancher, og at de benyttede instrumenter muligvis ikke løser dette

problem fyldestgørende. Dette påvirker i sidste ende de fundne resultater.

(Dustmann, Fabbri og Preston 2005)

Dustmann og medforfattere bruger britisk data til at estimere effekten af immigration på indfødtes

løn, beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt på uddannelsesniveau i perioden fra 1983 til 2000. I

artiklen benyttes variation på tværs af 17 geografiske områder til at identificere effekten af en stigning

i antallet af indvandrere i forhold til den indfødte befolkning på det britiske arbejdsmarked.

Indvandrere defineres som personer, der er indvandret i det seneste årti (1991-2000), og effekten

estimeres vha. OLS, first-differences og IV-estimation. Som instrument benyttes andelen af tidligere

indvandrere i regionen. Resultaterne af IV-estimationen viser, at samlet set påvirkes indfødtes

beskæftigelse, arbejdsløshed, erhvervsfrekvens eller løn ikke af immigration, da

parameterestimaterne generelt er små og ikke statistisk signifikante. Forfatterne opdeler dog

effekterne på uddannelsesniveau og finder, at beskæftigelse og erhvervsfrekvens påvirkes negativt

for personer på mellemste uddannelsesniveau, mens sandsynligheden for arbejdsløshed forøges for

denne gruppe. Estimaterne indikerer, at dette opvejes af øget beskæftigelse for den højtuddannede

gruppe, hvilket betyder, at den aggregerede effekt af indvandring til Storbritannien er nul. Derudover

ses der ingen signifikant effekt på lønninger for nogen af de tre uddannelsesgrupper, omend samtlige

estimater har positivt fortegn.

(Dustmann, Frattini og Preston 2013)

I dette studie undersøger Dustmann og medforfattere konsekvensen af immigration for indfødtes

lønninger i Storbritannien i perioden 1997-2005. Indvandrerne har i gennemsnit et højere

uddannelsesniveau end den indfødte britiske arbejdsstyrke, men er generelt placeret længere nede i

lønfordelingen end indfødte briter med samme kvalifikationer, hvilket indikerer, at immigranterne

konkurrerer mod indfødte med et lavere uddannelsesniveau end dem selv. I artiklen rangeres

populationen efter deres kvalifikationer ud fra deres rangering i lønfordelingen, idet det antages, at

lønfordelingen afspejler den underliggende fordeling af kvalifikationer. Inden for hver

kvalifikationsgruppe defineres herefter forholdet mellem immigranter og indfødte, og variationen i

dette forhold mellem 17 geografiske områder over tid bruges til at identificere den kausale effekt på

lønninger langs hele lønfordelingen. Da fordelingen af indvandrere på tværs af regioner kan være

endogen, benyttes den regionale fordeling af tidligere immigranter som instrument for nyere

indvandring. Analysen viser, at indfødte i den nederste ende af lønfordelingen påvirkes negativt af

indvandring. Her fører en stigning i antallet af indvandrere på 1 procent af den indfødte arbejdsstyrke

til et fald i lønniveauet på mellem 0,2 og 0,5 procentpoint for det tiende percentil. Samtidig ses en

positiv effekt for indfødte længere oppe i lønfordelingen. Fx oplever medianen en stigning i lønninger

på mellem 0,4 og 0,6 procentpoint. Den gennemsnitlige effekt på lønninger som følge af en stigning

i stigning i antallet af indvandrere på 1 procent af den indfødte arbejdsstyrke er mellem 0,2 og 0,5

procentpoint. Det ses altså, at immigration samlet set øger gennemsnitlige lønninger, men dette

skyldes, at indfødte højere oppe i lønfordelingen oplever lønstigninger, mens personer med de laveste

lønninger oplever et fald i lønniveauet.

(Dustmann og Glitz 2015)

Dustmann og Glitz studerer effekten af immigration på daglige lønninger for indfødte arbejdere,

ændringer i output-sammensætningen og ændringer i produktionsteknologien på virksomhedsniveau

i Vesttyskland med data fra årene 1985-1995. I studiet anvendes variation i andelen af indvandrere i

arbejdsstyrken på tværs af geografiske områder kombineret med uddannelseskategorier, og denne

andel instrumenteres med bosættelses- og uddannelsesmønsteret blandt tidligere kohorter af

immigranter for at isolere den kausale effekt af indvandring. IV-estimationen viser, at en stigning i

forholdet mellem indvandrere og indfødte på 1 procentpoint reducerer medianlønnen for indfødte

med 0,4 procentpoint i sektorer, hvor outputtet ikke handles internationalt. Effekten er større for

indfødte med korte og mellemlange uddannelser, som oplever et fald i daglige lønninger på knap 0,6

procentpoint. I sektorer hvor outputtet handles internationalt findes der ingen effekt på de indfødtes

relative lønninger. Samtidig viser studiet, at virksomheder i sektorer, hvor output handles

internationalt, tilpasser deres produktionsteknologi og anvendelse af arbejdskraft som respons på øget

immigration, hvilket kan forklare, at indfødtes lønninger ikke påvirkes signifikant i denne sektor.

Konkret finder forfatterne, at virksomhederne absorberer den nye arbejdskraft ved at tage teknologier

i brug, som netop anvender den nye arbejdskraft mere intensivt, hvilket absorberer mere end 2/3 af

stødet til arbejdsstyrken. Derudover viser studiet, at nye virksomheder typisk startes i industrier, der

anvender den nye arbejdskraft forholdsvis intensivt, hvorfor opstart og lukning af virksomheder

spiller en vigtig rolle for tilpasningerne på arbejdsmarkedet. Endelig konkluderer Dustmann og Glitz,

at ændringerne i output-sammensætningen er relativt beskedne.

(Dustmann, Schönberg og Stuhler 2017)

Dustmann og medforfattere estimerer effekten af udenlandsk arbejdskraft på indfødte tyskeres

daglige løn og beskæftigelse i årene 1990-1993. Det anvendte datagrundlag dækker hele den tyske

arbejdsstyrke i de pågældende år, hvorfor forfatterne kan følge individer over tid og estimere den

kortsigtede effekt af immigration. I studiet anvendes der variation i immigranters andel af

beskæftigelsen på tværs af regioner til at identificere konsekvenserne for indfødte tyskere.

Indvandringen kan betragtes som eksogen i denne periode, da tilstrømningen af udenlandsk

arbejdskraft skyldes Jerntæppets fald, hvorefter tjekkiske statsborgere fik mulighed for at tage arbejde

i Tyskland, men ikke kunne bosætte sig i landet. Derfor kan afstanden til den tjekkiske grænse

anvendes som instrument for indvandrerandelen, da de udenlandske arbejdere var nødsaget til at

pendle fra Tjekkiet. Studier finder, at en stigning i andelen af immigranter på 1 procentpoint reducerer

de indfødtes lønninger med 0,13 procentpoint, mens beskæftigelsen falder med 0,93 procentpoint.

Resultaterne indikerer desuden, at effekterne er størst for de tyske arbejdere med mindst uddannelse,

hvilket kan skyldes, at de tjekkiske immigranter generelt har et lavere uddannelsesniveau end den

indfødte arbejdsstyrke. Desuden finder forfatterne, at den negative beskæftigelseseffekt er drevet af

et fald i tilstrømningen af ny indfødt arbejdskraft til områder med relativt mange indvandrere, mens

indfødte i de pågældende områder i mindre grad forlader disse områder. Det betyder, at den negative

effekt på den indfødte beskæftigelse skyldes, at indfødte ikke længere søger beskæftigelse i områder

med mange immigranter, men indfødte, som allerede er beskæftiget i disse områder, ikke mister

jobbet som følge af indvandring.

(Edo 2015)

I et studie fra 2015 bruger Edo fransk tværsnitsdata på mikroniveau til at estimere effekten af

indvandring på indfødte mænds time- og månedsløn samt beskæftigelse i perioden 1990 til 2002.

Forfatteren bruger, at indvandreres andel af den samlede beskæftigelse varierer over 24 uddannelses-

erfaringsgrupper til at identificere effekten af immigration, og han tager således ikke højde for, at

fordelingen på disse grupper kan være endogen. Immigranter defineres som alle udenlandsk fødte,

hvis forældre ikke er franske statsborgere, uanset hvor længe de har opholdt sig i landet. Resultaterne

viser, at indfødte mænds lønninger ikke påvirkes signifikant af immigration, men at beskæftigelsen

påvirkes negativt for indfødte med korte og mellemlange uddannelser (semielasticiteten er omkring

-0,3). Endvidere finder studiet, at indfødte ansat på tidsbegrænsede kontrakter oplever en nedgang i

lønninger på kort sigt (semielasticitet på -3,2), mens dette ikke er tilfældet for ansatte i permanente

stillinger. Forfatteren konkluderer, at det kan skyldes det rigide lønsystem i Frankrig, hvor det er

svært at tilpasse løn nedad for ansatte i permanente stillinger. Som en robusthedstest definerer Edo

mere snævre uddannelses-erfaringskategorier, hvilket viser, at resultaterne ikke er sensitive over for

definitionen af disse grupper.

(Edo og Toubal 2015)

I dette studie undersøger Edo og Toubal konsekvensen af indvandring til Frankrig for indfødte

franskmænds løn i perioden 1990-2010 ved at estimere forskellige parametre i en strukturel model

og herefter simulere løneffekter på kort og lang sigt. Forfatterne estimerer substitutionselasticiteten

mellem indvandrere og indfødte ved at udnytte variation i andelen af immigranter på tværs af

forskellige uddannelses- og erfaringsgrupper. Da denne fordeling kan være endogen, bruges antallet

af immigranter ti år tidligere som instrument for andelen af immigranter i den enkelte uddannelses-

erfaringskategori. I studiet antages det, at immigranter og indfødte er perfekte substitutter, da det

estimeres, at den inverse substitutionselasticitet ikke er signifikant forskellig fra nul (den er dog

estimeret upræcist, hvorfor det ikke kan afvises, at de to typer af arbejdskraft faktisk komplementerer

hinanden). Simulationerne viser, at lønninger påvirkes negativt på både kort og lang sigt, hvis

immigranter kan substituere indenlandsk arbejdskraft. Omvendt er effekten på indfødtes løn positiv,

hvis de ikke er perfekte substitutter. Endvidere tyder simulationerne på, at den negative løneffekt

skyldes en lønreduktion for højtuddannede indfødte, da immigranterne typisk også er relativt

højtuddannede.

(Gavosto, Venturini og Villosio 1999)

Med udgangspunkt i italiensk data studerer Gavosto og medforfattere effekten af immigration på

indfødtes årslønninger i perioden 1990-1995. Forfatterne anvender variation i forholdet mellem

immigranter og indfødte i arbejdsstyrken på tværs af forskellige regioner og brancher til at identificere

effekten af immigration. I studiet bruges forskellige strategier til at imødegå problemet med selektion

af indvandrere til områder med eksempelvis høje lønniveauer: data transformeres til årlige ændringer

for at eliminere bias fra tidskonstante faktorer, og der foretages en 2SLS-estimation, hvor ændringen

i lønninger først regresseres på individspecifikke karakteristika samt en indikatorvariabel for region

og branche. Prædiktionen for region- og branchedummyen benyttes herefter som afhængig variabel i

en regression på forholdet mellem indvandrere og indfødte samt forskellige kontrolvariable.

Estimaterne viser, at en stigning i forholdet mellem beskæftigede immigranter og indfødte ikke

påvirker indfødtes gennemsnitlige lønninger signifikant. Dette dækker dog over en signifikant positiv

effekt for indfødte ansat i manuelle jobs, hvor en stigning i forholdet mellem immigranter og indfødte

på 1 procentpoint øger lønniveauet med 0,1 procentpoint. Derudover finder forfatterne, at effekten er

størst i mindre virksomheder med højst ti ansatte samt i den nordlige del af Italien. Endvidere studeres

effekten af den kumulerede tilstrømning af immigranter i hele perioden, hvilket viser, at den positive

effekt er aftagende med antallet af indvandrere. Forfatterne konkluderer, at dette kan skyldes mangel

på arbejdskraft i Norditalien, hvor indvandring initialt komplementerer den indfødte arbejdskraft.

Efter et vist niveau af immigration kan der dog opstå konkurrence mellem indfødte og immigranter,

hvilket betyder, at den positive løneffekt aftager.

(Gerfin og Kaiser 2010)

I denne artikel af Gerfin og Kaiser bruges schweizisk data fra 1991 til 2008 til at estimere forskellige

parametre i en strukturel model for herefter at simulere effekten af immigration på indfødtes ugentlige

løn. Forfatterne bruger variation i andelen af immigranter på tværs af 12 forskellige uddannelses- og

erfaringsgrupper til først at estimere substitutionselasticiteten mellem indvandrere og indfødte samt

en række andre parametre. I analysen defineres alle med udenlandsk statsborgerskab som

indvandrere, hvorfor immigranter, der har opnået schweizisk statsborgerskab ved naturalisation,

regnes for indfødte. Estimationerne viser, at de to typer af arbejdskraft ikke kan substituere hinanden

perfekt. Det medfører, at øget immigration øger gennemsnitlige lønninger for indfødte på lang sigt,

når kapital frit kan tilpasses (elasticiteten er 0,10). For højtuddannede er effekten dog negativ

(elasticiteten er -0,07), mens effekten er positiv for de lavest uddannede indfødte (elasticiteten er

0,54). På kort sigt finder studiet, at gennemsnitlige lønninger falder med 0,03 procent, hvis

kapitalniveauet holdes konstant. Også her er effekten negativ for de højest uddannede og positiv for

de lavest uddannede, hvilket kan skyldes, at den udenlandske arbejdskraft generelt har et relativt højt

uddannelsesniveau.

(Gilpin, et al. 2006)

Dette arbejdspapir fra 2006 studerer den kortsigtede effekt af indvandring fra Østeuropa efter EU-

udvidelsen i 2004 på britiske indfødtes ledighed i perioden 2004-2005. I sommeren 2003 udgjorde

immigranter fra de nye medlemslande omkring 0,24 procent af den samlede population i

Storbritannien, mens andelen steg til 0,53 procent i sommeren 2005, hvilket dog er målt med en vis

usikkerhed. Studiet bruger variation i immigranternes andel på tværs af geografiske områder og over

tid til at identificere effekten på indfødtes arbejdsløshedsprocent. Da indvandrerandelen

sandsynligvis er endogen, bruges andelen hhv. et, to og tre år tidligere som instrument for

indvandring. Forfatterne bemærker dog, at instrumentet ikke er stærkt, da tidligere indvandring ikke

kan forklare meget af variationen i nyere immigration. Analysen viser, at indfødtes ledighedsprocent

ikke påvirkes signifikant af indvandring fra Østeuropa på kort sigt, idet parameterestimaterne ikke er

statistisk signifikante, og samtidig er punktestimaterne relativt små.

(Glitz 2012)

Glitz studerer konsekvensen af indvandring til Tyskland fra Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen

efter Berlinmurens fald i 1989. Immigranterne var etnisk tyske og blev tilfældigt fordelt til forskelle

regioner i Tyskland efter ankomst for at sikre en jævn fordeling af immigranter over hele landet. Dette

udnytter forfatteren til at identificere den kausale effekt af immigration på løn og beskæftigelse, idet

variationen i indvandrerandelen i forskellige jobfunktioner mellem regioner udelukkende skyldes

fordelingspolitikken, og de initiale bosættelser er derfor ikke drevet af særligt gunstige forhold på de

lokale arbejdsmarkeder i form af højere lønniveau eller beskæftigelsesgrader eksempelvis. I analysen

fokuseres der på Vesttyskland, og data stammer fra perioden 1996-2001, hvor fordelingspolitikken

var i brug. Glitz instrumenterer andelen af immigranter i hver jobfunktion i en given region med

produktet af tilstrømningen til regionen og den samlede fordeling af immigranter på forskellige

jobfunktioner. Den tilfældige fordeling af immigranter betyder, at fordelingen af immigranter på

jobfunktioner er stort set ensartet i alle regioner. Derfor udnytter forfatteren, at indfødtes initiale

fordeling på de samme jobfunktioner varierer mellem regioner, hvilket betyder, at der opstår variation

i det relative udbud af forskellige typer arbejdskraft på tværs af geografiske områder. Estimaterne

viser, at i jobfunktioner med relativt flere indvandrere falder beskæftigelsen for indfødte (en stigning

i indvandrerandelen på 1 procent reducerer beskæftigelsen med 0,35 procentpoint), mens lønningerne

ikke påvirkes. Derudover påvirkes den interne mobilitet heller ikke som konsekvens af øget

indvandring, hvilket betyder, at den partielle effekt af immigration på løn og beskæftigelse ikke sløres

af øget intern migration mellem regioner.

(González og Ortega 2011)

Studiet af González og Ortega undersøger effekten af immigration til Spanien i 2001-2006 ved brug

af variation i andelen af indvandrere mellem uddannelsesgrupper i forskellige regioner. En stor del af

immigranterne kommer fra Latinamerika eller Marokko og har generelt et lavere uddannelsesniveau

end den indfødte spanske arbejdsstyrke. Da indvandrerandelen potentielt kan være endogen, bruger

forfatterne fordelingen af indvandrere i 1991 som instrument for tilstrømningen af nye immigranter i

forskellige uddannelsesgrupper til bestemte regioner. Studiet viser, at hverken lønninger eller

beskæftigelse for indfødte påvirkes af indvandring i nogen af de tre uddannelsesgrupper i den 5-årige

periode, der betragtes. Derudover finder forfatterne, at i regioner hvor sammensætningen af

arbejdsudbuddet ændrer sig, ændrer industrierne sammensætningen af inputfaktorer, og bruger

således relativt mere af den nye type af arbejdskraft, hvorfor den samlede beskæftigelse øges.

(Hofer og Huber 2003)

I dette studie estimeres effekten af indvandring fra især Østeuropa på løn, mobilitet og arbejdsløshed

på det østrigske arbejdsmarked ved brug af mikrodata for perioden 1991 til 1994. Der fokuseres

udelukkende på østrigske mænd, der var ansat i fremstillingsindustrien den 31. maj 1991. Effekten

på indfødtes lønninger og mobilitet identificeres ved at udnytte variation i andelen af indvandrere

ansat i en given branche over tid ved brug af indvandrerandelen i 1991 samt ændringen i

indvandrerandelen mellem 1988-1991 som instrumentvariable, og effekterne opdeles desuden på hhv.

funktionæransatte og arbejdere. Der findes ingen effekt på ændringen i lønninger, uanset om

personerne skifter branche eller ej. Samtidig ses det, at immigration reducerer den relative

sandsynlighed for at skifte branche, mens det øger sandsynligheden for arbejdsløshed i forhold til at

forblive i den samme industri. Sidstnævnte er drevet af arbejdere, mens der ikke ses nogen statistisk

signifikant effekt for funktionæransatte. Forfatterne konkluderer, at immigration ikke har nogen

effekt på lønnen, men resulterer i øget arbejdsløshed for de indfødte i mere manuelle jobs.

(Hunt 1992)

Hunt estimerer effekten på indfødte franskmænds lønninger, arbejdsløshed, erhvervsfrekvens og

mobilitet som følge af en stigning i andelen af indvandrere i arbejdsstyrken ved at udnytte et naturligt

eksperiment i 1962. Algeriet opnåede selvstændighed i april 1962, hvilket betød, at omkring 900.000

personer bosatte sig i Frankrig, hvoraf ca. 330.000 af disse var en del af arbejdsstyrken i 1968, og

størstedelen af dem var højtuddannede. Immigranterne fra 1962-1968 bosatte sig fortrinsvist i det

sydlige Frankrig med mildere klima og flere algeriske indvandrere, som var ankommet inden april

1962. Dette skabte variation i andelen af indvandrere på tværs af geografiske områder, som kan

anvendes til at identificere effekten på indfødtes løn og beskæftigelse. Effekten estimeres ved brug

af first-differences (FD) og IV-estimation, hvor temperatur og andelen af tidligere algeriske

indvandrere benyttes som instrumenter for indvandring. Resultaterne viser, at en stigning i andelen

af indvandrere på 1 procentpoint øger arbejdsløsheden blandt indfødte med mellem 0,1 og 0,2

procent. Førstnævnte resultat fremkommer ved at estimere ændringen fra 1962 til 1968, mens

parameterestimatet er højere ved brug af IV-strategien. Samtidig finder forfatteren, at en stigning i

indvandrerandelen på 1 procentpoint reducerer gennemsnitlige lønninger med mellem 0,5 og 0,8

procent for alle (inklusiv indvandrerne). Det er derfor ikke klart, om effekten skyldes et fald i de

indfødtes løn eller ændringen i sammensætningen af arbejdsstyrken. Endelig viser studiet, at

indvandring ikke påvirker intern migration eller erhvervsfrekvensen, men at international

immigration øges med 0,6 procent ved en 1 procentpoints stigning i indvandrerandelen.

(Jean og Jiménez 2011)

I denne artikel af Jean og Jiménez undersøges konsekvenserne af immigration for indfødte mænds

beskæftigelse i 18 forskellige OECD-lande (inklusiv Danmark) i perioden 1984-2003. Studiet

anvender variation i indvandreres andel af beskæftigelsen på tværs af lande og på tværs af forskellige

uddannelses- og erfaringskategorier kombineret med lande til at estimere effekten på

sandsynligheden for arbejdsløshed blandt indfødte i arbejdsstyrken. Forfatterne finder, at større

ændringer

i andelen af immigranter påvirker sandsynligheden for arbejdsløshed blandt indfødte

positivt, men på længere sigt påvirkes indfødtes ledighed ikke signifikant af indvandring. Hvis

stigningen i indvandrerandelen øges med 1 procentpoint, øges ledigheden i størrelsesordenen 0,05 til

0,6 procentpoint på kort sigt. Derudover ses det, at en højere kompensationsgrad under ledighed

forstærker effekten på sandsynligheden for arbejdsløshed blandt indfødte arbejdere, hvilket også er

tilfældet i lande med en større grad af konkurrencehæmmende faktorer på varemarkedet. Dette kan

skyldes, at økonomien tilpasser sig langsommere, når indvandringen øges, hvis markedet er underlagt

mere regulering.

(Lemos og Portes 2014)

Dette studie fra 2014 estimerer effekten af EU-udvidelsen i maj 2004, der gav borgere fra bl.a.

Østeuropa mulighed for frit at tage arbejde i Vesteuropa. Lemos og Portes studerer effekten på løn

og arbejdsløshed i Storbritannien ved brug af mikrodata på månedsniveau fra 2004 til 2006.

Immigranterne fra Østeuropa er generelt relativt veluddannede, men størstedelen finder beskæftigelse

i jobfunktioner, der kræver et lavere kvalifikationsniveau, hvilket bl.a. kan skyldes sproglige

barrierer. Forfatterne anvender variation i andelen af indvandrere både på tværs af geografiske

områder og jobfunktioner til at identificere løn- og beskæftigelseseffekter, idet de argumenterer, at

graden af selvselektion til bestemte jobfunktioner er lille blandt indvandrere, og at indfødtes mobilitet

mellem jobfunktioner også er lille, da det typisk kræver opkvalificering eller anden træning. Område-

strategien viser, at indfødtes sandsynlighed for arbejdsløshed ikke påvirkes signifikant af

immigration, da alle parameterestimaterne er små på tværs af de forskellige specifikationer af

geografiske områder, og ingen af estimaterne er statistisk signifikante. Forfatterne undersøger også

effekten særskilt for demografiske grupper, som forventes at være i tættere konkurrence med

immigranterne. De fleste specifikationer resulterer dog i små og insignifikante estimater – kun for

unge indfødte ses en lille stigning i arbejdsløsheden på regionalt niveau, mens der for områderne med

flest indvandrere ses et lille fald i arbejdsløsheden blandt indfødte. Der tegner sig et lignende billede

ved brug af variation i indvandrerandelen på tværs af jobfunktioner, hvor estimaterne enten er

insignifikante eller relativt små (en stigning i andelen af indvandrere med 1 procentpoint øger

sandsynligheden for arbejdsløshed med mellem 0,008 og 0,012 procentpoint). Som robusthedstest

udføres IV-estimationer, hvor antallet af dage mellem indvandringsdato og dato for første job bruges

som instrument for antallet af indvandrere, da et større antal immigranter er korreleret med længere

tid mellem disse datoer. Derudover bruges også antallet af indfødte, der skifter jobfunktion inden maj

2004, som instrument for indvandring, da indvandrere ofte søger jobs i jobfunktioner, hvor der er

større udskiftning af arbejdsstyrken. Resultaterne af IV-estimationerne viser også, at der ingen effekt

er på indfødtes sandsynlighed for at blive arbejdsløse. Endelig undersøges effekten på indfødtes

lønninger, og her ses der heller ingen signifikante effekter hverken på gennemsnitlige lønninger eller

forskellige percentiler i lønfordelingen, og forfatterne konkluderer derfor, at britisk beskæftigelse og

lønniveau ikke blev påvirket negativt af EU-udvidelsen i 2004.

(Manacorda, Manning og Wadsworth 2012)

Manacorda og medforfattere studerer effekten af immigration til Storbritannien på britiske mænds

ugentlige løn i perioden 1975-2005 på baggrund af britisk tværsnitsdata på mikroniveau.

Immigranterne er generelt bedre uddannede end den indfødte befolkning, og de kommer typisk fra

andre EU-lande. Forfatterne estimerer en strukturel model for at simulere løneffekten for både

indfødte og tidligere immigranter. Derfor estimeres først substitutionselasticiteten mellem indfødte

og nye indvandrere ved brug af variation i forholdet mellem immigranter og indfødte i forskellige

uddannelses-erfaringsgrupper. Konkret benyttes to uddannelsesgrupper kombineret med syv

aldersgrupper, og estimaterne viser, at indfødte og (især nye) immigranter ikke er perfekte

substitutter. Derudover finder studiet, at på lang sigt påvirkes lønninger negativt for indfødte

universitetsuddannede, mens der er en lille positiv effekt for indfødte med kortere uddannelser

(semielasticiteter på hhv. -0,82 og 0,03). Effekterne for tidligere immigranter har samme fortegn som

for indfødte, men størrelsesordenerne er en smule større, hvilket kan skyldes, at tidligere immigranter

er i tættere konkurrence med nye immigranter.

(Mitaritonna, Orefice og Peri 2017)

I dette studie af Mitaritonna og medforfattere bruges fransk data fra 1995 til 2005 til at estimere

effekten af indvandring på indfødte franskmænds timeløn i fremstillingsvirksomheder, der ansætter

en større andel af immigranter. Derudover undersøger studiet effekten på virksomhedernes

produktivitet, investeringer og eksport. I studiet defineres immigranter som alle udenlandsk fødte

personer, og en stor del af immigranterne i perioden er andre EU-borgere, som udnyttede den fri

bevægelighed inden for EU’s grænser efter 1992. Det betyder, at immigranterne i gennemsnit har et

højere uddannelsesniveau end den indfødte arbejdsstyrke. For at isolere effekten af immigration på

lønninger mm. fra selektiv migration til områder eller virksomheder med gunstige økonomiske vilkår

benyttes fordelingen af indvandrere fra forskellige oprindelseslande i 1990 kombineret med den

samlede tilstrømning af immigranter sidenhen som et instrument for indvandrerandelene i perioden

1995-2005. Effekterne identificeres således ved brug af variation i indvandreres andel af

beskæftigelsen på tværs af geografiske områder. Resultaterne af studiet viser, at øget immigration

øger virksomheders produktivitet, investeringer i kapitalapparatet samt eksport signifikant. Disse

effekter er størst for små virksomheder, og samtidig reduceres virksomhedens risiko for at forlade

markedet. Derudover ses det, at indfødte franskmænds timeløn stiger med omkring 0,5 procent, når

andelen af immigranter stiger med 1 procentpoint i virksomheden, mens indfødtes beskæftigelse i

gennemsnit ikke påvirkes af indvandring. Den højtuddannede indfødte arbejdsstyrke tilpasser sig ved

at finde beskæftigelse i virksomheder med færre immigranter, hvilket skaber positive spill-over-

effekter på disse virksomheder.

(Nickell og Saleheen 2015)

I dette arbejdspapir fra 2015 studerer Nickell og Saleheen effekten af immigration til Storbritannien

på gennemsnitlige timelønninger, hvilket dels består af effekten på indfødte briters løn og dels af

effekten på immigranters løn. Studiet bruger data fra 1992-2014 og udnytter variation i forholdet

mellem immigranter og indfødte mellem geografiske områder og forskellige stillinger til at

identificere løneffekterne. Forfatterne anvender tidligere immigration som instrument for forholdet

mellem nye immigranter og indfødte, da immigration ikke med rimelighed kan antages at være

eksogen i forhold til lønnen i de forskellige arbejdsfunktioner eller regioner. Den deskriptive analyse

viser, at immigranterne typisk er koncentrerede i lavere kvalifikationsgrupper såsom rengøring og

andet manuelt arbejde. Dette gør sig især gældende for immigranter fra EU-lande, mens immigranter

fra ikke-EU-lande i højere grad findes i højere kvalifikationsgrupper som sundhedssektoren

eksempelvis. Resultaterne af IV-estimationen viser, at immigration i gennemsnit reducerer lønninger

i de regioner og jobfunktioner, hvor der kommer relativt flere immigranter (semielasticiteten er

mellem -0,04 og -0,09). Denne effekt kan både bestå af en effekt på indfødtes løn samt en effekt på

gennemsnitlige lønninger, fordi arbejdsstyrkens sammensætning ændres. Forfatterne finder, at for de

laveste kvalifikationsgrupper skyldes den negative effekt på lønninger primært, at lønnen falder for

indfødte, mens den negative løneffekt i de højeste kvalifikationsgrupper skyldes, at der ansættes flere

immigranter, som har en lavere reservationsløn eller produktivitet end den indfødte arbejdsstyrke.

(Ortega og Verdugo 2014)

Med udgangspunkt i fransk tværsnitsdata fra 1968 til 1999 estimerer Ortega og Verdugo effekten af

immigration på indfødtes månedsløn og beskæftigelse. I studiet bruges variation i immigranternes

andel af den samlede beskæftigelse mellem 20 forskellige uddannelses-erfaringsgrupper til at

identificere effekterne på det franske arbejdsmarked. Som et robusthedstjek kombineres dette med

variation på tværs af 21 regioner, hvor den initiale fordeling af indvandrere bruges som instrument

for ny indvandring. Hovedanalysen viser, at immigration påvirker indfødte franske mænds lønninger

og beskæftigelse positivt. Det estimeres, at semielasticiteten af løn mht. indvandring er 0,33, mens

semielasticiteten for beskæftigelsen er 0,26. Effekten er større, hvis også kvinder inkluderes i

analysen, men forfatterne bemærker, at dette kan skyldes selektion af højproduktive kvinder, da deres

arbejdsmarkedsdeltagelse generelt stiger i hele perioden. Endvidere ses det, at den positive effekt på

det franske arbejdsmarked er drevet af øget beskæftigelse og højere lønninger for indfødte i de laveste

uddannelsesgrupper, mens effekten for de højest uddannede ikke er statistisk signifikant. Forfatterne

finder, at immigration resulterer i, at indfødte specialiserer sig i jobfunktioner med mere abstrakte og

komplekse opgaver i forhold til immigranterne, hvilket kan forklare den positive effekt på indfødte

franskmænd i arbejdsstyrken.

(Pischke og Velling 1997)

I dette studie undersøges det, hvorledes indvandring til Tyskland påvirker indfødtes beskæftigelse og

sandsynlighed for ledighed på baggrund af tværsnitsdata fra 1985 til 1989. Forfatterne anvender

variation i andelen af indvandrere i populationen mellem 167 regioner, der udgør forskellige lokale

arbejdsmarkeder i Tyskland. I studiet benyttes en first-differences-strategi for at kontrollere for

tidskonstante faktorer, der kan påvirke både tilstrømningen af immigranter og beskæftigelsen i

regionen. Samtidig inkluderes også niveauet af arbejdsløshed året før som kontrolvariabel, der

sammen med andre udvalgte faktorer forventes at være afgørende for tilstrømningen af immigranter.

Forfatterne argumenterer for, at dette er tilstrækkeligt til at løse problemet med selektion af

indvandrere til bestemte områder, idet det er sandsynligt, at immigranter vælger områder ud fra

historiske arbejdsmarkedsforhold. Der udføres dog også en IV-estimation, hvor andelen af

immigranter i 1985 bruges om instrument for senere indvandring, men dette udføres kun for

beskæftigelsesraten. Analysen viser, at hverken beskæftigelse eller ledighed påvirkes signifikant af

øget immigration, og samtidig ses der heller ingen tegn på, at tilstrømningen af immigranter øger

intern migration blandt indfødte tyskere. Studiet konkluderer, at det kan skyldes, at den betragtede

periode præges af favorable forhold i økonomien, der muliggør en absorbering af den ekstra

arbejdskraft uden at påvirke den indfødte arbejdsstyrke.

(Steinhardt 2011)

Steinhardt studerer konsekvensen af immigration til den vestlige del af Tyskland for indfødte tyskere

i arbejdsstyrken i perioden 1997-2001 på baggrund af årligt tværsnitsdata. Ved brug af variation i

andelen af immigranter både på tværs af 72 uddannelses-erfaringsgrupper og 72 jobfunktioner

estimeres effekten på daglige lønninger og arbejdsløshed. Immigranter defineres som alle med

udenlandsk statsborgerskab (inkl. personer der siden er blevet naturaliseret), og de tidlige kohorter

kommer primært fra Sydeuropa og Nordafrika, mens senere immigrantstrømme oprinder fra især

Østeuropa. Når der anvendes variation på tværs af uddannelses- og erfaringsgrupper, ses det, at

indfødte mænd ikke oplever en signifikant effekt på lønninger og effekten på arbejdsløshed er relativt

beskeden (arbejdsløsheden stiger med 0,08 procentpoint som følge af en stigning i indvandrerandelen

på 1 procentpoint). Derimod falder kvinders løn med 0,15 procent som følge af stigning i

indvandrerandelen på 1 procentpoint. Hvis der i stedet anvendes variation på tværs af forskellige

jobfunktioner, viser resultaterne, at samme stigning i indvandrerandelen reducerer indfødte mænds

relative lønninger med 0,16 procent, mens kvinders løn i gennemsnit falder med 0,2 procent

Forfatteren konkluderer, at forskellene på de to tilgange kan skyldes, at immigranter typisk ikke

konkurrerer mod indfødte med samme uddannelses- og erfaringsniveau, hvorfor analysen på tværs af

jobfunktioner er mere meningsfuld. Dog kan der være en vis grad af selektion til bestemte

jobfunktioner, hvilket kan invalidere den kausale fortolkning af estimatet. Derfor instrumenteres

andelen af immigranter i en bestemt jobfunktion med den samme andel fem år tidligere, hvilket

resulterer i en semielasticitet på -0,33.

(Winter-Ebmer og Zweimuller 1996)

I denne artikel undersøges effekten på lønninger for unge østrigske mænd beskæftigede i manuelt

arbejde som følge af immigration fra Sydeuropa i 1960’erne samt fra Østeuropa og Tyrkiet omkring

1990. Studiet benytter mikrodata fra perioden 1988-1991 og udnytter variation i andelen af udlændige

i arbejdsstyrken på tværs af regioner og brancher til at identificere effekten på månedlige lønninger

for indfødte mænd under 31 år. Andelen af indvandrere i bestemte regioner eller brancher

instrumenteres bl.a. med indvandrerandelen i 1981, gennemsnitlige lønninger for immigranter samt

regionale og branchespecifikke variable for at omgå problemet med selektion af immigranter til

særlige områder eller brancher. Analysen på tværs af regioner viser, at elasticiteten af månedslønnen

mht. indvandrerandelen er mellem 2,5 og 3,7, mens elasticiteten er mellem 0,5 og 1, hvis variationen

mellem brancher benyttes i stedet. Det betyder, at en stigning i andelen af indvandrere har en positiv

effekt på lønniveauet for unge østrigske mænd. Forfatterne udvikler desuden en teoretisk model for

at estimere effekten på lønninger strukturelt, og resultaterne af denne estimation viser også, at

lønninger påvirkes positivt af immigration. Endelig estimeres effekten på udviklingen i lønninger fra

1988-1991 ved brug af indvandrerandelen i 1988 som instrument for ændringen i denne andel.

Resultatet af first-differences-tilgangen viser, at løneffekten er negativ på virksomhedsniveau, hvilket

betyder, at for de arbejdere, der var ansat i samme virksomhed i begge perioder, voksede lønningerne

relativt mindre over perioden. Derimod ses der ikke nogen effekt på regionalt niveau, mens effekten

er signifikant positiv på brancheniveau. Forfatterne fremhæver, at en forklaring på dette kan være, at

immobile arbejdere har en lavere lønudvikling, da deres forhandlingskraft er lav, mens effekten er

modsat for arbejdere med større mobilitet og forhandlingskraft.

7.4 Lande uden for Europa (primært Nordamerika)

(Addison og Worswick 2002)

I dette studie af Addison og Worswick estimeres effekten af immigration på indfødtes løn og

ledighed i Australien ved at anvende variation i indvandrernes andel af arbejdsstyrken.

Immigranterne i Australien ligger typisk højere i lønfordelingen end indfødte, mens de nyeste

immigranter også generelt har et højere uddannelsesniveau end den indfødte arbejdsstyrke. I

artiklen benyttes variation på tværs af geografiske områder til at estimere effekten på

sandsynligheden for arbejdsløshed, mens der bruges variation på tværs af både regioner og

jobfunktioner til at identificere løneffekterne på baggrund af mikrodata fra perioden 1982 til 1996.

Forfatterne bruger jobfunktion i afsenderlandet samt ønsket stat for ophold (hvilket angives i

visumansøgningen) som instrumenter for hvilke stater og stillinger, indvandrerne finder

beskæftigelse i. Desuden benyttes også fordelingen af tidligere indvandrere som instrument for

senere indvandring. Studiet finder, at indfødtes ugelønninger ikke påvirkes signifikant af

immigration i perioden. Det samme er tilfældet, hvis analysen begrænses til mindre uddannede eller

yngre indfødte australske arbejdere. Ligeledes påvirkes sandsynligheden for ledighed heller ikke af

indvandring.

(Altonji og Card 1991)

Altonji og Card undersøger effekten af indvandring på indfødtes løn og beskæftigelse i 120 større

amerikanske byer på baggrund af tværsnitsdata fra 1970 og 1980. I studiet anvendes variation i

andelen af indvandrere på tværs af geografiske områder til at identificere effekten på løn og

beskæftigelse for lavtuddannede indfødte, som konkurrerer med immigranterne om de samme jobs.

Forfatterne anvender forskellige tilgange til at estimere effekten på løn og beskæftigelse, bl.a.

benyttes weighted least squares (WLS), first-differences (FD) samt andelen af immigranter i 1970

som et instrument (IV) for ændringen i indvandrerandelen i en given by fra 1970 til 1980. Lignende

instrumenter er ofte anvendt i den efterfølgende litteratur, da immigranter typisk bosætter sig i

områder med mange indvandrere fra deres hjemland. Under antagelse om at den initiale

indvandrerandel ikke er korreleret med ændringen i de makroøkonomiske forhold på det lokale

arbejdsmarked ti år senere, kan den kausale effekt af indvandring på de indfødtes løn og beskæftigelse

således identificeres. De to øvrige tilgange kan resultere i bias på estimaterne såfremt andre

uobserverede faktorer påvirker immigration, løn og beskæftigelse simultant. Ved at se på ændringerne

i indvandrerandelen og de forskellige udfaldsmål, elimineres bias, der skyldes konstante forhold i de

forskellige byer, der påvirker både indvandrerandelen og niveauet af beskæftigelse og løn. Dog vil

FD-tilgangen ikke elimere eventuelle bias, der opstår som følge af uobserverbare

ændringer

mellem

1970 og 1980, hvorfor resultaterne af IV-estimationen kan være at foretrække. Forfatterne

konkluderer på baggrund af IV-estimationen, at en stigning i indvandrerandelen på 1 procentpoint

reducerer indfødtes løn med 1,2 procent, mens effekten på beskæftigelse afhænger af, hvilket mål der

anvendes. Beskæftigelsesgraden i den uge, hvor de forskellige variable er opgjort, påvirkes positivt

af indvandring, mens der ses en negativ effekt på andelen af befolkningen i beskæftigelse året før.

Resultaterne fra FD-estimationen viser, at en større andel af immigranter påvirker indfødtes

beskæftigelse positivt, mens den estimerede løneffekt er negativ, men dog ikke statistisk signifikant.

Derudover viser studiet, at effekten stort set er ensartet for forskellige køn-etnicitetsgrupper. Der er

altså ikke tegn på, at lavtuddannede ansat i industrier, som i højere grad ansætter immigranter,

påvirkes i større grad end andre indfødte. Ligeledes findes der heller ingen indikation på, at

indvandreres lønninger påvirkes mere end lønniveauet for lavtuddannede indfødte.

(Aydemir og Borjas 2011)

I denne artikel fra 2011 studerer Aydemir og Borjas effekten af immigration på det amerikanske og

det canadiske arbejdsmarked ved estimere effekten på indfødte mænds lønninger. Studiet benytter

forskellige stikprøver af tværsnitsdata fra 1960-2000 for USA og fra 1971-2001 for Canada til at

definere 40 forskellige uddannelses-erfaringsgrupper. I hver af disse grupper beregnes andelen af

udenlandsk fødte i arbejdsstyrken, og variationen i andelen på tværs af grupperne bruges til at

identificere effekten på ugelønninger for indfødte mænd. For Canadas vedkomne estimerer

forfatterne, at en stigning i indvandrerandelen på 1 procentpoint reducerer det gennemsnitlige

lønniveau med ca. 0,5 procent. For USA's vedkomne finder de, at samme stigning i immigrantandelen

også resulterer i et fald i gennemsnitlige ugelønninger på 0,5 procent. Derudover udfører forfatterne

også analysen ved at anvende variation i indvandrerandelen over uddannelses-erfaringsgrupper samt

geografiske områder. Resultaterne af denne tilgang viser, at effekten på lønninger ikke er statistisk

signifikant i Canada, og i USA er den estimerede semielasticitet nu -0,05, hvilket er en tiendedel af

det tidligere estimat.

(Aydemir og Kırdar 2017)

Aydemir og Kırdar

estimerer beskæftigelseseffekterne af en tilstrømning af etniske tyrkere fra

Bulgarien for tyrkiske mænd i 1989. Til at identificere effekten benytter forfatterne sig af et naturligt

eksperiment i 1989, hvor den bulgarske stat tvang omkring 170.000 etniske tyrkere til at emigrere i

løbet af ca. 3 måneder. De bosatte sig primært i områder, hvor tidligere kohorter af immigranter fra

Bulgarien var bosat som følge af en tyrkisk fordelingspolitik omkring 50 år tidligere. Formålet med

denne politik var blandt andet at bosætte immigranterne i områder med samme klima som i deres

oprindelsesland. Samtidig opførte den tyrkiske stat boliger til immigranterne, hvilket betød, at den

interne migration bland indvandrerne var relativt lav efterfølgende. I studiet udnyttes denne fordeling

af immigranter derfor som instrument for den geografiske variation i forholdet mellem nye

immigranter og den indfødte arbejdsstyrke i 1989. Datagrundlaget for analysen er tværsnitsdata fra

1985 og 1990 for arbejdsstyrken i de største byer i Tyrkiet. Studiet finder, at en stigning i forholdet

mellem immigranter og indfødte ikke påvirker indfødte kvinders beskæftigelse signifikant, mens en

stigning i forholdet mellem immigranter og indfødte på 1 procentpoint øger arbejdsløshedsprocenten

for tyrkiske mænd med omkring 0,3 til 0,5 procentpoint. Effekten er drevet af en stigning i

arbejdsløsheden for mænd med samme uddannelsesniveau som indvandrerne, mens der ikke ses

nogen effekt for hverken de højest eller lavest uddannede indfødte, som ikke i lige så høj grad

konkurrerer med immigranterne. Endelig udfører forfatterne en række robusthedstest af deres

resultater. Blandt andet matches behandlings- og kontrolgruppen (behandlingsgruppen er de områder,

som modtager immigranter, men andelen af immigranter varierer i denne gruppe) på baggrund af en

række karakteristika for at sikre, at de fundne effekter ikke skyldes forskelle i sammensætningen af

de to grupper, og resultaterne af denne øvelse bekræfter de kvalitative resultater af den oprindelige

IV-estimation: arbejdsløsheden stiger for mænd, mens kvinderne ikke påvirkes.

(G. J. Borjas 1987)

Studiet af Borjas fra 1987 benytter en stikprøve af den amerikanske arbejdsstyrke fra 1980 til at

analysere effekten af immigration på årlige lønninger for indfødte amerikanere. Forfatteren estimerer

en strukturel model for at finde effekten på gennemsnitlige lønninger. Dette gøres ved først at

estimere substitutionselasticiteten mellem indfødte og immigranter for forskellige etniske grupper

ved at anvende variation i antallet af immigranter og indfødte på tværs af 84 geografiske områder,

der kan betragtes som lokale arbejdsmarkeder. Herefter bruges den estimerede substitutionselasticitet

til at simulere effekten på indfødtes løn, når indvandringen til landet stiger. I studiet estimeres

substitutionselasticiteten både ved brug af OLS og 2SLS, da det relative udbud af arbejdskraft kan

være endogent bestemt. I den sidstnævnte specifikation prædikteres immigranters relative udbud af

arbejdskraft på de lokale arbejdsmarkeder blandt andet ud fra arbejdsstyrkens fordeling på brancher

og det gennemsnitlige niveau af forskellige offentlige overførsler. Denne prædiktion bruges herefter

til at estimere substitutionselasticiteten og simulere løneffekter. Resultaterne af de to tilgange er

forholdsvist ensartede, og de viser, at effekten på lønnen generelt er lille for alle demografiske

grupper. For indfødte af kaukasisk afstemning er der en negativ effekt på lønnen på mellem 0,001 og

0,042 procent ved en stigning i antallet af indvandrere på 1 procent. Omvendt er elasticiteten positiv

for afroamerikanere, hvilket indikerer, at nogle typer af immigranter er komplementære til

afroamerikanere. Derudover finder studiet, at immigranter generelt påvirker lønniveauet negativt for

andre immigranter på kort sigt.

(G. J. Borjas 2003)

Borjas undersøger konsekvenserne af indvandring på indfødte mænds løn og beskæftigelse i USA

med tværsnitsdata fra 1960-2000 ved at sammenligne andelen af immigranter i arbejdsstyrken på

tværs af uddannelses-erfaringsgrupper. Immigranter defineres som alle udenlandsk fødte, og kvinder

udelades i analysen, da deres erhvervserfaring kan være præget af større målefejl pga. lavere

deltagelse på arbejdsmarkedet, hvilket kan resultere i misklassifikation af uddannelses-

erfaringsgrupper. Effekten af immigration estimeres ved brug af OLS, og der kontrolleres for

forskellige tidskonstante faktorer. Estimationen viser, at en stigning i andelen af indvandrere på 1

procentpoint reducerer de indfødte amerikaneres ugentlige lønninger med mellem 0,5 og 0,6 procent,

mens der også ses en negativ effekt på beskæftigelsesgraden i året. Parameterestimaterne for årlige

lønninger er generelt mere negative end for ugentlige lønninger, men ikke statistisk signifikante.

Derudover opdeles resultaterne på forskellige uddannelsesgrupper, hvoraf det ses, at den negative

løneffekt er drevet af de lavest uddannede indfødte, mens personer med en videregående uddannelse

faktisk oplever en stigning i gennemsnitlige årlige lønninger som følge af øget indvandring. Borjas

udfører også forskellige robusthedstest. Eksempelvis kan erhvervserfaring opnået i USA være mere

værdifuld for arbejdsgiveren end erhvervserfaring fra udlandet. Derfor beregnes en såkaldt ”effektiv

erfaring”, og populationen inddeles i uddannelses-erfaringskategorier efter denne definition. Desuden

inddeles befolkningen også efter placering i lønfordelingen som et alternativ til at måle uddannelse

og erhvervserfaring. Resultaterne er dog forholdsvist robuste over for begge modifikationer. Endelig

bestemmes effekten på gennemsnitlige lønninger ved strukturel estimation, hvor

substitutionselasticiteten mellem immigranter og indfødte estimeres på baggrund af variation i

antallet af indvandrere på tværs af uddannelses-erfaringsgrupper. Denne elasticitet bruges herefter til

at simulere effekten på indfødtes lønninger på baggrund af en udvalgt produktionsfunktion med

antagelse om et konstant niveau af kapital. Disse simulationer tegner også et billede af en negativ

effekt på indfødtes relative ugeløn på kort sigt.

(Borjas, Freeman og Katz 1996)

I dette studie fra 1996 af Borjas og medforfattere anvendes amerikansk tværsnitsdata fra 1980 og

1990 til at estimere effekten af indvandring på indfødte amerikaneres lønninger. Som forklarende

variabel benyttes antallet af indvandrere i forhold til antallet af indfødte i det pågældende geografiske

område eller i en given uddannelses-erfaringsgruppe i hvert geografisk område. Studiet anvender

således både den såkaldte områdetilgang og mix-tilgangen til at identificere semielasticiteten af

indfødtes lønninger mht. ratioen af immigranter og indfødte. Resultaterne af områdetilgangen i de to

år viser, at en stigning i ratioen samlet set har en positiv effekt på ugentlige lønninger for indfødte,

hvilket gør sig gældende for både mænd og kvinder, pånær i 1980 hvor effekten ikke er statistisk

signifikant for mænd. Mix-tilgangen giver samme kvalitative resultater, om end parameterestimaterne

er lavere her. Semielasticiteterne spænder mellem 0,29 og 0,56 for kvinder, og for mænd mellem 0

og 0,29 i de to år med de forskellige identifikationsstrategier. Derudover forfølger forfatterne en first-

differences strategi i kombination med variation over geografiske områder og uddannelses-

erfaringsgrupper, som resulterer i tvetydige resultater. Det ses, at

ændringen

i ugentlige lønninger

mellem 1980 og 1990 er negativ eller statistisk insignifikant, hvis der kontrolleres for ikke-

tidsvarierende faktorer i geografiske områder, mens det modsatte er tilfældet, hvis de geografiske

kontrolvariable ekskluderes. Endelig finder forfatterne, at den negative effekt er større, jo større det

geografiske område er, hvilket kan være et resultat af, at immigration får indfødte til at udvandre fra

de berørte områder. Dermed vil effekten være mindre ved brug af mindre geografiske enheder, da de

indfødte, der påvirkes mest af indvandringen, i større grad kan forlade det pågældende område.

Forfatterne dokumenterer dog ikke sammenhængen mellem immigration og indfødtes mobilitet i

artiklen.

(Borjas, Freeman, et al. 1997)

Borjas og medforfattere undersøger konsekvensen af immigration til USA for indfødte amerikaneres

løn og beskæftigelse ved at anvende data fra 1960-1995. I studiet konstrueres forholdet mellem

tilstrømningen af immigranter og den indfødte arbejdsstyrke som mål for immigration. På baggrund

af variation i denne variabel mellem geografiske områder og uddannelses-erfaringsgrupper estimeres

effekterne på løn og beskæftigelse vha. OLS. Resultaterne viser, at en stigning i indvandrerandelen

på 1 procentpoint medfører en stigning i lønninger på mellem 0,6 og 1,1 procentpoint i perioden 1960-

1970, mens effekten er negativ for mænd i årene 1980-1990. Samtidig viser resultaterne, at

beskæftigelsesprocenten falder omkring 0,02-0,16 procentpoint for mænd, mens den stiger for

kvinder. Derudover finder forfatterne, at øget immigration reducerer tilstrømningen af indfødt

arbejdskraft til de områder, der modtager flest indvandrere. Idet forfatterne konkluderer, at den

geografiske variation i tilstrømningen af immigranter kan være endogen, estimerer de endvidere en

strukturel model, hvor det antages, at immigranter og indfødte er perfekte substitutter inden for hver

kvalifikationsgruppe. Simulationer på baggrund af den strukturelle model viser, at lønnen falder

mellem 0,45 og 0,83 procent på kort sigt. På lang sigt stiger den for højt kvalificerede indfødte, mens

effekten er negativ for de lavest kvalificerede amerikanere (semielasticiteter på hhv. 0,06 og -0,84).

(Card 1990)

I denne artikel af Card benyttes et naturligt eksperiment til at estimere den kortsigtede effekt af

indvandring til Miami i 1980 på løn og beskæftigelse for den indfødte arbejdsstyrke. Studiet udnytter

en relativt stor og pludselig tilstrømning af cubanere mellem maj og september 1980 som et eksogent

stød til det lokale arbejdsmarked, der ikke var drevet af særlige forhold i Miami. For at identificere

effekten sammenlignes udviklingen i Miami med udviklingen i andre amerikanske byer med lignende

karakteristika, som ikke oplevede en stor og uventet tilstrømning af immigranter i samme periode. I

analysen anvendes tværsnitsdata på mikroniveau fra 1979-1985, som viser, at de cubanske

indvandrere i gennemsnit var yngre og havde kortere uddannelser end befolkningen i Miami. Card

benytter en difference-in-differences-estimator, hvor han sammenligner udviklingen i løn og

arbejdsløshed i Miami før og efter 1980 med udviklingen i Atlanta, Los Angeles, Houston og Tampa.

Resultaterne af analysen viser, at lønninger og arbejdsløshed ikke blev påvirket i Miami som følge af

den relativt store tilstrømning af immigranter. I artiklen fremhæves det, at effekten også var

insignifikant for afroamerikanere, som i gennemsnit havde et lavere uddannelsesniveau og derfor var

i tættest konkurrence med immigranterne. Forfatteren argumenterer, at den indfødte arbejdsstyrke

ikke oplevede nogen signifikante effekter, bl.a. fordi industrier med en stor andel af manuel

arbejdskraft voksede relativt hurtigt i denne periode samtidig med at nettoindvandringen fra andre

amerikanske byer faldt i forhold til andre områder i Florida.

(Card 2001)

Card estimerer effekten på amerikanske lønninger og beskæftigelse ved brug af variation i antallet af

indvandrere i befolkningen på tværs af de 175 største byer i 1990 (målt efter antal indfødte voksne)

og seks forskellige jobfunktioner. I analysen begrænses indvandrerpopulation til at bestå af

immigranter, som er indvandret de seneste 5 år, og det ses, at disse mennesker generelt har et lavere

uddannelsesniveau end den amerikanske befolkning som helhed. Desuden kommer godt en fjerdedel

af immigranterne fra Mexico, mens det næststørste afsenderland er Filippinerne. Card identificerer

effekten af immigration ved at instrumentere antallet af indvandrere med produktet af strømmen af

immigranter til USA fra 1985-1990 og andelen af tidligere immigranter fra det samme afsenderland

i hver by og jobfunktion i 1985. Konkret ønsker Card at identificere effekten af en stigning i andelen

af den samlede befolkning i en given jobfunktion i et geografisk område, hvilket approksimativt

svarer til ændringen i andelen af indvandrere, da intern migration er relativt lille som følge af

immigration. Estimationsresultaterne viser, at en stigning i befolkningsandelen på 1 procent reducerer

beskæftigelsen med 0,2 procentpoint for indfødte mænd, mens den reduceres med 0,08 procentpoint

for indfødte kvinder. Effekten er også negativ for immigranter, der har været i landet i mere end 5 år.

Samtidig finder forfatteren, at tilstrømningen af nye indvandrere har ingen eller meget lille effekt på

intern migration afhængig af den eksakte specifikation, hvilket viser, at effekten af immigration på

løn og beskæftigelse ikke opvejes af øget mobilitet blandt indfødte. Endelig studeres effekten på

indfødtes lønninger, og det ses, at lønelasticiteten er -0,099 for indfødte mænd og 0,063 for indfødte

kvinder. Samtidig påvirkes tidligere mandlige immigranter ikke af ny indvandring, mens kvindelige

immigranter fra tidligere kohorter oplever en relativ lønnedgang på 0,25 procent som følge af en

stigning i indvandrerandelen på 1 procent. Card bemærker, at den relative lønelasticitet kan være

præget af selektionsbias, da effekten på lønnen kun estimeres for de personer, der er beskæftigede.

(Cohen-Goldner og Paserman 2011)

Studiet af Cohen-Goldner og Paserman estimerer effekten af indvandring til Israel på indfødtes

lønninger og beskæftigelsessandsynlighed på kort og mellemlang sigt ved brug af mikrodata.

Indvandrerne kommer fra Sovjetunionen i perioden 1989-1999 og er relativt højtuddannede i forhold

til den indfødte arbejdsstyrke. Til identifikation af effekterne på det israelske arbejdsmarked bruges

variation i andelen af immigranter i forskellige uddannelse-erfaringsgrupper og på tværs af forskellige

jobfunktioner. Ved at kontrollere for diverse tidskonstante faktorer finder forfatterne, at på kort sigt

påvirkes lønninger negativt for både mænd og kvinder (semielasticiteter på mellem -0,12 og -0,57),

mens effekten er positiv på længere sigt (semielasticiteter på højst 0,07).

Beskæftigelsessandsynligheden påvirkes ikke signifikant på hverken kort eller længere sigt i de fleste

specifikationer. Det undersøges desuden, om der er forskelle mellem sektorer, idet immigranter

sandsynligvis i højere grad konkurrerer mod indfødte i sektorer med lavtuddannet arbejdskraft på kort

sigt, mens både indfødte og immigranter på længere sigt kan opkvalificere sig. De empiriske resultater

understøtter denne teori, idet sektorer med mindre kvalificeret arbejdskraft oplever en negativ

løneffekt på kort sigt, mens effekten forsvinder på mellemlang sigt.

(Del Carpio og Wagner 2015)

I dette arbejdspapir fra 2015 bruger Del Carpio og Wagner tyrkisk data til at studere effekten af

tilstrømningen af syriske flygtninge på indfødtes månedsløn, beskæftigelse og ledighed i perioden

2011-2014. I studiet benyttes der en IV-strategi til at isolere den kausale effekt af immigration på kort

sigt. Som instrument bruger forfatterne rejseafstanden mellem oprindelsesbyer i Syrien og den

nærmeste større by i Tyrkiet. Da der ikke findes individdata for de syriske flygtninge, bruges

fordelingen af den syriske population på forskellige byer i 2010, inden krigen brød ud, som

oprindelsesbyer. Det er således geografisk variation i forholdet mellem immigranter og indfødte over

tid, som anvendes til at identificere effekterne på det tyrkiske arbejdsmarked. Samtidig kontrolleres

der for selve afstanden til Syrien ved at bruge nærmeste grænseovergang som mål, da krigen især kan

påvirke økonomiske forhold i tyrkiske grænseområder, eksempelvis pga. mindre handel mellem de

to lande. Instrumentet og kontrolvariablen er ikke perfekt korrelerede, da der findes flere forskellige

grænseovergange mellem de to lande, som kan benyttes af flygtningene. Resultaterne viser, at

beskæftigelsen i den uformelle sektor falder med omkring 0,6 procentpoint som følge af en stigning

i forholdet mellem immigranter og indfødte på 1 procentpoint, mens beskæftigelsen i den formelle

sektor stiger med 0,3 til 0,4 procentpoint. Den negative effekt i den uformelle sektor er drevet af

kvinder, der erstattes af syriske flygtninge, mens den øgede beskæftigelse blandt indfødte i den

formelle sektor findes blandt tyrkiske mænd. Med hensyn til lønninger finder studiet, at

gennemsnitlige lønninger stiger med 0,05 procent, hvilket kan skyldes, at flere finder beskæftigelse i

den formelle sektor, hvor lønniveauet generelt er højere. Endelig ses det, at kvinder og de lavest

uddannede med større sandsynlighed trækker sig ud af arbejdsstyrken, men der findes ingen

signifikant effekt på hverken ledighed eller geografisk mobilitet i den indfødte tyrkiske befolkning.

(Enchautegui 1995)

Studiet af Enchautegui fra 1995 benytter amerikansk data fra 1980 og 1990 til at estimere effekten af

immigration på amerikanske mænds timeløn i de pågældende år. Forfatteren betragter relativt nye

immigranter, dvs. personer, der ankom i perioden 1980-1990, for at analysere effekten af nyere

indvandring. Som et mål for immigration konstrueres andelen af immigranter i arbejdsstyrken i et

givent geografisk område, og variationen i denne andel på tværs af områder bruges til identificere de

gennemsnitlige løneffekter for amerikanske mænd. Da tilstrømningen af indvandrere til bestemte

områder kan være endogen, bruges den tidligere fordeling af immigranter som instrument for ny

indvandring, da nytilkomne ofte bosætter sig i områder med mange immigranter pga.

netværkseffekter. Studiet finder, at en stigning i andelen af indvandrere på 1 procentpoint øger

indfødte mænds timeløn med 2,3 procent i gennemsnit, hvis det antages, at effekten er lineær. Det ses

dog, at effekten ikke er lineær, men i stedet er effekten større for små niveauer af immigration, mens

den positive effekt aftager jo større immigrantandelen bliver.

(Friedberg 2001)

I denne artikel undersøger Friedberg effekten af højt kvalificeret indvandring til Israel, hvor godt

600.000 mennesker fra Sovjetunionen immigrerede i årene 1989-1994. Til at identificere effekten

udnytter forfatteren variation i forholdet mellem indvandrere og indfødte i forskellige jobfunktioner,

hvorfor den estimerede effekt fortolkes som effekten på indfødtes lønninger i jobfunktioner med flere

immigranter relativt til jobfunktioner med færre indvandrere. Fordelingen af indvandrere i de

forskellige jobfunktioner i Israel kan ikke opfattes som eksogen, da immigranter typisk vil søge mod

jobfunktioner, hvor lønniveauet generelt er højere, og derfor benyttes immigranternes tidligere

ansættelsesforhold som instrument for beskæftigelsesforholdet i Israel. Instrumentet er gyldigt, hvis

typen af det tidligere ansættelsesforhold i Sovjetunionen er korreleret med immigrantens jobfunktion

i Israel, mens det tidligere ansættelsesforhold er uafhængigt af lønniveauet i den tilsvarende

jobfunktion i Israel. IV-estimationen viser, at semielasticiteten af indfødtes lønninger mht. ratioen af

immigranter og indfødte er 0,718, når der kontrolleres for forskellige individuelle karakteristika som

køn, uddannelse, erhvervserfaring, år siden migration mm. Det betyder, at en stigning i ratioen på 1

procentpoint vil øge indfødtes relative lønninger med 0,7 procent. Derudover undersøges effekten for

forskellige grupper af indfødte opdelt efter uddannelsesniveau og alder, men forfatteren finder dog

ingen statistisk signifikante forskelle mellem de forskellige grupper, hvilket indikerer, at lønnen for

alle grupper af indfødte påvirkes positivt af indvandring. Endelig estimeres effekten på indfødtes

beskæftigelse, og resultaterne viser, at heller ikke sandsynligheden for beskæftigelse påvirkes af

immigration. Friedberg konkluderer, at den positive løneffekt kan skyldes, at russiske immigranter

og israelere er komplementer inden for hver jobfunktion, men andre forklaringer kan ikke afvises på

baggrund af studiet.

(Greenwood, Hunt og Kohli 1997)

Greenwood og medforfattere estimerer effekten af indvandring til USA på baggrund af amerikansk

tværsnitsdata fra 1980. Forfatterne estimerer parametrene i en strukturel model på baggrund af

variation i indvandrerandelen på tværs af 121 geografiske områder. Desuden klassificerer de den

indfødte og udenlandske arbejdskraft i fire kvalifikationsgrupper efter forventet indkomst. Den

forventede indkomst er estimeret ud fra forskellige individkarakteristika for immigranter og indfødte

separat. Herefter kan de estimerede parametre bruges i den valgte produktionsfunktion til at simulere

løn- og beskæftigelseseffekter for indfødte amerikanere. Resultaterne viser, at ufaglærte immigranter

kan substituere indfødte i de to mellemste kvalifikationsgrupper, mens de komplementerer indfødte

ufaglærte arbejdere. Det betyder, at på kort sigt (hvor kapital antages at være fast) vil en stigning i

indvandrerandelen på 1 procent reducere beskæftigelsen for indfødte i de to mellemste

kvalifikationsgrupper med mellem 0,01 og 0,07 procent, mens beskæftigelsen øges for ufaglærte

indfødte med 0,29 procent. På lang sigt ses der desuden ingen signifikante løneffekter af ufaglært

indvandring.

(Ghosh, Mayda og Ortega 2014)

Ghosh og medforfattere undersøger, hvordan immigration påvirker amerikanske virksomheders

profit. Ved at matche H-1B visa (der kun kan fås af udlændinge med en bachelorgrad) med

virksomheder og udnytte et stort fald i 2004 af antallet af tilgængelige visa laves en difference-in-

differences model, der viser, at antallet af visa, og dermed antallet af immigranter i en virksomhed,

øger virksomhedernes profit. Dette resultat drives af virksomheder, der har en stor andel R&D

(”research and development”), og stigningen i profitten drives af en stigning i innovation målt ved

R&D-omkostninger.

Der er ingen effekt på virksomheder, der ansætter færre end 18 H-1B arbejdere i 2001. Resultatet

drives derfor af større virksomheder (målt ved salg og antal ansatte), der har større profit og investerer

mere i R&D. Dermed er en af kanalerne for, hvordan H-1B arbejdere øger virksomhedernes profit,

gennem en stigning i innovation. Sammenhængen er voksende og ikke-lineær i antallet af H-1B

arbejdere ansat i 2001. Det konkluderes, at hvis begrænsningen på visa ophæves, vil kun de største

anvendere af H-1B arbejdere (fx Microsoft, Oracle, IBM) nyde godt af det i form af højere

produktivitet, virksomhedsstørrelse og profit. Analysens resultater er robust over for at udelukke

virksomheder, der ikke har hovedsæde i USA.

(Grossman 1982)

I dette studie fra 1982 bruger Grossman tværsnitsdata fra USA til at estimere effekten af immigration

på indfødte amerikaneres løn og beskæftigelse i 1970. Til dette formål estimerer forfatteren

forskellige parametre i en strukturel model ved brug af variation i indvandrerandelen på tværs af 19

geografiske områder. Herefter simuleres løn- og beskæftigelseseffekterne på kort og lang sigt.

Resultaterne viser, at immigranter og indfødte ikke er perfekte substitutter, hvilket medfører, at

lønninger på lang sigt falder med omkring 0,02 til 0,1 procent, når andelen af immigranter stiger med

1 procent. Samtidig viser resultaterne, at på kort sigt falder lønningerne med omkring 0,08 til 0,1

procent som følge af en stigning i indvandrerandelen i den amerikanske arbejdsstyrke.

(LaLonde og Topel 1991)

LaLonde og Topel studerer konsekvenserne af indvandring til USA med brug af tværsnitsdata fra

1970 og 1980. Forfatterne identificerer effekten på indfødte amerikaneres løn ved at udnytte variation

i immigranters andel af arbejdsstyrken mellem geografiske områder, som kan betegnes som lokale

arbejdsmarkeder. Analysen bruger desuden variation i immigrantandelen over tid. Resultaterne af

begge tilgange viser, at hverken årlige eller ugentlige lønninger blandt unge minoriteter

(afroamerikanere og personer af latinamerikansk oprindelse) påvirkes signifikant af ny immigration.

Der ses dog en negativ effekt på indvandrernes egne lønninger, men denne effekt bliver mindre over

tid, hvilket indikerer, at immigranterne gradvist assimileres til den indfødte arbejdsstyrke.

(Hunt og Gauthier-Loiselle 2010)

Dette studie undersøger, hvorvidt højt uddannede immigranter øger innovationen i USA målt ved

patenter per capita. I 2003 ses det, at immigranter søger om dobbelt så mange patenter som indfødte,

hvilket skyldes, at en langt større andel af dem har uddannelse inden for naturvidenskab. Ved at bruge

paneldata fra 1940 til 2000 ses det, at en 1 procentpoints stigning i andelen af immigranter med en

universitetsuddannelse ud af den samlede befolkning øger antallet af søgte patenter med 9-18 procent

(ved brug af hhv. WLS og IV-estimation). Der ses positive spillover-effekter af uddannede

immigranter, hvilket er en stor del af den samlede effekt. Uden spillover-effekter er effekten af

uddannede immigranter kun 8-9 procent, hvilket estimeres ved at sammenligne data fra 2003 med

data fra 1990-2000, hvor perioden 1990-2000 har et højere estimat, hvilket peger på langsigtseffekter.

Fordi immigranter kan vælge at slå sig ned i forskellige stater med bedre arbejdsmarkedsforhold,

hvormed antallet af patenter i en stat bliver endogent, bruges tidligere indvandreres geografiske

placering som instrument.

(Llull 2017b)

I denne artikel fra 2017 estimerer Llull effekten af immigration på indfødte amerikaneres løn ved at

estimere udvalgte parametre i en strukturel model for herefter at simulere effekten på årlige lønninger.

Datagrundlaget er amerikansk tværsnitsdata fra 1967 til 2007, og til at identificere de nødvendige

parametre anvendes variation i immigranters andel af arbejdsstyrken på tværs af

kvalifikationsgrupper baseret på lønfordelingen. Simulationerne viser, at på kort sigt, hvor hverken

kapital eller arbejdsstyrkens uddannelsesniveau kan tilpasses, reduceres lønninger mellem 0,4 og 0,5

procent som følge af en stigning i indvandrerandelen på 1 procentpoint. På lang sigt ses det, at

effekten ikke er statistisk signifikant forskellig fra nul. Derudover viser resultaterne, at hvis

kapitalniveauet ikke tilpasses, justerer indfødte mænd deres arbejdsudbud ved at forlade

arbejdsstyrken eller skifte arbejdsfunktion, mens det ikke er tilfældet, hvis kapital kan tilpasses.

(Llull 2017a)

Denne artikel af Llull studerer konsekvenserne af immigration til USA og Canada i årene 1960-2000.

I studiet bruges variation i indvandreres andel af arbejdsstyrken mellem forskellige geografiske

områder samt kvalifikationsgrupper til at estimere effekten på indfødte mænds månedsløn.

Immigrantandelen instrumenteres med afstanden til afsenderlandet samt forskellige push-faktorer

(krig, politisk regime, naturkatastrofer samt økonomiske forhold) for at identificere den kausale effekt

af et øget arbejdskraftsudbud. Analysen viser, at en stigning i indvandrerandelen på 1 procentpoint

reducerer indfødte mænds løn med omkring 1,4 procent i Canada og USA, hvis lande bruges som

niveau for variation. Hvis der fokuseres udelukkende på USA, ses det, at løneffekten er i samme

størrelsesorden, hvilket indikerer, at effekten af indvandring er homogen i de to lande. Endelig

anvendes variation på tværs af 14 regioner i de to lande, hvilket resulterer i en semielasticitet på

mellem -1 og -1,3. Effekten er marginalt mindre, end hvis der anvendes variation på nationalt niveau.

Forfatteren konkluderer, at dette kan skyldes, at øget mobilitet påvirker den estimerede effekt, hvis

det lokale arbejdsmarked er snævert defineret.

(Olney 2013)

Olney undersøger, hvordan amerikanske virksomheder i 1998-2008 reagerer på immigration, hvor

det ses, at virksomheder øger antallet af produktionssteder (”establishments”), dvs. reagerer på den

ekstensive margin. Immigration har størst positiv effekt på små virksomheder/produktionssteder og i

relativt mobile industrier, der bruges lavtuddannede arbejdskraft intensivt. Immigration har lille

effekt på den intensive margin, dvs. beskæftigelse på allerede eksisterende produktionssteder, eller

på antallet af produktionssteder i serviceindustrien, hvorfor en positiv effekt af immigration ikke

drives gennem højere forbrug fra immigranter (”consumption hypothesis”), men hvor virksomheder

skaber eller flytter produktionssteder for at udnytte det større udbud af lavtuddannet arbejdskraft

(”production hypothesis”).

Resultaterne viser, at lavtuddannet immigration fører til en signifikant stigning i antallet af

produktionssteder i amerikanske byer (10 procent stigning i andelen af lavtuddannede immigranter

fører til en 2,5 procent stigning i antallet af produktionssteder). Denne effekt drives næsten

udelukkende af en stigning i antallet af produktionssteder med mindre end 20 ansatte (2,4 procent

stigning), og effekten er størst for relativt mobile industrier med megen lavtuddannet arbejdskraft (3,1

procent). Immigration har en insignifikant effekt på antallet af produktionssteder i serviceindustrier

(dvs. goder der typisk ikke handles internationalt), hvorfor forholdet mellem antallet af

produktionssteder og immigration ikke alene drives af, at immigration medfører højere forbrug af

varer og services.

Immigration har en insignifikant effekt på indenlandske arbejderes lønninger men en signifikant

positiv effekt på total beskæftigelse. Denne stigning sker udelukkende på den ekstensive margin, da

der sker en stigning i antallet af produktionssteder men ikke i den gennemsnitlige beskæftigelse på

allerede eksisterende produktionssteder. Dette og den manglende effekt på lønnen tages som bevis

for, at kapital hurtigt tilpasser sig, og at efterspørgslen efter arbejdskraft stiger som reaktion på

immigration. At kapital tilpasser sig hurtigt lader kapital-arbejdskraftsforholdet være uændret, sådan

at beskæftigelse per produktionssted og lønninger er uændret, men antallet af produktionssteder

stiger.

Det undersøges yderligere, om indlændinge flytter ved immigration. Det ses, at det ikke er tilfældet,

da en 10-procents stigning i andelen af lavtuddannet befolkning grundet immigration fører til en 4,9

procent stigning i antallet af produktionssteder. Da dette resultat er større end de 2,5 procent tages det

som tegn på, at resultaterne ikke er negativt biased grundet fortrængning af indfødte arbejdere.

(Orrenius og Zavodny 2007)

Orrenius og Zavodny undersøger effekten af immigration til USA i perioden 1994 til 2000 med

udgangspunkt i amerikansk tværsnitsdata. Til at identificere effekten på indfødte amerikaneres

timeløn benytter forfatterne variation i immigranters andel af arbejdsstyrken på tværs af geografiske

områder kombineret med kvalifikationsgrupper, hvor sidstnævnte måles på baggrund af

arbejdsfunktioner. Da indvandrerandelen på tværs af områder kan være endogen, bruges fordelingen

af familiesammenførte til amerikanske statsborgere som instrument for indvandring, da

familiesammenførte i mindre grad vælger bopæl ud fra lønudviklingen i området. Studiet finder, at

en stigning i indvandrerandelen på 1 procentpoint reducerer lønningerne for indfødte ansat i manuelle

jobs med omkring 3 procent. Der ses ingen signifikante effekter på lønningerne for indfødte i de

højeste kvalifikationsgrupper.

(Ottaviano og Peri 2012)

Studiet af Ottaviano og Peri fra 2012 studerer konsekvenserne af indvandring til USA i en strukturel

model, hvor substitutionselasticiteten mellem indvandrere og indfødte for forskellige uddannelses-

erfaringsgrupper estimeres på baggrund af tværsnitsdata fra 1960 til 2006. Herefter simuleres effekten

på indfødtes ugentlige løn fra 1990-2006 ved at bruge de estimerede elasticiteter under antagelse om,

at kapitalniveauet er fuldt fleksibelt, hvilket indebærer, at modellen viser de langsigtede effekter af

immigration. De forskellige substitutionselasticiteter mellem forskellige typer af arbejdskraft

estimeres ved at anvende variation i immigranters andel af arbejdsstyrken på tværs af 32 uddannelses-

og erfaringskategorier. Forfatterne finder, at indvandringen generelt øger indfødte amerikaneres

lønninger på lang sigt, og effekten er størst for de lavest uddannede amerikanere. Derimod er

løneffekten negativ for andre immigranter, og især indvandrere med mindst uddannelse påvirkes af

immigration.

(Peri og Sparber 2009)

I denne artikel af Peri og Sparber undersøges konsekvenserne af immigration til USA for amerikanske

arbejdere i perioden 1990-2000 ved at estimere en strukturel model og herefter simulere effekten på

indfødtes ugentlige lønninger. Studiet fokuserer på indfødte med relativt få års uddannelse, da

størstedelen af immigranterne generelt har et lavt uddannelsesniveau. Først anvendes variation i

indvandrerandelen i populationen på tværs af amerikanske stater til at identificere indfødtes

specialisering i mere komplekse opgaver som følge af immigration. Det skyldes, at immigranter har

en komparativ fordel i manuelle opgaver, som ikke kræver særlige sprogkundskaber.

Indvandrerandelen i de forskellige stater instrumenteres med tilstrømningen af mexicanske

indvandrere samt afstanden til den mexicanske grænse for at sikre, at immigration kan tolkes som et

udbudschok. Resultaterne af denne estimation viser, at indfødte specialiserer sig i mere kognitive

opgavetyper i forhold til manuelle opgaver som respons på immigration. Herefter simuleres effekten

på indfødtes lønninger, hvilket viser, at indfødtes løn falder relativt lidt som følge af indvandring

(semielasticiteten er -0,03). Dette dækker over, at gennemsnitlige lønninger for lavtuddannede

indfødte stiger med 0,9 procent ved en stigning i indvandrerandelen på 1 procentpoint grundet

specialisering i mere komplekse opgaver.

(Peri og Yasenov 2017)

Peri og Yasenov estimerer effekten af indvandring fra Cuba til Miami i 1980, som tidligere er blevet

studeret af blandt andre (Card 1990). Forfatterne benytter variation i indvandrerandelen mellem

amerikanske byer, idet effekten på løn og beskæftigelse sammenlignes med en syntetisk

kontrolgruppe. Kontrolgruppen er en lineær kombination af 43 andre amerikanske byer, og den

konstrueres ved at minimere forskellene i trends mellem behandlingsgruppen (Miami) og

kontrolgruppen i perioden inden 1980 for nogle udvalgte karakteristika på arbejdsmarkedet. Herefter

bruges en difference-in-differences-strategi til at evaluere forskellen mellem Miami og den syntetiske

kontrolgruppe som følge af den pludselige indvandring fra Cuba. I analysen undersøges effekten for

indfødte forskellige steder i lønfordelingen, og resultaterne viser, at hverken indfødte i toppen eller

bunden af lønfordelingen påvirkes af tilstrømningen af lavtuddannede cubanere. Samtidig finder

studiet heller ingen signifikant effekt på timelønnen for indfødte på laveste uddannelsesniveau.

Studiet bekræfter således resultaterne fra (Card 1990).

(Tumen 2016)

I denne artikel studerer Tumen betydningen af tilstrømningen af syriske flygtninge til Tyrkiet for

indfødte tyrkere i peroden 2010-2013. Forfatteren identificerer effekten af immigration ved at

sammenligne områder med mange og få immigranter før og efter januar 2012 i et difference-in-

differences set up. Områderne med et stort antal immigranter ligger tæt ved den syriske grænse, og

indvandringen er derfor ikke drevet af særlige forhold på det lokale arbejdsmarked. Resultaterne

viser, at tilstrømningen af syriske flygtninge reducerer indfødtes beskæftigelse i den uformelle sektor

med 0,31 procentpoint, mens beskæftigelsen i den formelle sektor øges med 0,06 procentpoint som

følge af stigning i forholdet mellem immigranter og indfødte på 1 procentpoint. Samlet set stiger

arbejdsløsheden blandt indfødte signifikant på kort sigt og erhvervsfrekvensen reduceres. Indfødtes

månedlige lønninger påvirkes ikke, men studiet viser, at forbrugerpriserne falder som følge af den

billigere arbejdskraft. I et senere studie af (Ceritoglu, et al. 2017) udvides analysen, og forfatterne

finder, at det især er kvinder, unge arbejdere samt de lavest uddannede indfødte, der påvirkes mest af

immigration til Tyrkiet.

Litteratur

Addison, Thomas, og Christopher Worswick. 2002. »The Impact of Immigration on the Earnings of

Natives: Evidence from Australian Micro Data.«

The Economic Record

78 (1): 68-78.

Altonji, Joseph G., og David Card. 1991. »The Effects of Immigration on the Labor Market

Outcomes of Less-skilled Natives.«

Immigration, Trade and the Labor Market

(University

of Chicago Press) 201-234.

Amuedo-Dorantes, Catalina, og Sara de la Rica. 2011. »Complements or substitutes? Task

specialization by gender and nativity in Spain.«

Labour Economics

18 (5): 697-707.

Angrist, Joshua D., og Adriana D. Kugler.

2003. »Protective or Counter‐Productive? Labour Market

Institutions and the Effect of Immigration on EU Natives.«

The Economic Journal

113

(488): 302-333.

Aydemir, Abdurrahman B., og George J. Borjas. 2011. »Attenuation Bias in Measuring the Wage

Impact of Immigration.«

Journal of Labor Economics

29 (1): 69-112.

Aydemir, Abdurrahman B., og Murat G. Kırdar. 2017. »Quasi-experimental

impact estimates of

immigrant labor supply shocks: The role of treatment and comparison group matching and

relative skill composition.«

European Economic Review

98: 282-315.

Barrett, Alan, Adele Bergin, og David Duffy. 2006. »The Labour Market Characteristics and

Labour Market Impacts of Immigration in Ireland.«

The Economic and Social Review

(1): 1-26.

Barrett, Alan, Adele Bergin, og Elish Kelly. 2011. »Estimating the impact of immigration on wages

in Ireland.«

The Economic and Social Review

42 (1): 1-26.

Bauer, Thomas K., Regina Flake, og Mathias G. Sinning. 2013. »Labor Market Effects of

Immigration: Evidence from Neighborhood Data.«

Review of International Economics

(2): 370-385.

Blau, Francine D., og Christopher Mackie. 2017. »Employment and Wage Impacts of Immigration:

Empirical Evidence.« I

The Economic and Fiscal Consequences of Immigration,

197-278.

Washington DC: The National Academies Press.

Blau, Francine, og Lawrence Kahn. 2012. »Immigration and the Distribution of Incomes.«

NBER

Working Paper

No. 18515.

Borjas, George J. 2014.

Immigration Economics.

Cambridge, MA: Havard University Press.

Borjas, George J. 1987. »Immigration, Minorities and Labor Market Competition.«

Industrial and

Labor Relations Review

40 (3): 382-392.

Borjas, George J. 1995. »The Economic Benefits from Immigration.«

Journal of Economic

Perspectives

9 (2): 3-22.

Borjas, George J. 1994. »The Economics of Immigration.«

Journal of Economic Literature

32 (4):

1667-1717.

Borjas, George J. 2003. »The Labor Demand Curve is Downward Sloping: Reexamining the Impact

of Immigration on the Labor Market.«

The Quarterly Journal of Economics

(Oxford

University Press) 118 (4): 1335-1374.

Borjas, George J., Richard B. Freeman, Lawrence F. Katz, John DiNardo, og John M. Abowd.

1997. »How Much Do Immigration and Trade Affect Labor Market Outcomes?«

Brookings

papers on Economic Activity

(Brookings Institution Press) 1997 (1): 1-90.

Borjas, George J., Richard B. Freeman, og Lawrence F. Katz. 1996. »Searching for the Effect of

Immigration on the Labor Market.«

American Economic Review

86: 246-251.

Borjas, George, og Kirk Doran. 2012. »The Collapse of the Soviet Union and the Productivity of

American Mathematicians.«

Quarterly Journal of Economics

127 (3): 1143-1203.

Bratsberg, Bernt, Oddbjørn Raaum, Marianne Røed, og Pål Schøne. 2014. »Immigration Wage

Effects by Origin.«

The Scandinavian Journal of Economics

116 (2): 356-393.

Bratsberg, Bernt, og Oddbjørn Raaum. 2012. »Immigration and Wages: Evidence from

Construction.«

The Economic Journal

122: 1177-1205.

Brücker, Herbert, Andreas Hauptmann, Elke J. Jahn, og Richard Upward. 2014. »Migration and

imperfect labor markets: Theory and cross-country evidence from Denmark, Germany and

the UK.«

European Economic Review

66: 205-225.

Brücker, Herbert, og Elke J. Jahn. 2011. »Migration and Wage-setting: Reassessing the Labor

Market Effects of Migration.«

The Scandinavian Journal of Economics

(Wiley) 113 (2):

286-317.

Card, David. 2001. »Immigrant Inflows, Native Outflows, and the Local Labor Market Impacts of

Higher Immigration.«

Journal of Labor Economics

(The University of Chicago) 19 (1): 22-

64.

Card, David. 1990. »The Impact of the Mariel Boatlift on the Miami Labor Market.«

Industrial and

Labor Relations Review

43 (2): 245-257.

Card, David, og Giovanni Peri. 2016. »Immigration economics by George J. Borjas: A review

essay.«

Journal of Economic Literature

54 (4): 1333-1349.

Carrasco, Raquel, Juan F. Jimeno, og A. Carolina Ortega. 2008. »The Effect of Immigration on the

Labor Market Performance of Native-born Workers: Some Evidence for Spain.«

Journal of

Population Economics

21 (3): 627-648.

Carrington, William J., og Pedro J. F. De Lima. 1996. »The Impact of 1970s Repatriates from

Africa on the Portuguese Labor Market.«

Industrial and Labor Relations Review

49 (2):

330-347.

Cattaneo, Cristina, Carlo V. Fiorio, og Giovanni Peri. 2015. »What Happens to the Careers of

European Workers When Immigrants "Take Their Jobs"?«

Journal of Human Resources

(3): 655-693.

Ceritoglu, Evren, H. Burcu Gurcichan Yunculer, Huzeyfe Torun, og Semih Tumen. 2017. »The

impact of Syrian refugees on natives’ labor market outcomes in Turkey: Evidence from a

quasi-experimental design.«

IZA Journal of Labor Policy

6 (1): 1-28.

Clark, Ken, og Stephen Drinkwater. 2009. »The Labour Market Impact of Recent Immigration on

Ethnic Groups in The UK.«

Nordic Journal of Political Economy

35: 1-24.

Cohen-Goldner, Sarit, og M. Daniele Paserman. 2011. »The dynamic impact of immigration on

natives' labor market outcomes: Evidence from Israel.«

European Economic Review

55 (8):

1027-1045.

D'Amuri, Francesco, Gianmarco I. P. Ottaviano, og Giovanni Peri. 2010. »The labor market impact

of immigration in Western Germany in the 1990s.«

European Economic Review

54 (4): 550-

570.

D'Amuri, Francesco, og Giovanni Peri. 2014. »Immigration, Jobs, and Employment Protection:

Evidence from Europe Before and During the Great Recession.«

Journal of the European

Economic Association

12 (2): 432-464.

De New, John P., og Klaus F. Zimmermann. 1994. »Native Wage Impacts of Foreign Labor: A

Random Effects Panel Analysis.«

Journal of Population Economics

7: 177-192.

Del Carpio, Ximena V., og Mathis Wagner. 2015. »The Impact of Syrian Refugees on the Turkish

Labor Market.«

Policy Research Working Paper 7402

(World bank Group).

Docquier, Frédéric, Caglar Ozden, og Giovanni Peri. 2014. »THE LABOUR MARKET EFFECTS

OF IMMIGRATION AND EMIGRATION IN OECD COUNTRIES.«

The Economic

Journal

124 (579): 1106-1145.

Dustmann, Christian, Albrect Glitz, og Tommasso Frattini. 2008.

Oxford Review of Economic

Policy

24 (3): 477–494.

Dustmann, Christian, Francesca Fabbri, og Ian Preston. 2005. »The Impact of Immigration on the

British Labour Market.«

The Economic Journal

115: F324-F341.

Dustmann, Christian, og Albrecht Glitz. 2015. »How Do Industries and Firms Respond to Changes

in Local Labor Supply?«

Journal of Labor Economics

33 (3): 711-750.

Dustmann, Christian, Tommaso Frattini, og Ian P. Preston. 2013. »The Effect of Immigration along

the Distribution of Wages.«

Review of Economic Studies

80 (1): 145-173.

Dustmann, Christian, Uta Schönberg, and Stuhler Stuhler. 2016. "The Impact of Immigration: Why

Do Studies Reach Such Different Results?"

Journal of Economic Perspectives

30 (4): 31-56.

Dustmann, Christian, Uta Schönberg, og Jan Stuhler. 2017. »Labor Supply Shocks, Native Wages,

and the Adjustment of Local Employment.«

Quarterly Journal of Economics

435-483.

DØR. 2017. »Dansk Økonomi Forår 2017, kapitel IV.« 169-238.

Edo, Anthony. 2015. »The Impact of Immigration on Native Wages and Employment.«

The B.E.

Journal of Economic Analysis & Policy

15 (3): 1151-1196.

Edo, Anthony, og Farid Toubal. 2015. »Selective Immigration Policies and Wages Inequality.«

Review of International Economics

23 (1): 160-187.

Enchautegui, Maria E. 1995. »Effects of immigrants on the 1980-1990 U.S. wage experience.«

Contemporary Economic Policy

13 (3): 20-38.

Foged, Mette, og Giovanni Peri. 2016. »Immigrants' Effect on Native Workers: New Analysis on

Longitudinal Data.«

American Economic Journal: Applied Economics

8 (2): 1-34.

Friedberg, Rachel M. 2001. »The Impact of Mass Migration on the Israeli Labor Market.«

Quarterly Journal of Economics

116 (4): 1373-1408.

Gavosto, Andrea, Alessandra Venturini, og Claudia Villosio. 1999. »Do Immigrants Compete with

Natives?«

Labour

13 (3): 603-622.

Gerfin, Michael, og Boris Kaiser. 2010. »The Effects of Immigration on Wages: An Application of

the Structural Skill-Cell Approach.«

Swiss Journal of Economics and Statistics

146 (4): 709-

739.

Ghosh, A., A. Mayda, og F Ortega. 2014. »The Impact of Skilled Foreign Workers on Firms: An

Investigation of Publicly Traded U.S. Firms.«

IDEAS Working Paper Series.

Gilpin, Nicola, Matthew Henty, Sara Lemos, Jonathan Portes, og Chris Bullen. 2006. »The impact

of free movement of workers from Central and Eastern Europe on the UK labour market.«

Department for Work and Pensions Working Paper.

Glitz, Albrecht. 2012. »The Labor Market Impact of Immigration: A Quasi-Experiment Exploiting

Immigrant Location Rules in Germany.«

Journal of Labor Economics

30 (1): 175-213.

González, Libertad, og Francesc Ortega. 2011. »How do very open economics adjust to large

immigration flows? Evidence from Spanish regions.«

Labour Economics

18 (1): 57-70.

Greenwood, Michael J., Gary L. Hunt, og Ulrich Kohli. 1997. »The factor-market consequences of

unskilled immigration to the United States.«

Labour Economics

4: 1-28.

Grossman, Jean Baldwin. 1982. »The Substitutability of Natives and Immigrants in Production.«

The review of Economics and Statistics

64 (4): 596-603.

Hatzigeorgiou, A., og M., Lodefalk. 2016. »Migrants’ influence on firm-level exports. Journal of

Industry, Competition and Trade.« 16 (4): 477–497.

Hiller, Sanne. 2013. »Does immigrant employment matter for export sales? Evidence from

Denmark. Review of World Economics.« 149 (2): 369–394.

Ho, Giang, og Kazuko Shirono. 2015. »The Nordic Labor Market and Migration.«

IMF Working

Paper

15/254.

Hofer, Helmut, og Peter Huber. 2003. »Wage and Mobility Effects of Trade and Migration on the

Austrian Labour Market.«

Empirica

30 (2): 107-125.

Hunt, Jennifer. 1992. »The impact of the 1962 repatriates from Algeria on the French labor

market.«

Industrial and Labor Relations Review

45 (3): 556-572.

Hunt, Jennifer, og Marjolaine Gauthier-Loiselle. 2010. »How Much Does Immigration Boost

Innovation?«

American Economic Journal: Macroeconomics

2 (2): 31-56.

Hunt, Jennifer, og Marjolaine Gauthier-Loiselle. 2010. »How Much Does Immigration Boost

Innovation?«

American Economic Journal: Macroeconomics

2 (2): 31-56.

Jean, Sébastien, og Miguel Jiménez. 2011. »The unemployment impact of immigration in OECD

countries.«

European Journal of Political Economy

27 (2): 241-256.

Kerr, William, og William Lincoln. 2010. »The Supply Side of Innovation: H-1B Visa Reforms and

U.S. Ethnic Invention.«

Jorunal of Labor Economics

28 (3): 473-508.

LaLonde, Robert J., og Robert H. Topel. 1991. »Labour Market Adjustments to Increased

Immigration.«

Immigration, Trade and the Labor Market

167-199.

Lemos, Sara, og Jonathan Portes. 2014. »New Labour? The Impact of Migration from Central and

Eastern European Countries on the UK Labour Market.«

The B.E. Journal of Economic

Analysis & Policy

14 (1): 299-338.

Lewis, Ethan. 2017. »How Immigration Affects Workers: Two Wrong Models and a Right One.«

Cato Journal

37 (3): 461-.

Lewis, Ethan. 2013b. »Immigrant-native substitutability and the role of language.« Kap. 3 i

Immigration, Poverty and Socio-Economic Inequality,

redigeret af David Card og Steven

Raphael, 60-97. New York: Russell Sage Foundation.

Lewis, Ethan. 2013a. »Immigration and Production Technology.«

Annual Review of Economics

(1): 165-191.

Lewis, Ethan. 2011. »Immigration, skill mix, and capital-skill complementarity.«

Quarterly Journal

of Economics

126: 1029–69.

Lewis, Ethan, og Giovanni Peri. 2015. »Immigration and the Economy of Cities and Regions.«

Handbook of Regional and Urban Economics

(Elsevier) 5A, chapter 10: 625-685.

Llull, Joan. 2017b. »Immigration, Wages, and Education: A Labour Market Equilibrium Structural

Model.«

Review of Economic Studies

1-45.

Llull, Joan. 2017a. »The Effect of Immigration on Wages: Exploiting Exogenous Variation at the

National Level.«

Journal of Human Resources

0315-7032R2.

Longhi, Simonetta, Peter Nijkamp, og Jacques Poot. 2005. »A Meta-Analytic Assessment of the

Effect of Immigration on Wages.«

Journal of Economic Surveys

(Wiley Blackwell) 19 (3):

451-477.

Malchow-Møller, Nikolaj, Jakob Roland Munch, Claus Aastrup Seidelin, og Jan Rose Skaksen.

2013. »Immigrant Workers and Farm Performance: Evidence from Matched Employer-

Employee Data.«

American Journal of Agricultural Economics

95 (5): 819-841.

Malchow-Møller, Nikolaj, Jakob Roland Munch, og Jan Rose Skaksen. 2018. »Do Foreign Experts

Increase the Productivity of Domestic Firms?«

The Scandinavian Journal of Economics.

Malchow-Møller, Nikolaj, Jakob Roland Munch, og Jan Rose Skaksen. 2012. »Do Immigrants

Affect Firm-Specific Wages?«

The Scandinavian Journal of Economics

114 (4): 1267-1295.

Malchow-Møller, Nikolaj, Jakob Roland Munch, og Jan Rose Skaksen. 2008. »Udenlandsk

arbejdskraft i Danmark.«

Økonomi & Politik

81: 1-32.

Manacorda, Marco, Alan Manning, og Jonathan Wadsworth. 2012. »The Impact of Immigration on

the Sructure of Wages: Theory and Evidence from Britain.«

Journal of the European

Economic Association

10 (1): 120-151.

Mitaritonna, Cristina, Gianluca Orefice, og Giovanni Peri. 2017. »Immigrants and firms' outcomes:

Evidence from France.«

European Economic Review

96: 62-82.

Moser, Petra, Alessandra Voena, og Fabian Waldinger. 2014. »German Jewish Émigrés and U.S.

Invention.«

American Economic Review

104 (10): 3222-3255.

Nickell, Stephen, og Jumana Saleheen. 2015. »he impact of immigration on occupational wages:

Evidence from Britain.«

IDEAS Working Paper Series from RePEc.

Olney, William. 2013. »Immigration and Firm Expansion.«

Journal of Regional Science,

53 (1):

142-157.

Orrenius, Pia M., og Madeline Zavodny. 2007. »Does immigration affect wages? A look at

occupation-level evidence.«

Labour Economics

14 (5): 757-773.

Ortega, Javier, og Gregory Verdugo. 2014. »The impact of immigration on the French labor market:

Why so different?«

Labour Economics

29: 14-27.

Ottaviano, Gianmarco I. P., og Giovanni Peri. 2012. »Rethinking the Effect of Immigration on

Wages.«

Journal of the European Economic Association

10 (1): 152-197.

Peri, Giovanni. 2014. »Do immigrant workers depress the wages of native workers?«

IZA World of

Labor

42: 1-10.

Peri, Giovanni. 2012. »The Effect of Immigration on Productivity: Evidence from U.S. States.«

Review of Economics and Statistics

94 (1): 348-358.

Peri, Giovanni, Kevin Shih, og Chad Sparber. 2015. »STEM Workers, H-1B Visas and Productivity

in US Cities.«

Journal of Labor Economics

33 (1): 225-255.

Peri, Giovanni, og Chad Sparber. 2009. »Task Specialization, Immigration and Wages.«

American

Economic Journal: Applied Economics

1 (3): 135-169.

Peri, Giovanni, og Vasil Yasenov. 2017. »The Labor Market Effect of a Refugee Wave: Synthetic

Control Method Meets the Mariel Boatlift.«

Journal of Human Resources (accepted).

Pischke, Jörn-Steffen, og Johannes Velling. 1997. »Employment Effects of Immigration to

Germany: An Analysis Based on Local Labor Markets.«

Review of Economics and Statistics

79 (4): 594-604.

RePEc. 2018.

IDEAS.

Senest hentet eller vist den 21. 03 2018.

https://ideas.repec.org/top/top.journals.all.html.

Schmidt, Torben Dall, og Peter Sandholt Jensen. 2013. »Foreign labor and regional labor markets:

aggregate and disaggregate impact on growth and wages in Danish regions.«

The Annals of

Regional Science

50 (3): 809-840.

Steinhardt, Max Friedrich. 2011. »The Wage Impact of Immigration in Germany - New Evidence

for Skill Groups and Occupations.«

The B.E. Journal of Economic Analysis & Policy

11 (1):

1-33.

Tumen, Semih. 2016. »The Economic Impact of Syrian Refugees on Host Countries: Quasi-

Experimental Evidence from Turkey.«

American Economic Review: Papers and

Proceedings

106 (5): 456-460.

Winter-Ebmer, Rudolph, og Josef Zweimuller. 1996. »Immigration and the Earnings of Young

Native Workers.«

Oxford Economic Papers

(Oxford University Press) 48 (3): 473-491.

Zorlu, Aslan, og Joop Hartog. 2005. »The effect of immigration on wages in three European

countries.«

Journal of Population Economics

18 (1): 113-151.

Appendiks A: Oversigt over studier i metaanalysen

Tabel A.1

Studier der estimerer løneffekter

År for

udgivelse

2001

2003

2017

1996

2016

2013

2017

1982

2001

2011

2012

2015

2005

2012

2013

1997

Tidsskrifts

rangering

Forfatter

Friedberg

Borjas

Dustmann, Schönberg og Stuhler

Borjas, Freeman og Katz

Tumen

Dustmann, Frattini og Preston

Llull

Grossman

Card

Aydemir og Borjas

Glitz

Dustmann og Glitz

Dustmann, Fabbri og Preston

Bratsberg og Raaum

Docquier, Ozden og Peri

Borjas, Freeman, Katz, DiNardo og

Abowd

Gennemsnit

0,34

-0,52

-0,17

0,11

0,20

-0,11

-0,52

-0,38

-0,26

-1,39

-1,61

1,32

-0,48

0,05

-0,44

Median

0.07

-0.42

-0.13

0.10

0.11

0.29

-0.07

-0.22

-0.33

-0.34

-0.66

-0.95

0.91

-0.57

0.10

0.07

Manacorda, Manning og

Wadsworth

Ottaviano og Peri

D'Amuri, Ottaviano og Peri

Cohen-Goldner og Paserman

Brücker, Hauptmann, Jahn og

Upward

Mitaritonna, Orefice og Peri

Peri og Sparber

Foged og Peri

Cattaneo, Fiorio og Peri

Llull

Peri og Yasenov

Greenwood, Hunt og Kohli

Orrenius og Zavodny

González og Ortega

Ortega og Verdugo

Winter-Ebmer og Zweimüller

Brücker og Jahn

Malchow-Møller, Munch og

Skaksen

Bratsberg, Raaum, Røed og Schøne

Malchow-Møller, Munch, Seidelin

og Skaksen

De New og Zimmermann

Zorlu og Hartog

Carrasco, Jimeno og Ortega

Steinhardt

Lemos og Portes

Edo

Bauer, Flake og Sinning

Edo og Toubal

Borjas

Card

Hunt

Carrington og De Lima

Addison og Worswick

Enchautegui

Schmidt og Jensen

Gavosto, Venturini og Villosio

Hofer og Huber

2012

2010

2011

2014

2017

2009

2016

2015

2017

2018

1997

2007

2011

2014

1996

2011

2012

2014

2013

1994

2005

2008

2011

2014

2015

2013

2015

1987

1990

1992

1996

2002

1995

2013

1999

2003

0,10

0,75

0,04

-0,04

-0,88

0,57

-0,06

0,92

0,15

-1,19

0,01

0,22

0,67

0,25

0,26

1,09

0,13

-0,09

-0,57

0,22

-1,79

0,13

-0,78

-0,05

0,29

-1,21

0,07

-0,11

-0,46

0,01

-0,11

-1,20

-0,33

2,29

-3,44

0,32

-0,18

0.10

0.31

-0.06

-0.04

-0.87

0.57

-0.06

0.70

0.09

-1.27

0.01

0.25

1.10

0.21

0.29

0.50

0.01

-0.03

-0.44

0.04

-2.18

0.08

-0.18

-0.06

0.28

-0.35

0.07

-0.05

-0.04

0.01

-0.08

-0.39

0.01

1.55

-4.60

0.23

-0.20

131

141

144

231

267

276

277

292

Ceritoglu, Yunculer, Torun og

Tumen

Barrett, Bergin og Duffy

Barrett, Bergin og Kelly

Gerfin og Kaiser

Altonji og Card

LaLonde og Topel

Malchow-Møller, Munch og

Skaksen

Clark og Drinkwater

Del Carpio og Wagner

Nickell og Saleheen

DØR

2017

2006

2011

2010

1991

2008

2009

2015

2017

-0,04

-0,56

-0,12

-1,03

-0,25

-0,13

1,12

-1,42

0,04

-0,07

0,10

-0.01

-0.53

-0.14

-0.35

-0.22

-0.08

-0.30

-1.33

0.04

-0.04

0.09

343

387

391

546

Anm.: Altonji & Card (1991) og LaLonde & Topel (1991) er udgivet i en bog frem for et økonomisk tidsskrift. Malchow-

Møller m.fl. (2008) er dansksproget og findes derfor ikke på den internationale rangliste. Del Carpio & Wagner (2015) og

Nickell & Saleheen (2015) er arbejdspapirer. DØR (2017) er ikke publiceret i et økonomisk tidsskrift.

Tabel A.2

Studier der estimerer beskæftigelseseffekter

År for

udgivelse

2001

2003

2016

1997

2001

2012

2003

2005

2013

1997

2014

2011

2014

2017

2016

2015

2018

2011

2008

2011

2014

2015

2013

1990

1992

1996

2017

2006

1991

2006

2009

2015

2017

Tidsskrifts

rangering

131

141

144

343

387

546

Forfatter

Friedberg

Borjas

Tumen

Pischke og Velling

Card

Glitz

Angrist og Kugler

Dustmann, Fabbri og Preston

Docquier, Ozden og Peri

Borjas, Freeman, Katz, DiNardo og Abowd

D'amuri og Peri

Cohen-Goldner og Paserman

Brücker, Hauptmann, Jahn og Upward

Aydemir og Kirdar

Foged og Peri

Cattaneo, Fiorio og Peri

Peri og Yasenov

González og Ortega

Brücker og Jahn

Carrasco, Jimeno og Ortega

Jean og Jimenez

Steinhardt

Lemos og Portes

Edo

Bauer, Flake og Sinning

Card

Hunt

Carrington og De Lima

Ceritoglu, Yunculer, Torun og Tumen

Barrett, Bergin og Duffy

Altonji og Card

Gilpin, Henty, Lemos, Portes og Bullen

Clark og Drinkwater

Del Carpio og Wagner

Ho og Shirono

DØR

Gennemsnit

0,62

-0,20

-0,12

-0,59

-0,63

-2,47

-0,75

-0,01

0,00

0,04

0,41

0,00

-0,26

-0,19

0,28

0,05

0,00

0,51

-0,03

-0,90

-0,22

-0,08

-0,04

-0,33

2,09

-0,06

-0,21

0,02

-0,11

-0,10

0,00

-0,21

-0,30

0,12

-0,48

-0,14

Median

0,17

-0,11

-0,39

-0,47

-1,89

-0,34

-0,03

0,00

0,02

0,27

0,00

-0,45

-0,27

0,20

0,00

0,38

0,00

-0,48

-0,20

-0,08

-0,04

-0,28

1,26

0,14

-0,19

0,00

-0,10

0,00

-0,03

-0,10

-0,30

0,11

-0,22

-0,15

Anm.: Altonji & Card (1991) er udgivet i en bog frem for et økonomisk tidsskrift. Del Carpio & Wagner (2015),

Gilpin m.fl. (2006) og Ho & Shirono (2015) er arbejdspapirer. DØR (2017) er ikke publiceret i et økonomisk tidsskrift.

Appendiks B: Yderligere tabeller

Tabel B.1

Effektstørrelser efter forskellige vægte

Panel A: Løn, gennemsnitlige effekter

Estimater

Studier

Usikkerhed

Tidsskriftskvalitet

(1)

(2)

(3)

(4)

Gennemsnit

0,09

0,20

0,10

0,11

Median

0,09

0,06

0,01

0,11

Standardfejl

1,28

1,66

0,61

0,63

440

401

440

Panel B: Løn, relative effekter

(1)

(2)

(3)

(4)

Gennemsnit

-0,32

-0,31

-0,05

-0,16

Median

-0,12

-0,08

-0,00

-0,07

Standardfejl

2,78

2,08

0,33

1,47

1.019

855

1.019

Panel C: Beskæftigelse, gennemsnitlige effekter

(1)

(2)

(3)

(4)

Gennemsnit

-0,15

-0,04

-0,15

Median

-0,10

-0,08

-0,00

-0,11

Standardfejl

1,35

1,05

0,27

0,81

373

346

373

Panel D: Beskæftigelse, relative effekter

(1)

(2)

(3)

(4)

Gennemsnit

-0,29

-0,20

-0,04

0,04

Median

-0,03

-0,04

-0,01

-0,05

Standardfejl

1,15

1,02

0,24

0,97

313

249

313

Anm.: I kolonne (1) vægtes alle estimater ens, mens alle studier vægtes ens i kolonne (2)-(4). I kolonne (3) vægtes

hvert estimat desuden med den tilhørende inverse standardfejl, hvis studiet rapporterer disse. I kolonne (4) vægtes

med et mål for tidsskriftets kvalitet (score). Hvis studiet ikke er udgivet i et fagfælledbedømt tidsskrift, tildeles det

vægten fra det lavest rangerede publicerede studie i vores database. Scoren angiver det harmoniske gennemsnit af

forskellige mål for effektfaktorer korrigeret for den bedste og dårligste rangering. Dette mål for kvalitet er beskrevet

nærmere i afsnit 2.7.

Tabel B.2

Effektstørrelser efter forskellige vægte, Skandinavien

Panel A: Løn, gennemsnitlige effekter

Estimater

Studier

Usikkerhed

Tidsskriftskvalitet

(1)

(2)

(3)

(4)

Gennemsnit

0,15

0,30

1,66

0,52

Median

0,29

0,37

0,79

0,52

Standardfejl

1,62

2,74

2,01

1,72

Panel B: Løn, relative effekter

(1)

(2)

(3)

(4)

Gennemsnit

-0,37

-0,42

-0,15

-0,49

Median

-0,17

-0,21

-0,04

-0,19

Standardfejl

0,75

0,86

0,40

0,97

137

119

137

Panel C: Beskæftigelse, gennemsnitlige effekter

(1)

(2)

(3)

(4)

Gennemsnit

-0,09

-0,56

-0,01

0,15

Median

-0,09

-0,15

0,10

0,18

Standardfejl

0,57

1,15

0,66

0,61

Panel D: Beskæftigelse, relative effekter

(1)

(2)

(3)

(4)

Gennemsnit

-0,18

-0,22

-0,53

-0,20

Median

0,00

-0,54

0,00

Standardfejl

0,54

0,59

0,58

0,57

Anm.: I kolonne (1) vægtes alle estimater ens, mens alle studier vægtes ens i kolonne (2)-(4). I kolonne (3) vægtes

hvert estimat desuden med den tilhørende inverse standardfejl, hvis studiet rapporterer disse. I kolonne (4) vægtes

med et mål for tidsskriftets kvalitet (score). Hvis studiet ikke er udgivet i et fagfælledbedømt tidsskrift, tildeles det

vægten fra det lavest rangerede publicerede studie i vores database. Scoren angiver det harmoniske gennemsnit af

forskellige mål for effektfaktorer korrigeret for den bedste og dårligste rangering. Dette mål for kvalitet er beskrevet

nærmere i afsnit 2.7.

Tabel B.3

Effektstørrelser efter forskellige vægte, resten af Europa

Panel A: Løn, gennemsnitlige effekter

Estimater

Studier

Usikkerhed

Tidsskriftskvalitet

(1)

(2)

(3)

(4)

Gennemsnit

0,09

0,25

0,10

0,04

Median

0,10

0,14

0,01

-0,10

Standardfejl

0,80

1,41

0,50

0,67

222

214

222

Panel B: Løn, relative effekter

(1)

(2)

(3)

(4)

Gennemsnit

-0,38

-0,40

-0,06

-0,48

Median

-0,06

-0,08

-0,04

-0,08

Standardfejl

1,40

1,53

0,47

1,68

461

326

461

Panel C: Beskæftigelse, gennemsnitlige effekter

(1)

(2)

(3)

(4)

Gennemsnit

-0,18

0,04

-0,05

-0,32

Median

-0,08

-0,04

-0,10

Standardfejl

1,73

1,60

0,47

1,52

220

Panel D: Beskæftigelse, relative effekter

(1)

(2)

(3)

(4)

Gennemsnit

-0,36

-0,26

-0,05

-0,46

Median

-0,04

-0,02

-0,01

0,00

Standardfejl

1,36

1,17

0,32

1,44

212

166

212

Anm.: I kolonne (1) vægtes alle estimater ens, mens alle studier vægtes ens i kolonne (2)-(4). I kolonne (3) vægtes

hvert estimat desuden med den tilhørende inverse standardfejl, hvis studiet rapporterer disse. I kolonne (4) vægtes

med et mål for tidsskriftets kvalitet (score). Hvis studiet ikke er udgivet i et fagfælledbedømt tidsskrift, tildeles det

vægten fra det lavest rangerede publicerede studie i vores database. Scoren angiver det harmoniske gennemsnit af

forskellige mål for effektfaktorer korrigeret for den bedste og dårligste rangering. Dette mål for kvalitet er beskrevet

nærmere i afsnit 2.7.

Tabel B.4

Effektstørrelser efter forskellige vægte, Nordamerika

Panel A: Løn, gennemsnitlige effekter

Estimater

Studier

Usikkerhed

(1)

(2)

(3)

Gennemsnit

0,08

0,14

0,02

Median

0,00

0,01

Standardfejl

1,81

1,33

0,34

112

105

Panel B: Løn, relative effekter

(1)

(2)

(3)

Gennemsnit

-0,26

-0,16

-0,08

Median

-0,26

-0,10

-0,04

Standardfejl

4,35

3,50

0,45

357

346

Panel C: Beskæftigelse, gennemsnitlige effekter

(1)

(2)

(3)

Gennemsnit

-0,01

-0,02

-0,01

Median

0,01

-0,00

Standardfejl

0,27

0,24

0,08

Panel D: Beskæftigelse, relative effekter

(1)

(2)

(3)

Gennemsnit

-0,26

-0,10

Median

-0,14

-0,03

Standardfejl

0,46

0,22

Tidsskriftskvalitet

(4)

0,17

0,29

0,57

112

(4)

-0,26

-0,12

1,36

357

(4)

-0,01

-0,00

0,14

(4)

-0,22

-0,12

0,44

Anm.: I kolonne (1) vægtes alle estimater ens, mens alle studier vægtes ens i kolonne (2)-(4). I kolonne (3) vægtes

hvert estimat desuden med den tilhørende inverse standardfejl, hvis studiet rapporterer disse. I kolonne (4) vægtes

med et mål for tidsskriftets kvalitet (score). Hvis studiet ikke er udgivet i et fagfælledbedømt tidsskrift, tildeles det

vægten fra det lavest rangerede publicerede studie i vores database. Scoren angiver det harmoniske gennemsnit af

forskellige mål for effektfaktorer korrigeret for den bedste og dårligste rangering. Dette mål for kvalitet er

beskrevet nærmere i afsnit 2.7.

Tabel B.5

Effektstørrelser efter forskellige vægte, højtuddannede indfødte

Panel A: Løn, gennemsnitlige effekter

Estimater

Studier

Usikkerhed

(1)

(2)

(3)

Gennemsnit

0,15

0,21

0,02

Median

0,05

0,04

0,00

Standardfejl

0,64

0,51

0,19

107

Panel B: Løn, relative effekter

(1)

(2)

(3)

Gennemsnit

0,52

-0,05

-0,02

Median

-0,02

-0,04

-0,02

Standardfejl

4,14

2,34

0,38

218

144

Panel C: Beskæftigelse, gennemsnitlige effekter

(1)

(2)

(3)

Gennemsnit

0,41

0,45

0,01

Median

-0,02

0,00

-0,08

Standardfejl

1,59

1,62

0,53

Panel D: Beskæftigelse, relative effekter

(1)

(2)

(3)

Gennemsnit

-0,15

-0,13

-0,24

Median

0,00

-0,14

-0,15

Standardfejl

0,48

0,41

0,36

Tidsskriftskvalitet

(4)

-0,01

-0,09

0,38

107

(4)

-0,00

0,02

1,28

218

(4)

0,17

0,01

1,15

(4)

-0,08

0,30

0,64

Anm.: I kolonne (1) vægtes alle estimater ens, mens alle studier vægtes ens i kolonne (2)-(4). I kolonne (3) vægtes

hvert estimat desuden med den tilhørende inverse standardfejl, hvis studiet rapporterer disse. I kolonne (4) vægtes

med et mål for tidsskriftets kvalitet (score). Hvis studiet ikke er udgivet i et fagfælledbedømt tidsskrift, tildeles det

vægten fra det lavest rangerede publicerede studie i vores database. Scoren angiver det harmoniske gennemsnit af

forskellige mål for effektfaktorer korrigeret for den bedste og dårligste rangering. Dette mål for kvalitet er

beskrevet nærmere i afsnit 2.7.

Tabel B.6

Effektstørrelser efter forskellige vægte, lavtuddannede indfødte

Panel A: Løn, gennemsnitlige effekter

Estimater

Studier

Usikkerhed

(1)

(2)

(3)

Gennemsnit

0,22

0,54

0,03

Median

0,06

0,05

0,01

Standardfejl

0,93

1,23

0,33

Panel B: Løn, relative effekter

(1)

(2)

(3)

Gennemsnit

-0,70

-0,62

-0,08

Median

-0,01

-0,04

Standardfejl

4,13

2,98

0,44

187

139

Panel C: Beskæftigelse, gennemsnitlige effekter

(1)

(2)

(3)

Gennemsnit

-0,05

-0,07

-0,02

Median

-0,06

-0,04

-0,00

Standardfejl

0,62

0,57

0,18

Panel D: Beskæftigelse, relative effekter

(1)

(2)

(3)

Gennemsnit

-0,05

-0,19

Median

0,00

-0,27

Standardfejl

0,75

0,62

0,44

Tidsskriftskvalitet

(4)

0,14

-0,18

1,04

(4)

-0,14

-0,06

2,85

187

(4)

0,02

-0,00

0,45

(4)

0,09

0,00

0,43

Anm.: I kolonne (1) vægtes alle estimater ens, mens alle studier vægtes ens i kolonne (2)-(4). I kolonne (3) vægtes

hvert estimat desuden med den tilhørende inverse standardfejl, hvis studiet rapporterer disse. I kolonne (4) vægtes

med et mål for tidsskriftets kvalitet (score). Hvis studiet ikke er udgivet i et fagfælledbedømt tidsskrift, tildeles det

vægten fra det lavest rangerede publicerede studie i vores database. Scoren angiver det harmoniske gennemsnit af

forskellige mål for effektfaktorer korrigeret for den bedste og dårligste rangering. Dette mål for kvalitet er

beskrevet nærmere i afsnit 2.7.